Endless Love

STED: SOMMERHUS ET UKENDT STED I FRANKRIG
VEJR: STJERNEKLART, MEN UDEN MÅNE.
OMGIVELSER: HYTTE, SKOV OG SØ.
TID: UKENDT TIDSPUNKT OM NATTEN.
TILTÆNKT: MILLICENT WALKER

Hytten var i sig selv ganske simpel og fyldte ikke mange kvadratmeter. For at komme ind i huset, måtte man bruge døren der også fungerede som teressedør. På teressen, der ligesom rasten af huset var lavet af træ, stod der et plastic bord og to stole. Døren var malet hvid og bestod af et stort vindue, opdelt af en tyk spros i midten. Ikke videre elegant, men det var der intet ved huset der var.
Inde i huset, som nogle måske knap ville kalde det, kunne man finde et spisebord med plads til fire personer. Bordet var placeret således at de to af pladserne var på en bænk, der var bygget ind i væggen. På den anden side stod to stole, der begge havde set bedre dage. De havde været malet blå og rød, men malingen var ved at skalle af og der kunne ses adskillelige mærker fra alverdens ting og sager. Fra de to stole og hen til køkkenbordet, der lavede et enkel knæk, var der ikke meget mere plads end at to personer lige kunne stå skuldre ved skuldre. Køkkenet var ikke stort, men fik lidt ekstra plads ved at være formet som et L. Køleskabet var heller ikke noget at råbe hurra for, men der var en kaffe maskine. Ovnen var lille og ikke meget større end en mikrobølgeovn. Den stod under kaffemaskinen, for ikke at tage for meget plads på køkkenbordet, hvilke der ikke havde været meget af, allerede før ovnen kom.
En enkel dør førte ind til et lille værelse, hvor en dobbeltseng lige var klemt ind. Hvordan den i starten var kommet ind, var husets største mysterium, som sikkert aldrig ville blive løst, da ejeren der i starten havde fået sengen ind, for længst var død og borte. Sengen stod placeret således at man måtte kravle ind fra enden af. Om man så ville ligge med hoved imod toilettet eller væggen kunne man selv vælge. Det eneste lys der var i rummet var en gammel lampe der hang i loftet. Fra soveværelset kunne man fortsætte videre ind på et toilet, med en lille bruser, et toilet og en håndvask der nok kunne slå alle i sin lille størrelse. Der var ikke plads til mere end én person af gangen, hvis man skulle bevæge sig rundt, men det betød også at man næsten også som dame kunne stå i bruseren og benytte sig af toilettet.
Ovenover soveværelset og toilettet var der en hems som man kunne bestige ude fra køkkenet via en smal stige, der var presset ind imellem døren og køkkenbordet. Før man kunne træde op på den, måtte man over en skraldesprand. Oppe på hemsen lå to madresser og en gammel kontorlampe, uden pære.

Det var ikke just fordi skuret, som det var døbt af den seneste lejer, ville være et oplagt sted for Andrija at slæbe Millicent med sig hen, men det havde da sin charme, selvom det var svært at finde. Han havde valgt stedet fordi han mente at det ville passe perfekt til en lille ferie for de to alene. Der var ikke engang mobil-signal, hvilke i første omgang havde gjort Andrija en smugle betænkelig, men efter lidt tid havde han besluttet at så længe der var el og vand, så skulle han nok klare sig. Værre vilkår havde han jo levet under i sine unge dage.
"Så er vi fremme." Annoncerede Andrija inde fra sin bil, mens han rullede vinduet ned, som en stolt far der viste frem hvor familien skulle bruge rasten af sommerferien. Bilen så malplaceret og forkert ud, men den havde været nødvendig når Millicent skulle have sine tasker og hund med. Andrija havde forsøgt at forklare hende at hun kun havde plads til det mest nødvendige, da overraskelsen var meget lille i størrelse, men han havde snakket for døve øre. Hun skulle jo have alverdens dimser og dutter med. Nok brugte hun diskret make-up ofte i mørke toner, men hun havde også ti bøtter med 'mørke-toner'-make up. Andrija, der syntes at være i strålende humør, havde brugt lang tid på at joke om at når de lavede bål, kunne hun da bare bruge noget af det kål der, til at ligge sin krigsmaling.

Millicent havde arbejdet intenst og som en hel lille robot, for at skabe ideerne til Zorans indretning af det nye hotel. Hun var endt ud med at fremlægge tre forslag for ham, alle i nordisk ånd. Naturligvis havde hun en favorit blandt de tre, men alle var gode bud , så hun afventede meget spændt Zorans valg. Han havde lovet enten at sms eller slå på tråden til hende, når beslutningen lå klar.
Med arbejdet klaret, havde det ikke taget meget overtalelse fra Andrijas side, før Millicent var med på en lille udflugt. Hvorfor ikke? Hun var ikke længere bundet af Stockholm, og skulle det blive nødvendigt at hun møde op til særlige møder, så kunne Andrija bibbe hende dertil, efter at have været der nu.
Så det var faktisk meget hurtigere at komme til Sverige nu, end da hun tog bilen til Desire Noir.
Men hvor skulle de hen nu mon? Hun havde til at starte med budt på en skitur, men kunne snart opgive den ide, da der hverken skulle bruges tophue eller polstrede smækbukser. Der skulle pakkes sommer tøj. Så to store tasker , udover en pæn stor 'håndbaggage' blev pakket sammen med Senkas ting.
Andrija havde formanet at plads ville være en underskudsvare, men det gik vel alligevel. Skulle de være væk lidt tid , var hun altsår nød til at have lidt af hvert med- sådan var det bare at være kvinde.Det kunne man ikke selv gøre for, havde hun forsøgt at bilde Andrija ind.

Turen var afslappet og meget hyggelig. Millicent sad med fødderne oppe 'i vinduet' og vippede med tærene. Fødderne havde i anledning af mini ferien fået neglene fint lakeret i en pink rosa nuance , der matchede Millicents stramme hvide Teeshirt, med DADDYS printet tværs over brysterne, i en rosa farve.
Andrija havde rettet og hun behøvede derfor slet ikke at bekymrer sig om retning og at køre forkert. Når hun så sig tilbage over skulderen , ville hun finde en Senka der sov sødt på bagsædet. En rigtig lille dingse hund der ikke lavede meget ballade. Når den ind i mellem kom til at bide noget i stykker, som Andrijas dyre italiener sko...så kunne den ikke gøre for det. Hunde havde tænder der instinktivt skulle gumle i noget. Senkas tænder havde smag for Andrijas sko...og Millicents sminke, hvade det vist sig.

Bilen havde også lyd!
Fra Millicents mobil , der var forbundet bilens højtaler, klingede de blide forførende toner, fra Lana Del Reys nye Ultraviolence.
Shades of cool, var den sang Millicent lige NU hørte mest, men det svingede fra dag til dag, alt efter hvilke noder der lige fandt vej ind i vampyrens hjerte, i deres kæde dans.

Millicent fulgte med ud af vinduet, da de begyndte at køre igennem et sommerhus område. Et hyggeligt et, men ikke område der shinede med store prangende sommerhuse.
Faktisk var hun helt imponeret over så normalt det så ud. Måske var det et rigtigt menneske område? Hvor der ikke boede rige væsner der havde skrabet deres formuer sammen, gennem hundrede vis af år?
En kriller meddelte sin ankomst. Hun kunne godt lide hvad hun så.
Bare de skulle bo her ! De endte dog med at køre igennem det lille sommerhus område, og dybere ind i den smukke skov, via en grus vej.
Andrija ville først ikke ud med det, men endelig begyndte han at tage farten af bilen, og da han rullede vinduet ned , og proklamerede de var fremme, stak Millicent hurtigt fødderne i hendes azurblå klipklapper, der stod på gulvet.
Da hun fik døren åbnet og steg ud, blev de blev budt velkommen af et tykt tæppe af blødt mørkegrønne græs.Måske kunstig anlagt ? for der var skovbund for resten af pengene.
Millicent bukkede sig forover for lige at mærke græsset med sine hænder. Hendes små hotpants fik rigelig udfordring, da Millicent skød bagdelen i vejret. Det slidte lyse jeans stof sad som var det malet på , og havde det ikke været stærkt så var det sikkert sprækket på stedet, da det sad som støbt omkring vampyrens bagdel. Hun rettede sig op og kløede sig på det ene lår. De lyse bløde frynser der var dannet på den flosset kant på shortsene , kildede.
Hun snusede ind. Der duftede af frisk sommer.

