Drunk in love.

Hun haltede sig igennem den iskolde nat. Regnen tog til i sin hastighed og slog mod træerne. Hun var våd fra top til tå og lignede til forveksling en druknet mus. Makeuppen var faldet ned over hendes kinder og lå nu som sorte klatter under de blå øjne. Hendes rosarøde læber havde taget en blå farve. Hun frøs, dog var dette ikke noget hun lagde mærke til, da alkohollen havde varmet hende op indefra og slukket fra den del af hjernen der aktiverede hendes sanser. Hun svajede lidt fra side til side, prøvede så meget hun kunne, at gå lige så hun fulgte kursen mod hytten i skoven. Hun havde fået lidt flere drinks end hun kunne tåle – men det havde været svært at modstå, når veninderne blev ved med at hælde i hende. Hun havde også kastet op, hvornår kunne hun dog ikke huske. Sorte huller var poppet op i hendes hukommelse og aftenen flød mere og mere sammen til en uforståelig masse. En konstant kvalme havde ætset sig fast i halsen på hende og hun havde hele tiden en følelse af, at hun ville kaste op. Dog havde hun dog fundet ud af, at det nok ikke ville blive tilfældet, da hun ikke havde så meget mere i mavesækken. At drikke på tom mave var aldrig en god idé – men hun lærte det aldrig, hun var decideret ligeglad. Ligeså ligeglad havde hun været over Damiens ord til hende. Han havde sagt, at han ikke brød sig om at hun tog ud og drak, så selvfølgelig havde hun gjort det alligevel. Det gjorde det jo bare endnu sjovere at trodse ham. Af en eller anden grund kunne hun godt lide, at gøre ham irriteret eller en smule vred. Hvorfor var endnu uvidst. Men så igen, hun havde aldrig gjort hvad folk havde fortalt hende, så hvorfor begynde nu?

Endelig nåede hun hytten. Hun tog et godt fast greb i gelænderet og nærmest trak sig selv op. Regnen havde gjort trinene våde og derved galtte. Hun prøvede så godt som muligt at undgå a glide, men dette mislykkedes. Hun faldt hårdt mod trinene i et bump, faldt to trin ned og da hun sad på røven, lod hun en hånd køre op til hovedet, hvor en hovedpine havde meldt sin ankomst. Normalt ville sådan et fald havde gjort ondt, dette var dog ikke noget hun kunne mærke. I dette tilfælde prisede hun sig lykkelig over, at alkohollen havde fjernet den sans for smerte, selvom den ville komme så snart hun blev ædru. Det hun heller ikke kunne mærke var de mange blå mærker, som hun havde fået på benene og for ikke at forglemme hendes spinkle arme. Langsomt og faretruende svajende, kom hun dog endelig op på benene igen og da hun nåede enden af trappen, tog hun i dørhåndtaget. Der var åbent. Hun trådte ind i tørvejret, hamrede døren i. ”Damien…” sagde hun højt. I et ruf gav benene op under hende, og hun ramte gulvet på røven, i et let bump. Hun lod en hånd køre igennem det gennemblødte hår, der hang løst og slasket med nogle totter der klistrede sig til hendes kind. De stramme jeans hun havde iført sig, klæbede klamt til benene og jakken samt alt andet var gennemblødt. Hvis man vred det ville den lave sin egen svømmingpool.
Stuen var mørkelagt. Så hun tænkte, at han arbejde ovenpå på kontoret eller, at han måske var gået i seng. Hun var kommet uanmeldt selvfølgelig. En idé om, at hun skulle besøge ham var poppet op i hovedet på hende og spontant havde hun gjort det. ”Jeg har det ikke så godt…” mumlede hun, mens hun tog sig til hovedet. At han ville blive sur over, at se hende sådan her havde slet ikke strejfet hende og specielt i denne tilstand var hun ligeglad.

