Strike Me Pink

De store grønne øjne blinkede lidt forfærdet. Hun var tydeligvis på bar bund over hvad der skulle siges. Hvorfor var det lige at Gordon ikke havde nævnt den detalje INDEN hun selv var begyndt at plapre om mulige forlovelser. Måske han ikke selv vidste det? Selvom det ville undre hende.
Der var absolut intet der kunne ødelægge Georgias humør her til aften, og derfor var der også med et hurtigt come back at smilet vente tilbage. ”Det lyder som et ret grimt break up, hvis du kalder ham en dæmon” Lo hun lidt uden at have nogen ide om den meget bogstavelige betydning. Ironisk nok legede hun lidt om ideen med hvad Millicents øgenavn så var blevet.
Lidt forlegent gned hun sig på den finger hun snart håbede ville skulle mangle sol, og nikkede. ”Nu skal jeg bare lige få ham til at give mig den, ikke?” Sukkede hun, og kendte sin kæreste godt nok til at vide at store følelsesmæssige erklæringer ikke ligefrem var hjemmebane.

Lidt lumsk ville smilet blive, inden hun, som den fantastiske veninde hun synes hun lige skulle være, nikke imod døren og fnise lidt. ”Hvis det hjælper på noget, så er han helt vild med dig.” Lød det lavt. UPS, var det meningen hun ikke skulle have sagt det? Det kunne hun ikke helt huske.
Ved Millicents forlag om at blive, blev begge hænder lagt fladt op foran Georgia, som formede et lille ’O’ med sin mund. ”No way girl, jeg skal ud at have shots” Undveg hun øvet og ville vinke kort til Millicent, inden kursen blev sat imod baren, hvor Gordon også ville blive blinket til på vejen ud.

ENDELIG overgav Millicent sig til at ville snakke, og alligevel tog det lige et tøvende sekund, inden han så diskret så muligt ville smutte ind ad døren. For guds skyld, han håbede ingen havde set dét. ”Fordi pigetoilettet er da lige det sted jeg har lyst til at tilbringe min aften.” Himlede han med øjnene, men måtte indrømme at det nok var bedre end at vænne vampyrtingen ude i offentligheden.
”Så… Har du lyst til at forklare mig, hvorfor en stripper lige har råbt af mig, at min kæreste er psykopat?” Det var lige før Gordon begyndte at le af den absurde sætning, men det ville blive begrænset til et lidt humoristisk smil.

Ja det var ikke nemt , vel ? Ordene var jo nærmest kommet uf af hendes mund før hun tænkte og først da Georgia satte spot på 'øgenavnet' , indså Millicent fejlen.
Det var da godt han ikke havde været en Aspara, den havde krævet mere forklaring.
" Naa det gik fint nok " rundede hun helt af, med den største løgn hun havde udtalt både i live og som død- men hun ville bare ikke ned af den vej mere.

Tilgængæld var det en vældig romantisk tanke at Chester skulle fri.
Nu var det så bare at Georgia endelig ikke måtte give ham mistanke om hun havde fundet ringen, og nu havde afluret hvad der skulle ske.
Det ville være synd og spolerer 'overraskelsen'.
" Hør....du må lige give ham lidt tid! Ikke noget med at insinuerer ting...lad ham nu selv , ik ? Du skal bare fokuserer på at være glad "
Millicent kunne sagtens se den latente risiko det indebar, for Chester kunne snildt være en type der havde det lidt beklemt med at binde sig. Han havde jo taget sin tid med at satse alt på Georgia, så bare der nu ikke gik to år hvor ringen ville ligge og samle støv, i sengebordet - mens Chester samlede sit mod.


" ...Så vil jeg nødigt høre hvordan han lyder, når han IKKE er vild med nogen" lo Millicent og nikkede i dørens retning .Der brændte et livligt lys i hendes øjne. Det føltes rart at høre andre sige det, rart at nogen tilskyndede de var sammen. Ikke at det nogensinden ville ændre på noget om hun så var alene imod hele DI Morga, med sin kærlighed.
Men derfor føltes det alligevel rart.
" kylling !" Hviskede hun efter Georgia , og gjorde sig klar til at skulle face Gordon.

Et to tre sekunder før døren svingede helt op, og Gordon trådte ind.
Synet af ham gav en lille mavepuster, og hun vidste han bare SÅ meget ville vide hun ikke gav ham hele sandheden.
Den møg even af hans ville give det hele væk, hvis ikke hun selv ville med de udtryksfulde øjne, der ofte afspejlede langt mere end omgivelserne behøvede vide.

" Hej...skat! Mangler du pudder til næsen?" Ville hun prøve bløde ham op, da han ikke virkede begejstret for deres setting.

" En psykopat - sig mig...har du andre kærester end mig ?!" Sendte hun et afværgende smil.
I et hårdt forsøg på at fremstå overbevisende , forsatte hun
" ej , hvad taler du om - En stripper ?...nååååååå du mener Yvette? Jamen...det var da ingen ting.
Tror hun blev lidt mopset over noget med en ...øjenskygge.
Jeg sagde måske den var for mørk " Millicent trak på skuldrene , sendte ham et smil, en engle værdig og med en trang til at udslette og gemme løgnen bag en sandhed- skyndte hun sig at tilføre.." Georgia syntes det samme !" som det ville gøre det hele bedre.

" Du så ellers godt ud derude på gulvet" smurte hun et ekstra lag af undvigelses på, og ville smutte ind i hans favn, var det overhovedet muligt, for at lege lidt med flipperne på hans skjorte.

”Uha ja, den tror jeg at jeg springer over at høre” Smilede Georgia stort, imens hun smuttede ud af døren ud til festen uden at bide mærke i det lille ’kylling’. No way hun ville til at blandes ind i dette. I stedet ville hun hente en bakke shots i baren, og bringe det ned til bordet, hvor Chester og Simon stadig sad og snakkede. Hurtigt ville et drikkespil komme op at køre, og stakkels Simon, der slet ikke var van til spiritus, kunne hurtigt mærke effekten.
Det viste sig også at fyren blev meget rørstrømsk når han blev beruset, så inden længe måtte spillet sættes på pause, for at Georgia og Chester kunne høre om hele den triste upopulær-teenager-historier der var Simon.

”Nej jeg tror lige jeg klare mig. Medmindre du mener kokain selvfølgelig, så er svaret stadig nej.” Ville Gordon drille hende lidt, imens døren omhyggeligt blev lukket bag ham. Lige de næste par minutter, kunne han godt undvære at der var nogle piger der havde behov for at skulle bruge toilettet. Specielt Carmen måtte gerne holde sig langt væk, for han var ret sikker på at det ville udløse en mindre katastrofe, hvis hun lige faldt over Gordon og Millicent alene på toilettet. Talk about misunderstandings.

”Ja, dig også din mere ukontrollerbare vampyrside.” Blev der sukket. Så det var dén leg hun ville lege? Undvigelseslegen, jamen dén leg kunne de sagtens være to om. ”Ha øjenskygge!” Den måtte han give hende. Meget underholdene. ”Også hvad? Du synes hendes øjenskygge var for mørk, så du besluttede at kvæle hende?! God plan, ingen ser hendes mørke øjenskygge, hvis hun er grøn i hovedet.” En hånd blev lidt hektisk kørt igennem hans mørke hår, og gjorde absolut intet godt for at få det til at lægge sig på plads.
Okay, han var ikke kommet for at skændes, og derfor var det også med et lille hint af humor at han talte. Den aftog dog nu, da en mere seriøs tone. ”Jeg bebrejder dig ikke. Hun var over stregen.” Og han havde ikke en gang set halvdelen. ”Jeg kom for at se om du var okay.” Et skævt smil blev sendt hendes vej. ”Det kan du da ikke bebrejde mig.”

Hans hænder ville lægge sig på hendes overarme, og køre blidt op og ned, da hun trådte tættere på.
”Ja, jeg burde få et overskæg, ikke?” Ikke at det nogensinde ville ske.

Da Gordon valgte at lukke døren, kunne hun kun formulerer eet ord i sine tanker * SHIT*
Det ville helt klart blive mere end lige at vende to ord. Dér var den igen, følelsen af at blive indkaldt på inspektørens kontor . Hun vred sig en smule, men kastede sig ud i det , i hendes håbløse forklaring.
En smule skyldig lavede hun trutmund, da Gordon remsede sin 'anden kæreste op'.
Damn he was on to her, like she new he would be.
Det gik ret hurtigt ...hvor meget havde den pige da lige nået at pable ud med, siden Gordon vidste om det lille uheld med hånden om Yvettes hals.
Millicent måtte ty til hårde skyts, for at lukke munde på ham, og det var oven i købet hendes favorit skyts, så med et mindre uskyldigt smil gled ind i hans arm.
" Sååå....du bifalder ikke den plan ?" Prøvede hun drillende. Oh han var ellers god...og forbandet hurtig til at samle op på hendes små ideer.
Hun lod sig imponerer lidt af ham. Det var ikke svært at forstå hvorfor han var så let at forelske sig i, over and over again.
Alvoren i hendes gerning, den kendte de begge til, så for Millicent var der ingen grund til at italesætte den. Hun ville dø af skam, havde hun klemt livet ud af pigen....formentlig.
Men der var intet sket!
Millicent slap skjortens flipper og førte hænderne over de brede skuldre.
" Du bebrejder mig ikke....farven grøn?" Lød det overraskende og hun vippede ansigtet op, for at kunne se ordenligt ind i hans øjne og rangsagede hans blik , når hun nu ikke var udstyret med løgnedetektor, fra naturens vegne.
" Well she didn't play nice" knurrede hun svagt , ved at spile samtalen igennem. Hun havde fortjent hvad hun fik..sort off.
Velvære bredte sig fra varmen hans hænder gav, og de strøg han tildelte.
Det føltes dejligt.
Millicent lod tre fingre kradse lidt kælen ned over Gordons kæbe, og ville så
læne sig helt ind til ham , sætte sine læber hvor fingrene lige havde været , det samme sted, da hun lagde hånden på hans bryst istedet.
" jeg er ok...tak...og det er hun altså også.Skal vi gå ud og finde de andre ?" Mumlede hun .

