All your fault. - Lafee.

Sted;; Udenfor Di Morga :: Forét - Skoven.
Tid;; Omkring klokken 22:00.
Omgivelser;; Todd.
Vejr;; Stille vind og få regndråber falder ned fra himlen.
Dato;; 8. september, en onsdag.

En regndråbe faldt ned på en drengs kind da han sad nede på sin røv, lænet op af en stamme fra et træ inde i skoven imens at hans guitar stod på hans skød. Tunge op snørede militærstøvler med både metalplader sømmet fast under skobundene og foran på skosnuderne kunne ses på drengens fødder, han ignorerede regndråben på sin kind, lod den bare smelte imens at han lod sine fingre med sin ene hånd berøre strengene for at høre om guitaren stemte, hvilket at den altid gjorde. Denne mystiske person, som var noget gammel af sig selv, hed Todd Terror. En halv vampyr og halv engel som lige var ankommet til stedet. Det kunne have været klogt at medbring en paraply,- hvis man da tænkte så langt; hvilket Todd ikke gjorde, han havde ikke regnet med at der ville komme regnvejr; han havde troet at han kunne spille på guitar hele tiden, men der kunne han tro om igen.
Hvorfor også bekymre sig så meget om alt dét? Der var vel ingen, der tog skade af lidt vandpjask. Men med tiden måtte han gemme sin guitar væk, hvis det virkelig begyndte at regne. Det noget så triste vejr, kunne være med til at få de små, fine hår i nakken til at rejse sig. Sende tonsvis af kuldegysninger igennem en. I hans tilfælde kunne det triste vejr så vel som regnvejr eller tordenvejr ikke skræmme ham. Todd's anden hånd holdte fast omkring på halsen af guitaren, imens at han lod sine fingre glide ned af strengene, han begyndte at spille en melodi til en sang; 'All Your Fault - You Me At Six'.
"If this is the end..and these white coats and this medicine..is my new comfort zone..and my new best friend" begyndte han stille at synge, hans stemme var blid og harmonisk også alligevel lidt hård i det, da hans stemme var gået i overgang, en stemme som man lige kunne holde ud til at høre på. "Shall we cue the violins..cos' this life is made of violence..sixteen, he's already on his way..next victim the clouds and the pearly gates", imens at han sang, bevægede han sit hoved en smule, som om at han fyrede den af på en scene, men selvfølgelig den drøm med at komme i et band ville aldrig lykkes ham. Fordi han var en halv vampyr også ville det sikkert resultere i at han ville bide alle sine medlemmer, så han holdte sin musik for sig selv. Hans sygelige blege ansigt blev flækket i et næsten gement og djævelsk tand smil så hans urimelige skarpe og lange hjørnetænder blev synlig. Imens at han blev ved med at spille på sin sorte akustiske guitar, lod han sit dødelige blik glide rundt en omgang, hvor han skimtede skoven for at se om han var alene eller ej. Han gættede sig frem til at han stadig var alene i skoven, imens at han så småt mærkede flere regndråber som faldt ned fra himlen, der af og til landede på hans ansigt. Men han ignorerede det blot endnu engang. Han havde sine læder handsker på, hvor der var nitter og et hul på omkring ved hans knoer på hænderne. En sort- almindelig T-shirt, og en ternet hættetrøje hvor han havde slået huen fra trøjen op over hovedet. Et nittebælte siddende omkring hans hofte. Todd lod sin tunge glide ud at slikke ved sit stykke af metal i underlæben, en læbepiercing. Hans sorte fine og bløde hår sad glat mens hans pandehår sad ned i hans ene øje.

Mørket var faldet over skoven og der kunne høres en svag lyd af musik i skoven. En ung pige havde taget nogle få skridt væk fra sit hus, denne pige var Lafee, en dødsengel. Hun havde glemt hendes førerstav så hun kunne føle sig frem, så hun ikke gik ind i noget, for hun var blind. En regndråbe ramte hende i hendes aske grå hår og der efter ramte en hende i ansigtet, lige på det stofbind det dækkede hendes øjne. Hun kunne høre musik i det fjerne, men burde hun ikke være alene? Det plejede hun da altid være på denne tid af døgnet, men ikke denne aften. Lafee fulgte lyden af musikken og regnede med hun sagtens kunne kommer der hen i god behold, men så hørte hun en lyd, det var ikke musikken denne gang, men det lod som et andet væsen. Hun tog et dybt åndedrag og kunne lugte at dette væsen var en varulv. Lafee vidste ikke hvor vrulven kom fra, men den var lige i nærheden, hun tog det stille og roligt og prøvede at slappe af, den kunne nemt nedlægge hende, hun kunne jo intet gøre når hun var blind og dog. Hun kunne jo bare befrie sine vinger, men de var heller ikke hvad de har været. Hun hørte igen lyden og vendte sig om og kunne mærke at varulven stod lige foran hende nu. " Hvad vil du?" spurgte Lafee stille og smilte svagt, den skulle ikke tro hun var bange, for det var hun sjældent, efter hun havde levet 12 år som blind. Varulven fnøs og skulle lige til at tage fat i hende, men hun spredte sine store sorte vinger ud og gjorde så varulven ikke kunne nå hende. Lafee fløj et stykke væk og landede så igen på jorden. Musikken var blevet mere tydelig, så hun måtte være tæt på nu. Hun kørte hendes hånd igennem hendes hår, som var blevet vådt på grund af regnen, men hun ignorede det. Bindet for hendes øjne var gennemblødt og hun havde iikke fået et andet med sig, ikke nok med det var gennem blødt, så var der også blod på, det var efter hun havde grædt, hun græd blod. Hun kunne nu høre musikken klart og tydeligt, men opfangede endnu en lyd, personen eller hun gik udfra der var en person, Sad og sang til musikken. Det lød faktisk godt, syntes hun. Da hun kom helt over til personen støttede hun sig til et træ " Det er smukt" sagde hun stille og ' så ' på ham

Lafee bed sig let i underlæben " Jeg bor her ude" sagde hun kort, hun ville egentlig gerne vide hvad denne person lavede her ude på denne tid. En regndråbe ramte hende på det bind der sad for hendes øjne, det var allerede gennemblødt så flere regndråber, kunne gøre ligemeget. Lafee opfangede en duft i luften, denne person havde vampyrblod i sine årer, men ikke kun det, personen havde også engle blod i sig. * Det er altid noget* tænkte hun, hun var glad for det ikke var en pureblood vampyr hun stod overfor lige i pt, da engleblod var kendt for at være noget af vampyrens ynglings blod. Lafee hørte en lyd af grene der knækkede og et eller andet der var på vej imod dem, varulven igen. Hun kunne mærke på sine omgivelser at denne ' vampyrengel' også bevægede sig. Lidt efter hørte hun klynken og et knæk, det var sikkert varulven der var blevet slået ihjel? Men hun kunne ikke fokusere da der var mange andre lyde i skoven der også ville lyttes til denne aften, uglerne, ulvene og vindens susen gennem træerne. Lafee hørte hans spørgsmål om hvorfor hun havde det bind for øjnene, men undlod at svare ham, i stedet tog hun bindet væk fra hendes øjne så han selv kunne se det. Hendes øjne var helt blege, uden tvivl at hun var blind. kiggede kort ned i jorden og derefter op igen, hun vidste ikke hvor personen var og gad ikke at bruge tid på at finde ham. Lafee's askegrå hår var gennemblødt og det så næsten sort ud på grund af alt det regn der havde 'overfaldet' det. Hun satte bindet på plads igen og var lige ved at falde, men fik fodfæste igen og støttede sig til et træ