Hendes øjne faldt på huset....hytten... Det så småt og hyggeligt ud!Slidt ja....men atmosfærden den var i top. Der stod krukker på teressen , beplantet med blomster af forskellig art.
" DET...var en dejlig overraskelse ....vis mig huset inden i , jeg kan næsten ikke vente" vendte hun sig smilende om mod Andrija, med et varmt smil.hun havde lyst til at fare ham om halsen og klynge sig til ham , og juble....men hun prøvede da at styre sig bare lidt...så istedet rakte hun sin hånd ud i luften , en invitation til ham om at tage den, hvis han ville.Hun havde en god fornemmelse af stedet her.

Imens Millicent havde forsøgt at komme ud af bilen, havde Andrija siddet passivt på sit sæde og udnytede muligheden for at glo på hendes røv, der fortsat så vældig godt ud i stramme bukser, shorts. Først da Millicent gav stedet sin dom, trak han blikket til sig og steg ud af bilen, for at komme hen ved hendes side, hvor han tog hendes hånd og ville lede hende op til skuret, hvor han hurtigt forklarede indretningen. "Forstår du nu hvorfor du ikke skulle tage hele garderoben med?" Spurgte han hurtigt, før han gik ud for at hente deres ting og sager. Selv havde han en lille kuffert med, der hurtigt kunne komme ind at ligge på dobbeltsengen. Millicents kufferter var straks værre. Efter at have konstateret de ikke kunne ligge hverken på eller under sengen, satte han dem på bænken og lod så hende tage sig af rasten. "Nå, bestemt hvor vi skal sove?"
Fordelen ved ikke at spise menneskemad var at de slet ikke behøvede at tænke på den de, ud over Millicent, der havde fået lov til at tage noget blod med sig. Andrija ville ikke stå op og høre klager over at det nærmeste nabolag var tømt for mennesker, fordi der var en vampyr der var løs. Så heller en lidt større taske og mindre tabte liv. Spurgte man ind til hans baggrundelse for pludselig at være så optaget og påpasselig med at beholde folk i live, ville han pure benægte at det var fordi han var bekymret for dem. Det var bare mere praktisk at de ikke efterlod sig et spor af død, hvor end de tog hen. For en gang skyld noget der var mere eller mindre sandt.
"Godt at høre du kunne lide stedet - og at du ikke er blevet for forvandt med rigdomme og penge." Måske var Millicent ikke den rigtige at anklage for det, men et eller andet sted kunne alle anklages for det. Især Andrija selv, men han mente da lige at have bevist at han sagtens kunne klare det. Selvom de godt nok kun havde været der i ti minutter.
Fik han muligheden for det, ville hans arme lukke sig omkring Millicent for at trække hende ind til sig. Ikke for at kysse - endnu - bare lige glo lidt på hinanden. Vældig romantsik måske, men Andrija havde også en hemmelig agenda. Den der røv skulle lige berøres, for det kunne da næppe være sandt den så så god ud og ikke også føles godt. Så efter lidt uskyldige sekunder, plantede han sine hænder på hendes bagdel og pressede lidt på ballerne for at få hende til at stå helt op af sig. Det ville i hvert fald være den officielle undskyldning skulle nogle finde på at spørge.

Millicent syntes det var et lille dukke sommer hus, afslappet og meget idyllisk.
Sikkert lige hvad de havde brug for, når de skulle lade lidt op og skippe dagligdagens skærmydsler.
Hun prøvede af forstille sig det med hvid maling over det hele og et par ændringer i nips, og ...det gav næsten en lyst til at liiige at arbejde lidt med huset, for at gøre det helt perfekt i hendes øjne.

" Jo...her er ikke meget plads, men de står fint der på bænken , og ellers må de bare ligges tilbage i bilen.Så kan den fungerer som klædeskab.Den er alligevel større end dét værelse jeg havde fået i Stockholm" små grinede hun og tog et kig ud af vinduet.
Senka drønede rundt som havde den duracel i røven, udenfor.
Han var alle steder og nød friheden i den lidt mindre tæmmet natur. Deres have derhjemme lignede en gartner udstilling, meget smuk og vel anrettet.
Her var der nok lidt mere for en glad hunde næse, at gå og snøvse i kunne hun forstille sig.

" hvor vi skal sove ? " Millicent kom retur ned af den lille stige ,der lige havde ledt hende op til hemsen...eller gesimsen...eller hvad Andrija nu havde kaldt den .
Millicent så sig omkring og kom det den konklusion at de skulle sove ovenpå.
" Hvis vi nu sover deroppe? Der er rent og ikke støvet, og madresserne virker helt fine. Der er intet vindue til the killing daylight, men bare en lille lem vi kan åbne om natten når vi er vågne så der er god frisk luft" Millicent fandt det herligt. Der var en smule hule stemning over det , over nærhed hytten besad - og det gav en tryg og behagelig oplevelse.
" ...så kan vi også lave dobbeltsengen til vores eget personlige ...legerum?" sendte hun spørgsmålet afsted i en flirtende tone.
Andrija ville helt sikkert tolke det anderledes end hun lige mente- og selvfølgelig satte hun den lille fælde op helt med vilje, for at spille lidt op til ham.
Hun ventede derfor lige et øjeblik før hun redte misforståelsen ud.
" Altså...jeg mente at hvis vi nu drejede fjernsynet så kunne vi se det fra sengen! Så kan vi hygge med film, læse og spille spil derinde ...eller hvad du nu vil"
Hun så hans arme fange hende ind, og lod sig villigt trække ind mod ham.
" mmmm tror ikke du skal være bange for jeg bliver en luksuholiker....sålænge vi er sammen er jeg ligeglad hvor" kliche? Måske. Men for hende havde det at være et par nu altid været målet og det vigtigeste, ikke det fine store hus. Deres hun var tilgengæld et af de få store,der stadig havde varme og sjæl...det var godt valgt dengang.
Hun løftede hagen en smule op, og mødte Andrijas øjne.
Stilheden mellem dem var for en gang skyld, hverken ildevarslende eller krævende...den var der bare...rolig og observerende. Hun strøg Andrija over kinden, og lagde sin ansigt ind mod hans bryst, da Andrijas hænder gled ned over hendes sommerfriske bagdel, og pressede hende ind mod sig.
Hun lagde selv armene omkring livet på Andrija og gav ham et klem.
Den vildeste luksus for hende var alligevel at få lov at lege domptør over for vilddyret Andrija.
Hun smilede for sig selv ved tanken. Hun var sikker på i Andrijas hjerne så det omvendt ud, der var det helt sikkert ham der opdragede på hende.
De havde vidste begge deres hænder fulde af hinanden.
Millicent benyttede chancen for at give hans røv et lille klask.." Nå ...skal vi måske tjekke omgivelserne lidt ud?" Et sted langt væk, som en svag brise havde Millicent fornemmet lyden af vand .Så der måtte være en lille sø...måske enda et mindre vandfald et sted nær ved? Ellers var der nogen der legede med en seriøs stor have slange et sted!

Andrija kunne ikke helt afgøre om 'legerummet' skulle forståes som det han tænkte, i en spøg eller om hun vitterligt mente det. Han tvivlede på det og hans tvivl havde ret, for selvfølgelig var det ikke så sjovt som han havde håbet. Så farlige tanker knne den uskyldige baby vampyr jo slet ikke finde på at tænke!
Klichén ringede ingen klokker ved Andrija, der selv aldrig havde læst nok bøger eller set nok film til at syntes det var en opbrugt sang, han lage dog alligevel heller ikke mere i det. Det turde han næsten ikke, for det hele havde allerede fået et godt lag sukker.
Og så var der ikke mere intimitet, hvilke også var helt fin. De skulle nok få mulighed for meget mere røvklaskeri den næste tid, med de små tætte rammer. Andrija slap Millicent og fulgte med hende udenfor for at finde ud af hvor kæmpevandslangen befandt sig.
Efter at have aflåst både hytte og bil, listede Andrija sin hånd omkring Millicents, men lod hende føre igennem skoven, til de fandt en yderst skuffende vandslange. Der var vand, en ferskvandssø, men intet farligt søuhyre, med mindre Millicent besluttede at vandfaldet der var kilden til vandet, var uhyret.
"Du får mig ikke med ud at svømme, jeg har ikke taget badetøj med." Kom det hurtigt fra Andrija, der gloede lidt på det ellers meget klare vand. "Du burde egentlig være glad for at jeg gider bade med dig. Både Zoran og Dajanna lider af vandskræk." Man kunne også sige at de bare ikke kunne lide den effekt vand havde på dem. Det var jo ikke fordi lyn-dæmoner havde det perfekt i vand. Men måske på grund af de to ældres vandskræk, kunne Andrija bade, for han havde i sine unge dage altid skulle bevise hvor meget bere han var end de to ældre. Ikke fordi han blev overset, det var umuligt, på både godt og ondt, men fordi han nu en gang selv mente han var den bedste.
"Men du kan da selv hoppe ud, hvis du gør det uden tøj på." Et flabet grin kunne ses på Andrijas mund, mens han foldede armene over brystkassen og betragtede Millicent.