Hun lagde slet ikke mærke til, at gulvet under hende forsvandt samt at et par stærke arme trak hende op og bar hende ovenpå. Hun kom først rigtig til den virkelig verden, da hun mærkede det bløde underlag under hende. Hun blinkede et par gange med de blå øjne og prøvede at fokusere ordentligt samt hjælpe lidt til, da Damien hjalp hende af med det våde tøj. Hun følte sig dog overhovedet ikke til stede, og hun lagde heller ikke mærke til, at han forsvandt ud af rummet for, at hente en spand med sæbevand. Det var først da han kom tilbage og kysset blev plantet i panden, at hun for alvor vågnede op. Hans ord flød dog sammen til en uforståelig masse, så det eneste hun registrerede var ’sov’ hvilket fik hende til at ryste lettere irriteret på hovedet. Hun nægtede, at sove og specielt, hvis han ikke var der til, at holde om hende. ”But… I don’t want to sleep alone” peb hun som et lille barn, dog først langtid efter, at han havde forladt rummet.

Hun vidste ikke hvor langtid der var gået. Hun stirrede op i loftet, der sejlede for hendes øjne. Søvnen var alt for langt væk og stædigheden i hende brusede op. Hun blev for utålmodig til, at vente og at tælle får i denne tilstand synes umuligt, når tallene væltede ind over hinanden. Så hun rejste sig op, plantede lettere fortumlet sine ben på trægulvet, hvorefter hun forlod rummet. Gangen var mørkelagt, dog tittede der lys frem fra sprækkerne i  en af dørene, ind til et værelse som måtte være hans kontor. Døren stod på klem, og med håndfladen mod den, skubbede hun den op. Cathy missede med øjnene og kneb dem i, da lyset skar hende i øjnene. Hun stillede sig i dørkammen, hvilede hovedet ind mod det kolde træ. Hun blinkede et par gange med øjnene, forsøgte at fokusere på det rum hun var havnet i. Papir lå spredt over hele rummet og det lignede slet ikke Damien, der var meget omhyggelig med sine papirer. Hun rynkede brynene og lagde armene over kors, ”What…” det gik op for hende, at hun skulle til at snakke engelsk, et sprog hun vidste at Damien ikke rigtig var så god til. Hun kørte en hånd igennem det våde hår, inden hun atter blinkede et par gange. ”Hvad… hvad laver du?” spurgte hun nysgerrigt, inden blikket vendte sig fra papirerne mod Damien. ”.. Jeg nægter altså at sove hvis du ikke er der” hun skød underlæben frem, i et surt samt barnligt udtryk. Blikket faldt igen rundt i rummet. Hendes koncentration rækkede ikke en meter. Det var desuden også nemt, at se at hun var påvirket.

Hendes fødder forlod atter gulvet, og som før lå hun nu i hans arme. Det var en smule irriterende, at han skulle bære på hende, men så alligevel – hun var ikke ligefrem den bedste til, at gå i øjeblikket. Armene blev automatisk lagt om halsen på ham, som hun tryggede sig indtil ham. Hun blev atter irriteret da han gav slip på hende for, at ligge hende på madrassen. Hun sagde dog ikke noget, stirrede bare op i loftet der fortsat sejlede. I stedet for at gå lagde han sig dog under dynen sammen med hende. Forskellen var bare, at han slet ikke rørte hende, lå tæt på hende som han plejede. Dette gjorde hende endnu mere sur. Alkohollen havde gjort det besværligt for hende, at styre sin vrede der boblede inden i hende. Hun havde altid haft svært ved, at styre det. Dog var hun de senere år blevet bedre til ikke, at vise det i det mindste. Et minde der stod krystalklart i hendes hjerne var det minde hvor hun fyrede et glas i baghovedet på en ældre dreng, da hun gik i skole. Hun var blevet smidt ud samme dag. Til stor vrede for hendes far. Hun havde aldrig været mere ligeglad med skole, som hun var dengang. I dag var det stadig ikke helt ændret. Skole havde aldrig sagt hende noget. Hun var vel også bare født meget begavet, så hun havde ikke rigtig brug for det, sagde hun i hvert fald til sig selv.
Hun blev hurtigt revet ud af sine tanker, da Damien lagde armene om hende og tryggede hende ind mod sig. En følelse af tryghed strømmede igennem hende og hun blev en smule beroliget af, at høre og mærke hans hjerte. Hun lagde en hånd mod hans bryst, hvor hun lod en finger følge linjerne på hans tatovering. Vreden var forsvundet som dug for solen, men så hurtigt som den var kommet, kom den tilbage ved lyden af hans kommanderende ord. Hun hadede for alt i verden, at folk bestemte over hende. ”Hvorfor er du så sur?” spurgte hun mut. Det havde slet ikke strejfet hende, hvorfor han var sur. Hun rykkede sig op til hans ansigt. Den ædru del af hende var langsomt ved, at træde frem. Dette kunne ses på hendes øjne, der blev mere intense og ikke længere så fraværende. Hun lagde en hånd mod hans kind, inden hun gav ham et lille kys på læberne.

