I wouldn't say that it's all my fault.

Klokken er omkring 23.11.


Denne aften lignede egentlig bare alle de andre. Det sneede stadig som ville det aldrig stoppe. Mon det overhoved ville have en ende? Måske ville Di Morga ende med at blive en stat hvor det blot var et hvidt landskab. Ikke direkte en ting Autumn havde noget imod, udover at hun nok ville begynde og savne de varme somre, hvor hun bare kunne gå rundt i minimalt tøj. Og bare fødder. Hun kunne i princippet også gøre det nu. Men hun ønskede ikke at blive mere syg end hun var i forvejen. Forkølelsen var nok for hende lige for tiden.

Et kraftigt nys kom fra hende, som hun bare sad stille og roligt på en af rampernes top. Der var altid så behageligt i skaterparken. Specielt om aftenen. Og på grund af den tykke sne var der ingen der rigtig kom for at få kørt frem og tilbage på deres bræt. Om hun ville have været en af dem, hvis det havde været vejr til det, var hun selv i tvivl om. Det virkede bare ikke så sjovt, som det plejede. Det var jo kun på grund af selskabet at hun gjorde det. Og nu var det hele blevet en del sværere for hende at faktisk være social.
Den lille djævel snøftede svagt og rettede hurtigt på det tykke halstørklæde. Kulden var tydeligvis også begyndt at ramme hende. Og på den mere negative måde. Hun burde virkelig havde klædt sig bedre igennem vinteren. Det gik ikke at gå i shorts når temperaturen lå under nulpunktet. Men sket var sket. ”I’m still breathing..” sang hun ganske svagt. Mere som en mumlen, og det var nok mest hende der faktisk fattede hvad der kom fra hende. Hun stak sine hænder ned i den store lomme, der var placeret på maven af den oversize sweatshirt hun havde iført sig i, sammen med et par tykke sorte leggens og de såkaldte ’bamsesko’. Det lignede nu mere hjemmesko med en solid sål hvis man spurgte hende. Hun rodede kort i lommen inden hun trak den gamle mp3-afspiller frem, inden hun begyndte at køre gennem de sange hun havde på den. Et suk løb kort efter hen over hendes tørre læber og hun blot slukkede helt for den. Din tik snildt taget de hvide eardrops ud og viklede ledningen omkring mp3-afspilleren, hvor den til sidst blev proppet ned i lommen igen. Autumn missundede den lidt for at komme ned i den varme lomme. Dog fik det hende ikke til at tage hjem. Hun trak bare sine ben lidt længere op til sig, svang atter armene omkring dem, inden hun trykkede brillerne lidt bedre op ad næseryggen. De abnormalt blå øjne blev rettet mod himlen. Hovedet lænet helt tilbage så sne stille dalede ned og landede på hendes kinder, der allerede havde en rødlig glød i sig på grund af den prikkende kulde. Hun åndede tungt ud og betragtede, med et smil, den tågede dis der blev skabt af hendes varme ånde
Hvorfor tiltrak natten hende altid sådan? Hun vidste det et sted godt. Men hun havde svært ved at acceptere det endnu. Hun følte sig ikke som det væsen hun var, så hvorfor skulle hun opføre sig som et? Det var der ingen grund i.

Sneen dalede stille ned fra den natte grå himmel og lå et fint hvidt tæppe på jorden, som knasede svagt for hver eneste skridt man tog. Kulden havde fået mange af Terre's væsner til at blive indendørs, klokken var trods alt også tæt på midnat, men alligevel var der nole der havde bevæget sig ud i den bidende kulde. En svag stemme i det fjerne kunne høres, men man kunne ikke se hvem stemmen tilhørte, dog lød det meget som en mand der gik og høvlede et eller andet af over vejret. Ganske rigtigt, den unge mand kom gående ned mod skateparken med et skævt smil på læberne. Det var ved at være længe siden sidst han havde befundet sig uden for på denne tid af året, men han havde sine årsager. Han piftede kort og så sig over skulderen og smilte så. Bag ham kom en brun pitbull løbende og stoppede så op ved hans side. Endnu engang kom et smil frem på hans læber inden han nikkede kort som tegn på at hunden kunne fortsætte. Han trak den store Canada Goose jakkes hat over hovedet og fik tættet ærmerne omkring håndledende, inden han lod hænderne glide ned i lommen på jakken. Man kunne nemt se på ham at han ikke var vandt til at være ude i sådan et vejr som dette, men hans hund skulle ud uanset hvad og det ville han under inden omstændigheder forsømme. Han havde noget han skulle bevise over for sin herre nede i helvedet og det var det han prøvede så ihærdigt på. Han havde fået en 'opgave' som han skulle klare og han måtte ikke komme tilbage til helvede før han havde gjort det han var blevet bedt om. Han skulle lærer at omgå sig andre væsner uden at gøre dem ondt eller have seksuel trang til dem... Hvis han lærte det måtte han komme tilbage og bo i helvedet. Men det var nu ikke den eneste grund til han var her... Han havde hørt rygter omkring en djævel her i Terre, som ikke så sig selv som djævel, hvilket han blev nødt til at finde mere ud af og det var grunden til han var ude på denne tid af døgnet og i dette vejr.