Der var virkelig ingen grund til at begynde at diskutere eller skændes. Gjort var gjort, og når alt kom til alt, så havde Millicent den største samvittighed han kendte til. Hun ville hade sig selv, hvis hendes vrede gik over stregen, og Yvette havde da nok også godt af en lille lærestreg. Efter mange år i et mafiabordel, så det ud til at hun ikke var så god til at færdes ’almindelige’ mennesker.

”Det gør jeg ikke. Det er næsten sødt at du ville markere territorium” Kom han til at le. Det var nu mest for at drille hende lidt. Hun var ikke den type der behøvede markere sig hele tiden, men gik det over stregen, så fik hun da godt nok også markeringen ind.

Hendes fingre imod hans kæbe. De sendte små eskapader af kuldegysninger ned over skuldrene, som blevet erstattet af varme, da hun lige fik læberne med. Jaja, hvordan kunne man også være bebrejdende, når hun spillede dét spil.
Finde de andre.. Ja det var vidst ved at være på tide. Og nogen skulle holde øje med at Simon ikke fik FOR meget af den gode spiritus, men lige nu, virkede det hele lidt ligegyldigt. Gordon havde ikke brug for andre end hende. Ikke i det lange løb. Hun havde det der ekstra der gjorde dagen overskuelig, og det der kunne blive ved at overraske, chokere og underholde. Damn… Det så ud til at han var faldet direkte igennem den himmel der hed Millicent, og var landet hårdt.

”Ja, ja lad os finde de andre.” Blev der til sidst sukket, men han kunne ikke helt dy sig. ”Jeg har bare lige glemt noget, inden vi smutter” Fik han uskyldigt tilføjet, inden han i en hurtigt bevægelse ville læne sig ned og fange hendes læber med hans egne et sekund, og give slip igen. ”Ah der var det” Også var det vidst også på tide at komme ud fra pigetoilettet. Den nye destination blev bordet med de andre.
På vej derned ville en generel drenge-undren blive luftet. ”Sig mig, hvad bruger i piger tiden på badeværelset på? Det tager jo en krig.”

----

Yvette var ikke en dårlig person. Hun var i bund og grund en sød pige, der efterhånden var mærket , hvis ikke et desideret produkt af det liv hun havde ført.
Hendes seksualitet havde været hendes våben, kroppen hendes levevej længe.
Og for alt hun vidste , havde Gordon Matthews hjulpet, fordi han syntes om hendes fysiske features.
Hvor skulle hun dog vide fra , at han havde set billeder af hendes liv? Hun havde hvisket ham forslag og plirret med de mørke vipper. Hun havde flashet de tiltrækkende former og dirret med den kysbare underlæbe, men hun havde indtaget hans skød- og hun havde vundet hans sympati, ved netop dette.
Sådan så det ud fra hendes vinkel- og til dels stadig fra Millicents. Gordon havde vist heller ikke udtrykt i ord til Millicent , at han havde fået et regnvejr af visuelle billeder , smidt i ansigtet?
Yvette så Millicent som den eneste trusel mellem hende og Gordon, og et godt liv.
Hun måtte huske at gå stille frem, for blev Gordon vred , ville han- som tingene stod nu vælge hans kæreste....men måske om flere måneder, når han kendte Yvette bedre, kunne det have et andet udfald, når han blev træt af at høre på den jaloux kæreste brokke sig over den ' uskyldige ' venlige Yvette? Med tanker som det, puttede Yvette sig på Carmens gule sofa.


Hun stod ind mod ham , tæt da Gordon mente hun markerede territorium, hvilke han havde meget ret i. Det var jo et forsøg på at kridte grænsen op for hvad der var et go, og i dette tilfælde et ret meget NO GO. Det var bare lige det at skulle indrømme det , og sige det højt , selv om det var ret åbenlyst.
"Mmm jeg var bare bekymret for om dit blodtryk kunne holde til en lapdance mere" mumlede hun mod hans hals, og snusede hans tiltalende duft til sig, men et smil han ikke ville kunne se.
Ganske tilfreds med samtales outcome, ville hun trække sig ud, men blev lige forsinket af Gordon. Glemt hvad? Så hun op på ham. Der var vel store grænser for hvad manden kunne have glemt,...på et pige toilet?
" mmmoommm" lød det overraskende behageligt, nærmest under kysset og han fik som en anden åndemaner , manet hendes arme op så hænderne gled ind og lukkede sig i hans mørke hår, hæftede sig fast i nogle sekunder- før han endte kysset og hun lod håret glide mellem hendes fingre, til han var fri.
" Godt så!" Lød det lidt fortumlet. Hvordan var det lige HAN kunne trække sig ud med overhånden her, bare på grund af et kys?

Millicent puffede uhårdt til ham.." Vi slås over make up, det har du jo lige erfaret" jokede hun, men så meldte trangen sig til at dele Georgias glæde med ham.
Det gik vel ? Hun var jo sådanset Gordons veninde, selv om han nok ikke var nær så god til tøse snak, som Millicent.
Med små stjerner i øjnene, trak hun i hans ærme.
" ...ved du hvad...måske har Chester noget godt i ærmet. Der er...grund til at tro at han vil spørge Georgia om " Millicent tøvede ...." DU SIGER ALTSÅ INTET, men vi tror han er ved at fri til Georgia, og Gordon....hun er så lykkelig" afslørede Millicent og glæden boblede i stemmenklangen.

En lapedance mere? Det kom da helt an på om det var Carmen der besluttede sig for at kaste sig ud i det, for så var Gordon ret sikker på at han ville få et hjerteanfald lige dér. Og hvis han ikke gjorde, ville han lade som om. ”DU er da velkommen til at prøve” Mente han at være kommet ret godt igen. Man kunne ikke bebrejde en fyr for at prøve vel? Eller håbe for den sags skyld.
Øjeblikke blev hurtigt væk. Det ene øjeblik kunne han finde sig selv i midten af det bedste kys med den mest vidunderlige pige. Glemme verden omkring sig for et øjeblik, og bare flyde med. Det næste øjeblik måtte han igen forholde sig til virkeligheden og træde ud af pigetoilettet. Hvor underligt det end lød.

Tilbage ude i klubben pumpede musikken ud af store lyserøde højtalere, og hvor man ude på toiletterne kunne tale normalt sammen, måtte man herinde råbe lidt ekstra for at kunne høre hvad der foregik. Ja medmindre man var vampyr med super-hørelse altså.
”I er skøre” Ville han himle med øjnene. Selvom det ikke HELT havde været tilfældet her, så var han ikke et sekund i tvivl om at slåskampe over øjenskygge rent faktisk kunne ske i kvindernes univers.
”Hvornår har Chester ikke noget i ærmet” Nåede Gordon at mumle imens hun fortalte. Det var dog i et noget mere overrasket toneleje at han fik afbrudt hende næste gang. ”Han gør HVAD?” Gordon var stoppet op, og stirrede nu lidt vantro på Millicent. ”Hvor har i dog fået DEN ide fra?” Det var lige før Gordon havde lyst til at le, for han havde regnet med at Millicent ville afbryde ham, og sige det var en joke, men da hun ikke gjorde det, og ordene sank ind, vidste han ikke helt hvad han skulle svare.
”Jamen det er.. øhh.. pludseligt. Og hurtigt” Prøvede han at smile. Det var jo gode nyheder for 2 af hans bedste venner, men.. det var også et stort skridt at tage, for en fyr der kun lige havde lært at binde sig til én pige.

De var næsten tilbage ved bordet, og varmen i klubben føles en smule kvælende. ”Jeg tror jeg lige smutter ud og tager en cigaret. Jeg er tilbage om 10 minutter.” Ville han meddele til Millicent, og lade hende gå i forvejen. Jesus, labdances, pigetoilet og forlovelser på under en time. Han havde brug for den smøg.
En lille pause senere, ville han igen være tilbage ved bordet, hvor feststemningen forhåbentlig var begyndt at indfinde sig?

Yeah....Millicent der udførte en lapdance ? Hun kunne ikke lige se det ske i nær fremtid, kun hvis hun fjantede rundt for sjov max.
På den anden side, hvis uniformen fulgte med ?
Hun lod den passere med en lille grimasseren og de ville hurtigt ende op, ude i den spræng fyldte klub.
Mon Carmen ligefrem kendte alle de her folk ? Det kunne jo være, hun var ikke just plaget af generthed , tilbageholdenhed eller bare situationsfornemmelse, overvejede Millicent.