Hun mærkede hvordan hans hjertebanken steg i takt med, at han fortalte. Hun lyttede så opmærksomt hun kunne, dog gik der lidt tid før ordene nåede hendes bevidsthed. Hun rynkede på næsen og så på ham, lettere uforstående. ”Sødeste Damien… du har intet, at være bange for” sagde hun blidt, mens hun lod hånd køre op i hans hår og rode lidt rundt i det. Hun sendte ham et opmuntrende smil, ”der sker mig ikke noget” sagde hun med et nik, som om hun prøvede at virke mere troværdig ved det. Dog var dette ikke noget hun kunne love, intet var sikkert. Men hun ville sige alt for at prøve og berolige ham. Langsomt møvede hun et af sine ben ind imellem hans, filtrede sig endnu mere ind i ham, så hun kunne komme så tæt på som muligt. ”Det værste der kan ske er, at jeg får mig et par skrammer” hun lod hånden fra håret køre ned på hans kind som hun kærtegnede med tommelfingeren, lod dem køre over de små skægstubbe, som han ikke havde fået fjernet, ”Har du set mine ben? De er virkelig forslåede” hun fniste for sig selv inden hun gav ham endnu et kys. Dette kys var længere og dybere end det andet. Da hun slap lod hun sine læber strejfe hans, ”jeg har savnet dig” hviskede hun efterfulgt af et lille kys til. De havde ikke set hinanden i en uge nu, grundet hendes studie. Ugen havde været langtrukken. Hun havde været begravet i bøger og noter til halsen, og søvn var hun i underskud på. Hun havde knap nok haft tid til at ringe til ham. ”Damien, jeg kan virkelig godt lide dig” hviskede hun blidt. Hovedet var blevet lagt ind mod hans hals, hvor hun åndede tungt. Hendes læber strejfede let og blidt hans hud. Hånden fra hans kind var blevet lagt tilbage i nakken, hvor fingrene nussede. De blå øjne var blevet lukket i, mens hun nød hans nærvær. Læberne strejfede længere op af hans hals og endte til sidst i et lille kys for dernæst at plante et til.

Hendes vejrtrækning blev tungere og dybere. Hun slappede mere af og blev mere og mere døsig. Hun lyttede dog opmærksomt til hans ord og nød hvordan hans hånd fandt vej ned til hendes lår. Det fik hendes hjerte til, at slå hurtigere og et stød af begær blev skudt igennem kroppen på hende. Hun havde mest af alt, bare lyst til at kysse ham, tage et skridt videre men handlingen blev dog aldrig sat i gang. Hendes hoved forblev ind mod hans hals, men hun syntes at krybe tættere på ham, så tæt at der ingen mellemrum var mellem dem. Læberne strejfede hans hals, mens hun lyttede. Et smukt smil voksede på de rosa læber, afslørede der perfekte lige tænder, ”Hvis jeg boede her ville du aldrig kunne koncentrere dig om at arbejde” sagde hun og lo, en hjertelig latter med den smukkeste melodiske klang. Hendes englegen var blevet meget dominerende, jo ældre hun var blevet. Hun huskede hvordan folk havde fortalt hende, hvordan hendes hår på mystiskvis havde fået mere glans, hvordan hendes hud var blevet mere blank og fejlfri samt at hendes øjne, de krystal klare blå, havde fået en tydeligere blå farve. En del af hende håbede, at hendes ældning også ville stoppe. Dette var dog stadig uvidst, men hun håbede virkelig.

