Værsgo! Her Er Så Dit Emne, Ting Chan!!

Tid?; 01.24
Sted?; Jonlu - Hospitalet
Omgivelser?; Ingen...
Vejr?; Fuldmåne, mørkt og grusom kulde

Macha sad i det lille skovstykke rundt om Hospitalet. Hun sad med en gren med noget glødende jern ude på spidsen som hun havde varmet op ved hjælp af den lighter hun altid havde på sig. Hun prikkede hårdt til en død mands krop med den meget varme ene af grenen. Manden var et helt almindeligt menneske som havde vovet sig ud på en aftentur. Dumt! Han var dog kun halvt tømt for blod men han havde utallige blodige sår rundt omkring samt en masse brædmærker. Hendes ansigts udtryk fortalte hende at hun kedede sig. Nu var manden jo død og så kunne hun ikk høre hans skrig længere men hvad skulle hun så lave nu? Mennesker var faktisk for nemme at få gjort af med.

Ting chan sad på et træ og sprang til det næste gren... Hun var i en aften tur... Dejlig et... Hun sprang og sprang med nød hvert spring. Hun stoppede og satte sig ned og betragte et bygning. Det var jo Hospitalet, hun smilede.. Men smilede blegnede, hun lugtede blod "Åh nej, til arbejdet.... men hvor er den døde. Hmmm måske er han såret" hun holde sig for næsen og fløj, vinden løftede hende... Hun så sig om imens hun holde sin næse...

Macha blev bare ved med at prikke hårdt til mande. Hun havde dog sagtens kunne fornemme en andens tilværelse. En dæmon. Men hun ville bare blive siddende og se hvad der skete. Det var en pige kunne hun mærke i det blide bumb i jorden hver gang hun landede. Hvis hun angreb hende ville hun jo bare ende ligesom dem som spærrede hende inde i den 10 m² celle på 'den lukkede afdeling'. Ved den tanke voksede et sadistisk smil frem på hendes læber.

Hun så det... Noget hun var næsten vant til at se... Men hun kunne ikke fatte det... En mand, død lige på stedet, hun kunne måske nå at føre hans sjæl over 'Dødens flod' da hun så en pige... Hun fløj hen til det nærmeste gren og greb om noget... Hun så på pigen, hun så da ikke farligt ud, mærkeligt nok, men hvorfor prikkede hun til manden. Hun betragte pigen og så nærmest igennem hende *Hmm Vampyr* tænkte hun "Nihao, eller rettere sagde godaften" sagde hun venligt.

Macha stoppede først med at prikke til den døde mand. Hans sjæl var forlængst væk. Hvor ville hun dog aldrig sige til nogen. Hun rettede så sit blik mod den fremmede pige. Hun betragede hendes le mere end selve pigen. Det ellers sadistake smil forsvandt så et uskdyligt smil kom frem. Hun så faktisk ret nuttet ud og de to plysede bunny-ears gjorde hende mere nuttet. Man skulle ikk tro det var hende der havde gjort det. "Hejza.. Hvad kan jeg så hjælpe med?" spurgte hun helt roligt og blidt som om at der intet var sket.

Hun holde begge sine hænder på sin le.. Hvordan kunne hun se dne..? Siden hun nu stirrer på den. Så sand at hun stadig kunne lufte mandets blod, men hans sjælv ar for længs vandret ud af hans krop inden hun kom for at føre den over floden. En dyb skuffelse jog i hende, hun så koldt på pigen men var usikker. Var det pigen, hun var jo vampyr, men lignede ikke at hun havde gjort det "Uhm hvad laver du her ude over midnat..?" spurgte hun som start på efterlysningen af manden.

Macha kunne mærke at pigen var lidt nervøs eller sådan nogte siden at hun så på hendes le. Dog stirrede hun ikk men betragede den bare med sine store røde øjne. Det søde og uskyldige msil var stadig nærmest smørret på hendes let lyserøde læber som passede perfekt til hendes lidt blege hud. "Mig? Hva jeg laver her ude? Midt om natten? Tjoo.. Jeg legede bare lidt men der ser ud til at legen er 'gået død'" Så ændrede hendes smil sig endnu en gang til det kolde og sadistiske smil og en uhyggelig hvislen af en latter kom fra hende.

