gammelt venskab - Chrysagon

Natten havde sat sine tydelige præg på himlen og hvem der turde befinde sig udenfor, hvilket altid havde fanget en vis interesse i Chrys, disse såkaldte børn af gud, viste ingen frygt, deres uvidenhed, deres arrogance om at de var de sande herrer over jorden, latterligt, var den eneste tanke der fløj gennem hovedet på Chrys.
Dog så trængte han til en vis form for morskab, og han kendte lige stedet, stedet var kendt for sin charme, for sin kundekreds, både mennesker og væsner, hvilket var ekstrem morsomt, det var nemt at spotte hvem der var hvad, og at spille unge, ”uskyldige” mennesker op mod andre væsner, var blot en anden form for morskab, men denne nat var anderledes, der var kun en lille skare af mennesker, ellers var det stort set vampyrer som var ude og feste, men hey fair nok, hvis de troede at de kunne bestemme det hele, så lad da endelig dem lade som om.
Vampyrer var ikke specielt bedre end mennesker, dog overgik de hans forventninger fra hvad de engang var, og så besad de også en stor viden, eller det vil sige, de fleste af dem gjorde, Chrys havde da også taget sig selv i at ville dræbe et par vampyrer for deres viden, men havde undladt det denne aften, på trods af den uendelige træng han havde til det. Men ikke alle væsner var ikke nogle som skulle fjernes ak nej, de fleste af dem var jo guds skabninger på sin vis, dog skulle der renses ud i dem voldsomt, intet man ikke kunne klare over et par få tusinde år.
Dog så røg Chrys’ tanker hurtigt væk fra hvad der skete, en ung kvinde, eller rettere, væsen, det var ikke særligt at spotte for ham, dog så var skaren af mennesker meget optaget af hendes udsende
”ubrugelige mider” lød det lavmælt fra ham, i det at han ikke regnede med at nogle ville havde overhørt ham, dog så vidste han godt at de fleste væsner, såsom vampyrerne, hvis de da havde opmærksomhed på ham, ville havde hørt hans lille væmmelse over menneskene.
Iagtagelsen af den unge vampyr kvinde som satte sig et par stole væk fra ham, bestilte en gin og tonic, og for Chrys morskab, rejste han sig op, og vandrede hen til hende, rank ryg, og rettede på sit jakkesæt ”Gin og Tonic, stammer fra Indien, hvor de britiske udstationerede soldater drak tonic som indeholder kininhar, for at undgå malaria, og den bitre smag fik dem til at tilsætte gin og citron eller lime, hvorved den drik du netop er i gang med kom til verden” Chrys smilede til hende, og satte sig ned ved siden af hende ”Chrysagon De la Crux” sagde han endelig og rakte sin hånd frem, som om det var helt almindelig viden han netop havde smidt ud, og som om hun skulle havde en eller anden chance for at vide hvem han var.

Så det var hende, hans bagtanker om denne såkaldte skønhed havde i sandelig været korrekt, det var hans gamle ven, hvor mange år var det siden de havde set hinanden? 20? 30? 40? 50-60 år var nok nærmere korrekt når han endelig kom i tanke om det, egenligt troede han hun var død og borte, hun havde ikke ligefrem den største vampyr potentiale, ifølge ham, havde hun været for blød overfor sine ofre, men det kunne han ikke gøre meget ved.
Dog så var hun en undtagelse, fra sin ellers nedværdige race, som troede de var ligeså magtfulde som han selv var, egentligt hjalp de ham jo med at rydde op på jorden for de udskud de kalder mennesker.
”Javel” kom det næsten overraskende fra ham, selvom han ikke var, han kunne bare ikke lade være med at spille med på den, og hurtigt rystede han hovedet, som et eller andet sølle skvat af et menneske, der ikke anede hvad man skulle stille op i en situation som den her ”si…si…si…sig mig” stammede han, flere ord kunne han ikke få udtrykt, før en, selv påsat rødmen blussede op i kinderne på ham, man skulle kende Chrys yderst godt før man vidste at han faktisk besad flere egenskaber end bare hans viden og røg, mange egenskaber som han aldrig talte om, og Corinne, havde sine tvivl, det var nemt at se, og nu hvor han spillede på at han ikke var den han virkelig var ”Sig mig, ham der Chrysagon, jeg fik at vide at han var en taber, en kylling, en som ikke engang kunne finde på at afslutte en handel, eller gøre sin pligt” ordnerne var kolde og kyniske, som om at den her person han udgav sig for at være, virkelig mente det, som om at han virkelig hade Chrys ”Hvordan endte du med at kende en taber som ham?” lød det fra ham, tonelejret havde ikke ændret sig, nærmere lød det hårdere, hvorpå han genoptog sætningen ”du burde ikke være sammen med sådan en, kom med mig, og jeg skal vise dig hvad jeg virkelig er i stand til” der skød et lusket smil frem på hans læber, enhver givende person havde holdt sig langt væk fra et kryb som han havde udgivet sig for, men han kendte trods alt Corinne, eller det vil sige, hvis han huskede hende korrekt, så ville hun ikke finde sig i det, og gribe ind, hvilket havde været den essentielle essens i det, han ville netop se hvor meget hun havde ændret sig efter deres sidste møde, se om hun ville angribe ham, hvordan hun ville se situationen an.
Chrys knipsede af tjeneren som kom, næsten i slow-motion hen til ham, denne unge fnøs virkede ikke som om han gad arbejdet ”En omgang til alle, især” Chrys pegede hver enkelte af menneskerne ud i baren, og smilte skævt ”sørg ekstra godt for dem, okay?” Bartjeren kiggede skævt til Chrys ”hvordan har du tænkt dig at betale?” sagde han og lagde armene over kryds, hvilket endte med at Chrys holdte en halvkvalt latter tilbage og rakte den unge mand en pung, om det var hans egen eller en andens var svært at se på, hvorpå bartjeneren tog imod det, og begyndte straks at uddele drinks ”du regnede vel ikke med at Chrysagon stadig vil være i live? Jeg sørgede personligt for at han døde for lang tid siden” var de sidste ord han fik sagt, inden han valgte at tie.