Gordon virkede heller ikke som han var indviget i Chesters planer, så der var intet info at trække ud af ham, som hun kunne give Georgia.Millicent nikkede ivrigt.
" Georgia snuplede over en ring! Årh jeg håber ikke han venter 100 år, hun er så spændt" smilede Millicent fremfor sig, ved tanken om udsigt til lidt romantik. Var der noget hun elskede var det når de ring rent faktisk lykkedes.
" Hurtigt ? Måske lidt, men jeg tror at han har ignoreret hans kærlighed til hende længe, og nu går den bare ikke mere" Millicent kunne se dem nu, ved bordet i fuld sving med at tylle shots ned, efter de små udfordringer legen nu ville byde dem hver især på.
" Okay...gør du det " lød det distræt. Hun havde det med at glemme ting...ting som han røg, og så følte hun sig lidt dum.

Millicent joinede selvskabet og hilste pænt på Simon der allerede virkede en smule fuld. Han kom enda til at sige han hed Timon, hvilke fik Millicent til at sige hun hed Pumba . Der blev ikke grinet så meget som hun lige havde ønsket der.
" Nå....skal jeg lige vise jer hvordan man gør det der?" Nikkede hun mod de stablede tændstikker på bordet. Det gik ud på at stable så højt et tårn man kunne, ellers skulle der drikkes når det tiltede....antal shots afhang af hvor lille et tårn der væltede.
Millicents vampyr reflekser viste sig helt forrygende til legen her.
Hun tømte hele to æsker og kunne have tømt den 3 - havde de haft en.
Og hun byggede vildt hurtigt og komplet lige.
Tre sæt øjne stirrede vantro på tårnet der ragede pænt op.
" uuuhhhhhh....så tror jeg nok i skal bunde ! Men ....som suveren vinder vil jeg da lige undskylde for Timon- han springer denne runde over da han skal danse med Carmen." Lo Millicent, der havde set Carmen var på vej over til dem.
Og hvis hun nu kunne puste Simon på hende, ville Gordon måske endelig få lidt fred?

”Du er en rigtig romantiker, når det lige kommer frem i dig, ved du det?” Jokede han lidt med hende, inden deres veje skiltes, og han ville bryde ud i den friske natteluft lidt. Det var ikke fordi han kæderøg pakker på stribe, og somme tider gik der flere dage imellem smøger, hvis han ikke lige var i humøret. Andre gange var det bare lige det der skulle til. Specielt hvis han var stresset eller bare havde brug for et pusterum. Gordon så det som et par minutters alenetid med sig selv, hvor man lige kunne overveje hvor man var på vej hen og hvor man kom fra. Også lige undre sig over hvor fanden Chester havde fået penge til en forlovelsesring med hans job i pladebutikken. Et lille hyggeligt sted der var en blanding af en cafe og en LP forretning. Lige meget hvor god man var til det job, så kunne det altså umuligt give meget overskud.

Indenfor igen synes Gordon at have fundet sin fred med nyhederne. Det skulle bare lige fordøjes, og selvfølgelig var han da glad på deres vegne.
Tilbage ved bordet havde Millicent stablet et imponerende tårn af tændstikker, og Gordon var ikke sikker på at hendes gener gjorde dette spil helt fair. Derfor var det også uden dårlig samvittighed, at hans hånd ramte bordet lidt for hårdt, da han satte sig ned på en stol ved siden af Millicent.
Vakkelvornt begyndte tårnet at gynge lidt, inden en tændstik i bunden gav op, og gled ud under de andre, hvilket fik hele tårnet til at tippe, og med et klask var hele bordet fyldt med tændstikker. ”Ejjj hvor ærgerligt Millicent. Det ser ud til at du også drikker.” Ville der englesødt blive smilet, og Gordon ville sammen med Georgia og Chester række ud efter et pink shot fra en bakke, som Georgia havde hentet i baren.



Alle fik skyllet deres shots ned, og den ellers søde farve på væsken, synes at snyde. Gordons gæt var, at det bare var vodka med farve i. Ad, hvor han hadede smagen af vodka.
Simon sad og spacede lidt. Denne runde havde han sprunget over på Millicents opfordring. Man kunne næsten se hvordan hans berusede hjerne arbejdede overtid under de slørrede øjne.
Så, meget pludseligt, slog han hånden i bordet. ”Ved i hvaaad?! Jeg tror faktisk jeg vil spørge Caaarmen, om vi skal danse! Nu har jeg alligevel set det værste” Udbrød han højlydt, og med dét, ville han rejse sig op, give et vakkelvornt honnør til folket, og spankulere af sted for at finde Carmen, som sikkert allerede var ude på dansegulvet. Guderne måtte vide hvilke gode argumenter der i hans hoved havde talt for dén sag.

Oh ! Så han ville lege nu ? Der var NO way det tårn ville have væltet af sig selv, like ever. Gordon havde puffet bevidst til dét bord og englesmilet til Millicent aktiverede bare hendes lyst payback . Årh han burde da vide bedre end at udfordre hende, hvor suttle han så end gjorde det.
" Besynderligt alligevel, hva" holdte hun hans blik fast, med løftet om han ville få igen. Det var da ikke fordi Millicent var en dårlig taber- hun kunne bare godt lide at vinde !
De pinkfarvet vodkashots var en kærkommen overraskelse, for de var ikke nær så søde i smagen , som man kunne have frygtet. Millicent drak to, bare for at drikke en mere end Gordon. Iøvrigt var hun vild med smagen af dem.
" Uh Georgia, de er gode ! Et godt valg der.
Det er SÅ dejligt at BLIVE OVERRASKET , er det ikke også "ville hun inviterer Georgia med på ' den lille diskret hentydnings' leg.

Det var vist meget godt at hun havde fået fredet Simon, for da han kort tid efter frivilligt ville forære sig selv til Carmen, dog i en dans ( men når man nu kendte Carmen ...) så kunne man få den mistanke at han havde fået for meget indenbords as it was already.
Millicent greb fat i hans arm, og " Giv hende et kompliment ....og husk at sig festen var en god ide ! Så bliver hun glad !"
Simon nikkede og lavede et 'frisk ånde tjek' i sin håndflade , før han kørte den over det let bølgede mørke hår. NU skulle de se løjer.
Men Chesters var det føl og rul finte ? Der var der ikke den dame tilstede i aften , som han ikke kunne trække med sig hjem, lød tankerne fra den nyopstået supermand.
Han satte lige kurs mod Carmen , målrette og fast. Oh yes, he was the man og han tog IKKE tage imod et afslag . Han var Simon . Bager Simon ! Og damerne stod i kø!
Eller...de adlød ihvertfald ! Eller...bare hun ikke slog eller grinede af ham, så var det oz ok !
*swoosh...KLASK lød det! men kun Millicents vampyriske hørelse havde kunne høre det. Da hun vendte sig om, lå Simon pladask på maven , foran en Carmen der med store øjne , kiggede målløst ned på ham.

" Årh nej, klummermikkel !Sikke en dårlig start " sagde Millicent og så over på Chester.
" Han har vist ikke dit medfødte talent for at gøre en pige ringtig...RIGTIG...glad prøvede hun at vække eller inspirer hans hukommelse. Mon han havde ringen i sine lommer ?

” Ja, gulvet må være skævt, eller sådan noget.” Fortsatte Gordon engleagtigt. Det eneste gode ved de shots, var at der var mere alkohol i, end han havde regnet med. Det dårlige ved dem, var at de smagte forfærdeligt af billig vodka. I og med at Millicent trodsigt tog to, satte hun udfordringen i gang. Lidt modvilligt ville Gordon række ud efter en mere, og sætte den op til læberne for at tømme den, uden at slippe hendes øjenkontakt.

Georgia, der bestemt heller ikke havde holdt tilbage på de flydende godter, fniste lidt af Millicent ord. ”Jo du har ret, meget LIVSOMVÆLTENDE” Blev der svaret på en måde, som nok ikke kunne kaldes diskret, og egentlig slet ikke passede ind i sammenhængen med shotsene.

Simon havde fået sat kursen imod dansegulvet, og hans vaklende gang, fik flere andre gæster til automatisk at flytte sig, i frygt for at han ville vælte ned over dem. Det kom dog kun til at være ham selv det gik ud over, da hans fødder bare ikke ville samarbejde, og i stedet spændte ben for ham, så han faldt så lang han var, lige foran en overrasket Carmen.
”Smooth…” Ville man kunne høre Chester mumle, og det var næsten pinligt at se på. Det tog dog ikke mange sekunder for Simon at kæmpe sig på benene igen, og højt proklamere til at hele klubben at han var okay. Herefter ville han meget officielt bukke for Carmen og spørge noget i stil med om skønjomfruen gav en dans.

Ovre ved bordet, havde Georgia rykket helt over til Chester, hvor hun næsten sad og krammede hans ene arm. ”Ja du ved lige hvad du skal frie-SIGE gør du” Lo hun tæt op ad Millicents lille kommentar. Gordon havde næsten ondt af Chester. Se det var jo slet ikke at sætte om under pres. ”Wow piger, i er så DISKRETE i jeres komplimenter” Ville hende sende Millicent et blik.
Chesters brune øjne kørte lidt forvirret rundt imellem bordets 3 andre gæster. Nok kunne han godt være lidt tykhovedet nogle gange, men manden var jo ikke dum, og han havde den her fornemmelse af ikke at vide noget, som de andre gjorde. Han kunne bare ikke heeeelt sætte fingeren på hvad det var. Georgia havde også været underligt opkørt her til aften.
”Guys, er der noget jeg overser her?” spurgte han, imens hans blik skifte strejfede dem alle tre. Hans frie hånd var kørt op for at rode lidt i det bagerste af hans hår.