Well...et legerum var hvad man gjorde det til. Og måske var hun uprøvet - og uøvet i forhold til ham...ja faktisk i forhold til de fleste, men så kunne hun jo lære? Med den rette læremester altså . Det var jo et spørgsmål om at tage bestemmelsesretten og gøre sig selv til herre over bøgerne..hvis man kunne sige det sådan.
Men nu havde Millicent meget interessante bøger, så måske Andrija var nervøs ved den udfordring?
Millicent tog en bold med til Senka, og fløjtede hunden tilbage fra dens lille færd.
Med sin hånd i Andrijas, styrede hun dem direkte til den lille sø, med et lille vandfald.
" Wow...her er vidunderligt.Her kunne jeg ligge nat efter nat bare og se på stjernerne. " for de fleste var det nok en tale måde, men noget i Millicents øjne gav fra sig, at hun faktisk mente det. Hun faldt helt i staver...forsvandt ind i egne tanker og bare måbede over måden natte himlen spejlede sig i overfladen på søen.
Det var ganske betagende. Millicent havde på det sidste haft flere små episoder , lige som nogen trykkede på en pause knap på hende, var hun gået i stå...faldet i svime over noget.Det var i grunden ganske besynderligt, hvis man bemærkede det.
Millicent selv havde ikke skænket det nogen værdi, andet end hun måske burde drikke mere? Men årsagen ville senere vise sig en at være en helt anden.
Først da Andrija talte, vågnede hun op og ud af den lille tranceligende tilstand.
" Bade? Tjo...det lyder da ganske dejligt ! Men så skal du også med Andrija!"
Hun lo af hans dumme undskyldning, om ikke at have bade tøj med.
Hun havde da heller ikke med. Ikke NU i hvertfald.Millicent smed bolden ud til Senka , der så kunne løbe og sørge for egen underholdning .
Hmm nu måtte hun så smide bukser og tee og bade i sit røde undertøj , for hun så ingen grund til at bade nøgen .og da slet ikke helt ale, men med sådan en udfordring viftede om hendes næsetip , såå
Hun skævede til Andrija der havde et flabet grin smurt på og armene foldet.
" Sig mig engang Luzar...er det der en dare? Tror du ikke jeg TØR bade nøgen ? "
Oh...det skulle han bare ikke sige højt! Hun tog en dyb vejrtrækning og skød så et par flirtende øjne mod Andrija, da hun begyndte at klæde sig af , smide tøjet for ham.
Blusen var det første der røg, det gik pænt hurtigt ...en rød BH tronede frem.
Lige efter blev klipklapperne parkeret i skovbunden.
Tilgængæld havde hun MEGET god tid til at knappe op i hendes hotpants, imens hun havde øjenkontakt med ham, så meget som han nu tillod.
En knap ..to..tre..fire blev åbnet af hænderne med de rosalakeret negle  - og hun kunne trække de formstøbte americaner hotpants fra hinanden, åbne dem op så meget at en rød trusse kunne anes inden under, ihvert fald kunne man se en rød blonde.Millicent strøg kort og kærtegnende hendes pegefinger over blonden.
" Er vandfaldet ikke ...smukt ?" Spurgte hun sagte med hovedet en smule på sned. Millicents fingre bevægede sig langsomt , de kredsede i bukse linningen ,kanten på de små shorts, cirkulerende ...vejledende.
Hun vendte sig  rundt, langsomt - lod ham kigge og placeret med ryggen til Andrija lukkede hendes fingre nu , omkring den hvide jeans kant.Millicent krængede dem helt ud til siden , åbnede dem vidt op og begyndte at trække dem ned, slow slow.
Hun vrikkede en smule , bløde bevægelser - så de kunne guides over de runde hofter... og valgte bagefter at læne sig en smule fremover, yndefuldt, som hun lod trusserne glide ned af hendes  lyse slanke ben. Udsigten var utilsløret og hun vidste hun blottede sig langt mere , langt anderledes end hun plejede. De røde trusser stod i stor kontrast til Millicents mælkefarvet hud.
Hun kunne ligeså godt lave et helt lille show ud af det, nu var var i gang med at skubbe til hendes grænser så istedet for bare  at sparke dem af anklerne, hvilke hun Normalt ville have gjort , lod hun en hånd flugte over sin egen bagdel , som kælede hun for sig selv.
" sikker på du ikke skal ....bade ...med mig? Det er muligt du ikke vil svømme, men måske kan jeg alligevel ...få dig på dybt vand ?"Lød det drillende, inden hun ville spadserer ud i søens stille vand og inspicerer den nærmere.

At Millicent tog det op som en udfordring havde ikke været tanken, men det lød slet ikke dårligt og smilet på Andrijas læber forsvandt ikke. Tvært imod. Hendes blikke blev slugt og han kunne ikke undgå at blive lidt spændt på om det faktisk skete.
Det startede lovende med blusen. Som altid havde hun ikke planer om at lave den helt store scene, så det var med at udnytte tiden. At det så var en slem fejltagelse, erfarrede Andrija meget hurtigt, da han fik øje på den røde BH, der i
til trods for sin enkelhed, alligevel ikke syntes helt diskret med den røde farve, der var en smugle mere skarp end hvad øjet ville lade gå ubemærket hen. Til de lyse bryster så det absolut heller ikke dumt ud. Det var præcist som Andrija kunne lide det. Naturlig fyldige og meget fristende til at røre, blandt andet på grund af den fejlfrie hud vampyrer nu en gang så ofte fik når de snød døden. At sige det ikke kriblede i hans fingre for at røre var at lyve så selv guderne ville blive forarget.
Andrijas blik, der havde haft en magelig placering på Millicents brystkasse, flyttede sig op til hendes øjne, da han opfangede hun gloede på ham. Han kiggede tilbage, opsat på at give hende kamp til legen i stirre konkurrencen, selvom han måtte indrømme det ikke var en let sag med et par distraherende hænder nede ved åbningen til bukserne. Til sidst måtte han opgive, da hendes fingre syntes at lave en bevægelse som ikke hang sammen med at bukserne blev trukket af. At hun gav sig god tid, vidste han. Under normale omstændigheder ville på pågældende tidspunkt allerede havde smidt tøjet og begravet sig i vandet, for at han ikke kunne se for meget hud. At hun tog sig god tid var en dejlig overraskelse, som Andrija nød til fulde.
Som en høg fulgte hans øjne hendes hænders bevægelser hen over kroppen, men næsten som var han blevet forskrækket kiggede han op på hende, da hun snakkede om vandfaldet. Vandfald? Han kiggede kort over på det, en smugle irriteret over at hun faktisk havde formået at tage ham med bukserne nede. Men skaden var sket og der var ikke mere at gøre ved det, så han vente blikket tilbage til hendes hænder, der med en sær rolighed ledte hans blik rundt på bukserne. Først da hun selv effektivt dækkede hans synsfelt, slap øjne hendes tøj med en smugle ærgelse. Der var nu også fint udsigt oppe fra og han kunne hurtigt følge med i næste face. At få bukserne af.
Det hele blev bedre og bedre da Millicent besluttede at vippe lidt med kurverne og vise hvad der var under shortsne. Som han havde set, var der et par røde trusser, der havde lidt mere leg over sig med sine blonder, men endnu diskret og feminint. De smuttede kort efter shortsne. Eftersom hendes egne hænder tjekkede op på ballerne, hvilke Andrijas ellers meget gerne ville have gjort, lod han kort en hånd glide ned over hendes nøgne ryg. Hen over skuldrebladet og videre hen til taljen, hvor den forlod den bløde hud.
Dybt vand? Til ham?! Ellers tak. Han var ikke meget for ideen og slet ikke det med at bade nøgen hvor de kunne få besøg, skulle de være rigtig uheldige, men måske var de heldige og slap for det. Andrija stod og tænkte så det knagede, mens han blik 'tilfældigvis' var endt nede på hendes bagdel, imens hun stod i vandkanten og besluttede sig for om det var en mulighed.
Det havde jo været en udfordring, konkluderede Andrija med en smugle ærgelse. Det kunne han jo ikke sige nej til, det var efterhånden princip. Heller vinde. Sidste gang havde han vundet, men absolut heller ikke mere, så måske han skulle se om han ikke kunne få sejren i hus med lidt mere stil denne gang. Med den tanke i hoved, begyndte han at knappe op for sin skjorte, men stadig med blikket hefttet ved Millicents bagdel, da det var det bedste at glo på. Først da den var under vand eller Millicent vente sig om, ville han kigge på hendes ansigt og sætte lidt fart afklædningsprocessen. Han skulle ikke stå og gøre sig til for Millicent, da det kun ville resultere i at afsløre hvor meget hendes afklædning egentligt havde påvirket ham. Efter bukserne var af, kom alt andet også hurtigt af og før man næsten kunne tælle til ti, var han i vand til livet. Så krydsede han fingre for at Millicent ikke havde set for meget, selvom det måske var lidt for optimistisk at tro det.
"Nu må vi jo se hvor dyb du kan grave denne sø." Lød hans svar til hende, efter at være kommet så tæt på hende som muligt. Stod hun stadig ved breden, ville han holde vandhøjden omkring sine hofter, men var hun længere ude, ville hun svømme ud til hende og ligge armene omkring hende, fik han muligheden.

