det sidste skrig.. (Kajika)

Sted: diskotek
Tid: 00:00
Vejr: som irl
Omgivelser: lys fra de mange lamper, og masse mennesker, der danser, højt musik..

musikken var hård, ramte for hver tone de mange hjerterytmer, så de slog en takt ud.
Isaac sad på sin ynglings plads, tilbage lænede, så han halv gemt i skyggerne, så kun det nederste kunne ses. på bordet foran ham stod et glas med en substans, der havde samme farve som blod..
han vidste at det for en gang skyld at det var hans fri aften, så han kunne bruge den på hvad han ville.. så i alt sin enkel havde han fået lyst til at se på denne by, hvor han nu var endt, så han kunne tænkte de ting igennem.. hans finger var flettede, og det smørrede smil spillede om hans læber inde mørke, hvor skyggerne kærtegne hans ansigt.. natten var kun lige begyndt..

kajika gik stille for sig selv og kløede sig let på højre arm mens hendes øjne nærmest søgte et sted, et tilflugts sted, hvor hun ikke kunne høre sine egne tanker eller for den sags skyld tænke mere... Hun stoppede brat op foran det højrystende Diskotek og fik et lettere mildt smil over de lysserøde læber, i det hun listede sig ind mellem vagterne og de mange folk, dog var der knap så mange der lagde mærke til hendes tilstede værelse her inde som ude på gaden og musikken var høj og god nok netop til at slå hendes tanker på stand by for en nat skyld. Hun gik med faste beslutsomme skridt mod baren mens det lange platin blonde hår følgede trip med hendes smedige banende bevægelse gemmen mængden af folk der stod og dansede og stank af øl. Hun fandt hurtigt et åbent sted og stod og overvejede om hvad hun mund skulle have, mens de glas klare negle stille fandt sted til at hamre sig blidt ned i det lakerede bord til takten af musikkens rytme.

Efter en lille diskution kom en pige på omkring de 15-16 år ind på diskteket. Hun havde kort brunt hår med en masse etager og et eller anden i det som fik det til at se lidt mere fyldigt og vild ud. Det klædte hende op. Hun havde mørke havblå øjne som hvilede rundt på den utrolig store mængde af mennesker og andre væsner. Hun havde en boleo over skulderne for at skjule et par små hvide og dunede englevinger men det var kun hendes selv der vidste det. Hun havde et smil på hendes bløde og let lyserøde læber som var en smule svært at læse. Det var både sødt imødekommende og koldt samt en smule coolt.

kajika gik stille for sig selv og kløede sig let på højre arm mens hendes øjne nærmest søgte et sted, et tilflugts sted, hvor hun ikke kunne høre sine egne tanker eller for den sags skyld tænke mere... Hun stoppede brat op foran det højrystende Diskotek og fik et lettere mildt smil over de lysserøde læber, i det hun listede sig ind mellem vagterne og de mange folk, dog var der knap så mange der lagde mærke til hendes tilstede værelse her inde som ude på gaden og musikken var høj og god nok netop til at slå hendes tanker på stand by for en nat skyld. Hun gik med faste beslutsomme skridt mod baren mens det lange platin blonde hår følgede trip med hendes smedige banende bevægelse gemmen mængden af folk der stod og dansede og stank af øl. Hun fandt hurtigt et åbent sted og stod og overvejede om hvad hun mund skulle have, mens de glas klare negle stille fandt sted til at hamre sig blidt ned i det lakerede bord til takten af musikkens rytme.

//Sending it again ^^//

han sad stadig i skyggerne, der lugten af engel pludselig ramte hans næsebor, som en sød lugt, der altid gav ham letter kvalme.. hans øjne så rundt blandt de mange mennesker, søgte efter den nyankommen. Isaac gjorde hurtigt to små bevægelser med finger, så to skygger dukkede op, han dreje kort ansigt mod dem, og hviskede kort noget til dem, der ikke kunne høres for musikken, de forsvandt lidt efter igen og han lænede sig tilbage i skyggerne.
den ene var sendt ud for at finde ud af hvem englen var, den anden var noget hemmeligt..
han tog sit elegant sit glas og drak en slurk af det.. før han vente tilbage til stykkerne..