At man skulle bydes det !
En ting er at tage en bordel pige med hjem og ugen efter lade hende lapdance nøgen på sig...men at snyde i spil ?! Ai ai...det måtte hun jo se at få ham lært var en NO go.
Millicent skulede og bedre blev det ikke da han trodsigt skulle matche hendes antal af shots.
At Gordons øjne ikke veg fra hendes, fortalte Millicent at INTET her var et tilfælde.
Gordon havde helt styr på hvilke tavse beskeder han leverede til Millicent, og han nød det!
Hun lænede sig lidt over mod ham , og ville tale så lavt at det blev kun for ham..
" you know...du en røv dårlig engel, SKAT" ville hun drille ham og trække sig tilbage med et smil på læberne. Sikke en genstridig kæreste hun havde fået sig der.

Et øjebliksstilhed omkring bordet, ved Georgias Livsomvæltende bemærkning, da ingen helt synes at forstå det. Millicent kunne have dasket til Georgia, men hun sad altså for langt fra hende hvilke var surt.
Men Simon fik klaret den på vegne af Georgia, da hans fald stjal al opmærksomhed fra alle.


Chester sagen var på nippet at løbe løbsk. Gordon havde ret.
Passede de ikke på, ville de ende med af afsløre ALT de vidste.
Men begge piger sad som limet fast i begejstringen om Georgias kommende ring.
Alligevel blev det helt stille , da Chester spurgte hvad han lige havde misset ?
Millicent søgte Georgias øjne, var det nu de løj BIG TIME og benægtede ALT kendskab til noget , eller ....?
Millicent mumlede noget i stil med " Naaa....bare ...husk at lev mens du gør det" og så begyndte hun igen at grine.
Det brændte i hende for at sige ' Kom nu Chester...go make her happy, why dont ya.
Put a ring on her" men hun klemte læberne sammen.

Simon kom tilbage , uden Carmen. Han så forvirret ud.
" Vidste i at Carmen skulle forloves ? En Matthews....something....advokat skulle han være ?" Simon satte sig tungt ned og rakte ud efter en shot , der blev hældt ned med et stort suk. Havde der ikke været en gnist mellem Carmen og ham ?
Eller var det bare hendes nylonstrømper der var ekstra pæne at se på ? Han følte sig forvirret - torn between love and desire?

Millicent var nok den eneste der havde hørt , hvad Carmen havde dortalt Simon , da hun havde indstillet ørene på deres frekvens.Et lille fnis blev gemt i hendes kjole ærme og så rømmede hun sig og sagde til Gordon...
" Er du ikke bare glad for vi tog med ?"

Overhovedet ikke mast over hendes ord, voksede smilet på hans læber. ”Alligevel god nok til at redde din røv, SKAT” Fik hun lige luks tilbage, og Gordon ville læne sig tilbage og folde armene tilfredst over brystet. Nej han var ikke den bedste engel i verden, men han var en stædig en af slagsen, og indtil videre var Millicent da ikke død, så den der skytsengleting var da heller ikke en komplet fiasko. Han holdt i øvrigt fast på at det var HENDE der var en rigtig besværlig ’klient’ frem for at det var HANS skyld at tingene ikke altid kørte helt på skinner. But, what the hell. Han nød en udfordring, og det var han ret sikker på at hun også gjorde.

”Nej ingenting!” Udbrød Georgia i munden på Millicent og klappede i som en østers. Ikke tale om at hun ville ruinere sin egen overraskelse ved at lade ham vide at hun vidste det. Chester så lidt imellem dem. Han ville aldrig lære at forstå kvinder.
I ca samme øjeblik begyndte Beyoncé aggressivt fra anlægget, og ud igennem de store højtalere kunne man høre hende synge ”If you like it then you should have put a ring on it. If you like it then you should have put a ring on it. “ Det var bare for meget. Nogen højere kræfter matte være indblandet her. Uden at kunne holde det tilbage, begyndte Gordon at le lidt, men det forstummede med det samme, da Chesters undersøgende blik nu fæstede sig på Gordon. De brune øjne blev lidt smallere og det var tydeligt at han kom tættere på et svar.
”Øhm. Jeg kom bare til at tænke på noget sjovt” Prøvede Gordon at redde den, men selv ham selv måtte indrømme at det var en rigtig dårlig redning.

Heldigvis var hjælpen ikke langt væk, og Simon nåede tilbage, hvilket fik opmærksomheden væk fra hele emnet.
Vent… Hvad var det lige han havde sagt? Gordons øjne blev smalle. HVAD HAVDE HAN LIGE SAGT DER?! En stor lyst til at slå panden i bordet, blev bekæmpet. I stedet skjulte han ansigtet i hænderne et øjeblik. Hvordan havde Carmen dog fået DEN ide?! Lige nu virkede Beyoncés sang alt andet end underholdene. Oh well.. En ide formede sig i hans hoved. Hvis han gik ned, så var det ikke alene.
Et meget ironisk blik blev sendt til Millicent. Selvfølgelig DETTE synes hun var sjovt, men når det var en stripper…
”Kan du huske hvad jeg truede med da vi malede kontoret, hvis det kom til dette?” Svarede han lavt nok til at kun hun ville kunne høre det. Hvis det reddede ham fra Carmen, var der ikke der scenarie han ikke ville fake lige nu. ”Jeg er ikke bange for at lave en scene” Stemmen var næsten truende, men også en knivspids dril. Hun havde bare at hjælpe ham ud af det her skrækscenarie, ellers så ville han hive hende med ned!

Point taken. Han var grunden til hun sad på sin bagdel og tyllede pinkfarvet shots ned nu. Han måtte være stolt, sendte hun et drillende smil, da hun hilste hans ord sande og hævede endnu et shot ,der blev sendt ned til de andre.


Millicent og Georgia så forfærde på hinanden. Dér var det næsten gået galt.
Og det væreste ved det var, at Millicent havde virkelig problemer med ikke bare at bruse ud med det...for det var så vildt og glæden burde bare få frit spil, og ikke blive klemt inde.Men omvendt skulle Georgia da have sit øjeblik, når det for en gang skyld var Chester , som gik på knæ.
" OMG" udbrød Millicent da sangen overtog ! Et sted bagi kunne man høre Carmen lidt skingre stemme " YES!" Klart en sang der faldt i værtindens smag.
Under bordet blev Gordons skinneben ramt Millicents rosa sko, da hun markerede han skulle lukke helt i ! Det var da også forfærdeligt med den sang , og hvad værre var.... Ude på danse gulvet , kunne man netop nu opleve en vuggende og svingende Carmen , gå fremad med den ene hånd strakt ud...og op....og vendt og drejer...just like Beyonce - eller et meget ringe forsøg- men man var da ikke i tvivl om hvad det skulle forstille.
Bag hende, havde to veninder taget plads og gav den max skrue, sammen med headlead Carmen.

Og som det ikke var slemt nok - along came Simon.Millicent havde virkelig svært ved ikke at elske den dreng. Sagde han ikke bare de fedeste ting ?!
" Jamen ...det da Gordon her ! Han er dén advokat Carmen taler om " fik hun lige info bragt til Simon, før Gordon havde et par ord til Millicent ! Simon måtte have endnu et shot , oven på den nyhed. Han havde åbenbart helt misforstået aftenen, for han trode at Millicent var med Chester og Georgia med Gordon ? Damn han var slow!

" Kontoret...nooo you wouldn't dare ! " det ville han vel ikke, så hun delvist ængstelig ud, men ....naaa.....han vidste at forlovelser ikke var hendes ting det var Georgias ! Så hun burde være homefree.

Millicent spidsede sine læber, og lod som hun virkelig overvejede at hjælpe ham.
Så kom der et smørret smil..." ikke om jeg vil ! Du har selv uglet din seng...og jeg har ikke tænkt mig at forlove mig med Carmen - bare fordi du nu ikke vil sove i den " hun klappede ham på kinden, mæske en smule hårdt.
Men han var nu så nuttet når han tiggede. " ....og lad vær at true mig " ruskede hun blidt i hans hage.

Millicent sko kolliderede nådesløst med hans skinneben og sendte en skarp smerte igennem benet. ”Av!” Udbrød han og fik lige hevet opmærksomheden fra bordet til sig. Millicent fik et bebrejdende blik. ”Hovedpine” Mumlede han så, for at prøve at forklare det lille udbrud uden den store iver.
Bag dem havde Carmen og hendes veninder overtaget dansegulvet på mest diva agtige maner. De andre dansere var stoppet op for at betragte Carmens vældige hofter svinge rundt i bedste Beyoncé stil, og mest af alt virkede den buttede pige skræmmende. Hendes skingre stemme kunne høres over anlægget da hun toneløst prøvede at synge med. De fleste ville nok sammenligne lyden med negle der kørte over en tavle, men Simon synes at stirre helt hypnotiseret, og ingen tvivl om at han fandt det en engleagtig lyd.