Hans touch.
Det var som at blive trukket et sted hen, et privat sted, et sted med adgang for kun de to, Andrija og hende selv.
Et sted hvor han kunne få hende til at opleve alle de fremmede følelser hun indeholdte.Følelser der ville få det til at prikke og kilde , for så til slut at sende en så dejligt varme igennem hende , i en flod bølge af sammentrækninger, så hun intet andet kunne forholde sig til end ...Andrija.
Det var som hans varme hånd , da han kørte den over Millicents ryg, over hendes utildækket hud ,trak hende dét sted hen, tog hendes tanker ved hånden og ledte førte dem i den retning.... Og da han trak hånden til sig, måtte hun bruge store kræfter på ikke at vende sig om imod ham og bede ham om mer'.

Hun fik dog trukket sig ud af den lille rus, og bevægede sig mod vandet.
Langsomt gik Millicent ud i den mørke sø.Hun kunne mærke Andrijas blik brænde sig fast i Millicents ryg og vidste at han havde været fanget af hendes lille atypiske adfærd.
Egenlig ønskede hun jo bare hans opmærksomhed, og for een gangs skyld syntes hun at have fundet en måde der virkede en smule.
Som hun bevægede sig længere og længere ud mod søens midte, steg vandet gradvist .Da det nåede til lige over Millicents navle, trak hun sine knæ lidt op, og slap dermed den moshy sø bund med fødderne. Hun lavede et par glidende bevægelser med armene i vandet, og fik vendt sig om.
Millicents nederste del af håret hang allerede tungt og vådt, mens det øverste stadig var forblevet tørt.
Hun smilede da hun så Andrija i færd med at klæde sig af.
Det var gået bedre end forventet. Hun havde bare ville drille ham en smule og vise ham hvad han takkede nej til. Men nu ,..fik hun mulighed for at drille noget mere.
Den røde BH var faktisk ikke smidt endnu, og kunne bruges til at arbejde lidt videre med. Det var også praktisk nok den ikke blev våd.
Imens hun fulgte Andrija klæde sig af, førte hun en hånd op og lod to fingre lukke sig om den tynde røde strop der løb over Millicents højre skulder. Langsomt blev stroppen ført ned over . Hun fjorde det samme ved venstre strop og lod dem hvile lidt. Millicents blik var fastnet ved Andrija der krængede sin skjorte af, og nu var ved at åbne op for hans bukser.
Selv åbnede hun for hægterne på det røde stof, og den røde BH løsnede sig så meget at den selv gled videre ned, og hun greb den med sin ene hånd. Hun blottede hendes fyldige bryster, uden form for dække nu.
Millicents læber var adskildte en anelse, da hun lagde højre hånd over sit ene bryst , ikke for at skjule men for at røre sig ved sig selv. Mod håndfladen kunne hun godt mærke brystvorten blive øjblikkelig hård .Blikket hvilede stadig på Andrija...i hans øjne , gav han lov.
Hun kælede for sig selv og Da hun slap brystet , ville reaktionen ses synlig på brystvorten, nu hård og strittende.
Med et kast , smed Millicent nu over delen fra sig, ind mod tør grund.
Med Andrija hurtigt ud i vandet, slog hun blikket væk fra ham og hans tydelige påvirkning. Hun skubbede til sine grænser, ja...men hun var nu stadig bare ...Millicent, og ville aldrig blive andre end det, så den mere forførende leg var udfordrende for hende. Spændende...ophidsende, men ekstreme svær og lidt grænseoverskridende.
" Til kineserne" svarede hun mere højrøvet end hun følte sig.hun kunne gå så dybt som hun ville i det her spil. Andet skulle han ikke tro.hvad hun så følte inden i var hendes private sag.
Da Andrija var helt nede og svømmede ud til hende, lod Millicent sig fange ind af hans arme, og hun var hurtig til at lægge sine arme omkring hans hals og lukke benene om Andrijas hofter. I vandet ville de være vægtløshed og kunne med lethed både dreje rundt og rundt , eller svømme med hinanden på slæb.
Hun borede de våde fingre der glinsede af vand,ind i Andrijas hår og kom nærmede hans ansigt med sit. Millicent der sad helt ekstremt lækkert på hans hofter, hvor vandet gav blide insinuerende skvulp og hun kunne mærke han var hård, følte sig mere i himlen til til vands, da hun med fugtig tunge spids slikkede mellem hans læber, som tilbud om mere leg.
Det føltes ...frækt...at sidde sådan på ham, og hendes tanker var alt for hurtige blevet syndige , da de afslørede alle de uartige forstillinger hun nu fantaserede om ham.

Helt - der ned? Så ville hun altså grave skævt, for skulle de grave lige, endte de ud for New Zealands kyst, godt nok et godt stykke der fra, men tættest derpå. At det var blevet et talesprog for de fleste i europa havde Andrija efterhånden lært i 80'erne, hvor folk pludselig fandt ud af at dette eksotiske land næsten lå på den modsatte side af jorden.
Efter at have fået Millicent ind i sit greb, trak han hende helt tæt på sig, så han kunne få lov til at mærke hendes bryster imod sin overkrop. Selvom der hverken var noget kækt eller sjofelt grin på hans læber, var det til stæde i hans øjne. Der var ingen grund til at skjule tingene som de var - at at se Millicent ophidset, bekræftede blot Andrija i at han endnu kunne sit kram, uden at gøre så synderligt meget for at opnå det. Han behøvede ikke engang klæde sig sensuelt af.
Efter hendes tunge havde tittet frem, lænede Andrija sig ind over hende, for at få kysset, som han mente Millicent var lidt langsom til at stikke ud af vinduet. Han kunne jo ikke vente hele dagen og han mente han var ganske trængende. Først havde han kun brugt læberne, men så snart han kunne mærke Millicent var med på idéen, ville hans tunge også være med. Den ville ikke nøjes med første række.
"Nå, men så må du heller ned og grave, men kan du ikke lige gør et mellemstop på vejen der ned?" Nu var der kommmet et meget kækt grin på hans læber. Der var ingen yderlig forklaring på det, men han forventede Millicent forstod hvad der blev talt om. Ellers skulle han da gerne lede hende på vej.

Selvfølgelig ville hun grave skævt! Hvornår havde Millicent nogensinde 'gravet lige'?
Hun elskede måde hun sad klistret op af ham, mod den hårde brystkasse med hendes egen meget bløde.
Bløde var også Andrijas læber, og stod i stor kontrast til den elles så benhårde og stærke dæmon.
Hun tændte på hans kys, hans nærvær og det varede ikke længe før hun åbnede sin mund for ham og lukkede hans tunge ind. Hans tunge fik et uhårdt sug og hun trak sine læber over den. inde i sin mund, kunne millicent lade tungerne glide rundt og rundt og gnide sig op af hinanden.
På et tidspunkt befandt Millicents læber sig på vej ned af Andrijas hals.Hunøjnede chancen og gav ham et bid, evt meget blødt og uømt et, ved hals og kraveben.Det ville sikkert ikke engang efterlade mærker. Det var ikke for at drikke,hun denne gang havde sat tænderne i den indbydende stramme hud, men for at lege lidt.
" Hmmm et mellem stop? Tror du er blevet LIDT for inspireret af vores kysse leg" trak hun læberne væk fra hans hals, og lod overkroppen langsomt læne sig væk, så hun faldet bagover, og hvilede på vandet. Det meste af arme og skuldre blev straks trukket under vand og lå og skvulpede op og ned...men bryster og ansigt forblev oppe. Hun slap med det højre ene ben først. Det andet forblev stadig viklet om bagdel og hofte på Andrija, og låste dem sammen.
Hun førte sin afsted, lod den føle sig lidt frem ...først hen af siden og lidt over maven, til den gled en smule syd, under vandet. Da den fandt hvad den søgte satte Millicent sin fod midt på hans erektion og masserede blidt .
Så slap hun med det venstre ben , og gled derfor langsomt væk fra ham .Hun satte med et drillende pres af mod hans godt gemte begejstring, som hun fandt urætfærdig blev gemt under vand.
Hun lod sig glide stille gennem vandt, til hun i et lille snuptag var kommet lodret igen.

