One day´s work

Biip, Biiip, Biiiip. Lyden af den skrattende mobil, samt den blide bip lyd, var tydelig at høre i soveværelset. Audrey rørte en smule på sig, da hendes øre endelig opfangede den blide lyd. Hun rullede om på den ene side og rakte sin hånd ud i blinde, for endelig at få fat om mobilen og slukke den irriterende alarm, der mindede hende om hendes ansvar. Arbejde. Hun havde endelig fået et arbejde, et lovligt arbejde endda. Hun var ikke mere tyv, men assistent for en fotograf, hvis navn hun ikke kunne huske mere. Hun vågnede hurtigt, da hun opdagede at klokken allerede var halv 8. Hun satte sit hår op i en messy bum, samt tog nogle øreringe i, der hang med fine sort/hvid fjer, for så derefter at iføre sig skinny sorte jeans, samt en hvid trøje der blottede hendes skuldre.

Hun kyssede Dean på panden og skyndte sig så at suse ud af døren, iført de allerede lidt slidte allstars i sort hvid. Hun nåede liiiige at komme inden den aftalte tid. 7:58 * Wauw, jeg troede sku ikke at jeg ville nå det *. Hun gemte sin hvide iphone 5 væk, for så at gå hen og spørge efter fotografen. Hun så kort rundt og prøvede at huske navnet. * Det et eller andet med K.. eller W?.. *. Hun så pludselig lost ud, dog slog navnet hende hurtigt, da hun tænkte på samtalen igår, den samtale med Nathan. " Jeg leder efter en Kayla Williams. De ville vel ikke vide hvor hun er? ". Hun fik af vide hvor hun befandt sig. Hun tog elevatoren der op til og stod nu overfor fotografen. Hun så at de var ved at gør klar til et shoot, dog vidste hun ikke hvilket. Hendes mint grønne øjne, stjal kort et glins af de mandelige modeller, der stod her og der. * Hvor er denne ' Nathan ' *. Hun så kort på Kayla og sagde tøvende " Såh?.. hvem skal stå model. Af mændene?? ".

Kayla smilede varmt til Audrey da hun fik øje på hende. Kayla var en høj mørkhåret pige, som havde en masse armbånd, en løs trøje på og briller uden glas, som de fleste andre var hun med på moden og hendes tøj var uden tvivl hipster inspireret: "Hyggeligt at møde dig" sagde hun med et varmt smil: "Er det dit første shoot?" spurgte hun og kiggede i mod hende: "Du skal blot så i baggrunden sammen med pigerne derover" sagde Kayla og pegede på fire piger der stod og snakkede foran et bord med frugt.

"I skal bare sidde i baggrunden, vi skal have det til at ligne en strand" sagde Kayla i et forsøg på at forklare: "Du må skifte tøj lige om snart" sagde hun og pegede så over i mod en dør der stod "tøj og make-up" på.

Da hun spurgte hvilke af mændende der skulle stå model kiggede hun kort i mod drengene: "Well der er 2 der skal fotograferes i forgrunden, dog ikke samtidig" sagde hun og piftede så i mod drengene der stod i deres almindelige tøj og helt fordybet i en samtale: "Mike.. Nathan, kom lige" sagde hun og nikkede i retningen af sig selv, Mike, en blond dreng med blå øjne, og Nathan med det mørke hår og mørke øjne gik over i mod hende: "Det er Audrey, hun er min nye assistent og jeres nye baggrunds pige" præsenterede hun: "Hej" sagde Mike og rakte venligt hånden frem for at hilse: "Hey" sagde Nathan og gentog samme gestus.

Audrey smilede varmt tilbage med et hint af nervøsitet, som var alt selvtillid fløjet væk fra hende, det sekund hun mødte Kayla. " I lige måde ". Hun kunne jo egentlig ikke sige så meget andet til Kayla, ikke lige i nu i hvert fald, fordi hun ventede mest på at få af vide, hvad hun skulle gør. Da hun fik det bizarre spørgsmål, om dette var hendes første shoot, gik hun næsten i baglås. Godt hun var så bleg, fordi ellers ville Kayla sikkert ha opdaget hendes pludselige nervøsitet, samt spændinger i kroppen. Hun følte sig sømmet fast til gulvet, ude af stand til at rør sig. " Mit første shoot? ". Hun lagde hovedet en smule på skrå og så undrende på Kayla. * Jeg skal være assistent.. vent?!. Kayla tror vel ikke at jeg en model *. Hun huskede April´s ord, om højere løn, samt at man kunne være statist vis altså fotografen mente man havde hvad der skulle til. " Vent. Jeg er din assistent. Audrey Moore Lovetts ". Hun smilede en smule undskyldende, som forstod hun ikke helt hvorfor Kayla pludselig bragte dette på banen.

Hun så lettere panisk på Kayla, da hun fortalte om tøj og hår samt makeup. " Jamen jeg ikke? ". Hun nåede dog slet ikke at få et eneste ord ind. Kayla virkede som en beslutsom tøs, der gik i sin egen fantasi verden. Hendes ord var lov, så da Audrey havde prøvet at forklar sig tusinder af gange.. gav hun op og spillede med, så godt hun nu kunne. Hun måtte prøve senere at spørge Kayla, om hun havde forvekslet hende som en af modellerne, eller om det faktisk var med vilje hun havde gjort dette, fordi i så fald.. var Kayla the DEVIL OF FASHION. En ren ondskab, der hev en ind i en verden man ikke var klar til, dog.. hun var faktisk rigtig sød, vis blot hun ville lytte.