Slaget fra Corinne kom bag på ham, han havde regnet med at hun ville reagere voldsomt, og ty til fysisk vold, men ligefrem at smadre hendes glas i hovedet på ham, var voldsommere end hvad han havde regnet med. Men på trods af denne voldsomme handling, så blev han nødt til at fortsætte i rollen som en anden ”Åh jov” kom det fra ham, hvorpå han spyttede på gulvet og rejste sig op, rettede på jakkesættet og fortsætte i en kold, kynisk næsten død tone, man kunne absolut ikke spotte nogle følelser i hans stemme ”Jeg kender alt til din elskede Chrys, hvad han lavede, jeg har skygget ham i flere år, og indsamlet oplysninger omkring ham og alle han kendte, hver enkelte kontakt i verden, udelukkende for at dræbe hver eneste ene af dem, for til sidst ham” Han pegede på hende og rystede kort med hovedet, hvorpå et smil skød frem på hans læber, og hans øjne langsomt begyndte at blive kridhvide af en form for tyg tåge ”Ser du, din ven er ikke den eneste med hans mere…. Unikke evner, vi er skam flere” Chrys smilede til hende hvorpå hans øjne atter blev normale ”Ingen skade sket, jeg kan forsikre jer om, mit godtfolk at denne unge, yndige pige, ikke gjorde det med vilje” fik han munteret sagt og havde vendt sig rundt mod de forskellige forsamlinger af væsner og mennesker, om de genoptog hvad de lavede før, eller fulgte med i hvad der ville ske ragede ham en høstblomst, hvorpå han med en næsten flyvende bevægelse bevægede sig tættere på Corinne og med en kold hvisken, som ville kunne få selv den koldblodigste morder til at stive ”Hvis du nogen sinde gør det igen, kan jeg forsikre dig om at jeg vil gøre ting ved dig, uforglemmelige ting, gryfulde ting, som kun dit køn kender til” han lod sin hånd glide ned over hendes kind og tog et par skridt tilbage, stadig smilende, som om at ingenting var hændt ”sæt dig” lød han beordrende, selvom han inderst inde var stolt over hendes reaktion og hvordan hun forsvarede ham nu hvor han var ’død’ så var det stadig, lige før han blev nødt til at røbe hvem han var, men alligevel tiltalte det ham ikke at røbe det endnu, trods alt, skulle han vel se hvor meget han kunne presse det her, for at få det sjoveste ud af det.
”Jeg kender til dig Corinne, alt efter hvor meget jeg nu har fået ud af det, da jeg samlede information omkring Chrys, du er en spøjs ung dame, og dine evner, de er specielle, ikke unikke, men specielle..” han tav et øjeblik og små drejede på barstolen, først til venstre og dernæst til højre et par gange, hvorpå han vendte sig om mod hende og fortsatte ”Du er ikke bange for at få beskidte negle, du går lige til den, og det ser ud til..” han tog sig til hovedet hvor hun havde hakket sit glas ned og fortsatte atter ”.. at du forsvare det eller dem som har gjort noget godt for dig, jeg vil komme med et enkelt tilbud, og jeg vil kun give dig det her tilbud én enkelt gang, hvad vil du sige til at arbejde for mit firma? Vi har før givet dig tilbuddet om et arbejde men dengang havde du takket nej og andre ting var gået i ged med det, så nu får du chancen igen” Chrys tog et lille visit kort fra sin lomme og rakte det over til hende, det ville overraske ham meget hvis hun ikke kunne genkende hans logo og det at det var hans eget firma som stod på kortet, men om han havde været tydelig nok denne gang, var et godt spørgsmål.