" Du synes ikke det er misbrug af min race, at du beder mig ...om et....midterstop? Andre ville jo blive kvalt , ved du nok?"
Millicent dykkede dog ned under vandet og kom på hug, så godt det nu lod sig gøre , da vandet stadig var en udfordring når det ville tippe og vælte på hende.
Hun havde ikke noget imod dette, for hun havde allerede en plan, en meget skudsikker en , for hvad hun ville. Og især hvad hun ikke ville. En plan for hvor langt de skulle gå.
Det var muligt at hun ikke behøvede luft, men den udsigt hun havde fået sig nu, var nok til at kvælde i hvertfald hendes mund.
Millicent pressede læberne lidt sammen og lod så fingrene lukke sig omkring den hårde rejsning. Med hånden om roden , i et semi stramt greb, kunne hun styre og give ham en god følelse. Vandet ville jo nedsætte hans følelse en smule....regnede hun da med, så der skulle ikke fedtes med tryk og sug og klem.
Først tog hun kontrol og lod hovedet leget lidt mod hendes våde store læber, førte det rundt og åbnede sin mund som prøvede hun at fange den , men kunne ikke.
Selv tungen rakte hun ud og ramte ca hver anden gang.
Endelig blev den ved hendes læber, og Millicent klemte en smule hårdere , men ikke noget med av...bare mere...bestemt.
Tungen ville slikke omkring det, hovedet , både i cirkler og i små lige strejf.
Læber og tunge ville også bevæge sin ned af, ned til hvor hendes hånd havde fat. og suge på rejsningen og nappe en smule på den, for at blande både blide og mere hårde kærtegn. Endelig ville hun adskille sine læber og lade dem glide omkring hovedet som var det en lækker slikkepind hun skulle sutte, og efter en to tre gange , hvor spidsen fik sær behandling af læberne , lod hun dem glide videre ned og tog ham dybere i sine mund.

Massage med foden. Hvorfor overraskede det ham ikke? Andrija kunne dog samtidig konstatere at det absolut ikke var dårligt. Nok kunne det ikke stå på førstepladsen, men taget i betrakning af alt muligt, ville han absolut ikke klage.
Misbrug af race? Først et par sekunder efter, gik det op for Andrija hvad der blev ment og han sendte hende et smørret grin. "Jeg udnytter bare hvad jeg har." Lød det kækt. Han havde ikke troet hun ville gøre det, men da hun gjorde, stod han lidt med åben mund og store øjne. Han kunne næsten forveksles med en fisk, men udtrykket forsvandt hurtigt. Først kunne man ingen følelser se på hans ansigt, men det ændrede sig hurtigt da Millicent tog fat. Ingen ville være i tvivl om hvad der skete mellem Andrijas ben. Ikke kun på grund af lydene fra ham, men også utrykket bevidnede om stor sagelighed. Det var ligefør han kunne forveksles med de åndssvage amerikanere og munke, der troede de var blevet berørt af gud.
Uanset om Millicent var påvirket af noget eller ej, kunne Andrija vældig godt lide den skrue der måtte være gået løs. Hun var pludselig ikke længere så forskrækket over at se sig selv nøgen, men langt mere sikker på det hun lavede. Bevars, en kvinde skulle ikke smide tøjet bare man så på hende, hun skulle jo have noget stolthed, men der var heller ingen grund til at en vampyr rødmede. De var jo, uanset alder, alle små modeller der på ingen måde kunne slåes af noget normalt væsen. Selv dem med lidt for meget på sidebene formåde at se kønne ud.
Selvom Andrija virkelig forsøgte at dæmpe sine ophidset støn, formåde han ikke helt at gøre det optimalt. Tanken om at blive taget på det forkerte ben, var dog afskrækkende nok til at hele skoven i miles omkreds ikke kunne høre ham. Millicent kunne sikkert heller ikke, på trods af superhørelsen, men det var jo under vandet og der galt åbenbart andre fysiske love end over vandet.

Det var muligt at Andrija fandt ALLE vampyrer smukke væsner, og så skulle Alle aspara også være gudesmukke, men for Millicent blegnede skønheder ofte så snart de åbnede munden og lod deres personlighed slippe ud. Skøndhed afhænger af hvad man tiltrækkes af, og hun KUNNE bare ikke se det smukke i et væsen hun mente havde en forfærdelig personlihed. Så derfor havde vampyrer bestemt ingen særstatus i skønhed , i følge Millicents briller.

Hun skulle lige tilvænnes at det hele forgik undervand. Det var ikke helt standart kunne man da godt sige.
Millicent havde nogen gange smugkigget, med store øjne i de sene nattetimer når hun var alene, havde hun set på ...film...for at prøve at blive mere dygtig, da. Hun vidste at Andrija var ret forkælet på det område.
Der havde også været klip med intime scener i vand, dog blev de alle udløst i en pool, og stort set alle i den position hun før havde siddet i, på Andrija. Nu var det jo ikke fordi hun havde set MANGE og der var helt klart ingen undervands scener med et blowjob, så der var ikke meget imperi at læne sig op ad for hende.

Så Millicent tog den pr gefühl, gjorde hvad der føltes bedste -og følelsen af Andrija, oplevelsen af hvordan han fyldte hendes mund ud , hvordan han hård og stiv krævede sin plads i hende , kunne hun nu ret godt lide.
Hun havde listet sin hånd ned og strøg den op ad hans muskuløse lår, lange faste kærtegn,der efter nogle gange forsatte på selve inderlåret , der blev kradset stimulerende på, dog ikke på nogen måde ubehagelig.
Hun førte hånden vider op og greb fat om den nedre del af hans mest interessante dele.Uden at slippe ham med sin mund, mens tungen snigende sig omkring hans lem.
Hun bearbejdede dér , forneden...legede med hvormeget hendes hånd nu kunne rumme og på skift trak Millicent blidt eller pressede æggende. Samtidig sugede hun og lod de bløde læber glide længere ned , som hun gik dybere på ham.
Det var helt klart at som menneske ville hun sikkert havde udgydt nogle besynderlige halvkvalte lyde by now- men hun havde sikke luft problemer...kun pladsproblemer...det var muligt at egoet voksede på NOGLE vampyrer, men munden gjorde i hvertfald ikke.
Millicents hår flød rundt i overfalden på vandet, og måtte ligne noget nær en havfrue fra en Disney film, som det tog sig ud. Hun var glad for han ikke kunne se andet en hendes hoved top, for man kunne umulig se tiltrækkende ud med en P.. I sin mund, mundhule, kinder og hvor ellers den nu pressede sig på.
Millicent havde sluppet sin 'håndfuld' og nu legede fingrene på hudstykket imellem dér og hendes slikkepind som hun guffede på med velbehag.
Hun ville give sig god tid, ikke noget med at hast eller øge til vildt tempo så snart hun mærkede et vred eller fornemmede han kom nærmere en udløsning.
Hun trak tiden ud, satte tempoet ned i stedet , når hun troede han var nær....hun ville have han skulle nyde det , være helt væk og det skulle sortne for dæmonens øjne når hun endelig....endelig gav ham det lille ekstra der kostede ham hans udløsning, og sendte den dyrbare hvide væske, hårdt og insisterende direkte ind i Millicents mund, så hun blev overrasket over mængde ....det kunne ikke undgåes at hun spildte en smule, da hun næsten blev helt perpleks, og med et følte sig uden en gps.
Hun blev genert.
Nu ville det nok ikke fungerer alt for fedt , vis hun bare....blev dernede? Andrija ville nok begynde at undre sig efter lidt tid,ville hun mene. Så hun tog sig sammen!
Sidste slik med flad tunge over spidsen , slikke de hun de sidste dråber af, så han var fin ren , og så slap hun ham, for at kunne skubbe sig op og bryde igennem vandets overflade, med et forlegent smile på læberne.