i mens hun stod der og bestilte sin drink Heavne on ice, mærkede hun en mærkelig form for iagttagelse??... hvor kunne den dog komme fra Hmm....
kajika vendte sig elegant om, i det hun opdagede en yderst elegant herre der sad helt for sig selv henne i en blød lænesofa, og tænkte*Hmm Hvem... er han?, og skulle jeg måske gå hen til ham... der vel intet der kan gå galt i at gå hen og sige hej??... måske spørge ham om hvorfor sådan en køn fyr er helt alene og sådan noget.... altså det væreste der kan ske er afvisning??* hun betragtede stille fyren der sad med sin drink der lignede noget i nærheden af blod men han lugtede bestemt af andet end vampyr?. Kajika gik let igennem mængden med sin lille heavne on ice drink og smilte kært til ham i det hun stod næsten foran ham og sagde med varsomme ord"hejsa?? er der optaget??" hun pegede på pladsen ved siden af ham med et let smil af lettelse over det egenlig var så let at komme der hen og bare sådan begi sig i snak med ham? eller for den sags skyld en fremmede, hendes blå øjne hvilede let på hans krop og læberne afventende på respons for fyren, mens hun stille tog sig tid til at bide let i underlæben.

//Han sad i en sofa ikke?? i hjørnet O_O//

Isaac lænede sig lidt frem, mens han folde sine hænder og støttede hagen til dem..
"godaften, de er da meget velkommen til at sætte dem" sagde han galant og nikkede med elegant bevægelse mod pladsen ved siden af sig.. lyset fra lamperne skinnede et kort i hans røde øjne. han gjorde hurtigt en bevægelse under bordet, så den ene skygge vente tilbage
til sin plads inde i mørke bag ham.. han ventede på at hun satte sig..










//det siger vi bare det er :D//

Kajika smilte let i det hun satte sig med en elegant ballerina agtig bevægelse nær ham og i smug kiggede hun let på ham, mens hun prøvede at fokusere på hvad de spillede i baggrunden men det var umuligt at høre syntes hun. så hun vendte hurtigt alt fokus på denne nydelig unge herre der så gavmildt og galant havde sagt god for hun kunne sidde ved hans side efter som andre?? åbenbart ikke havde turde at prøve lykken ved hans plads, og efter hånden var der blevet godt overfyldt på danse gulvet og oppe i baren. Kajika tog blidt en tår og lod nærmest læberne kærtegne det runde aflange glas i det hun blidt tog en tår fra den lettere isblå koncestens der var gennemsigtig i glasset og sagde mens de blide hav baby blå øjne hvilede på ham"Så? er du alene her?, eller er du i følge med en kvinde??" hun grinte let og sendte ham et af de nuttede smil med lukkede øjne og tog blidt om glasset igen og tog sig nænsomt en tår, og stillede glasset fra sig med et Klirk, da den ramte bordets kolde glas plade let..

han dreje sit hoved efter hende med et skævt smil, der hun satte sig ned ved siden hans side..
så på hende i nogle minutter med hoved og støttede til sin ene hånd, han vente til at hun satte glasset, før hans lavmælt stemme svare på hendes spørgsmål "nej.. de er mit først selskab hele aften" Isaac tog elegant sin glas med to finger, han så kort på hende over glasset, før han tog nip af det. "hvad med dem, er de her alene?" han vidste at mange som regel ikke var her alene
der et også ret farlig sted at være som alene, der kom mange skummel typer her..
en meget let påklædt kvinde, der dansede tæt af en mand, fangede ham et øjeblik, der han kort så hendes hugtænder kommer. det var ikke svært regne ud hvad hun gik efter..
han vente sit øjne mod kvinden, der lugtede svagt af engel ved hans side..
"hvad er deres navn, hvis jeg må have lov at spørge?"

Kajika rettede let på sine sorte shorts og så mod ham og sagde"virkelig? det kan jeg næsten ikke tro på at sådan en gentleman som dig og så skøn du ser ud at jeg er dit første selvskab på denne vidunderlige aften??" hun tog blidt en tår igen og rettede let på den hvide top der viste uskyldighed og dog vovede var den fordi den gik hele vejen ned til maven og hun igen bh bar, men man kunne ikke se det kun der i midten hvor den var bar fordi ellers ville bh´en havde været midt over den åbne V skæring der gik langt ned til navlen"Jeg er alene desværre og dog ikke fordi vis jeg ikke havde været alene??, havde jeg måske aldrig mødt dig" hun smilte kært til ham og lod let den jordbær rød farvede tunge kærtegne de lyserøde læber, i det hun strøg let det løse hår til siden så han bedre kunne se hends ansigt og hun bedre kunne få et støre syns perspektiv. Hun smilte og rakte ham elegant hånden med det sensuelle forførende smukke smil og sagde feminint og let betonende"Mit navn er Kajika, Kajika Dé Volkan, og må jeg så spørge hvem du er ? smukke" hun blinkede for at understrege smukke fordi han var virkelig noget for sig selv, selv om hans aura fik vær af hendes far signaler til at gå amok frygtede hun ham ikke, hun var nærmere?? facinerede... nysgerrig over at finde ud af hvem og hvad han var?..