Audrey troede alt var sket, at det ide mindste ikke kunne blive være. * Nu kan det ide mindste ikke blive værre *. Men hun tog så gruelig FEJL. " Hm? ". Hun så kort på Kayla og blinkede en smule, som troede hun ikke rigtig sine øre, da hun pludselig hørte et pift.. efter deres samtale. " Ah?!..? ". Hun blev helt panisk, da hun hørte Kayla råbe dem hen mod sig. Hun gjorde fagter med sine arme og lavede grimasser, der fortalte at hun IKKE ville have dem hen til sig, men som altid, var Kayla allerede i sit eget wonderland. Hun gik hurtigt et skridt bagud, så hun stod en smule bagved Kayla, som prøvede hun at undgå deres blik, men det var fysisk umuligt, fordi hun fangede sig selv i at overbeglo dem, med åben mund. Hun så flovt væk fra Mike, da han rakte sin hånd ud. Hun rakte forsigtigt sin hånd frem, rystende en smule over de fine slanke finger. Blidt klemte hun hans hånd og gav ham et genert smil, det samme ved Nathan.. dog. Hun tøvede kort med at give ham hånden, da hun så direkte på ham. Hun følte sig kort opslugt af hans blik, som var det Dean der så ned på hende. Hun mærkede rødmen der sikkert var fremme i hendes kinder, før hun ville kunne nå at stoppe det, samt.. noget andet. Hun så kort væk fra ham og gav ham sin hånd og klemte den kort og blidt.

Hun så en smule mobset mod Kayla og sagde tøvende " Næste gang. Please!.. giv mig en advarsel ". Hun grinte kort, men mente det dog død alvorligt, eftersom hun aldrig nogensinde havde været så flov og pinlig berørt på samme tid. Det havde været alt for pludseligt, alt for forvirrende.. at stå og hilse, for så derefter at høre Kayla´s ord. Så hun var klar over at hun var assistent, men i stedet.. besluttede hun sig for at det skulle være sådan her i dag. Statist... Hun gik hen til rummet og blev klædt på. Makeup, dog et smukt eksotisk look, samt håret flettet. Hun så flovt ned af sig selv, iført den fine top der gik hende til liiige under brysterne, med print over brystet, i form af et årstal og noget andet småskrift, samt i farven gråblå. Hun bar lace shorts til, samt bikini inden under, man kunne se en smule af. Hun så flovt ned af sig selv og trådte så ud til folkene. Hun så lidt rundt, før hun gik hen og stillede sig ved de andre piger. De så erfaren ud, samt smukke og høje. Hun sukkede en smule og tænkte * Blot gør som i bladene Audrey.. du kan godt *.

Kayla var en ganske venlig pige, hun var heller ikke ældre end knapt de 30, men hun vidste hvad hun ville have og som oftest vidste hun også hvordan hun ville have det, og det var bestemt også tilfældet når man snakkede om Audrey, de andre piger og dette photoshoot, desuden anede Kayla jo ikke at Audrey ikke havde en drøm om at blive model, for det var jo hvad de fleste piger i denne bygning drømte om.

Mike kom med et lille grin da Audrey tydeligt så nervøs ud: "Nå drenge hvis i går ind og skifter" sagde Audrey og kiggede i mod dem, hun kiggede derefter tilbage på Audrey: "Du må vende dig til det" sagde Kayla blot som en hentydning til at hun ikke havde tænkt sig at advare hende en anden gang: "Du må være professionel..." sagde hun blot og kom med et lille smil og nikkede så som tegn til at hun gerne måtte skifte tøj nu.

Da pigerne kom ud igen fik Kayla hurtigt placeret dem på strandstole og i sandet i den store kulisse, og kort efter kom Mike ud som var den første. Begge drenge havde lange badebukser på og bar overkrop. Nathan stod ved siden af Kayla og kiggede hen i mod Mike der blev fotograferet, han var nu en ganske flot ung mand, med næsten svensker garn og da Mike var færdig gik Nathan hen og gjorde sig klar.

Audrey prøvede at tænke professionel, men hun kunne ikke. Alle tankerne gled rundt i hendes hoved, så billederne kom ud... knap så godt, i hvert fald i starten. Hun kunne ikke løsne op, samt hun kunne ikke få liv frem i sine øjne. Hun fremstod som usikker og skræmt i sine billeder. Ja,- næsten besat ligene på nogle. Hun så tøvende på Kayla og da Mike skulle ha en pause og erstattes af Nathan.. så Audrey sin chance til at snige sig væk, mens alle fik noget at drikke. Hun løb ud på badeværelset og lukkede døren efter sig og glemte helt at låse den. Hun var så rundt på gulvet, så forvirret. Hun havde slet ikke lagt mærke til at hun faktisk var løbet ind på drengenes badeværelse. Hun gik ned i knæ og hang over toilettet kort, som skulle hun brække sig af det pludselige stress.

* hvorfor kunne de ikke vælge en anden *. Hun lukkede sine øjne en smule og prøvede at få den rystende krop til at stoppe, som var det ikke hendes krop mere. Hun kunne dog ikke.. som havde den overtaget fuldstændig. Hun rejste sig forsigtigt op, da hun syntes at hendes krop endelig var ved at slappe af, men lyden af fodtrin ind på drengenes badeværelse, alarmerede hende, fordi hun hørte drenge stemmer. * Mike? *. Hun skyndte sig at træde op på toilet brættet og sad nu på hug på toilettet.. ventende på at de gik ud. * Hvad laver de på pigernes badeværelse? *. Det var slet ikke gået op for hende, at det faktisk var hende der var gået fuldstændig forkert. Hun prøvede at lade være med at lave nogle lyde, dog var det flovt at høre dem lyne deres bukser op, da de skulle pisse. Hun tog sig kort for munden for ikke at grine, samtidig med at hun prøvede at fokusere på hvad de snakkede om. Hendes vampyrske side gjorde gavn denne gang, da hun kunne høre hvad de snakkede om. Mike og.. denne anden person?. Nathan..? måske.

Mike og Nathan var gode venner, det havde de været i alle de år Mike havde boet i Terre som vel var blevet til 3 år efterhånden. Mike og Nathan var sjældent venner med piger, Nathan var ihvertfald ikke. Nathan var aldrig forelsket og han gik ikke op i det modsatte køn, han gik kun op i en ting: Sex... Dog var Nathan på mange måder langt mere flink end sin bror, men det betød ikke ligefrem at han havde andre ting i hovedet, det havde han ihvertfal ikke haft før nu.