Noget inde i hende voksede. Det var ren ligegyldighed... Det var pigen som dræbte ham... Men sådan var jo vampyre, så hun var faktisk ligeglad.. HUn var bare ked af at mandens sjæl ikke kom over floden, enten røg han til helved eller i himlen "Ok, men legen må havde været god ik... Nå ja mit navn er Ting chan" sagde hun med et smil men så lidt på hende.

Hun kunne se Ting's svage smerte for at sjælen åbenbart ikk var der mere og det gjorde bare at hendes smil voksede. Pludselig sad nu ikk mere på jorden men hoppe på en ustabil gren i et træ tæt på hende. "Jeg er skam ingen andre end 'Mig' men nogle kalder mig også 'Dig' eller 'Du'..Af og til bliver jeg kaldt 'Sindsyge psykopat' men til daglig og normalt er jeg Macha" forklarede hun hende og fik det til at lyde utrolig irriterende. Hun sad bare helt roligt og afslappet mens hendes ben dinglede svagt under hende.

Hun tænkte sig om *Hmm det tænkte jeg nok* tænkte hun og smilede lidt "Ok, mit navn er Ting chan, pigen med leen.... Eller også Demonen med leen. Der findes flere end mig" grined ehun og så på hende og manden. Hun rystede på hoved, der er jo ikke ngoet at gøre ved. Vampyre dræber jo menesker sådan var det.... HUn så på Macha "dit navn er da flot" sagde hun kækt.

"Ha prøver den lille dæmon at efterabe lille mig?" Hun brød så ud i den uhyggelige latter endnu en gang. Det lod virkelig som en sindsyg. Hun ligende også bare en lille pige på ikk mere en 12-14 år gammen dog var hendes krops alder 16 år og hendes rigtigt alder var 109 år. Det lyselilla'e hår hvivlede vildt om hende selv om at der kun var svag vind og de røde øjne lyste op i mørket hun var omgivet af. Hun stoppede så sin latter og rettede sit blik mod Ting. "Du har måske hørt om mig? sagde hun spørgende og slikkede sig om læberne."

Hun tænkte sig om "nææ, men jeg kan høre og se du er syg i din stakkels hoved... Stakkels dig" sadge hun lidt men var på vagt. Den lilla hår mindede hende om noget *Mor... Hun var sgu da også sindsyg, eller bare snigmorder* et smil kom frem. "Hov hov, tal lige for dig selv. lilledemon, det er jeg ikke. Måske er du ældre end mig i krops form, men jeg er en da højre end dig og ældre end dig i eksistent" sagde hun kækt.

"Jeg kalder hvem som helst hvad jeg nu har lyst til" forsikrede hun hende men det iskolde og sadistiske smil var der skam stadig væk. "Er du med?" Hun stod nu lige bag Ting Chan og hviskede det i hendes øre. Hun lod blidt sin ene pegefinger negl ned af hendes ene side af halsen hvor efter hun slikkede kort og derefter hendes læber. "Det vil nok være en god ide at du gør, okay?"

Hun tænkte sig om for at spille dumt "Tak for hygge snakken men altså. Jeg vil ikke finde mig i at du kalder mig lille ok..." sagde hun venligt og var ikke bange... Hun kunne da ikke bide hende, ville hun det..? Hun tænkte sig om. HUn havde jo hendes fars blod i sid. Døden, hun var da næsten døden. Hun trak sit le og en flamme kom omkring hende *Tak mor, du lærte mig din elementer* tænkte hun og så på hende med et bredt smil "nåååå slås kamp var" grinede hun

//skal logge nu, sees//

Macha slikkede sig så om munden og gjorde det endnu en gang. Nok gjorde det lidt ondt det med de pludselig flammer men hun nød det bare. Dog lidt efter sprnag hun op og sad nu i et træ højt over hende. "Nåeh så du vil lege. Du læste jo næsten mine tænker. Jeg ved det er uhøfligt men jeg elsker bare at lege med min mad" sagde hun med det iskolde og sadistiske smil hvor efter hun endnu en gang brød ud i den uhyggelige latter.

Hun mumlede "ihh hvor sødt" hun smilede og lavede nogle tegn.... "Lad os lege lidt med min evne og dit ik..? Jeg starter med mit svageste element" smilede hun og lavede et håndtegn "Jord, hvis hvem der bestemmer" mumlede hun. Der hvor Macha var, voksede der to slyngenplanter omkring hendes fødder og tog af om hende. En kvist sneg sig op af hende og prøvede at tage kvæletag. Hun ventede på et angreb "kom så, misse misse, hvis mig hvad du kan.." sagde hun venligt.