Isaac tog elegant hendes hånd og gentog med en gentlemans stemme "Kajika"
han lagde sit hoved lidt på skrå, så det halv lange hvide hår et øjeblik rørte ved kanten af hans skulder, der ligesom resten af ham, var klædt i sort, bortset fra ringen med den knaldrøde rubin, der var på den ene af hans lange pegefinger. lyset skinnede skævt i hans øjne, der bar et let rød skær.. "jeg er Isaac hela van Danican, men bare kald mig Isaac" han blinkede kort, før et skævt smørrede velafrettede smil satte sig på hans blege læber..
"men er de her helt alene, midt om natten? må jeg have lov at spørge hvad de er?
for jeg kan tydelig mærke at de er noget speciel, og ikke bare et simpel menneske"
han gjorde et diskret kast med hovedet mod dansegulvet..
hvor flere lette påklædte kvinder og nogle enkle mænd var kommen til.. men han kunne ikke længe se vampyren. Isaac tog sit glas igen, holdte det mellem galant med værdighed..
han drak ikke af det, var for optage af den mystiske kvinde, der sad ved ham..

Kajika rødmede let over de markerede kindben der så smukt gjorde hendes udseende og ansigts træk mere fiminin og mere elegante i det som en kongeligs ansigt, mens hun mærkede hans hånd blidt rør hendes og betragtede hvordan han sødt lagde hans hoved let på skrå mens hun ikke kunne lade vær med at smelte inden i af hans stemme udtale hendes navn så galant ! og veltalende. Hun smilte kært og tog elegant hånden til sig og lod let de helt klare glas agtig gennemsigtig negle blidt køre over hans hud, nænsomt som om det var vinden der stille puslede til ham og der bredte sig et sofistikeret smil over de silkebløde fyldige læber i det hun så ham let i øjnene dog ikke nok til at kunne få en lettere dyb øjenkontakt med dette vidunderlige væsen"ja isaac hela van danican jeg er her helt alene, for mig selv, og du har ret jeg er let at gennemskue siden jeg var den første til at blive en blanding mellem en Engel og en Aspara" hun blinkede let, en engel og aspara var de mest smukkeste væsner i hele denne verden ifølge alle, de var yndefulde, elegante, veltalende, smedige, balancerede, og utrolig smukke!.. hun kunne ikke lade vær med at lade sin pege finger et stryge over glasset lettere erotisk mens hun sensuelt lod tungen forførende rør over læben til den anden mundvig og betragtede ham igen med de Dazzling baby blå øjne og sagde"så må jeg spørge dig? om det samme, er du også her helt ? alene... uden nogen form for selvskab og må jeg så spørge dig om hvorfor dine øjne gemmer på mere en blot menneskelighed og din udstråling og Aura er så utrolig facinerende og ikke til at samligne sig med noget menneskeligt? eller for den sags skyld rent.." dæmoner var anset for ikke at være rene væsner som Engle/aspara/alfer/Elver men at de var på den urene side Vampyr/dæmoner/varulve/spøgelser??... men kajika bar ikke disse fordomme hun der imod mistede aldrig uanset hvad pinslerne var, mistede hun aldrig håbet på at en hver person bar noget godt i sig...

Isaac havde fulgt hendes lille optrin med glasset, kunne ikkd lade være med smile sit djævelske smil, der klædte hans ansigt, selvom hans skønhed var langt fra hendes hvide rene skønhed, der tydelig viste at hun var engel.. han prøvete at se ind i hendes øjne med en dybt, men han vidste godt de flest prøvete ikke at få for meget øjenkontakt, på grund af den farve hans øjne bar og så med det røde skær. han trak lidt på smilebåndet af hendes måde at snakke på og det at hun blev ved med at vente tilbage til om han var alene.. det kunne han ikke lyve fra, at det var han, efter han havde skræmt et par menneske piger væk, der meget genert var kommen til hans bord.. han kun set på dem med et enkel blik, og så var de flygte.
Isaac gjorde et elegant kast med hovedet, så hans hår dansede et øjeblik, og fik farverne efter de mange forskellige farvede lys, der hang i loftet.. "er du forbudt kærlighed imellem en Engel og en Aspara eller du et forsøg? jeg ved godt det er grimt ord, at bruge, men jeg håber de kan bære over med mig" han så på hende med nysgerrighed, før hans stemme sank sig en smule
til næsten en hvisken "jeg er bare en simpel ilddæmon, intet andet" han smilede igen djævelsk, så hans ansigt et øjeblik ligne en dæmons.. for han vidste godt han ikke ligne så mange ilddæmoner der for det mest, havde rødt eller sort hår.. han ville ikke sige noget om det andet blod, der flyd i hans årer, for det plejede at ende med at hans skulle slå nogen ihjel..
og det gad han ikke denne aften..