"Yeah hun bor hjemme ved mig" sagde Nathan til Mike, hvilket fik ham til at grine: "Mener du seriøst du har en tøs boende? Du må virkeligt have haft en god nat" sagde han i et grin, Nathan rystede blot på hovedet men svarede ham ikke: "Byen i aften?" spurgte Mike og det fik Nathan til at tøve let: "Måske... Lad mig lige så på det"

Mike gik i mod en bås og da han åbnede den, ja så stod Audrey der, eller nærmere sad på hug: "Hvad dælen laver du her? Er du spion eller sådan noget?" spurgte Mike som hidsede sig en smule op, han var lidt af et brød, ihvertfald når han blev sur og det fik Nathan til at trække lidt ham: "Easy bro... Hun er de nye assistent, hun kan ikke engang se forskel på rød og blå" sagde Nathan, ihvertfald så kunne hun ikke sige en sætning af hvad han havde hørt og Mike flyttede sig så fra døren så hun kunne gå.

Hun lyttede til deres samtale, dog da hun hørte fodtrin der kom mod hende, ville hun til at kravle ned, men i stedet, blev hun taget på færsgerning. Hun så chokeret på Mike, der havde åbnet døren. Hun anede ikke hvordan hun skulle snige sig ud af denne, samt hvordan hun skulle forklare sig. Hun havde fået det skidt og flygtet til toilettet, uden at se hvilken dør der var til hvad, samt.. hvordan skulle hun forklar, at hun ikke havde set.. de ting, som tydelig gjorde det klart at det var mændenes wc, som hun jo så kunne se nu.. da han havde åbnet døren. Hun strakte sine hænder ud, stadig siddende i samme position, heldigvis så hun hot ud, samt brættet var sat ned.. men alligevel, så var det en vildt pinlig pose at blive fanget i. " Nej!?. Nej jeg ikke ".

Hendes ordstrøm stoppede, da hun så hvordan Mike reagerede, samt ordene efterfulgt fra Nathan´s mund. Hun hørte hans ord, som skar de igennem hendes hoved. Hun kunne slet ikke forstå, hvordan hun nogensinde kunne ha syntes at de var tiltrækkende, tiltalende, veltalende, flotte og iøjefaldende. Hun mærkede vreden bruse igennem sit blod, dog måtte hun være professionel. BUT NOT NOW. Hun trådte ned fra toilettet og gav Nathan.. SÅDAN EN LUSSING. Hun så såret på ham og sagde" Men jeg kan kende forskel på en gentleman og en NARRØV! ". Hun trådte derefter forbi Mike, som hun snittede hårdt med sin skulder mod hans, med et stød tydeligt med lidt vampyr styrke lagt i, så han kunne mærke hendes styrke. Hun gik derefter ud fra badeværelset og trådte vredt tilbage til shootet.

Hun gik hen og snakkede med Kayla inden dog. Lussingen var ikke for hård, så forhåbentlig ville der ikke vise sig et mærke over Nathan´s kind, skønt.. hun ikke troede at hun var så heldig. Hun snakkede med Kayla om hvordan man skulle stå, hvad der var bedst, for så at gå tilbage og vente. Hun ventede på at Nathan og Mike ville komme igen. Da de kom tilbage, for så at fortsætte shootet, ville hun VISE dem.. hvor god hun virkelig kunne være, vis hun blot satte sig for det. Hun havde endelig fundet et mål, nemlig at bevise, at skønt hun var newbi, så lærte hun hurtigt.

Nathan kiggede på hende med store øjne da han mærkede en lussing kværs over sin kind som med det samme blev rød og det fik Nathan fik at blive hidsig: "Og jeg kan kende forskel på en smuk pige og en toilet luder" sagde Nathan blot efter hende som hun var gået, ja Nathan var en bedre fyr end Dean, selvom et måske ikke var at se. For når nogen trådte på ham eller ikke så at han faktisk prøvede at hjælpe, så kunne folk da også bare rende og hoppe, han gad ikke finde sig i at blive pisset på.

Nathan gik ud af badeværelset og direkte hen til en sikkerheds vagt som han talte med, Nathan forklarede situationen og hvad der var sket.

Det fik hurtigt vagten til at gå over i mod Kayla og han kiggede derefter ned på Audrey: "Har du noget du vil forklare?" spurgte vagten, hvilket fik Kayla til at kigge på Audrey med store øjne: "Forklare hvad?" spurgte Kayla og kiggede på vagten og derefter ned på Audrey, hun orkede ikke en ballade mager på sættet, og Nathan havde nu stilt sig op og gjort klar: "Jeg må arbejde, og du bliver lige her!" sagde Kayla bestemt og kiggede på Audrey, imens vagten stadig stirrede på hende og ventede på et svar.

Audrey så på vagten med store øjne, for så derefter at se uskyldigt på Kayla, til at se rasende på Nathan. Typisk små drenge, der kravlede hen til deres mor, som så var vagten i dette tilfælde. Sladrende klage dyr, som prøvede at se årh så uskyldige ud. Hun mærkede vreden stige, samt blodlysten glide ind. Hun mærkede sine hjørnetænder glide frem, samt hendes øjne fik et smukt rødlig skær, men var dog stadig grønlig. Hun prøvede virkelig at holde sin mere modbydelige side undertrygt, men det var som om at alt skulle gå galt denne dag. Hun ville måske miste sit job, samt skuffe Dean og ende som tyv igen. Hun duede ikke til at samarbejde med andre, samt tolke hjælp frem for provokation og nedgørelse. Hun var et følsomt væsen, der tog alt til sig, som en svamp.

Hun så på vagten, da han spurgte hende igen. Hun så lidt mod Kayla og kunne tydeligt høre, at den lille skovnymfe ikke brød sig om, at der gik koks i hendes fantasi verden. Det var Kayla´s skyld!. Hun kunne ha ladet hende være assistent, frem for at være en statist, samt hun kunne ha ladt vær med at kalde Nathan og Mike hen til hende. Nathan var et svin, det var Audrey´s mening, så om hun nogensinde ville tilgive hans ord, samt den måde han havde kokset hele hendes liv i stykker på.. NEJ. Hun så en smule vredt væk fra vagten og bed sig i underlæben, til der næsten gik hul. Hun anede ikke hvordan hun skulle holde raseriet tilbage. " Kan vi snakke i enrum ". Hun gik derefter væk fra Kayla og væk fra Nathan og de andre. Hun stillede sig hen i et hjørne og betragtede vagten lidt, før hun forklarede sig.