Endnu en gang synes Millicent lige at hun skulle på banen, og informere Simon om hvem der var tale om. De blå øjne ville ikke slippe hende imens. Fulde af irritation og bebrejdelse. Okay that way it. I aften måtte det være hendes tur til at sove på sofaen.
Simon synes lidt forvirret over nyheden, og helt galt gik det, da Georgia og Chester netop var hoppet ud i en meget lidt diskret opførelse af offentlig affektion. Hans pegefinger kørte et øjeblik imellem dem og Millicent, fordi han ikke helt kunne forstå at hun var okay med DET, men et dybt suk ville tilkendegive at han opgav. De her mennesker var jo sammen på kryds og tværs!

Det var ligefør Gordon kunne smage sejren. Den korte fortvivlelse i hendes blik var tilfredsstillende, men kampen var ikke vundet endnu, og hun kom tilbage med en replik, og gav ham et par dask på den ene kind. Han skar en grimasse. Det var jo bare great.
Lidt ængsteligt blev blikket rettet imod dansegulvet. Det så heldigvis ikke ud til, at Carmen havde i sinde at komme over til dem nu her, så for nu var han sikker, men der måtte udtænkes en plan in case hun pludselig stod ved siden af og krævede en scene.
Det var næsten underholdene at hun havde tænkt det som at HUN skulle forloves med Carmen, for det havde da vidst været det bedst mulige outcome af den situation. ”Nej se, jeg havde ikke tænkt mig at fri til Carmen på dine vejne, for det havde nok alligevel ikke overbevist nogen” Fik hun lige for god ordens skyld. Selv Carmen var ikke faldet for DEN. ”Jeg havde tænkt mig at jage Carmen væk ved at fake et frieri til dig din tosse” Han vidste hvor meget Millicent ville hade at skabe en scene, specielt når det ville hive opmærksomheden til hende resten af aftenen. ”Men altså hvis du tror jeg ikke ville gøre det…” Blikket blev rettet imod Chester og stemmen hævet nok til at det ville afbryde de to, som ellers var godt i gang med at klistre sig til hinanden. ”Hey Chester! Du har ikke tilfældigvis en ring på dig, her du? Jeg vil gerne låne den, bare et par timer” Det var selvfølgelig mest for sjov, og for at skræmme Millicent lidt, for hvis der var noget han IKKE behøvede, så var det hende der opildnede Carmen,

Chester rynkede brynet et øjeblik. ”Faktisk..” Men så stoppede han op og holdt mund, nej det havde vidst ikke været den mest romantiske måde at gøre det på. ”N-nej desværre.” Kom den nok værste løgn i historien, og han skyllede den ned med en stor tår øl.

Millicent fik beroliget Simon med at det var okay. Hun anede ikke helt hvorfor han gik op i Chester og Georgia , men mon ikke han bare var lidt genert over den ...dybtfølende...affektion de gav en demonstration af? Hun så over på dem.
Ok...var det Chesters hånd oppe under Georgias bluse? Det var måske også liiiige lovligt meget love !

Ja ja...højt at flyve dybt at falde, især når man ikke havde vinger som Gordon.
Efter en teoretisk gennemgang, havde hun fattet hvad hans plan var, og nu var Millicent sjovt nok ikke så kæp høj mere. " You wouldn't dare " snerrede hun lavt, med læberne helt tæt ved hans øre.
Millicent ville hade et offentligt frieri...sådan nogle ting fandt hun , modsat Georgia , langt mere romantiske under andre forhold. Al der stirren og kiggen der ville følge med .
Og et fake et var nok ikke meget bedre. Hun turde slet ikke køre den film i sit hoved, Gordon med sådan et forslag.
Det var bare et emner de skulle holde sig fra, fake eller ej.
Hun blev forvirret over sådanne ting, og kunne lige se i ånden , folk der sti lede sammen for at ønske tillykke.
Hendes stille hjerte begyndte at banke mere hurtigt.

" Jeg tror GODT du kan finde på det, Gordon- det er ikke det!" lød det stakåndet i hans øregang, og Millicents hånd ville lukke sig omkring Gordons håndled, i et nervøst greb.
" ...men du gør det IKKE! Jeg sværger ...jeg sælger dit klaver, køber en kat og du skal sove på sofaen ALTID " truede hun med hvad hun lige kunne finde.
Hvorfor havde hun egenlig ikke noget godt på ham , noget der kunne få ham til at tabe pusten af skræk ? Det skulle der da nok lige rettes ret meget op på, ASAP.

Men Gordon blev ved.
Hun borede neglene ind i hans håndflade, uden at ænse det, da han spurgte om Chester lå inde med en ring.
" Gordon, for helvede da !" Mumlede hun og sendte et bedene blik til Georgia.
Hun måtte da hjælpe her ?!
" Du er ved at ødelægge det...for CHESTER " prøvede hun, måske han ville stoppe op, for Chesters skyld.

Chester så iøvrigt ret lost ud. Han havde det som Simon- fangede bare slet ikke hvad der var los. Og hvordan kunne Gordon få dén med ringen ind ? Han havde ikke været hos Chester i 100 år og kunne umuligt kende til æsken i hans lomme!

Det var næsten begyndt at blive pinligt at se på. Folk ved bordet havde vendt sig lidt diskret væk fra Chester og Georgia, som synes at hygge sig lidt for meget i det offentlige rum. Det måtte være alkoholen, for ædru mennesker burde fornemme det lidt akavede i det de havde gang i.

Millicents stemme snerrede tæt ved hans øre. Hun lød vred, eller måske var det bare undertrykt panik? Om ikke andet, så nød han det lidt, at hun ikke synes helt så kæphøj mere. Så havde han alligevel en chance! Egentlig ville han slet ikke have været så langt ud, men han desperationen var ved at tage til, og der var ikke meget han ikke ville gøre lige nu, for at undgå at hele selskabet skulle tro han skulle giftes med .. Carmen. Bare tanken fik kølige fornemmelser til at rejse ned over hans nakke og ryg.

Hendes hånd lukkede sig om hans håndled, og han så ned på hendes hånd. Begyndte hun at true nu? Lidt skeptisk så han op på hende igen. Virkelig? ”Okay, for det første: du røret ikke mit klaver! For det andet: Det er hunde jeg er allergisk overfor, og for det tredje: Jeg sover altid på sofaen alligevel!” Hun kunne gøre det bedre end det! Eller hun kunne bare hjælpe ham med at holde Carmen på en armslængdes afstand, så ville hele scenen slet ikke komme på tale.
Neglene fra hendes hånd borede sig ned i hans håndled, og med en grimasse mimede han beklagende smerten. Georgia havde lagt blikket på dem, men hun var en smule rundtosset og var ikke helt sikker på hvad der foregik, så det eneste hjælp der nåede hen til Millicent var et glad smil.

Irriteret måtte han i sit sind give hende ret. Han havde ikke lyst til at ødelægge det for hverken Chester eller Georgia, hvis manden fik samlet modet til sig her til aften. Hvad vigtigere var, så vidste han udmærket godt hvor dårligt Millicent havde det med emnet, og han havde ikke lyst til at gøre hende dårligt til mode, selvom det ville være en joke. Det var ikke altid så store ting der skulle til for at hendes tallerken vendte, og fortidens mere dystre tanker tog over.
”Fint. Du kunne også bare vælge at hjælpe mig lidt, hvis uheldet skulle være ude.” Sukkede han til sidst, og ville række ud efter hendes hånd under bordet som en intern fredsaftale. Gordon ville have sagt mere, men inden han kunne nå det, blev han afbrudt af Chester, som havde hævet sin stemme nogle decibel for at alle kunne høre med.

”Nå men, Georgia, jeg havde faktisk noget, som jeg har ville spørge dig om i et stykke tid nu” Det var endda lige før at man ikke kunne høre hans stemme ryste lidt, hvilket var en bedrift i sig selv, når man så på hvordan manden var begyndt at rykke lidt uroligt på sig.

Men man måtte undskylde Georgia.
Hun var praktisk taget en nyforlovet pige, og med det stak affektionen måske lidt afsted , som hun sad og lod sig hengive til Chester.
Millicent smilede for sig selv. Ja ja de var lidt on the heavy side , men det var alligevel svært ikke at smile, når man så der var så åbentlyse forelsket.

Hendes egen skytsengel var mindre blid, og ikke så nem at få skovlen under , måtte hun snart sande.
" Ok ... Jeg starter med klaveret " gryntede hun , da der var det eneste han synes at reagerer lidt ved.
Truslen var bare hollow, og det vidste han jo godt . Der skulle nok mere til fra hans side, før hun ville nænne at smide klaveret ud af vinduet.
Derfor blev det også buddybåndet der tog sejren hjem.

Det virkede som alt andet end en kedelig fest. Det var som 20 noveller blev udspillet , i alle HJØRNER af festen, og hvor meget hun end ville følge med i dem alle- så måtte Millicent slukke for vampyr radaren , for ikke at blive helt fortumlet af al den snak og støj.
Gordons hånd der fandt hendes , hjalp med at lukke andet ude , da hun parkerede deres lille interne fight.
" Okay ... Jeg skal nok hjælpe dig ! Det bliver altså også lidt for Weird , hvis min kæreste skal giftes med en anden " var hendes greb løsnet om hans håndled , og hun strøg fingrene gennem det mørke kraftige hår, der pjuskede klædeligt på hans hoved.
" jeg er bare ikke helt sikker på hvordan vi skal forklare det for hende - og det skal jo nok være inden hun får den ide at fortælle det til hele selvskabet ?"
Carmen kunne vel ikke være så smart at det var fordi det lige var SIMON , hun havde sagt det? Simon sad jo ved Gordons bord ! Var Carmen så listig ? Millicent bed lidt i indersiden af sin kind. Måske skulle de 'sende ' et budskab retur ?

