Welcome home

Mørket omslugte en kvindelig skikkelse, placeret i en højrygget læderstol, masserede hun lige så stille hendes øjenlåg. Det havde været nogle lange måneder, kedelig kunne man ikke påstå de havde været, med alt det arbejde som hun havde haft. Men intet sjovt havde forekommet, kun kedelige arbejdsrutiner, formler der skulle godkendes, møder der skulle holdes. Med flere firmaer at holde styr på, plus hendes hemmelige arbejde for organisationen Paradox. Var alt andet lagt på hylden, som efterhånden var henlagt i støv.
Hvor var alle de dage med ture i byen blevet af, hvornår havde hun sidst haft sex? Nogle brune øjne, som skinnede en let rødfarve kom til syne i det mørke henlagte rum hun sad i. Med et kort suk, lukkede hendes slanke fingre sig rundt omkring lampens tænde knap, et skarpt lys kastede sig hen over glaspladen der skulle forestille at være hendes skrivebord. ’’Open file, 923…’’ en mappe lyste op på bordet, som forvandlede sig til en stor computer skærm og fremførte filen hun havde bedt om. Mens en lys kvinde stemme bekræftede hendes ordre, denne gang var hendes ene hånd begyndt at massere den venstre tinding. Så mange fejl der allerede ved første glans var at finde, på det Blue print som en af forskerne havde sendt hende. Hvad, arbejdede hun med idioter? Største delen af dem som der befandt sig nede i laboratoriet var stadig Alexanders ansatte, der var ikke meget som der var blevet skiftet ud siden han forsvandt. Hvor lang tid var det efterhånden? Hendes blik blev fjernt og hun studere ikke længere tegningerne til et nyt våben der var blevet bestilt af en kunde, hendes tanker var gledet tilbage til den sidste gang hun havde set ham. Et drillende smil dannede sig hen over de fyldige læber, mens hendes øjne skinnede kort, da tankerne var gledet tilbage på deres sidste ’nat’ sammen.
Tanja udstødte et suk, mens hun rystede på hoved. Håret som havde været placeret i en stram hestehale, rev sig en smule løs af bevægelsen og brune lokker gled hen over hendes ansigt. Hendes nu marmorhvide ansigt, blikket rettede sig imod vinglasset der stod ved hendes side som indeholde en tyk rød væske, trods at det efterhånden var over et år siden at hun var blevet forvandlet, kunne hun stadig ikke vænne sig til hendes nye liv. Lige som hun skulle til at række ud efter glasset begyndte bordet at blinke i et rødligt skær.
’’Warning, Warning’’ den lyse kvinde stemme som før havde bekræftet åbningen af filen, sendte alarmen afsted med en næsten ligegyldig stemmeføring. ’’Shit..’’ Tanja som var blevet overrasket over den pludselig alarm der var gået af, kiggede ned på det fine hvide gulvtæppe hvor der langsomt dannede sig en stor rød pøl af blodet der havde befundet sig i glasset.
Blikket gled dog hurtigt tilbage på det billede der pludselig blev vidst på hendes skærm. Alexander, der var ikke til at tage fejl, han var tilbage. Hendes øjne lyste op af morskab, så han var endelig vent tilbage? Dette, skulle nok blive interessant. Hun ringede hurtigt op til vagten, ’’Luk ham ikke ind.’’ fik hun sagt mens vagten kort protesterede imod hendes ordre ’’Lad ham lide lidt, se hvor godt den store Alexander klare sig, i tro om at han ikke længere kan få adgang til hans lille baby..’’ det var ingen hemmelighed at hun havde overtaget Ravenwood i den tid han ikke havde været til stede. Det havde været svært for de fleste at acceptere, men jo længere tid der gik og man stadig ikke så til ham. Jo flere havde bare fuldt med strømmen og ladet hende styre daglig dagen. Hun havde ingen intentioner om at beholde hans firma, men, hvor hun dog elskede at trykke på hans knapper og få ham op i det røde felt. Hun var dog hellere ikke et sekund i tvivl om at han sagtens kunne komme ind, trods at hun ville prøve at forhindre ham, så godt hun nu kunne på vejen. Et bredt grin, som afslørede de små hugtænder hun besad, kom frem du hun lænede sig tilbage i stolen. ’’Let the games begin.’’

Det sneede en smule udenfor, der var ikke rigtigt nogen vind og den smule der fra tid til anden fejede henover vejen, fik små skyer af sne til at glide modløst hen af vejen. En sort kat susede hen over vejen, men standsede midt i det hele og kiggede med et forskrækket blik mod mørket lidt længere nede af vejen. Et kort glimt, efterfulgt af en flamme fra en lighter oplyste kort et ansigt, hvor et sæt emerald grønne øjne skar igennem mørket. De bløde skridt fra dyrer italienske sko, forsvandt næsten i den lille smule sne, under en gadelygte kom han til syne, klædt i en lang sort vinterfrakke, hvor hænderne var stoppet i lommerne, dernæst det ellers velplejede og smukke ansigt, med en antydning af den venstre side havde været skadet i en brand og det kortklippede blonde hår. Han kom gående mod Ravenwoods intimiderende hovedport, der var designet til alt andet end kun at afgrænse selve området hvor Di Morgas største virksomhed lå placeret. Katten rejste børster og hvæsede kort, inden den stak af, ind i en af gydernes mørke for at undslippe vedkommende.
Porten med den sølvgrå ravn på rejste sig som en middelalderlig borgport, der stod som en manifestasion af Ravenwoods enorme sikkerhed og evne til at kunne forsvare sig mod stort set alt det en moderne hær kunne kaste efter den. Der kom et lyseblåt lys fra indersiden af hans frakke og porten begyndte at knirke og knage, mens mekanikken inde i den tog sin virkning.
Porten gled forsigtigt op og lod ham træde igennem og videre in på selve område, hvor skyskraberen voksede frem.
Han fortsatte i sit rolige tempo frem mod hovedindgangen, hvor han kunne se vagter løbe frem og tilbage, et lille smil bredte sig på hans læber, de var forvirrede, han kunne høre deres ånde og mærke deres puls, vagter der var så nervøs, var sjældent villige til at yde meget modstand.
Som han nåede døren kom det lyseblå lys igen og den elektriske lås på døren åbnede og det samme gjorde dørene til bygningen. Vagterne trådte frygtsomt tilbage mens de hævede deres pistoler, officeren råbte ham an, "Holdt! Holdt eller vi skyder!". Manden stoppede kort før han nåede helt frem til vagterne, og en sprød stemme brød stilheden, "Jeg er Alexander Lazarow", officeren proppede pistolen tilbage i dets hylster, knaldede hælene sammen og  gjorde honnør, hvorefter resten af vagterne gjorde det samme.
Uden at sige et ord mere, fortsatte Alexander frem igennem den massive lobby, til han nåede ud i cirka midten af lokalet, hvor endnu et logo var malet på gulvet. Han kiggede op og rundt, der var hundredevis af kameraer og han vidste hun kiggede på ham, "Tanja drop dether pis og kom frit frem, dether er min bygning, mit firma, mit rige, "Han spredte armene og kiggede op på et specifikt kamera.