" Jeg regnede med at være assistent, IKKE model.. så du kan se, hvorfor jeg pludselig følte en stor trang til at brække mig, eftersom stresset gik mig på ". Hun pustede kort ud og sagde tøvende " Jeg tog den forkerte dør og endte inde på drengenes wc.. jeg vidste dog ikke at det var deres, indtil jeg hørte Mike og Nathan.. ". Hun så flovt på vagten og prøvede at samle mod til at fortsætte. " Jeg i panik og blev på toilettet.. i håb om at de ville skynde sig ud, så det ikke ville blive pinligt for nogen af os, men Mike åbnede døren og jeg gik i chok ". Hun så undskyldende på vagten kort og sagde " Så Mike gik i panik og troede jeg var en spion?.. og Nathan fornærmede mig på det groveste og såh.. ". Hun gjorde kort en blid bevægelse til siden med sin hånd, som gav hun luften en blid lussing. " Så uden at tænke over det.. kom jeg til at give ham en lussing ". Hun sukkede dybt og lukkede sine øjne lidt. Hendes tænder var så småt ved at forsvinde igen til normal.

" Det var ikke med vilje. Jeg virkelig ked af det, men jeg har ingen drøm om at blive model.. så at udsætte mig for noget så pludseligt.. ". Hun så kort mod Kayla og Nathan. " Jeg vil ikke byrde de andre, så jeg forstår vis i vil fyre mig.. ". Hun håbede faktisk lidt at de ville fyre hende, fordi så kunne hun blive fri fra Kayla, samt fri fra Mike og Nathan. Hun kunne allerede ikke lide dette sted, dog.. ville hun aldrig indrømme det over for nogen, vis de spurgte. Hun smilede en smule og sagde " Så jeg må nok hellere pakke mine ting.. ".

Vagten så ikke videre imponeret ud over hendes forklaring: "Hør miss, jeg er ked af at høre de har talt grimt til dig" sagde han først selvom han dog stadig så meget alvorlig ud: "Men her på Desiré Noir bestemmer dem med pengene, og drengene er dem med pengene" sagde han og nikkede over i mod Nathan og Mike: "Ligeledes er Kayla, så hvis du vil beholde dit jo tror jeg du har bedst af at gøre sm de har sagt og uden at skade nogen" sagde han og kiggede ned på hende, han vidste godt det måske lød en smule hårdt, men det var jo trods alt sandheden.

Kayla lyttede med et halvt øre: "Jeg har ikke bedt dig pakke dine ting" sagde hun imens hun stadig havde linsen rettet i mod Nathan: "Men hvis du vil blive her så skal du nok begynde at rette dig lidt bedre efte folk og ikke slå på stedets modeller" sagde hun og tog så den sidste frama og nikkede til Nathan om at de var færdige.

"Måske du syntes vi er hårde, men du skal være taknemmelig for at Mr. Watson er rejst på ferie" sagde hun alvorligt, han var ikke en sjov herre at bide skéer med når ting som dette skete og hun kiggede derfor blot roligt på hende: "Men hvis du gider hente mig en kop kaffe så kan du gå for i dag" sagde hun og afventede.

Audrey sukkede dybt og lænede sig op af et bord, der havde alverdens lækkerier på sig. Hun så kort ned mod gulvet, mens hun hørte på vagtens ord. Hun hadet jo faktisk folk med penge, folk der var rige, folk der kunne få alt de pegede på. Hun stjal fra de personer, røvrendte dem som bare helved, så måske var det derfor hun ikke var god til at være en goodie goodie tøs. Hun så skamfuldt ned og sagde" Undskyld jeg har skabt kaos ". Hun kunne se det fra hans syns punkt. Han virkede hård men retfærdig. Hun følte sig pludselig som et uartigt lille barn, som var det børnehave om igen. Nathan havde stjålet hendes dukke, så derfor hævnede hun sig på ham, ved at slå fra sig og derefter tag dukken, dog var det altid den der slog, der fik skylden for alt og aldrig den der græd.

Hun så kort over mod Kayla, da hun sagde at hun ikke havde bedt hende pakke. * hvorfor er hun så fandens stædig!? *. Kunne de ikke blot fyre hende og så sende hende væk der fra, forevigt, men næ nej.. hvilket måske også var til det bedste, fordi hun kunne jo ikke blive ved med at leve som hun gjorde før.. forevigt. Hun så kort undrende på hende, da hun nævnte Mr. Watson´s navn. " Lawrence? ". Hun huskede hans navn, på bagsiden af billed rammen, samt huskede tydeligt hans udseende. Han så stram og hård ud, så måske havde Kayla ret. Hun vidste, at vis han valgte at komme tilbage, ville hun sikkert selv få en tæsk.

Hun nikkede en smule og sagde" Okay ". Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige til Kayla. Hun havde jo på en måde ødelagt de gode humør, så måske hun blot skulle tag hjem efter at ha hentet kaffe. Hun så kort over mod shoot´et og vendte det så ryggen. Hun gik ud fra rummet og længere ned af gangen, hvor der var en fin og sikkert tusinder kroners dyr kaffe maskine. Hun lavede en der duftede, som den hun tidligere havde haft. Hun havde jo ikke nævnt hvilken og hun havde selv været så gloomi, at hun slet ikke havde spurgt. Hun lavede kaffen og gik så tilbage til kayla med kaffen og sagde tøvende. " Er dette ok? ". Hun tøvede en smule men gav hende den dog, før hun gik ind og klædte om til det almindelige trøje og jeans tøj. " Mmh!. Endelig noget man kan slappe af i ".

Kayla kiggede i mod hende og nikkede da hun sagde at han hed Lawrence: "Vi bruger ikke hans fornavn" sagde Kayla blot som ville hun hjælpe Audrey med hvordan man skulle opføre sig i bygningen, der var meget stor respekt omkring Lawrence, nok mest fordi at næsten alle kvinderne havde et crush på ham, og de kæmpede ofte om hans opmærksomhed selvom han var gift, men det mente mange piger nu at de kunne lave om på.