Hun fjernede hovedet fra hans hals og lagde i stedet sit hoved ved siden af hans. Hun fandt hans kønne blå øjne, gled ind i dem med et stort smil på læberne. Smilet forlod dog læberne, så snart han sagde de tre ord. En angst faldt ind over hendes ansigt, som en skygge. De blå øjne der før var intense, synes nu rædselsslagne. Hvis hun havde været fuldkommen ædru, havde hun sat en smilende facade op. Denne facade synes dog ikke at træde frem i hendes halvfulde øjeblik. Hun forsøgte dog, og dette kunne ses på hendes mundvige, der blev tvunget op i et overbevisende smil. Smilet nåede dog ikke de blå øjne der nu var tomme. Lettere forvirret og forskrækket, så hun ned. Hun havde slet ikke lagt mærke til, at hun bag hans nakke havde boret sine negle ned i håndfladen på sig selv. Hun forsøgte at få fatningen igen, men lige nu føltes de tre ord som en mental lussing. Det var ikke første gang, de ord var blevet sagt til hende. To gange før Damien, hvor hun også selv havde sagt det tilbage.. og ment det. Disse to forhold var endt ulykkeligt. Den første af årsager som hun stadig skammede sig over og den anden med døden. I dette øjeblik gik det op for hende, at hun var bange for at miste Damien også. Hendes blik blev atter vendt mod Damien. Hun havde ingen anelse om, hvad hun skulle sige. For hun havde selv ingen anelse om hvorvidt hendes egne følelser var nået til. Så i stedet for at sige noget, lagde hun læberne mod hans i det meste intense og dybe kys, hun nogensinde havde givet ham. Hendes hænder kørte op i hans hår, mens hun pressede sig ind mod ham. Kysset lod hun tale for sig. Hendes hjerte var hoppet op i halsen på hende, og det bankede ukontrolleret og højt i hendes bryst. Hendes følelser var stadig uvidst, men hun var sikker på at hun aldrig ville såre og miste ham. Det ville ødelægge hende yderligere, hvis en af disse ting skete.

Hvad havde hun dog rodet sig ud i? Angsten bredte sig i kroppen på den lille nephilim. Tankerne fløj rundt i hovedet på hende og de var umulige at få styr på. De tre små ord var for hende opskriften på alt ondt. Kærlighed havde aldrig været til hendes fordel. Havde hun været dum nok til, at tro at dette ville ende godt? Hun var bange for, at såre ham. Bange for, at ødelægge hans liv. You can have any man in the whole world.. You can wrap him around your littlefinger. He’ll be so madly in love with you. Cathy, you’re like this walking goddess, with the power to break even the strongest men. Your love can kill. Ordene kørte rundt på repeat. Hun havde aldrig helt glemt det, selvom hun forgæves havde forsøgt. For Joshua havde vel i sidste ende ret. Hun kunne slå ihjel. Var det, det som hun var i gang med? At slå Damien ihjel, ligeså langsomt. Hun havde ham viklet om sin lillefinger, så stramt at han aldrig ville kunne komme fri. Medmindre at hun lod ham. Men efter at havde været i hendes greb, ville man aldrig rigtig være sig selv derefter. Hun kunne brække Damien så let som ingenting, bare ved at forlade ham. Hun troede dog ikke, at han ville lade hende forsvinde så let. Han var jo så stædig. Han ville garanteret holde hende fast, uden nogen intention om at give slip før hun havde givet ham en grund til hvorfor.