Hun kunne mærke smerten om hendes fødder og derefter om hendes hals. Hendes smil voksede bare endnu mere og hendes latter blev lidt højere. "Ahr endelig lidt modstand" sagde hun helt uden problemer som om at hun slet ingenting havde om halsen. "Men hvad skal jeg så nu gøre ved den her lille spire? Nåeh jo" Hun knugede sin ene hånd så hodt at hendes ngle spidede sig ned i den og det begyndte at bløde. Lidt efter forsvandlede hendes blod sig til en lille darket hvor efter hun nemt skar sig fri.

//Skal spise men kommer igen.//

Hun smilede "undervudere ikke jorden tak... Den bliver jo helt fornærmet" grinede hun og lige der bevæget jorden sig under dem. Træet prøvede at komme fri af jorden og prøvede at slå efter Macha, imens Ting chan var sprunget på et andet træ og betragte hende imens hendes fingre bevægede sig, for at styre træet.

//sorry glemte at skrive jeg skulle spise, men er tilbage ^^//

Macha's smil blegnede stadig ikk det mindste. Hun vendte sig kort om mod træet og stod bare stille. Og da en tyk gren var lige ved at ramme hende undviede hun nemt. Hun fik det næsten til at se ud som et helt gymnastisk nummer når hun hele tiden undvi. Så fik hun øje på en åbning og med utrolig fart løb hun ind mod træets stamme hvor hun bare løb gennem det. Efter lidt tid blev træet lidt nogenluned store brænde stykker og man kunne ikk gøre noget med det. "Ha! Er det hvad du har? Tør du måske ikk nærkæmp elelr skaljeg også bruge hårdere midler" Hun lavede en kort håndbevægelse og en blodblæne voksede frem på Ting's ene overarm. Lidt efter sprang den så og et stort åbent kødsår kom.

Hun smilede og nikkede, over hendes sår "Når vil du virkelig være i nærkamp med mig..?? Ej det ville jeg ikke. Men det her er begyndelsen" sagde hun med et kært smil og slikkede sin arm. Hun lavede en håndbeværgelse og jorden rystede "Lad vandet komme til" hviskede hun og en kæmpe vandstråle over fyldte området. 2 m dybt og Ting chan sprang i vandet. Da hun var undervandet, helede hendes sår stille imens hun styrrede strømmen og svømmede mod Macha og hev hende under vandet imens vandet blev til et underlig væsent, mindede lidt om en blækspruttede og prøvede at åbne Macha's mund så hun kunne indånde vandet..

//sorry hvis det bliver forvildt ;P men du skal altså lige lære elementerne//

Nu blegnede Macha's smil. Hun stod bare og stirrede på vandet med et næsten skræmt blik. Hun stod bare stille og kunne ikk bevæge sig ordenligt. Hun sank en mindre klump der havde sat sig fast i hende hals og vidste ikk hvad hun skulle gøre. *Forbandede element dæmon!* tænkte hun før at hun så blev fanget af vandet. Hun lukkede sine øjne i et øjeblik og holdt sin luft i sig. Hun sørgede for ikk at bevæge sig undervandet. Det var jo ikk en sø eller noget. Det var bare noget der ville gå væk efter noget tid. Hun spærrede så sine øjne op da blæksprutten begyndte at pørve og åbne hendes mund men det fik den ikk.

Pludselig forsvandt vandet og Ting chan så forskrækket ud.... Hun så noget på Macha, hendes smil. Blegnede. Hun selv stod på den våde jord og var våd. Hun rystede lidt af sit hår så vandet sprøjtede og så på Macha. Et smil voksede og en latter kom ud.. Hun bukkede sig og grinede højtlydt "Hahahahahaha kunne du ikke lide vand..? hahaha ej undskyld sorry, det vidste jeg slet ikke... Jeg ville bare drukne dig, men hmm det er hvis snyd jeg ikke er i nærkamp men dette her... Jeg var sgu da i nærkamp med dig, du kunne bare sparke mig væk eller sådan.. Ej ej det må jeg sige. Er det dit frygt" Skrald grinede hun. Hun hånede hende på en måde. Hun fattede det ikke, men syntes også det var snyd og ventede på et angreb så de kunne angribe en ordenligt kamp... Men dette her, var så morsomt for hende.