Kayla tog i mod kaffen: "Tak... I morgen klokken ni?" spurgte hun som ville hun vide om hun kunen regne med at Audrey kom endnu engang: "Vi skal skyde nede i midtbyen, så vær præcis" sagde Kayla blot og smilede så kort inden hun kiggede rundt på resten i rummet: "Tak for i dag" sagde hun udover alle som kort klappede, som der altid blev gjort år et skud og et shoot var i kassen.

Nathan var allerede gået, han sad nu ude på den store trappe indtil desiré noir med en smøg i hånden og kiggede ud i natten som stadig lå sort over stedet, han var træt og ville gerne hjem og sove, dog var der så meget forvirring i hans hoved så han havde brug for bare at sidde lidt.

Hun så en smule tøvende på Kayla, da hun sagde hvilket tidspunkt samt at det var nede i midtby. Hun ville helst ikke bære den ring der gav hende smerte, men beskyttede hende for sollys. Hun kunne miste sine evner ved at bruge ringen for meget, samt være udsat i sollys. Hun endte dog med at nikke, som tegn på at hun nok skulle komme, skønt hun havde lyst til at stikke af og aldrig nogensinde se sig tilbage. Hun tog elevatoren ned til indgange. Hun kiggede en smule rundt, før hun fiskede sin mobil frem fra lommen og begyndte at skrive en lang besked til Dean, samt om han ikke nok ville komme at hente hende. Hun gik udenfor og ned af de mange trapper, uden at lægge mærke til Nathan en eneste gang, indtil. " Arh! ". Hendes iphone gled ud af hendes hånd og ned af de mange trapper, derefter ned på vejen. Hun løb hurtigt efter den og endte med at falde, få cm væk fra den, hvor den blev kørt brutalt i smadr. " Nej! ". Hun så chokeret men også trist på den smadret mobil.

Bilen havde kørt hurtigere end den måtte, samt havde kvast skærmen totalt, for ikke at sige.. at det havde regnet tidligere, så Audrey var blevet overdækket af en ovnlig skylle vand. Hun lå nu der og betragtede den ødelagte mobil, der havde kostet hende så meget. Hun sukkede dybt og satte sig på hug. Hun mærkede sine hjørnetænder glide frem, samt sine negle blive en smule skarpere.. og øjnene blev blodrøde. Hun rev hårdt neglene over det fine sorte asfalt. " Grr... ". Hun kom med en knurrende lyd, som havde hun virkelig lyst til at flænse en eller anden. Drivvåd, dårlig humør, sulten og alene. Denne dag kunne ikke blive værre, vis det ikke havde været fordi hun kunne dufte.. at Nathan var tæt på, da det endelig gik op for hende, at det var ham der havde sat og røget. Hun rørte sig ikke ud af flækken.. eftersom hun IKKE ville latterlig gøres mere end allerede.

Nathan sad blot med sin smøg i munden og sendte en røgsky ud i natten fra tid til anden, han sad bare og tækte for sig selv, han mente selv han havde en del ting at tænke over, især med Hazel og alle de ting er foregik i hans hoved omkring hende som bare var underligt og anderledes.

Nathan fik næsten et chok da en pige kom gående og væltede halvvejs over ham, han så telefonen flyve afsted, og sad blot og betragtede det hele, da han pludseligt fik øje på hvem hun var, pigen fra badeværelset. Han havde ikke så meget at sige til hende, om han var sur vidste han ikke helt, men på en elelr anden måde var han ihvertfald ganske negativ ppå hende, det var måske bare en ganske dårlig måde at møde en person på for første gang. Først havde hun været for nervøs og akavet til at snakke og anden gang stak hun ham en lussing.

Nathan kiggede blot på hende, vidste ikke hvad han skulle sige men han følte at ha var nødt til at sige bare et eller andet: "Sikke en første dag... Du kommer vel ikke igen?" spurgte han som forventede han at de havde fyret hende, mest fordi hun havde slået ham, hvor han faktisk havde forsøgt at redde hende fra en nær oplevelse med Mike.

Hun rejste sig langsomt op og betragtede sin Iphone en smule. Den var fuldstændig i stykker, så hun orkede næsten ikke at prøve at se, om den måske virkede. Hun samlede den forsigtigt op og gav et lille grin fra sig, da han snakkede til hende. Hvorfor åbnede han overhovedet sin mund?. Hun kunne godt forstå at Dean ikke mere ville kendes ved Nathan, eller i hvert fald snakke med ham for den sags skyld. " Jo. De vil åbenbart ikke slippe mig ". Hun vendte sig om og gav et lille smil fra sig, så hun så ud som om alt var helt okay. Hun gik op af mod Nathan, dog direkte forbi ham og hen til skraldespanden. Hun smed sin iphone ud, eftersom hun ikke havde brug for noget smadret lort.

" Angående din psycho ven. Jeg kan sagtens klare mig selv, så næste gang. Butt out of my business ". Hun så kort alvorligt på ham, med de blodrøde øjne, som tegn på at hun ikke var et normalt menneske. Hun kunne skam også dufte det på ham, at han ikke var helt normal. Hun betragtede ham kort og sagde " Og desuden fortjente du den lussing ". Hun var ikke en eller anden fandens toilet luder. Hun prøvede at huske på, at Nathan sikkert var Dean´s bror, dog vis han var.. så burde Dean måske sætte ham lidt bedre på plads. Hun havde sådan en lyst til at slå ham igen, men holde det i sig selv. " Jeg håber i hvert fald, at de har lært.. at jeg IKKE vil være model nogensinde ". Hun smilede kort og gik så hen nær Nathan og satte sig ned. Hun betragtede ham kort. Der var 2 meter mellem dem. " Du skulle vel aldrig være i familie med Dean Sanders ".

Nathan nikkede kort da hun sagde at de ikke ville slippe hende, han var ikke helt sikker på om hun overdrev, havde det ikke fordi at der havde været den ballade med Nicole og Kajika dengang, så kunne Nathan få hende fyret på et øjeblik, men Lawrence satte ikke helt så stor pris på ham efter pressen havde skrevet om den mindre heldige periode i hans liv: "Jamen så velkommen til" sagde han blot og hev så igen ind af cigeratten og pustede langsomt ud.