kajika så lettere genert mod ham i det hun let med håndfladen strøg sit hår bagud så det langsomt og elegant landede på hendes ryg igen, i stedet for at falde ned over skuldren når hun kiggede frem for sig selv. hun så mod Isaac nu med et lettere beundrende smil og betragtede hans øjenfarve nu og blev helt fangede, hun elskede det røde vovede skær i hans øjne der satte prikken over i´et, ved hans mystiske og smukke gentleman udseende der stille gjorde hende mere og mere nysgerrig efter at være mere alene med denne fyr, og lære mere om ham, fordi som en vær vidste, havde alle... en parade oppe når de var blandt andre, det var først når man virkelig var alene at det virkelig satte ind hvem eller hvad man virkelig var... og kajika havde skam tænkt sig at vide hvem den virkelig isaac var..

Hun smilte let og tog om glasset blidt med de smeltende isterninger der klirkede mod glasset og hinanden og lavede en dejlig kulde op fra glassets indhold, hun rettede fokus mod ham igen i stedet for mod glasset og strøg blidt let af det hvid platin blonde hår til side og sagde med en yndefuld tone"jeg er født som Aspara i japan skønt mine forældre ikke stammer der fra, men jeg døde længere hen af herskeren over Terra der dræbte mig, men gud vis man kan kalde ham det heh, ville ikke lade mig dø så han gjorde mig istedet til den første skabning mellem en Aspara og en Engel, det var ham der gav mig de hvide sympolsk rene vinger der fremstår så smukt på min ryg når jeg spreder dem ud af min urørte skind" hun blinkede let til ham i det hun tog en lille tår der knap nok kunne anses for at være en dråbe og stillede glasset let igen og lod tungen køre ganske elegant og sensuelt over, overlæben til mundvigen og så mod ham med de baby blå øjne der fik en nærmere dyb kontakt med de rød skærende øjne af hans. "Det gør intet og hmm en ild dæmon det sikkert derfor du har sådan en smuk fremtoning af blodrød i dine glimtende øjne" hun så på ham med de blanke øjne og lod let de lange smukke øjenvipper følge hendes blinken med øjn lågene mens hun stille lod sne finger finde ned til hendes lår og havde dem der, dog lod hun den ene slange sig hen af sofa ryglænet, og kun være få cm fra ham, mens hun gav ham et sødt smil med hovedet let på skrå. Hun hørte hvordan musikken tog til højere og hvordan stanken af fulde og opkast kom frem, så i stedet for at vente sagde hun"Du ville vel aldrig ha noget i mod at smutte lidt udenfor sammen med mig? blot for at slippe for alle disse??... hmm denne stank der fylder rummet og dens øre døvende musik??"

han havde lyttede med en halv nysgerrighed til hendes mange ord, var ikke i tvivl om hvad folk i helvede ville have sagt til hans selskab, den foragt, der næsten fik ham til grine højt af hån overfor sin egen slags.. dog vidste han godt han aldrig ville komme så langt som til de bjerge der lå omkring den ene del af helvede. han var stadig eftersøgt, det var ingen hemmelighed i.
"mener de Zane?" spurgte han og smilede med et hånlig smil..
Isaac havde ikke glemt deres møde for få dag siden i den mørkelagte bar, hvor lederen af den her by gemte sig med hende, den lille.. han tænkte kort et sådan beskidt ord, som ville have fået de flest til at besvime i væmmelse.. han vente sine øjne tilbage til hende "vil det så sige at de er hans ejendom?" han tog den sidste slurk af sit glas..
Isaac så sig hurtigt om, før hans sanser fik stanken af opkast, der ligesom alt andet der lugtede grimt, han hadet..
han nikkede kort til hende som ja, før han rejste sig elegant og rakte hende hånden, så han kunne hjælpe hende op og stå.. "lad os gå ud omme bag ved." hviskede han, mens han diskret gjorde et bevægelse med to af sine lange slanke hvide finger, hvor af den ene var den hvor ringen sad på.. et tegn til at skyggerne, der utålmodig vente bag englen som en stort og sort, der faldt i med baggrunden..