Men hun nåede ikke at lufte tanken , før Chester gav hende - og sikkert også Georgia et hjertestop.

" Gordon... He's gonna do it" hviskede hun og Flettede sine fingre ind i Gordons. Mussestille for ikke at ødelægge øjeblikket.

Georgias mandelformet grønne øjne lndrede sig til en mere rund form , Og hun næsten hyperventilerede.
" ok .. Ok ... Vent !! Lige to sekunder så er jeg klar ! " En lille spejl blev trukket op af tasken og hun udførte et hurtigt tjek. Ingen dild mellem tænderne eller mascare under øjnene. Håret var ... Perfekt! Og spejlet røg tilbage , som hun rettede sig op. " JA !... Øøh ja så er jeg klar !" Fik hun lige redet den på målstregen.

”You wouldn’t dare..” kopierede han hendes ord fra tidligere. Hun vidste hvor meget han elskede sine instrumenter. Heldigvis vidste han godt at de ikke var SÅ langt ude, at der begyndte at flyve klaverer ud af vinduet, og det havde nok heller ikke været det første hun havde kastet. Bøger, vaser og sikkert ham selv, var først de i DEN række.

Hans varme fingre strøg over hendes kølige håndflade, og fandt sig til rette der. Hendes hånd blev tildelt et lille klem. ”Ja, jeg tror det ville blive akavet i længden. For alle partner” Smilede han lidt, og kunne huske sidste de havde set Carmen, der havde hun i hvert fald været HELT okay med at han så Millicent ved siden af, bare der også var plads til hende.
Hendes ord ville være direkte årsag til at farven var ved at forsvinde fra hans ansigt. Kunne hun virkelig finde på det? At proklamere det foran HELE selskabet, uden at liiiige have vendt ideen med ham først. Tanken var frygtindgydende, for de vidste alle at ja, det kunne hun godt finde på.

”Generelt tror jeg bare det bliver lettere at få hende til at forstå, med dig der bakker mig op, frem for at fodre mig til løverne” Blev et mørkt øjenbryn hævet, og hendes fingre gled kælent igennem hans hår. ”Men hvis du har en fantastisk ide, så er jeg all ears” Han forstod virkelig ikke hvordan hele Carmen tingen var nået så langt ud. Ikke på noget tidspunkt synes han, at han havde givet pigebarnet nogen grund til at se ham som interesseret, men nu var Carmen også en type for sig, og hun ville nok kunne overse en mur, hvis hun ikke synes den skulle være der.

Al anden samtale forstummede ved bordet, og blikkende rettet imod Chester. Forventningsfulde, og fra Simon; forvirrede.
Chester havde åbnet munden igen, men meget hurtigt fik Georgia lukket den igen, og hun hev et spejl frem for at gøre sig i stand. ”Øhhh..” Mumlede den stakkels fyr næsten forvirret. Hun plejede da ikke at stoppe ham mid-sentence for lige at peppe sig op.
Det var dog hurtigt ovre igen, og da hun udbrød at hun var klar, kunne man næsten se tankerne flyve igennem Chesters hoved. Mod, så tvivl, så angst. ”Vil du..” begyndte han, men da han næsten blev grøn i hovedet ændrede tonen sig. ”… sige mig om det er dig der går og stjæler mine sokker?” Plaprede han lidt fanatisk, og ville fortryde igen inden hun kunne nå at svare. ”NEJ! Det er ikke DET jeg ville spørge om” En pegefinger blev holdt op, for at signalere at hun skulle lade ham blive færdig. Det var tydeligt at han lige vente i hovedet, den nemmeste måde at komme rundt om det her på.
Beyoncé, som var ved at være færdig, synes at peppe ham lidt op, og lidt klodset fik han fisket en mørkeblå fløjelsesbeklædt lille æske op af lommen. ”Okay, lad os sige det, sådan her:” begyndte han igen, og rensede sin hals med et lille host. ”I like it, and i wanna put a ring on it” There it was! Meget stolt smilede han stort over sig selv. Hell yeah, det ville have høstet mange likes på facebook!

" Nej, lad os vente og se hvad hun finder på. Så må vi tage den derfra. "
Øjnene ville dvæle ved hans , lige dét længere , og et smil der nåede op i hendes øjne ville blive hans..." Jeg ville aldrig fodre dig til løverne, og heller ikke til Carmen" lød det varmt. At hun så elskede at drille ham med tanken , var jo noget helt andet.
Men lige Carmen var et kapitel aldrig læst før.
" Men Carmen ved man aldrig, hun har bare kastet sin kærlighed på dig. Også selv om hun ind i mellem kort får øjnene op for andre, som ham...hva hed han nu...han fra cafeen hun lokkede til at massere hende ?" Prøvede hun at huske.
" Måske er der ham, eller Simon der skal rede dig, og slet ikke mig " tænkte hun højt.
Mon Carmen kunne modstå Simon, hvis han lavede et drama over CARMEN elskede en anden ?

Millicent holdte lidt ekstra fast i Gordons hånd, da Chester pludselig tog ordet.
Det var romantisk og hun var nok NÆSTEN lige så spændt og glad, som Georgia.
Millicent havde altid elsket at se kærlighed gro, og blive til noget trygt, stærkt og godt....og når det var Georgia det skete for, kunne hun ikke være mere glad.
Derfor trak hagen ind , i et meget forvirret udtryk, da Chester snakkede sokker og Georgia sikkert døde , selv om hun sad helt stille med store øjne.
" Ai...Gordon !" Skændte Millicent. Nu måtte han da godt nok styre sin ven her !
Så måtte Chester få lidt hjælp, og Millicent havde næsten skubbet Gordon mod ham, da Chester gav det endnu et skud.
Denne gang var det langt bedre!

Millicent knuede Gordons hånd og helt tavst ville den unødvendige luft hun stadig trofast hev ind, hæve og sænke hendes bryst hurtigt, mens hun klemte læberne sammen , og bed sin i overlæben, for ikke at begynde tude, da det var så rørende.
Hun sagde intet.Dette var Georgias moment.

Georgia der HELE aftenen havde talt over sig , sad nu .....som var hun frosset fast.
Ikke et ord kom , og ingen bevægelse. Måske var hun virkelig død, tænkte Millicent- men hun kunne dog høre en meget hurtig puls, fra pigens hovedpulsåre, sååå

Der gik nogle lange sekunder, før Georgia kastede sig omkring halsen på Chester og hulkede sit " JA ...JA...I DO...I WILL ....OG CHESTER HONEY....DEN ER SÅ FLOT RINGEN " Måtte hun hulke ret højt grundet musikken.
Den blev så afbrudt og en velkendt skinger stemme brød med musikken..
" haaalooo halloooo er det Loyd?" Larmede det ud i små ekko'er.
" Jeg har en meget vigtig nyhed, for der er NOGEN der skal FORLOVEEEEEES I DAG " lød Carmens meget spørge stemme hemmelighedsfuld og spækket af forventning. Spørgsmålet var så bare, om det var  Carmens egen med Gordon, eller Gerogia og Chesters?


// det KAN da godt være det giver mening for nogen at eftersøge Loyd netop nu ? Det skal jeg slet ikke kunne afvise - men ....er det Loyd = er der lyd ! Og så takker jeg da lige min autocorrect for efterlysningen af Loyd !//

”Jo du ville! Hvis du fandt det underholdene nok” Svarede han igen, men drilleriet nåede alligevel kun halvhjertet igennem, for hendes varme smil og blik, kunne ikke undgå at smitte af.
Gordon lagde blikket hen på Simon. Alkoholen var begyndt at kicke lidt mere til, og han lå lige nu hen over bordet og halvsov. Måske der kom en lidt snorkende lyd, men Gordon kunne ikke høre det for musikken. Han vendte sig tilbage til Millicent. ”Jeg tror ikke han bliver den store hjælp” Sukkede han og rakte ud for at køre et par fingre igennem hendes lyse hår, og stryge en lok om bag hendes øre. Bare selve berøringen kunne tvinge et smil frem.

I næste nu havde Chester afbrudt og gjort resten af bordet til stille afventende statuer. Han virkede blegere, men måske det bare var den lyserøde belysning over dem, som spillede øjnene et pus. Georgia virkede håbefuld og hendes ekstatiske energi kunne føles som en vibration i luften, selvom hun lige nu sad ganske stille. Også… Forvirring. ”Øhh..” Kunne han høre den lyshårede pige mumle.
”Hvad skal JEG gøre?” Hyssede Gordon hviskende af Millicent, da han næsten fik et skub rundt om bordet. ’Hey Kammerat, har du ikke et lidt bedre spørgsmål at stille? Sådan noget med ringe eller noget?’ Ja se DET havde været kønt, og meget diskret. Nej tak, for nu lod han dem bare have deres moment, og egentlig havde ønskescenariet været, at ingen af de andre ved bordet var til stede. Det var trods alt et intimt og betydningsfuldt øjeblik for dem, men hvis de gerne ville dele det med deres venner, så skulle der vel også være plads til det.