"Yeah, du så virkeligt over ud som om du klarede dig fint" sagde Nathan bare en smule ironisk, også tydeligt at hun ikek anede hvad Mike kunne gøre, hun anede sikkert ikke engang havd væsen han var, så han var ikke ligefrem forundret over at hun spillede smart og ikke virkede bange.

Nathan kiggede op på hende da hun spurgte indtil Dean og han slukkede så sin smøg: "Hvad ved du om Dean?" spurgte Nathan overrasket og ganske forundret, godt nok lignede de hinanden en smule, men Nathan overvejede alligevel et øjeblik at lyve, dog vidste han jo godt at det sjældent hjalp noget som helst: "Det er min storebror, hvorfor?" spurgte han blot som forventede han at hun nu ville blive endnu mere irriterende.

Hun så kort på Nathan og det morede hende en smule, da hun kunne se hans ansigts udtryk ændre sig fra det drengerøvs ' i got it all under control ' til et ' no i dont '. Hun smilede en smule og rakte kort tunge til ham, da han spurgte hvorfor. " It´s a secret ". Hun grinte derefter kort og smilede uskyldigt, før hun rejste sig op og strøg en hårlok bagved øret. Hun betragtede byen foran sig en smule og sagde" Nårh, men hyg dig ". Hun gik derefter ned af de mange trapper og begyndte at gå. Hun ville så gerne hjem til Dean, hurtigst muligt også. Hun anede ikke hvad der ville ske med hende, vis hun blev der et sekund længere. Hun begyndte dog at kunne dufte noget, noget bekendt. Mike?... Dylan.. Nathan?. Hun så kort rundt, en smule paranoid var hun vel, men hvem ville ikke være det.. vis man levede ved at være fjende med nærmest alt og alle.

Hun var jo en tyv, inderst inde i hvert fald. Hun rettede en smule på den smukke hvide jakke og gav sig til at gå en smule hurtigere. Hun ville ikke snakke med Nathan, om han så råbte efter hende fra trapperne. Hun var ikke nået så langt væk, at han faktisk ikke ville kunne råbe til hende, uden at hun hørte det, dog.. hun var ligeglad med de ord han måtte komme med. Hun ville bare hjem til Dean, hjem til sikkerhed.. hjem til en der faktisk holde af hende.

Nathan kiggede hen i mod hende, når hun nævnte Dean var det som bare at stikke en kniv i hjertet på ham. Nathan elskede Dean meget højt, de var jo trods alt brødte og Nathan ville så inderligt ønske at de to kunne have et godt forhold, med et var som om at hver eneste gang at han forsøgte at række ud til Dean så gik det galt, og egentligt kunne Nathan godt forstå at han efter episoden med Nicole nok ikke skulle kontakte Dean igen.

Nathan rejste sig op og gik efter Audrey da hun gik: "Hey, stop lige" sagde Nathan og småløb ind foran hende for at stoppe hende i at gå. Han kiggede på hende et øjeblik som anede han ikke helt hvad han skulle sige eller spørge om.

"Hvor kender du Dean fra?" spurgte Nathan: "Ved du hvor han er?" spurgte Nathan, han anede ikke om han skulle opsøge Dean overhovedet, egentligt ville Nathan bare gerne vide hvor han var, fordi at han ikke anede om Dean overhovedet havde det godt. Nathan havde godt hørt rygtet om at Kajika var død og lige siden ahvde Nathan været bekymret for sin bror.

Audrey stoppede brat op, da Nathan pludselig løb ind foran hende, dog undrede det hende ikke. Familie ville altid være noget der lå en nær hjerte, så selvfølgelig ville Nathan vide mere om sin elskede bror. Hun så på ham lidt, før et selvsikkert smil viste sig over hendes læber. Audrey var kendt for at bruge mænd, for at manipuler med dem og få dem til at falde for hende, så hun kunne bruge deres penge, uden at skulle rør dem OVEREHOVEDET. Hun kunne se muligheden i dette. Hun trak kort ud i sin våde trøje og sagde " Fint. Men det kommer til at koste dig ". Hun hentydet til at hun ville ha tørt tøj på vis hun skulle fortælle noget.

Audrey´s stemme gav en alvorlig klang, som at dette var sidste gang hun spurgte og kom med tilbudet. Vis Nathan afviste, på grund af tvivl om hvorvidt hun kendte Dean, ville han muligvis aldrig få muligheden for at finde ud af om hun faktisk gjorde. Hendes læber var forseglet, ved mindre han udøvet vold, dog.. han virkede ikke som en særlig voldelig person, fordi så ville han ha slået igen, da hun stak ham en lussing ude på badeværelset. Hun kunne forstille sig, at Nathan havde det let med kvinderne, at de faldt for hans charme og klyngede sig om hans ben. Hun var dog ikke en af dem. Nathan sagde hende intet, andet end hans flotte ydre og hans penge, det var det eneste hun kunne lide ved ham.. resten kunne blot forsvinde fra verdens overflade.

" Jeg vil ha tørt tøj, som du selvfølgelig køber, samt at du forklar alle imorgen, at det hele var en misforståelse og alt var din fejl IMORGEN ". Hun hentydet til arbejdet. " Så skal jeg nok fortælle dig ALT du vil vide om Dean, samt hvor han befinder sig.. måske endda arrangere et møde for dig og din bror ". Hun smilede uskyldigt, ja næsten blidt.. en kort periode. Hun vidste hvad hun ville ha og vis han ikke gav hende det, var det farvel til hans eneste link om hans elskede bror.

Nathan var sjældent sur, men lige nu kunne han godt mærke at han blev en smule hidsig: "Afpresning?" spurgte Nathan og kom med et lille grin imens han bare rystede ppå hovedet. Ja Nathan ville gerne vide hvor Dean var henne, men ikke for en hver pris, for bare det faktum at hun kendte ham måtte jo betyde at han var i live, og det var faktisk alt Nathan ville vide, for han kunne jo alligevel ikke komme i kontakt med ham.