Imens Millicent slukkede, røte og smagte, mente Andrija at de burde have ligget i en seng. Godt nok krævede det ikke meget af ham at stå ret op og ned, mens hun klarede ærterne, men det var altid meget bedre skulle man ikke koncentrere sig om at hvis man gav helt slip, ville man ende med hoved under vand. De tanker forsvandt dog hurtigt, eller blev nærmere bare noget der sad ubevidst fast, så hans ben ikke pludselig gav efter under ham.
Andrija så hverken hår eller sine egne kønsdele, uanset om Millicent så havde haft dem inde eller ude af munden. Han så i det hele taget ikke så meget, han følte derimod alt hvad hun lavede og var helt oppe under den syvende himmels skyer. Det var pirrende og næsten smertefuldt at hun ikke lod det gå hurtigere, da han var på sit øverste, men det gav samtidig en himmelsk fornemmelse, der var helt speciel. Man fik den sjældent i lang tid, når det gik hurtigt med ham selv øverst på hesten, det var han for utålmodig til, men med Millicent ved roret havde han ikke meget at sige. Turde heller ikke, når han havde noget af det vigtigste mellem hendes tænder. De efterfølgende tanker havde Andrija aldrig fået taget sig sammen til at tænke og var derfor meget glad for Millicents effektivitet med at distrahere hans tanker.
Havde Andrija haft italiensk blod i årene, havde det sikkert været på den rette plads at råbe Mamma Mia da Millicent endelig vippede ham ud over kanten, men da ikke var tilfælde nøjes han med et højt støn af både ophidselse og lettelse. Så var den pine lange 'tortur' endelig overstået, nåde han lige at tænke, før hun begyndte at slikke i sig. Først var hun bekymret for at hun ville forsætte, men det viste sig lidt efter at hun bare skulle gøre sig færdig. Til alt held. Andrija ville slet ikke vide om han selv kunne holde til en omgang mere, for selvom det var uforglemmeligt, var det også smerteligt på sin helt egen søde måde, når han stod på kanten i så lang tid, som Millicent fik ham.
At tro at Millicent helt havde skiftet ham havde nok været naivt at tro, selv for Andrija, der ikke kunne undgå at trække i mundvigen da han så Millicent. Vampyren der rødmede. Han trak hende ind til sig og plantede et kys på hendes næsetip. "Du fik mig ud på dybt vand." Konstaterede han kort, før han så flyttede sit kys ned til hendes læber med et glimt i øjne. "Så måske vi skal gå ind, før jeg ender med også at drukne."

Pege og langfingeren strøg hen over hendes mundvige, for at sikre der ikke var efterladt spor.
Hvor ucharmerende ville det da lige være at stå og smile til Andrija, med rester af størknet...ja..øhm..det ville være ret ...ucharmerende!
" Jeg elsker dig " mumlede hun da et kys landede på næsetippen og hun lagde sine arme omkring Andrija. Hun puttede sig ind til ham. Han var varm og tryg , hun kunne stå her med ham til evig tid, like this- men så ville Andrija nok blive rimelig rynket og rosinagtig.
Mon vampyrer ville det samme?
Med kinden mod hans bryst, blev smilet større. Så han KOM på dybt vand ....bokstaveligt talt !
" Det glæder mig, tror faktisk det sker alt for sjældent for dig Andrija ...du skal ud hvor du ikke kan bunde i ny og næ" lød det varmt fra hende.
Millicents tunge gled over hendes gane.Hun kunne stadig smage Andrijas sæd, og faktisk også dufte ham. En pikant og sexet ting.
Hun rettede sin mund op mod ham, bød sig til og modtog et dejligt kys.
" Ja...du skal ikke drukne, al det mund til mund er kun for skolebørn!" Lød det meget kækt, da hun var lidt høj på hun havde TURDE lege på denne måde med ham.
" gider du samle mit tøj sammen ? Jeg tager lige en lille dukkert, og så mødes vi derhjemme?" Forslog hun.
Millicent ville i givet fald blive en tyve minutters tid , med eller uden Senka og Andrija, og bare svømme lidt rundt. Hun fandt glæde i stilheden, og stor tilfredsstilles i at have glædet Andrija. Endelig et øjebliks harmoni.

Da hun mente tiden var til at skulle tilbage, til den lille hyggehytte, løb hun med vampyr gearet slået til, så blade og kviste hvirvlede op omkring hende.
Det betød ikke en disse at hun ikke havde tøj på, ingen øje ville nå at fange synet af hende i den fart. Ved hytten tog hun farten af, for at forsætte til fods, helt menneskeligt.
Hun gik om bagved hytten, hvor der var en bænk og bord af hvidt træ placeret. Hvidt AFSKALLET træ.Det hele kunne bruge en kærlig hånd , men der var noget andet...noget meget dejligt derude...
Ude bag ved hytten var der nemlig installeret en udendørs bruser.
Millicent kom på plads og lod det lune vand , skylle hendes helt ren.
Nu manglede hun bare hende toilettaske med shampoo og andet gejl i.
Og noget tøj!
" AAANDRIIIJAAAA!!! " lød det derude fra.
" gider du ikke komme med min toilettaske, håndklæder og et eller andet tøj til mig? Så du søøøød!"

Andrija gik op for at hente deres tøj og zappede sig tilbage til huset, for at blive tørret og klædt på. Han tog en flaske vin fra sin taske, fik den op og slog sig så ned på teressen hvor han sad og gloede lidt ud i luften, til Millicent råbte og hylede. Straks sprang han op og fandt hendes ting. Badetingende var ikke svære at finde. Tøjet ville han derimod tage god tid om at finde, så det forsvandt han ind for at hente efter Millicent havde fået shampo og sæbe.
Det endte med at han fandt en kjole med dyb udskæring, der i længden gik ned midt på hendes lår. Brysterne blev fint fremhævet, men uden at være ved at vælte ud over det stykke der burde holde barmen inde - og ikke ude. Tilfreds med sit valg, kom han hen med kjolen til hende og ventede tålmodigt til hun havde tørret sig, før hun fik lov til at trække i kjolen. Ikke flere bukser til hende, ikke hvis hun blev så - sensuel. Han skulle lige have en pause til at trække vejret i.
"Jeg har hældt vin op, skal du have et glas?" Uden at vente på hende, gik han tilbage til køkkenet og da hun selv kom, ville der stå to glas på bordet, sammen med en anden plasticstol hun kunne sætte røven i, fristede det hende. Var hun dog for lang tid om at slå røven i sædet, ville Andrija trække hende hen til sig og placere hende på ham. "Ikke flere sø ture i dag." Konstaterede han, mens hans arme lage sig omkring hende og flettede sine fingre sammen på hendes mave.

"Arh... Takker" smilede hun og var straks over tasken i gang med at fiske forskellige flasker op ,af den lille små blomstrende sag.
Snart lignede Millicent en skumfiduse og hun duftede også lidt af slikbutik, i hvertfald en sødelig duft men een der havde en friskhed hængende over sig samtidig.
Hun havde fået skyllet sig helt fri , slukket for vandet og var trådt ud , da Andrija kom tilbage, med hendes hvide kjole.
Millicent var tørret og havde håndklædet bundet om kroppen , i færd med at rede sit hår.
"Tak... Kommer ind lige om to minutter " oplyste hun . Måske det røde lingeri ikke var oplagt under den , røst under Hvidt kjolestof ville være FOR synligt, gik overvejelserne da hun var alene.
Så det endte med Millicent smøg sig ned i kjolen uden, ganske bar ville hun være. Planen var at hun lige måtte fiske et par trusser frem og smutte i dem senere. Andrija ville ikke bemærke at hun manglede noget. Hun gik derfor omkring hytten og ind hvor Andrija ventede med vin.
" Det ser godt ud , ja tak " sagde hun om vinen. " det er vildt lækkert at bade i der fri " gav hun ham et varmt smil. " Måske vi skulle installeret en udendørs bruser i vores have derhjemme? Det ville være ret lækkert. Vampyr livet har faktisk ret mange restriktioner ... Tænk at blive dikteret hvornår man må være oppe og ude i det fri ,og især når man ikke må !" Tænkte hun højt. Det var nederen ikke at kunne gå i dagslys.
Så derfor satte hun pris på al frihed hun kunne gafle til sig.
Millicent landede på Andrijas skød.
Hun lagde sine hænder oven på hans og nussede håndryggen.
"Ved du forr.." Hun gik i stå. Nå... Det kunne hun vel godt fortælle , selv om arbejdet ikke skulle dominerer deres tur. Men det var jo en positiv ting.
" En af mine samarbejdspartner han på en måde givet mig en hest ! En smuk hvid hingst . Jeg har døbt den tvundet. Den står hos ham og jeg skal bare komme og passe ham ind i mellem. Altsår ikke HAM men hesten ! Var det ikke sødt af ham?" Pludrede hun glad og havde fisket sit glas op for at smage.