Nogle gange var Gordon ikke sikker på at Millicent havde helt styr over sin egen styrke. Hendes greb i hans hånd var strammet betydeligt, men indtil nu var ingen knogler brækket, så i frygt for at ødelægge øjeblikket, gav han bare hendes hånd et klem i retur.
Georgia, der stadig havde en overbevisende lighed med en statue, sagde ikke et ord. Hendes øjne veg dog ikke fra sin kæreste, som begyndte at få et lidt ukomfortabelt udtryk i ansigtet, da hun ikke svarede med det samme. Faktisk gik der flere meget lange sekunder, hvor det var lige før Chester begyndte at spørge igen, bare for at være sikker på at hun havde hørt det.
Den lille æske var ikke blevet åbnet endnu, og lå afventende i hans hånd, da hun endelig brast ud i halvt gråd, halvt jubel. Chester, der havde slynget armene om Georgia og se helt igennem lykkelig ud, synes slet ikke at få ind i hovedet at sige, at hun altså ikke havde set ringen endnu. Optøjerne ved bordet, synes at vække Simon, som kiggede lidt søvnigt op. De to synes helt inde i deres egen verden, og Carmens skingre stemme der afbrød det hele, nåede slet ikke ind, imens boksen blev åbnet, og en fin lille sølvring gled ned over Georgias finger.

Carmens stemme gik dog ikke forbi Gordon, som mentalt ikke helt vidste om han skulle være glad på sine venners vegne, eller frygte for sit liv. Selvom den første egentlig havde overhånd, så blev han enig med sig selv om, at lykønskningerne godt kunne vente til senere, og han ville have bøjet sig hen imod Millicent, for at spørge om de ikke godt kunne gå nu, men nåede det ikke før Chester var til undsætning.

”HUN SAGDE JA!” Udbrød han og hev Georgia med op for at løfte hendes hånd op. Om han overhovedet havde hørt hvad Carmen sagde, eller om det var et heldigt sammentræf, måtte glide hen i det uvisse, men han havde i hvert fald udnyttet den stilhed som Carmen havde skabt ved at skrue ned for musikken og få folks opmærksomhed.
De omkringstående var da heller ikke sene til at begynde at klappe. De fleste så det nok som DET Carmen var begyndt at tale om, og snart var salen klappende og hujende, hvilket overdøvede Carmens mikrofon nogle øjeblikke.

" Geez en irriterende lyd!" Millicent lagde hovedet på skrå, kløede sit øre med en finger og smed et utilfredst blik efter sovende Simon.
Stille nød hun synes af Gordon, da han strøg fingrene gennem hendes hår.
Han kunne altid fange hende...nå ind til hende, med blot en berøring.
Enestående , måtte hun give ham. De fleste gange var fysisk berøring noget hun trak sig fra, ikke fordi hun fandt det ulækkert men fordi folk havde det med ikke at mene noget med det. Helt i tråd med deres ord. Så hellere undvære.
Men Gordon var det anderledes. Det føltes anderledes. Og derfor havde hans små diskrete touches en hypnotiserende effekt på hende, og hun tog imod dem mere end villig.

Chester burde virkelig havde været filmet og lagt på facebook. Han ville være et KÆMPE hit, under unikke frierier. Men endelig så det ud til både Georgia OG Chester var på samme side, for han fik endelig sit JA.
Millicent løsnede lidt op, og spændte mere omkring Gordons hånd. Det slog hende ikke at det havde været lige et hak for kraftfuldt og da Gordon ikke påtalte noget, smilede hun bare fjoget til ham.

" Godt Chester selv kunne hva! Skulle de vente på dig, var de jo aldrig blevet forlovet " prikkede hun til hans skuldre , og mente nu stadig at Gordon skulle have stået klar , da Chester var ved at faile big time.
Den scratchede lyd og Carmens rungende stemme , gav Millicents øjne et fornøje,ig glimt.Så det var nu ? " oh oh" hviskede hun til Gordon , og så slet ikke Georgia fik sin længe ventet ring , sat på sin finger.

" Hvad fanden skal vi sige ?!" Selv Millicent kunne føle panikkens klamme ånde i nakken nu, det ville jo blive ret så akavet , når Carmen havde hele klubbens opmærksomhed , ik ? De burde have trukket Carmen til side noget før , og få talt det hele igennem, eller bare oplyst hende at Gordon og Millicent var kærester nu.

Kærester....
Millicent skulle stadig venne sig til det. Til at være sammen med en anden.Lære at give slip og lære at give sig hen.
Når hun var alene virkede det stadig svært, men når hun var hos ham...med ham...Gordon, så tog det bare et strøg med hans hånd. How odd really.

Chester blev dagens mand, på mere end en måde! Han fløj op af stolen og trak Georgia med sig, da han viftede med hendes hånd, så alle kunne se den lille skinnende ring.

" YES ! " tilføjede han og ville gribe fat i Georgia for at svinge hende en omgang rundt.
Folk brød ud i pift og klapsalver og en eller anden havde lyn hurtigt sat Dean Martins 'Thats Amore'på, som en sjov lille gestus.
Millicent klappede også og så snart Georgia blev 'ledig ' , ville hun styrte over og give hende et kæmpe knus

" Tillykke ....hvor er jeg glad på jeres vegne. "
Et lille blink med øjet til den overlykkelige Georgia, da Millicent igen havde sluppet hende " ...så fik vi ret hva "
Chester ville få et hurtigt knus af Millicent og så ville der ellers blive set på Georgias smukke ring. Den fik jo næsten pigen til at kunne flyve !

Simon var sørme også vågnet, under al storhejet.
Han ville rejse sig , smile stort og stikke en lab ud mod Gordon ...

" Matthews...jeg ønsker dig og Georgia al held og lykke ! Hun er en skøn pige" ville han proklamere højtidigt, og igen havde fået en smule skævt fat i tingene.Han klappede Gordon på skulderen.

Carmen...
Carmen så meget forvirret ud. HVAD SKETE DER LIGE DER ?
Skulle HUN dele sin forlovelse med en anden ? Hendes øjne søgte efter Gordon.
Hvad havde han at sige om det her ?
Hun forlod microfonen og men hænderne i siden , gik hun meget målrettet mod den lille floks bord.
"Altså...GORDON...FLYTTE FOLKENE SAGDE DU VILLE FRI TIL MIG I DAG " lød det liiiige en tand for højt , da Carmen konfronterede Gordon!

Og nu så Simon for alvor forvirret ud, da hans finger pegede mellem Carmen og Gordon....og Georgia.

”Han kunne jo sagtens selv! DU kunne også have blandet dig!” Svarede han igen, og var ret sikker på at Chester foretrak at gøre det selv, og Georgia med, egentlig havde det nok bare været akavet, hvis han havde sat sig hen ved siden af og begyndt at prikke til Chester.
Men Millicent skulle altid drille lidt. Hans blik hang uforstyrret på hende, da hendes greb løsnedes lidt om hans hånd. Hans tommelfinger kørte i langsomme baner over hendes håndryg, som virkede som en sikker havn midt i det pinke univers, som Carmen havde stillet op omkring dem. Blikket kørte lidt rundt på hende. Hendes øjne, hår og læber. Det var pinefuldt fristende at læne sig over og kysse hende, men de havde trods alt aftalt, at folk ikke behøvede at vide noget endnu, og desuden ville Georgias adrenalinniveau nå igennem taget, hvis hun lige skulle have dét med oven i.

Carmen trak i hans opmærksomhed. Det hele var begyndt at gå over gevind. Det her ville komme til at blive pinefuldt. ”Måske jeg bare skulle gifte mig med hende, og undgå hele den konfronterende situation” Fnøs han i et forsøg på at puste lidt morskab ind i situationen. Og lige som han ikke kunne se sin vej ud af situationen, var Chester sprunget op og havde optaget alles blikke.
Det var en af de øjeblikke, hvor man kunne have kysset ham! Eller… I hvert fald givet ham et knus! Folk begyndte at huje og larme, hvilket helt stoppede Carmen fra at sige noget i mikrofonen.

Gordon havde fulgt Millicents eksempel og ville ønske parret tillykke. Først Chester, som rakte op efter en high five og fik den, hvorefter han fik et kort knus. Georgia fik også et knus og et kort kys på kinden. De havde været venner længere, og hun var bare en mere intim person. ”Tillykke. Betyder det at jeg har forspildt min chance?” Den kommende brud fik et drillende smil, og alt han fik i retur var et grin og et slag på skulderen. Jaja, hun vidste udmærket at han drillede. Georgia føltes som en slags søster, og ironisk nok mindede hun også lidt om hans lillesøster.
Lige som Gordon havde sluppet Georgia, fik han selskab af Simon, som stadig ikke helt havde fået styr på situationen. Det virkede også som en tabt sag, at skulle begynde at forklare ham hvordan det egentlig foregik, og derfor tog han bare imod Simons udstrakte han, smilede skævt og mumlede et tak.
Millicent fik tilsendt en lille grimasse, burde han have forklaret i stedet? Nå, Simon ville ikke huske det i morgen alligevel.