"Yeah... Not gonna happen" sagde Nathan bare og rystede på hovedet, han var så vant til at piger ville have alle mulige ting af ham og blot stødte ind i ham for at skaffe tøj, smykker og nå ja, sex med kendte modeller. Nathan var træt af det og han var så småt begyndt at trække sig ud af det miljø som hun tydeligt kom fra.

"Desuden var det dig der slog mig... Jeg prøvede blot at afholde Mike fra at rive dig til plukfisk, men det opfattede jeg godt at din hjerne ikke var stor nok til at forstå" sagde Nathan med en snærrende stemme, han gik dog ikke med kiggede stadig på hende, hun var dog egentligt et irriterende menneske og tydeligt fattede hun ikke særligt mange ting, ikke af de ting som Nathan ville ønske hun fattede hvertfald.

Hun smilede, dog forsvandt hendes smil hurtigt, da hun hørte hvad Nathan sagde. Så han var altså ikke en der var til at afpresse?. Hun trak kort på skulderne. Man kunne ikke bebrejde hende for at prøve, eftersom det jo faktisk var den perfekte mulighed. Hun anede ikke helt om hun gad at bruge mere tid på ham. Hun lyttede til ham, dog hendes smil forsvandt,- jo mere hun lyttede til hans ord. Gud hvor hun hadet fyre, det var dog helt UTROLIGT!. Hun knyttede kort sine hænder en smule og mærkede igen sine hjørnetænder glide langsomt frem i hendes mundvig. Hun var så klar til at angribe ham, hvornår det skulle være, vis det ikke var fordi at han jo var en fyr.. dog da han sagde den sidste ting, den med at hendes hjerne ikke var stor nok til at forstå, han ville hjælpe hende.

Hun vendte vredt ryggen til ham og sagde " Jeg bad IKKE om din hjælp! ". Hun vendte sig derefter om og satte sin evne igang. Han var nu i et stadie af slowmotion. Hun betragtede ham, før hun hårdt slog sin knytnæve direkte ind mod næsen af ham, så den muligvis ville brække. Han måtte ha overnaturlig healing til at heale hans smukke næse, eller ha en healing som en vampyr, vis den skulle blive normal igen. Hun tog sin evne af og rakte fuck til ham, i det hun sagde " Fuck dig Nathan! ". Hun havde ikke tænkt sig at tag på arbejde, fordi hun var sikkert fyret, ligeså snart han sladrede om dette. " Jeg så ligeglad med hvem fanden du er, hvor mange penge du har og hvad for et arrogant røvhul du er!. Mandeluder ". Hun spyttede foran ham og begyndte at gå væk fra ham og råbte i mens hun gik. " Og fuck Lawrence!. Jeg ikke bange for ham eller NOGEN SOM HELST! ".

Nathan var på ingen måde bange for hende, han var djævel, han havde været fængslet i underverdenen og så meget mere og små snottede blondiner, det skræmte ham på ingen mulig måde, og slet ikke når hun på den måde kommanderede rundt med ham, hun skulle ikke tro hun var smart bare fordi hun kendte Dean, og Nathan antog hurtigt hun nok var endnu en random pige han storebror havde skrottet.

Da hun slog ud efter ham nåede Nathan knapt at registere det med tog sig til næsten der straks begyndte at bløde: "Hvad fanden? Din fede luder!" sagde Nathan i arrigskab, ja lige nu kunne man nok ikke forestille sig at han var den søde af de to brødte.

Nathan sendte en stor ildkugle efter hende med stor kræft i håb om at det ville brænde hendes tøj, hendes hår eller generelt bare påføre stor smerte, og så snart den var afsendt gjorde han sig usynlig, han kiggede hen i mod hende men uden at hun kunne se ham og han afventede så.

Folk gik forbi dem, som var de intet. Alle havde det med at tænke på sig selv, glemme folkene om dem, som var ens familie den rigtige familie i verden. Hun så arrigt på Nathan, da han endnu engang kaldte hende luder. Hun gjorde kort et kast med skuldrene mens hun bevægede sine arme ud af, som var det typisk ham. " Igen!, med det luder ting. Jeg har altså kun været din bror´s og er det stadig " .  Hun så ilden skyde mod hende, som en kugle. Hun havde mærket Dean´s lys, så selvfølgelig var hun forberedt på at Nathan ikke var menneskelig, dog ILD LIGEFREM!?. Hun ville ha undveget ved hjælp af sin evne.

Solen var ikke fremme.. himlen var dækkede af askegrå skyer, tykke som røg, endeløs.. regnen begyndte så småt at starte, i det Nathan havde sendt sin ild kugle afsted. Hun satte hurtigt verden i slowmotion. Hun fokuserede på ildkuglen især. Kun ild kuglen var i slowmotion.. mest fordi hun var udmattet og det ville tag for meget af hendes kræfter at sætte Nathan i slowmotion. De andre folk der var et stykke foran dem, var dog også såen halvt om halvt i slow.. så de ikke opdagede kampen foran deres hoved.

Audrey smilede en smule triumferende, indtil det gik op for hende. Vis hun slap kuglen, vis hun lod den fortsætte.. så ville den ramme de uskyldige nær dem. Hun mærkede alt energi svinde ud af hende, i det hun så sig over skulderen mod dem. Hun kunne snart ikke holde kuglen mere.. og hun ville ikke kunne nå at redde dem, ved mindre hun lod den ramme hende, med vilje. Hun så rundt efter Nathan men han var væk. Hun stillede sig ind foran kuglen, så tæt hun kunne, for at ilden ikke ville kunne ramme yderligere frem, så hun var SIKKER på den ramte hende. Hun mærkede sulten slå ind, samt hendes ar kom tydeligt frem over hendes hud. Evnen tog mere og mere på det vampyrske af hende. Hun lukkede sine øjne og knyttede sin næve kort, for så at strække fingerne og lade evnen flyde væk.