Var det nu også nødvendig med sådan en udendørs bruser? Andrija rynkede lidt på næsen ved tanken, som ikke huede ham. Der kom aldrig noget svar fra hans side. Håbet gik på at hun ville glemme det før de var hjemme igen.
Det nye emne der var fundet frem, kollega-hest, gav hård kamp imod udendørsbruseren om pladsen som det mest dårlige taleemne. Hesten selv havde han intet imod, men han var ikke så vild med at Millicent havde fået den af en kollega, selvom der blev gjort meget ud af at det åbenbart ikke var mere end en venlig gestus. Det faldt alligevel ikke i god jord. "Nå, jamen så skal vi vel også have besøgt den." Konstaterede han tørt. En smugle undrende over hvorfor hun havde fået en hingst. Tanken om at Millicent skulle ridde på det dyr, forbi en mark med hopper, fik et lille smil frem på læberne. Det ville uden tvivl blive en sjov ting at se, så måske var en tur hen til krækken en god idé alligevel. Det kunne i hvert fald blive ganske underholdende.
"Jo, det var meget sødt." Det lød ikke helt overbevisende, men det burde Millicent efterhånden have prøvet så mange gange, at hun forhåbentligt ikke lage for meget i det. Hun kendte ham.
Efter at have smagt endnu en gang på vinen, valgte Andrija at nu skulle der et emneskift på banen. Ikke flere udendørsbrusere og kollegaers gaver til ham. "Hvad er så dine planer for den næste tid? Det er jo ikke fordi der er så mange underholdningsmuligheder til din mulighed her ude." Fortsatte han samtalen. Han forventede ikke det ville genere Millicent. Af en eller anden grund havde han den idé at af de to, ville han nok have det største problem i manglende underholdning. Måske havde det alligevel ikke været en så god idé at tage så langt væk fra civilisationen? Det måtte tiden vise.

illicent var blomme sikker på han ville elske en udendørs bruser.
Manglende tøj og fri natur - fri dressur i natur ! Han ville hele tiden enten selv være i bad eller forsøge mase Millicent derud - regnede hun med.
Hun smilede ved det lille teaterstykke det støbte sig i hendes tanker.

Hun drejede lidt på sig så kun kunne få begge hænder op i Andrijas hår.
Hun var helt klart en pige der fandt tryghed i berøring. Også blot er lille strejf med en finger eller strøg af en håndflade, kunne få hende til at føle sig elsket.
Hun lod hænderne løbe igennem Andrijas kraftige hår og lod sig ikke snyde af hans anerkendende ord. Hun kendte hans stemme og det irriterede ham at hun ligefrem havde fået en hest. Men Andrija var påklædt sit allerbedste humør , så han kunne sikkert godt tåle lidt mere indfo om besøget hos kha. Eller Connor , som hun måtte kalde ham.
" Jaaaa vi skal dabesøge ham. Thunder har jeg navngivet ham. Og der er liiige et par ting mere. Jeg fik endnu en gave Andrija .. En mere personlig en ... En dag i dagslys , hvad siger du så ?! Er det ikke helt ufatteligt ! Og så har han enda tilbudt at være min mentor ! Han kan udvikle mine evner og måske ... Lære mig noget om ild magi eller... Ved ikke lige helt om jeg misforstod det " hun trak grapperne til sig og lænede sig frem , for at gnide snude mod Andrijas kind.
Lidt opmærksomhed og kærtegn kunne aldrig skade , og slet ikke hvis hun skulle sikre sig han var ok med det hele.
" håber da du kan komme med, han er jo min allieres ei libra " udbrød hun og så desorienteret på Andrija.
Hvor meget var det egenlig i ordne i fik arbejder rodet sammen ?
" det er lidt meget, i know - et ret vildt besøg , og derfor skulle du lige vide det"
Der var faktisk noget mere hun også ville spørge Andrija om , men det ventede hun lige med til han havde Fordøjet besøget hos kha.

Hendes imødekommende øjne skimmede omgivelserne. Senka på under en busk og stirrede på noget Millicent håbede IKKE var et musehul.
" Vi Skal da bare slappe af ... Hygge os , læse - stjæle en baby fra naboens barnevogn ?" Drillede hun og rakte ud efter sin taske.
Her drog hun mobilen ud af og trykkede et par gange.
" mystisk " mumlede hun og duppede med fingeren på skærmen to tre gange.
Så holdte hun den på i vejret og trykkede påny.
" tror min mobil er kaput sørme ? Der er jo nada dækning , den kan slet ikke gafle et signal !" Hun rystede den lidt utålmodigt og forsøgte påny, men både resultat og forbindelse udeblev.
Hun stillede en utilfreds grimasse op.
" jeg henter lige min iPad DEN virker- kan da ikke undvær net " ville hun rejse sig med postulat om.

Andrijas mund endte som en tynd streg af utilfredshed, da Millicent havde fortalt at hun ikke bare fik heste smidt i nakken, men også en dag i solen og en ny mentor! Nå, han havde åbenbart ikke været godt nok. Han havde dog lovet Millicent at være både sød og rar, så det forblev ved den utilfredse mine. "Ja, jeg skal med." Det ville ikke blive nogle mulighed. Denne kollega syntes at være lidt for gavmild til Andrijas smag. Hvordan han havde fået fat i vampyr solcream på flaske forstod Andrija heller ikke.
"Ingen baby." Slog Andrija fast og lod Millicent komme hen til sin taske. Han kiggede med på skærmen, som ikke rigtig syntes at lystre hvad hun havde i tankerne. Da der kom en forklaring, kunne han ikke undgå at trække lidt i smilebåndet. Lettelse. Han ville ikke være den eneste der ville savne noget internet og underholdning fra maskinernes verden. En dårlig vane han havde fået, men nu havde han også meget mere tid end før.
Efter Millicent var forsvundet indenfor, greb Andrija sit vinglas og tømte det, før han så begyndte at skue hoisonterne foran ham. Der var ikke langt at se på grund af den tætte skov, men hans øse kunne han sidde og beundre. Det kunne man altid, stod det til Andrija.
"Har du fået forbindelse?" Lød det lidt efter nysgerrigt fra Andrija, efter der var gået lidt tid. Tilpas med til til at hun burde kunne finde sin dims og finde ud af om der var dækning på den.

un havde hovedet lidt på sned , da hun tænkte det igennem. Millicent ville synes det var helt fint at Andrija kom med. Gordon skulle også led derud for at hjælpe møblerer Libras lokaler for ja - hun havde også fået lov til at ommøblerer , købe nyt og lysne det hele lidt op. Connor havde vist sig yderst gavmild.
" Jeg vil gerne havde dig med , men Andrija ... Jeg er nok nød til at lægge bind for dine øjne , så du ikke kender vejen ! Men ... " hun så lidt lidt tam ud .. " men det hjælper jo ikke en skid vel ? Du ville kunne zappe sig tilbage og tvinge den stakkels mand til ikke at hjælpe libra og mig længere! Så... Hvis du skal med , må du LOVE mig at du ikke misbruger den vide ALDRIG , jeg vil ikke tilgive dig det. Og ... Jeg er altså også nød til at spørge om du må komme med " ok - hun ville vente med at tale om malzahar, kha var vist alt rigeligt , skulle Andrija ikke ende med at kvæles i hans egen høflighed.

" lad nu vær bare at sige nej ! Måske er en baby lige hvad vi behøver. Tror du man kan købe en !" Alvoren gled over hendes ansigt.
" slavemarkeder .... Jeg har hørt fortællinger om dem da jeg var på Desiré Noir.
Andrija... Skatter , ved du hvor de er ? Måske ... Bare en lille biiiitte baby " tiggede hun næsten. Mon man kunne Google det? Eller ville man så bare lande på 'Big ass red hot blooded woman, hot and juciy bernadette , just what you didn't know you Wanted ?

Med ipaden hævet mod skyerne, som var hun fra pejle tjenesten og søgte efter et tegn på et sort seer, for hun lidt rundt i haven. " ikke signal endnu - men .... To sek "
Hun for videre rundt og rakte armene både i nord og i syd. Det lignede næsten hun fremført een moderne regndans.
"ANDIIIJAAAAA!" Råbte hun efter nogle minutter. Millicent kom med hurtigt skridt op mod den lille terrasse. " Du tror det bare ikke. Der er ingen FREAKIN net dækning her!
HVORDAN kunne hun lease et hus uden NET ? " hun foldede armene og så svært utilfredse på ham.
" Jeg tager ikke herfra før du enten har gravet net ned eller skaffet et baby! Bum. NOGET skal jeg da ha! Og du kan ikke få alting som du gerne vil skat , der skal to til tango.
Og .... Skal vi Google slavemarket ? Nåååå fuck - det kunne vi jo ligesom ik. SÅ må vi stjæle en !"