Hun mærkede madrassens bløde underlag mod ryggen, og den tryggende vægt fra Damien mod hendes spinkle og lille krop. Det gjorde dog ikke ondt på nogen måde. Det var lettere betryggende og rart at have ham så tæt på. Hendes læber kærtegnede hans, intenst og dybt. Pulsen og varmen steg. Automatisk strakte hun halsen, da blide kys blev plantet mod den. En nydende lyd forlod hendes læber, som hun svajede i ryggen, pressede sin krop tættere på hans. Jeg går ingen steder.. Ordene var beroligende. Fik angsten i kroppen til at fordufte. Hun tog hans ansigt i sine hænder og mødte hans blå øjne. Hendes mundviger gik op af, i et lille smil. En tommelfinger nussede hans kind, mens hendes blå iskrystaller var rettet intenst mod ham. Elskede hun ham? Hun var stadig usikker. Dog vidste hun at hun var fuldkommen hovedkulds vild med ham. Han var så sød, betænksom, dejlig og hun elskede hans små finurlige fakta, som han af og til smed i hovedet på hende. Hun kunne snakke med ham i timevis, om alt og intet. Det var aldrig kedeligt at være sammen med ham. Og hun husker ikke, at hun nogensinde har kedet sig i hans selskab. Hun stolede også på ham. Så meget, at hun havde lukket ham ind. Vist ham ting, som var grænseoverskridende for hende. Der var dog stadig mange ting, han ikke vidste og det var nok også bedst. Hun ville tage det stille og roligt. Et skridt af gangen. Hun var stadig bange, men valgte at skubbe tankerne til side i dette øjeblik.
Hun løftede hovedet en anelse op fra madrassen, for atter at sætte sine læber mod hans. Intenst og dybt. Forsigtigt lod hun sin tunge skille hans læber ad, inden hun kørte tungen ind til hans. En hånd kørte op i hans hår, mens den anden kørte ned af hans hals, skulder og videre ned på ryggen. Hun pressede sig mod ham, mens hun fortsatte kysset med et nydende suk.

Et smil bredte sig på hendes læber, og afslørede de perfekte lige tænder, der havde en hvid farve som man så oftest så i tandpasta reklamerne. Hun nussede sin næse mod hans i et lille eskimo kys. At han aldrig havde prøvet et tungekys før, kom dog yderst bag på hende. Var dette en ny trend, der var dukket op inden for de seneste 50 år? Det måtte det være. Men så alligevel. Cathy vidste ikke noget om Damiens tidligere partnere, elskere eller hvad for en kategori men nu ville sætte dem ind i. Om der var en eller flere vidste hun heller ikke. Hun var da også ligeglad. Hun havde dog en fornemmelse af, at han havde haft sex før, men at det var længe siden. Måske meget længe siden endda. Hende selv var aldrig nået så langt. Hun havde haft kæreste på før. De nåede bare aldrig så langt. Så hun var stadig uskyldig, eller hvad nu folk ville kalde det. Faktum var vel bare at hun stadig var jomfru. Ingen havde brudt jomfruhinden. Om det ville blive Damien vidste hun ikke. Hun var dog villig til, at tage det skridt med ham.

”Det kaldes et tungekys, eller som man på slang siger, snave” sagde hun med et kækt smil, inden hun gengældte hans kys. Nu var det hendes tur til at give fakta. Og det var sjovt til en forandring, at vide mere end ham. Damien havde svaret på alt. Hvis man spurgte og han ikke vidste det, ville han ikke stoppe før at han kunne give et svar. Hans viden efter mere var inspirerende. Cathy strakte halsen, og vippede sit hoved en anelse bagover. De blå øjne blev lukket i. Hun nød hvordan hans silkebløde læber føltes mod det ømme sted på halsen. Samt hvordan hans hånd kørte rundt på hendes lår. Hendes hjerte satte i galop og sommerfuglene blev sluppet løs. Hun lod en hånd nusse hans nakkehår, mens den anden gik på opdagelse mod hans brystkasse. Hånden kørte over hans bryst, hvor hans tatovering var placeret og kørte dernæst længere ned mod hans mave. Imellem tiden stønnede hun stille. Alkohollen havde efterhånden fundet sin vej ud af kroppen. En hovedpine havde dannet sig i stedet. Hun lagde dog slet ikke mærke til den lette smerte. Nydelsen overdøvede den vel.