Oppe ved mikrofonen var Carmen blevet forvirret, og det grænsede til irriteret. Hendes pink læber var formet i en trutmund og brynene kringet ind imod hinanden en utilfreds grimasse. Det var lige før gulvet rystede efter hende, som hun bevægede sig igennem menneskene, som Gozilla der bevægede sig igennem Tokyos højhuse.
Gordon kunne høre hun var på vej, allerede inden hendes skingre stemme kradsede sig igennem luften, og sendte en meget ubehagelig fornemmelse igennem kroppen. HVORDAN havde flyttefolkene ikke fanget, at han IKKE havde de planer. Han bebrejdede Millicent. Det var hende der havde startet det!
Simon blev kun mere forvirret, som han stadig stod og rystede Gordons hånd. ”Det ser ud som om jeg spiller på flere heste i dag var?” Prøvede Gordon at smile til Simon og slap ham så. Var der nogen måde, han kunne komme ud af der her med en underholdende kommentar? Svaret var nok nej, og hele Carmens forfølgelse var begyndt at irritere ham lidt. Tyren måtte tages ved hornene, hvor lidt han end havde lyst til det.
Lidt usikkert vendte han rundt på hælen og fandt Carmen lige bag ham. Var det for sent at løbe? Hendes kraftige krop var ikke noget han havde lyst til at udfordre.
”Carmen, hvorfor i alverden skulle jeg gøre det?” Sukkede han næsten opgivende til hende. Han HADEDE at skulle tage sådanne ubehagelige samtaler, specielt når han vidste at nogen bare ville ende med at blive ked af det. Så igen.. Det var bedre, end at hun troede de skulle giftes.
”Vi er IKKE sammen. Jeg elsker dig IKKE og jeg vil IKKE være sammen med dig på den måde. Undskyld, hvis du troede det.” Kom det måske lidt hårdt, men sidste gang havde han prøvet at sige det sødt, og det havde ikke fået ham nogen steder hen.

Simon havde det med at tiltrække sig opmærksomhed, the wrong kind Of opmærksomhed.
Men uden at være ædru , kunne han nok ikke guides ret meget mere i havn, end de allerede havde forsøgt sig med. Så Millicent viftede med en hånd 'never mind - den lader vi passerer' , da hun mødte Gordons blik.
Geez, blev det ved at udvikle sige sådan her, så var hun jo snart den eneste pige til festen der ikke skulle forloves med Gordon . Hvor ironisk var dét lige?

Flere folk var stimlet sammen i en tæt rundkreds , for at ønske Georgia og Chester tillykke.
Flere af dem havde enda taget striber af shots med, for at tage festen endnu et hak op.
Millicent der havde trukket sig lidt tilbage, så med frygt hvordan Carmen kom trumlede , bumlende og marcherede frem, imens småfolkene næsten trådte tilside som små tinsoldater, og gav plads til hende.
Hun så ikke tilfreds ud.
Millicent nåede kun at nikke i retning af Carmen, før pigen selv havde rakt ud efter Gordon, og bedt og en forklaring.

Millicent vred sig lidt , og tog sig i at gumle i sin underlæbe, noget hun stort set aldrig gjore.
Nervøs over hvad Gordon ville sige , og hvordan Carmen lige ville kaperer det, flyttede hun uroligt på sig . Hun stod et lille stykke bag Gordon, klar til at kunne træde ind, skulle Carmen finde på at gå til angreb. Så måtte Millicent benytte vampyrens åbenlyse fordele....og enten æde hende , eller slæbe hendes røv udenfor. Millicent hælende mest til det første, men da det var Gordon hun var i byen med, så måtte hun nok heller tage nr 2, da hun ikke gad skideballer i flæng.

Først kom en usikker let grinen fra Carmen. " Hvad snakker du dog om? Du ved at vi har noget..." Hun blev afbrudt af Gordon, der nu var langt mere kontant.Carmen lyttede og øjnene var nær poppet ud af det baby agtige cirkelformet ansigt, den unge pige stadig havde,
Millicent - Alligevel overrasket over Gordon var SÅ direkte , strøg de blågrønne øjne over på Carmen, observerede hvordan hun ville reagerer på dette?
Millicent lagde hovedet på skrå, så hvordan rødmen steg fra Carmens hals og op i ansigt, i en lige så heftig pink , som resten af festen var klædt i. Det ville blive med flugt eller angreb det her.
Millicent kunne mærke det begyndte at prikke i tandkødet Og de blanke læber blev fast presset sammen, for ikke at afsløre tænderne der truede med at glide frem anytime.

Carmen så på Gordon, og tavsheden virkede enormt lang før hun talte.
Ikke om hun ville stå her og tabe ansigt, næææ nej. Ikke til hendes fest!
Hun ville udrede det hele med Gordon senere, noget måtte være gået lidt galt. Måske ...måske nogen havde TRUET HAM ? Hun kneb øjnene sammen og sendte Simon et ondt blik! Havde Bager Simon måske ikke lige spillet op til hende? Det var nok HAM der havde truet Gordon! Carmen måtte løse det ! Ja - nogen skulle jo være en helt og sørge for festbussen kørte videre, så hun rømmede halsen og rettede sig op.
Stemmen var temmelig høj og mere skinger end normalt.Så mange som muligt måtte gerne lytte med nu.
" ÅÅrhhh HAHAHAHAH Gordon skatter, du er da SÅ sjovt, som om vi to " hun lo højt og Millicent var helt bekymret om et ansigt kunne eksploderer, for hun mindede efterhånden om en al for pumpet ballon....men helium i stemmen.
"HAHAHA Du er da Lækker, men SLET SLET ikke noget for Carmen!" Omtalte hun lige sig selv.
" Jeg skal da have mere....øøhh....." Her gik hun i stå, tabt for ord for Gordon var alt hun egenlig drømte om, hun havde da aldrig set han manglede noget ?

Simon var derimod hurtig ved siden af Carmen- klar til at hjælpe og han supplerede ..." Carmen skal da have mere GLASUR på sin kage, og så skal hun..øh...æltes ?" Prøvede han med det sprog han nu havde at vælge udfra.
Carmen nikkende ja, og stak sin arm ind under Simons, for at trække ham Ind til sig , i et kraftigt ryk.

" Beklager skat , jeg kom bare for at byde Simon op til dans " meddelte nej - små råbte hun og nikkede til alle der kiggede på det lille optrin.
Carmen lænede sig dog frem og hviskede til Gordon..." Vi kan snakke senere....jeg er stadig din" så blinkede hun, og forlod gruppen i selvskab med Simon.
Simon ...der endelig så ud til at have held og ikke kun mel i sin pose.

Gordon havde lige nået at række ud efter et shot, fra en af de fade, som var blevet bragt over til deres bord, efter at Chester havde råbt op. Heldigvis synes parret helt væk i deres lille øjeblik, og øjeblikket efter at Carmen var dukket op, havde Georgia trukket Chester med ud på dansegulvet. Det passede Gordon helt fint. De behøvede slet ikke at overvære det her.

Det første der slog ham, var at Carmen var meget tæt på. Hendes fornemmelse for personlige grænser var ikke helt finpudset. I det mindste ville hun kunne høre ham, på trods af bassen fra musikken som pumpede ud i rummet og kunne mærkes i vibrationen i gulvet under dem.
Ja, han var måske hård, men han var træt af at være bange for at såre den buttede piges følelser, og han var træt af at skulle gemme sig for hende og frygte hvad hun kunne finde på. Det blev bare nød til at høre op nu.

Først sagde hun ikke noget. Han kunne se hvordan tankerne kørte inde bag de små runde øjne, og han kunne ikke bedømme om ændringen i hendes hudfarve skyldes vrede eller flovhed. Mange sekunder tikkede forbi, og Gordon begyndte at blive usikker på om hun havde hørt ham. ”Nej. Det har vi ikke.” Slog han fast igen uden at bryde øjenkontakten. Noget måtte da, for alt i verden, kunne gennembore den meget tykke skald der omgav Carmen. Noget måtte da nå igennem til hende, ikke?
Da hun endelig talte igen, var den eneste reaktion et løftet øjenbryn og et forvirret blik. Folk vendte sig kort om for at se hvor den meget høje og skingre stemme kom fra. Han var ikke helt sikker på at han forstod, hvad det var Carmen havde gang i.
Var han seriøst ved at blive afvist af Carmen, uden at have tilbudt noget som helst? Han sukkede lettet. YES! Det var fuldstændig lige meget om hun benægtede det hele nu, hovedpointen var at hun havde forstået det – ja det håbede han da.

Simon var hurtig til at træde ind og hjælpe til, da ordene fejlede. Ikke at ordene hjalp specielt meget. Igen fandt Gordon sig meget forvirret og ikke sikker på hvad det var for en samtale han var blevet indblandet i. ”Øhhh” Blev der startet ud, også nikkede han genkendende. ”Ja, du har ret Simon. Det må du være mand for.”
Det var ligefør at Gordon var begyndt at danse af glæde, da de to synes at lægge op til at smutte, men selvfølgelig skulle Carmen da lige have sidste ord med, og ødelægge de sidste 5 minutters betydning. Gordon stod tilbage helt fortabt i HVORDAN hun dog stadig ikke havde forstået pointen. Han sukkede tungt og vinkede dem kort på vej. Se det havde næsten været produktivt… eller noget. Carmen måtte virkelig have et vælg af forsvarsmekanismer sat op, for at kunne håndtere nederlag.

Med et meget håbløst udtryk i ansigtet, ville han vænne sig imod Millicent igen. ”Well.. Jeg forsøgte da?” Og om ikke andet, så havde det fået Carmen på afstand for nu. Et smil sneg sig op på ham og kringede op i hans mundvige. Jaja, det skulle ikke ødelægge deres aften.
Hans hænder fandt hendes skuldre, for de ville ligge blidt et øjeblik. ”Kom, dans med mig.” nikkede han hen imod dansegulvet, som allerede var fyldt med mennesker imens Maroon 5 lystigt sang om en telefonboks.