Mens Millicent løb rundt og forsøgte at få net, lage Andrija sin telefon til rette i sin hånd og begyndte at filme Millicent mens hun fes rundt og til sidst begyndte at beklage sig over manglende net. Da hun vente sig om imod ham, lod han som om han kiggede på sin mobil, før han så vendte sig imod hende og diskret slukkede for optagelserne.
"Jamen det passer mig fint, for vi tager ikke herfra de næste par dage." Han gav hende et stort grin, før han så stak mobilen ned i bukserne og gik ud til Millicent, for at ligge armene omkring hende og trække hende ind til sig. "Du får ingen børn og intet net, men du har mig. Er det ikke nok?" Han lage hoved på sned, betragtede hende lidt og kyssede så. Lidt længere end 'bare' et kys, men ikke langt nok til at det blev ... langt.
Han gad ikke snakke mere om den efterhånden meget omtalte kollega, så han valgte at lukke emnet og lade det flyde ud i sandet, til det igen ville blive aktuelt. "Men skal vi læse, så fortæl mig hvad der skal læses. Vi kan også spille et spil, men så må du love mig at vinde. Godt nok er jeg ikke en lige så dårlig taber som andre i min familie, men jeg har det alligevel bedst med at vinde." Lød det ærligt, som kom det fra en engel selv.

Skarp som en ny sleben kniv hun var og gik intet da forbi hende næse. At hun så ikke så skoven for bar træer , var en anden ting.
" Sig ikke DU har net ?!" Mistolkede hun hans mobil pilleri , og fandt livet helt enormt uretfærdigt , forholdte det sig sådan at Andrija både kunne Google og surfe og tjekke emails.
ALLE vidste jo at piger bare HAVDE et større behov end fyre- og hvad angik trængen til net skildte det sig ikke ud.

Mobilen blev stoppet væk i hans bukser og Andrija spankulerede ned af træteressen og ud på den nyslået græsplæne. Hun ville gafle den senere ville hun ! Yup ... Se om han havde dækning eller hvad ?
Men til fordel for ham , gled mobilen lidt i baggrunden da hun lod begge arme strække sig omkring livet på Andrija og låse fast der.
Hun så op i de mest stål grå øjne hun nogensinde havde set.
" jo... Du er nok , har du overvejet det sådan at med en baby ville der blive mere af 'os' ? Også selv om vi ikke kan lave den selv - uheldigvis gik mine ÆG hen og døde , sammen med mig " rynkede hun på næsen.
Millicent var ung og derfor meget optaget af børn. Det virkede så meningsløst at livet OG sørme også døden skulle , snyde hende for den oplevelse. Og selv om hun også nu ville føje Andrija og ikke plage ham til hans humør styrtdykkede , havde hun da slet ingen planer om at droppe ideen på den lange bane.
Hun gav ham gavmildt sine læber og kyssede ham , lige så længe han ønskede det. Hun kunne lide når han var over hende, kyssede hende ... men ( kysse ) historien ville snart ende der , ikke flere kapitler netop nu.
Andrija ville dog kunne mærke de lyse arme strammede lidt omkring hans liv og at hun stak hænderne ned i hans baglommer og gav et let tryk der.
Han ville også kunne mærke varmen strømme imod ham fra hendes kølige læber. Selv om de næsten lige havde både kysser og en HEL del mere , føltes det som længe siden.
Hun slap til sidst grebet om ham og trådte lidt væk.
" Arh jeg VED hvad du fisker efter skatter og du får IKKE lov at sneak peake i mine husmor bøger - du vil vare have mig til at læse frækt op for dig , inde i legerummet" drillede hun og gik op til terrasse hvor iPad blev nænsomt lagt på bordet, som var det en yderst skrøbelig sag.
Hun kiggede efter ham..." skal jeg lade dig vinde ? Ej DET vil jeg altså ikke - wheres the FUN in that?" Hun overvejede hvad de kunne spille og besluttede at det måtte være noget udendørs noget , når nu vejret var så skønt. " Du får Ingen sejr foræret hos mig , men vi kan finde et spil hvor du har en.... Fair chance.. i det mindste " grinede hun til ham.
" Henter du nogle øl? Så laver vi det det hvor vi drejer rundt om øllen og skal øh ... Sætte en tørresnors klemme på det der lille bitte blad " Millicent duttede med fingeren på et lille bitte blad der stak lidt ud fra en gren , på en af de omkring stående buske. Det villle være tilpas svært for dem begge at ramme.

Andrija var på vej op for at hente de omtalte øl, da han brat stoppede op og gloede uforstående på Millicent. Han forstod slet ikke hvad hun ville. "Gider du lige forklare hvad det er vi skal, lidt mere malerisk, for jeg forstod ikke noget af det. En klemme, blad og øl. Hvordan kan det hænge sammen?" Godt nok var han ikke helt elendig til de gode lege så som gemmelig og spark til dåsen, men det kreative forslag hun kom med, havde han aldrig hørt et pip om og var derfor ganske overrasket over hendes valg, selvom han måske ikke burde.
Efter at have fået en forklaring, krævede Andrija at se en demonstration, så han forsvandt ind i huset for at hente to øl, der stod i køleskabet. "Skal de drikkes?" Spurgte han ud igennem den åbne dør. Var det tilfælde, ville han åbne den ene og på et par minutter for slugt indholdet uden pause. På grund af det lave indhold af alkohol var det intet problem for ham. Han kunne knap mærke det. Tilbage udenfor ville han kaste en enten tom eller fuld dåse øl hen til Millicent, som hun så kunne få lov til at demonstrere med. Selv stod han og så meget skeptisk til.

Ideen havde virker super god og sjov, indtil hun skulle forklare den.
Det tog en tre små kluntede forsøg - og til sidste måtte hun indrømme at hun ikke kunne huske den helt.
" altså ... Nu ikke alle de detaljer , Andrija. Det VAR noget med at man skulle dreje rundt , rigtig mange gange om flasken og så drikke den - og løbe ned og forsøge sætte klemmen på bladet , men .... Nu kommer jeg jo helt i tvivl når du spørger sådan. Du er jo værre end et barn" røg hun i forsvar og stod og gloede lidt tamt på de øl han havde hentet.
" nu sætter vi en øl der !" Han fik udpeget en plet i græsset og Millicent hentede en lang pind.
" Nu Øhh sætter jeg den ned i jorden og så løber du rundt om den tyve gange og SÅ drikker du øllen så hurigt du kan - og så vil jeg væde med du ikke kan hapse klemmen på det lille blad jeg viste sig før"
Ja ja ... Hun kunne godt høre der var et eller andet lidt off ved hendes leg.
Hun måtte huske den helt forkert- men defor kunne de jo godt lege på hendes måde .
Hun ville elske at se Andrija fare omkring som en hovedløs høne.
"Doći porez " tiggede hun og lurede i smug om han fangede hun forsøgte at gøre ham glad , ved at forsøge sig på serbisk. Om der så LØD serbisk var noget helt andet.
Hun stak ham en mintgrøn plastik klemme i hånden.
" i denne leg er det AFGØRENDE at mændene begynder - det var en hoved regel og jeg ved du ikke er bange for en lille udfordring vel ?" Hun stak ham et engle smil. Mon hendes egen lyse kjole ville kunne lege den her leg ? Man blev død rundtosset og væltede rundt. Kjolen var rimelig tæt svøbt omkring hende , og at rulle sig på græs var den bestemt ikke indfarvet til.
Nå ... Men nu var det dæmonen først.

Det lød frygteligt åndssvagt, men det var da til at klare. Han gloede lidt på øllen, før han så satte en finger på den og løb tyve gange rundt om den. Mens det skete holdte han blikket fast på dåsens top til han var færdig. Derpå fik han strakt sig op med dåsen, som blev knappet op og tømt med lukket øjne. Han var rundtosset, en hel del, men ved at lukke øjne slap han for at se sine omgivelser snurre rundt. Efter at have drukket dåsen tom, gik han hen til bladet og satte klemmen på plads, uden større problemer. En dåse øl i lynfart påvirkede ham ikke som et menneske og hans fokus på bladet da han gik hen til det, sikret ham at han slap for at blive mere rundtosset.
For mange år siden havde han hørt at balletdanseres trick til ikke at blive rundtosset var at holde fokus én ting mens de snurrede rundt, hvilke tydeligvis ikke var nogle dårlig idé at gøre.
Efter at have færddiggjort sin del af legen, stak han klemmen i hånden på Millicent og lod det så være hendes tur til at starte. Hun fik selvfølgelig en ny øl med sig, for selvom hun var damen skulle der ikke gives eller skånes ved indgangen. Imens hun så ville fare rundt om øllen, ville Andrija nyde muligheden for at få et godt blik på hendes røv. Hvorfor ikke udnytte chancen, når hun sådan næsten opfordrede til det.