Hun lo. En lav men hjertelig og melodisk latter forlod de rosa røde læber. Hun kunne ikke lade være med, at grine af ham. Damien var meget gammeldags på nogen punkter. Omkring sin væremåde, sin måde at se tingene på samt den nye teknologi. Han kunne end ikke køre bil. Dette kunne hun dog end ikke selv. Men hun havde også altid haft en chauffør til, at køre hende. Om det var i en form for taxi, ven eller veninde eller bare privat chauffør. ”Sikke en gammel mand jeg er sammen med” sagde hun og lo atter igen. Hun rystede lidt på hovedet af ham, da han beundrede sit værk mod hendes krageben. ”Hey, jeg skal altså i skole” sagde hun og legede en smule sur, ved at skyde underlæben frem. ”Eller du gør det måske bare, så jeg ikke kan tage noget nedringende på?” hun rynkede brynene, men lo så. Latteren faldt dog ud, da hun så hvordan hans ansigt ændrede sig. Som om han blev grebet af minder og faldt hen i dem. De så ikke just behagelige ud, af hvad hun kunne se på hans ansigtsudtryk. Hun var dog nysgerrig og et kort øjeblik overvejede hun, at bryde ind i hovedet på ham og se et glimt. Hun holdt sig dog fra det. Han ville ikke ligefrem blive særlig glad. Hun valgte heller ikke, at spørge indtil det da kysset blev plantet mod hendes pande. Hun sendte ham i stedet et lille smil, mens hun gav ham et eskimo kys inden hun satte læberne mod hans i et lille og ømt kys. Læberne lod hun dog strejfe hans og langsomt bed hun ham blidt i underlæben, for at trække ud i den for så at give slip igen. Hendes læber vandrede ned af hans hage og videre ned mod hans hals som hun trak tættere på, ved at rive ham blidt i håret, så hans hoved bøjede sig længere ned mod hende. Læberne vandrede blidt ned over hans hals, ned af skulderen og hen for så at vandre tilbage op på hans hals igen. Hun pressede sin blottede krop mod hans, mens hun krydsede benene om livet på ham. En hånd lagde hun mod hans side, hvor hun nussede blidt med tommelfingeren. Hun plantede små blide kys mod hans hals og op mod hans øre, hvor hun til sidst nappede ham blidt i øreflippen.

I et ryk blev hun vendt rundt, og madrassens bløde overflade forsvandt fra ryggen og i stedet endte hun ovenpå Damiens mave. Værelset syntes at snurre for hendes øjne, så hun blinkede et par gange med de smukke blå. Hun måtte dog indrømme, at hun hellere kunne lide den anden stilling de lå i, grundet den tryghed det havde været, at have ham over sig. Hun protesterede dog ikke, men lagde sig i stedet mere til rette. Hun kravlede op til hans ansigt, lagde armene på hver sin side af hans hoved, hvorefter hun gav hans hage et lille kys. ”Jeg er 20… Du er hvad.. 300? Så jo, du er gammel” mumlede hun med et lille skævt smil, inden hun atter plantede et kys, denne gang på hans mund. En smuk latter forlod hendes læber, ”Sødeste Damien – det er kun små teenagedrenge der går rundt og viser deres sugemærke. Du ved som et form for trofæ” sagde hun og lo med det største smil på læberne. Med en hånd fjernede hun nogle af sine blonde lokker, der var faldet ned i hans ansigt og kørte det om bag sit øre. Hun kyssede ham, dybt og intenst pressede hun læberne mod hans. Hun måtte dog snart slippe kysset, da hendes arme var begyndt at ryste en smule. Hun var ikke nær så stærk som ham. Så længe kunne hun heller ikke holde sig oppe. Så hun fjernede armene, lagde sig helt ned på ham og lagde hovedet ind mod hans hals. En hånd lå på hans bryst og med fingeren gav hun sig til, at følge linjerne på hans tatovering, som hun havde gjort så mange gange før. Hun var dog aldrig blevet træt af det. ”Årh fuck, skal jeg i skole i morgen?” sagde hun en anelse irriteret. Hun havde glemt alt om det, selvfølgelig. ”jeg tror bare jeg pjækker…” mumlede hun så, med læberne pressede mod hans hals inden hun gav ham to blide kys derpå. Skole havde aldrig sagt hende noget og hun kunne for den sags skyld også være ligeglad. Hun havde nok penge til, at leve resten af sine dage. Hun behøvede ingen uddannelse. Men så alligevel – hun gad ikke at kede sig derhjemme. ”Men jo, du kan da godt hente mig” sagde hun lavt, inden hun plantede kys hele vejen op af hans hals og ned igen.