Ildkuglen ramte hende hårdt i ryggen, brutalt kunne man vel sige. Hun røg 2-3 meter frem fra dens kræft og lå nu på fortoget. Hun mærkede dråberne der begyndte at dryppe mere og mere. Hendes hår var svitset af, så hun havde page hår, der strittede lidt ud til siderne, samt hendes top var fuldstændig brændt i stykker bagved. De lange ar fra hendes far´s hånd.. var tydelig at se ned af hendes ryg. Arene fra Dylan var også til at se på hendes bryst igen, samt få piske ar her og der over hendes lænd. Hendes bukser var svedet en smule her og der. Hun mærkede den sydende fornemmelse i ryggen, samt nakke.. over sine arme.. brændt hud.

Hun kunne ikke tænke på andet, end at folkene om hende ikke måtte se dette. Hun rejste sig op med sine sidste kræfter og forsvandt ind i en mørk gyde. Solen var så småt begyndt at gå væk, så himlen var blevet mere sort i det. Hun faldt på knæ inde i gyden og gav et skinger skrig fra sig. " Arrrrrhhhhhhggg! ". Hun rev sin top af og skjulte sin barm med den højre arm, der ligeså var forbrændt bagpå som den anden. Hun prøvede at heale sig selv så godt hun kunne. Tårerne begyndte at rende ned af hendes kinder, mens hun fortsat prøvede at heale sig med den sidste energi hun havde. Hun kunne ikke... det gjorde for ondt.. selv regnen fik det end ikke til at køle ned. Hun mærkede verden så småt blive revet fra sig, mens hendes krop langsomt gled ned mod jorden under hende, før hun hårdt ramte den og var kolapset.

Hun havde aldrig regnet med at det ville være så forfærdeligt at blive forbrændt, men det var det hele værd. Menneskene havde set noget og så igen, fordi alt var gået så hurtigt.. troede de lidt, at det var stress hallucinationer der havde været på spil. Audrey lå i fosterstilling i gyden, med brændt krop, dog da hun var faldet om.. begyndte hun så småt at heale det forbrændte, skønt hendes ar ikke skjulte sig, fordi hendes krop kun healede det nødvendige, så der kunne stadig ses grimme ar efter forbrændingen.

Hun var væk i nogle minutter, dog for hende, føltes det som flere dage der var taget fra hende. Hun åbnede de tunge øjenlåg langsomt, dog alt syntes at se sløret ud, som havde ilden forbrændt hendes syn. Hun lukkede sine øjne en smule og åbnede dem langsomt igen, men alt var stadig tåget. Forsigtigt blinkede hun nogle gange og mumlede til sig selv. " Hvor.. er jeg ". Hun kunne ikke genkende stedet. Var hun stadig i gyden.. var hun kravlet et andet sted hen?. Hendes syn syntes at svigte hende. Hun lukkede sine øjne og lod sin hørelse føre hende... duft og trangen til blod. Hun mærkede sine hjørnetænder glide frem, mens hendes pupiller udvidede sig, mens hendes iris blev blodrøde.

Nathan var ikke som sådan sur på hende, men han ville ikke finde sig i at folk behandlede som hun gjorde lige u, han anede knapt hvorfor hun var gået sådan amok, han så ikke sig selv som en idiot, som en stor idiot og han så ikke sig selv en som folk havde en grund til at hade, men han kunne godt se at hun ikke helt delte det synspunkt.

Nathan stod blot og kiggede som ildkuglen ramte hende, det gjorde næsten ondt hjetet på ham at se, netop fordi at Nathan ikke ville skade folk, men han ville naturligvis heller ikke selv skades, hans krop var jot trods alt hans varemærke og de han tjente penge på, og Nathan ahvde brug for penge, især i denne mellem periode, han anede aldrig hvornår djævlen ville sende ham ud på en ny forfærdelig mission, og Nathan gruede for den dag det ville komme.

Nathan gik efter hende i sin usynlige form da hun forsvandt, han bemærkede hendes skrig, hendes brænd mærker og hvordan hun faldt samme. Han vidste ikke helt om han turde gøre ngoet ved det, og han endte med at tage hende med tilbage til Desire noir i sine arme, han ville ikke skade hende men han ville heller ikke at hun skadede ham. Så i en af de mange rum hvor der blev skiftet tøj, havde Nathan lagt hende på en af de mange drømme senge stedet havde, døren var lånt og Nathan sad ved sminkebordet og kiggede hen i mod hende som hun vågnede.

Audrey satte sig langsomt op, med få klage lyde engang imellem, der undslap hendes læber. Hun så fortvivlet rundt, før det gik op for hende, hvor hun faktisk var endt henne. Hun berørte kort sit hår og mærkede dets korte længde. Hun lukkede sine øjne igen, blot for at holde tårerne i skak, før hun duftede ham. Hun gav et gisp fra sig og sprang næsten ud af sengen, da hun opdagede Nathan. Hun skyndte sig at glide af sengen og stod nu med sengen mellem hende og ham. Hun tog hurtigt dynen for sin bar overkrop og betragtede Nathan en smule med de mint grønne øjne.

Hun anede ikke hvad hun skulle sige til ham. Hvorfor havde han taget hende med tilbage til det eneste sted hun hadet, samt hvorfor havde han gjort det i første omgang?. Hun kunne ikke finde ord, så hun forblev tavs. Forsigtigt satte hun sig med ryggen til ham og lukkede sine øjne kort. Hun mærkede hvordan hun langsomt healede, det der var tilbage af forbrændingen, indtil der intet var at se, andet end de ar fra før hun var blevet vampyr. (Ned af ryggen).

Hun dækkede sig mere med dynen og vendte sig kort om mod Nathan og betragtede ham en smule, før hun rejste sig op og gik hen og smed dynen blidt over ham. Hun ville ikke ha, at han så på, mens hun skiftede. Hun fandt hurtigt en bh der passede, samt en skjorte, som hun hurtigt kunne trække sig i. Den var rød med sort tern, skovmands skjorte kunne man vel kalde det. Hun rullede ærmerne op til midt på armen, før albuerne. Hun vendte sig derefter om mod Nathan og sagde" Tak.. ". Hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige. Hun havde bare lyst til at tage hjem.. hjem til Dean, som sikkert var ved at dø af bekymring. " Må jeg låne din mobil.. til at ringe til Dean ". Hun kunne hans nummer i hovedet.