Lyden af en kvindelig stemme fik ham til at stoppe op et stykke fra skaterparken, der måtte være nogen der inde, hvilket ikke ville være underligt. Men det var som regel drenge der befandt sig der, men nu også en pige? Det kunne han slet ikke abstrahere inde i sit hoved, hvilket var grunden til han fortsatte i samme retning. Igen piftede han og hunden kom løbende tilbage til ham og satte sig ved hans side. Han gjorde tegn til at den skulle gå ved hans side, hvilket den gjorde uden at komme bagud eller komme længere frem end ham selv. Da han ankom til skaterparken så han sig omkring og ganske rigtigt var der nogle drenge, men de var i den anden ende af parken. Den kvindelige stemme han havde hørt måtte have været en der sad alene, men hvorfor et sted som dette? Han så op på diverse ramper og fik øje på en der sad alene der oppe, hvilket fik et skævt smil frem på læberne, mens han langsomt bevægede sig nærmere.

Tankerne fløj rundt i hovedet på hende. Det hele var så rodet for tiden og hun havde ikke engang styr på sine følelser mere. Der var sket så meget og det var virkelig svært for hende at følge med. Så mange ting hun skulle bekymre sig om. Hun skulle altid være på vagt, af en eller anden grund. Der var altid den lille følelse af utrygge rammer omkring hende. Det var nok på grund af ham. Den forbandede idiot. Hendes hænder knugede sig automatisk ved tanken. Ganske let, men stadig nok til at frembringe knoerne. Hun tog en dyb indånding. Den kolde luft var dejlig beroligende, og den fik hende endda til at lukke øjnene helt i. Hun drømte sig væk. Helt hen til de atlantiske øer. Frankrigs duft kunne godt minde om de steder i øjeblikket. Åh, den dejlige duft af vinter. Foråret nærmede sig dog med al hast. Hun havde endda set få blomster begyndt og gro hist og pist. Hun blev altid forundret over årstidernes markante skift.

Autumn vågnede hurtigt op fra sin drømmende tilstand, lige idet et pift lød, ikke langt fra der hvor hun sad. Eller lå ned. Hun var tilsyneladende endt med at ligge helt ned på ryggen. Hun burde nok tage hjem og få sovet. Også selvom hun ikke var specielt træt. Hun åbnede hurtigt øjnene og kom egentlig meget hurtigt op og sidde igen. Til hendes held var sneen ikke smeltet gennem det tykke stof som hendes jumper bestod af. Det var bare blevet en smule fugtigt på ryggen. ”Hvem der!” kom det fra hende, uden hun selv rigtig tænkte over det. Lidt forvirret så hun fra side til side inden hun så endelig fik rettet de blå øjne, der næsten lyste op i mørket, direkte hen mod synderen. Skuldrene faldt afslappet ned igen da hun fik øje på denne unge mand der kom gående. Han virkede da ikke truende. ”Åh.. undskyld.” fik hun hurtigt tilføjet. Hun havde uden tvivl forstyrret ham i hans gåtur med hans hund. Hun fik justeret lidt på blikket og efter igen at få skubbet brillerne ordentligt op på næsen, fik hun fokuseret på hunden, der sprang omkring som var den det gladeste væsen i verden. Det kunne ikke undgås at hun fik et smil frem. Den mindede hende lidt om den gamle gyldne labrador der ventede på hende der hjemme i England.
Hun kunne ikke helt lade være med at betragte ejere med. Det undrede hende ikke at han befandt sig her ude i det kolde vejr. Hunden skulle jo luftes. Det var nok den eneste grund til at hun ikke selv havde fået fat i en selv. Hun havde for travlt med så meget andet. Endda skolen. Det slog hende kort at skolen snart ville starte op igen. Ikke mere ferie til hende, nej. Lige inden hun skulle til at sukke kom der endnu et kraftigt nys fra hende i stedet for. Hun mumlede et eller andet utydeligt inden hun igen snøftede og igen prøvede og pakke sig godt ind. Hænderne blev pakket ind i ærmerne og hun fugtede læberne for at give dem lidt kærlighed. En læbepomade ville nok give mere kærlighed end lidt spyt men det måtte nøjes indtil hun tog sig sammen til at tage hjem.