Hun hævede det ene øjenbryn af ham, dog kunne han ikke se det da hendes ansigt var begravet ind mod hans hals. Nå så han ville ikke have, at hun skulle pjække? Hun skulle skam nok få ham til, at skifte mening. Kyssene blev ved, op og ned af hans hals i rolige og blide bevægelser. Hånden mod hans bryst kunne mærke hvordan hans hjerte skippede et par slag. Hun havde fundet hans soft spot. Med et lille smil, satte hun blidt tænder mod huden og gav sig til at suge huden ind, indtil hun gav slip og et rødt mærke havde dannet sig. Lige midt på halsen havde hun givet ham et sugemærke. Med et kækt smil, hævede hun sig op over ham med albuerne placeret på hver sin side af hans hoved. ”Nu kan du vise dine kollegaer dit fine lille sugemærke” sagde hun med en drilsk undertone mens den ene mundvige bevægede sig op af i et skævt smil. Hun lænede sig ned over ham og plantede et dybt kys på hans læber. Hun holdt det temmelig længe, inden hun gav slip. Hun holdt dog afstanden på et minimum, blot et par centimeter fra hans ansigt. Hun så ham dybt i øjnene og faldt ind i dem. Sommerfuglene blev atter sluppet løs i maven på hende. Smilet voksede på de rosarøde læber og hun bøjede sig atter ned for at nappe ham i læben. Hun kunne dog ikke dy sig længere og lagde atter sine læber mod hans. Dybt og intenst kyssede hun ham. De blå iskrystaller blev lukket i og et nydende støn forlod hendes læber. Hun pressede sin krop ind mod hans og støttende på den ene arm, lod hun den anden hånd køre op på hans kind, hvor hun med tommelfingeren kærtegnede ham. Hendes hjerte satte i galop og begæret blev skudt rundt i kroppen på hende. Hun holdt kysset længe, men da hun endelig slap, med et let nap, lod hun kyssene regne ned af hans hals, videre mod kravebenet, brystet og til sidst på maven hvor hun kyssede rundt. Hun stoppede kyssene og i stedet for at ligge på ham satte hun sig nu op på ham. En hånd lagde hun på midten af hans mave og lod den køre rundt i blide og kærtegnende bevægelser, mens hendes blik lå på ham. Hun sendte ham et lille smil, men så dernæst ned. Hun åbnede munden for, at sige noget men intet kom ud. Var hun pludselig blevet genert? Hun forstod det ikke rigtigt, men rystede blot på hovedet af sig selv inden hun atter lagde blikket mod ham. Hun kunne virkelig godt lide ham. Der var ingen tvivl og dette kunne ses i hendes øjne der skinnede intenst og kærligt i hans retning. Hjertet galopperede stadig i brystet og hendes vejrtrækning syntes en smule ude af takt.