//smutter i seng, ses når jeg står op :D//

kajika nikkede stille i det hun sagde"Ja Zane hvilket er ham der for få dage siden nærmest gav mig sit hjerte og hans kærligheds ord hvilket ikke forundre mig, jeg har sådan en forbandelse over mig kan man nærmest sige, at nærmest alle fyre jeg møder falder for mig, hvilket ikke behager mig, fordi det er et stort nederlag for dem fordi jeg som regl intet andet vil dem end blot hjertets venskab til dem, dog har nogen forstået mine hint, og andre stræber dog stadig efter mig hvilket jeg ikke rigtig fatter??" hun grinte let og sagde"er det også sådan med dig Isaac`at kvinderne falder let for dine maneger og dit smukke udseende og den vellærte måde at tale på?, og bare rolig det er et kompliman" hun smilte kært og tog den sidste står af drinken og betragtede ham let med de baby blå øjne, i det hun stille strøg håret ned af den ene side og lod blidt de smalle smukke elegante finger køre igennem det bløde prinsesse hår og så mod ham igen afventende, da hun hørte ham sige det med ejendom brød hun ud i en smuk lys latter og sagde"haha nej isaac og det vil jeg aldrig være, jeg afslog ham og ikke nok med det så tilhøre jeg ingen, der så mange der har prøvet at gør mig til deres slave, kone? eller kæreste men alle har dog fejlet, jeg kan godt li at vente på den specielle eller blot være fri, der ikke mange der forstår mig når jeg siger" hun tog blidt imod hans hånd og rejste sig elegant op og endte med at stå lettere tæt op af ham og hviskede blidt i hans øre forførende som hendes stemme nu var"jeg kan aldrig, domineres eller tæmmes" hun blinkede til ham i det hun slap blidt hans hånd og gik elegant med ham ud bagved og betragtede hvor stille der var, dog holdte der nogen biler men ellers var alt stille og idyllisk.. hun grinte let og sagde"årh hvor dejligt endelig at være fri fra stanken og dens fulde kroppe" hun så stille mod Isaac og sagde"troede du da jeg var hans?? ejendom blot fordi han dræbte mig ?? og må jeg så spørge dig ? isaac, tilhøre du nogen? eller er du os en slags freelancer? som mig" hun så stille op mod himlen med et smørrede smil og kunne ikke lade vær med at lukke øjnene et kort sekundt blot for at mærke vinden i hendes hår og hvordan hendes hud sitrede af den kolde aften vind.

//Okay :D//

"så de skal ikke være bange for mig angående kærligheden" han smilede kort til hende med et skævt smil, der blottede hans ene side af de lige tænder, plus den ene spidse hjørnetænder, der var lidt længer inden de andre. "så selveste Zane har et hjerte" mumle han kort for sig selv med et næsten hånlig smil på sine læber.. han hørte hende tale lidt vider,
før han fik noget mørke i blik ved hendes spørgsmål..
"de flest kvinder finder mig.. hvordan skal jeg sige" han holdte en kort pause for at finde et passende ord, der kunne beskrive den afsky han plejede at se i deres blikke.
"de fleste kvinder finder mig for uhyggelig på grund af det dæmonblod, der løber i mine årer og så mine røde øjne, de ellers talte så smuk om lige før, og så"
han tøvende pludselig, vidste ikke helt om han skulle fortælle det, for det som regel det der var skyld i at mange kvinder flygte, men hvad have han og miste? ingenting...
"min fortid.. den er ikke så pæn, hvis man kan sige det sådan..
jeg er desværre kendt for mange frygtelig ting.. også selvom jeg godt nok har særlig virkning på vampyrer, dæmoner.. alt det som kommer fra den mørke side "
Isaac så på hende, mens han i sit inderste tænkte på endenu en grund, der altid bestemte..
hvorfor han altid fortrænge en begynde kærlighed i sit hjerte, fordi det af grunde han ikke turde at tænke på, altid endt med den hans hjerte var falde, døde på grund af hans kærlighed. en kærlighed, han altid prøvete at undgå..
Isaac vente hurtigt tilbage til hendes stemme, der talte igen, tids nok til høre det sidste
"hvis jeg nu siger at jeg forstår dem angående kærligheden, vil de så stadig tro mig"
han smilede kort til kajika, før han lukkede kort øjne og tænkte kort en tanke, der ikke kom verden ved, men som han skyldte sig at gemme sig i hjerte, så han kunne tænke vider på den sene, hvor ingen lyttede med. hvor kun ham og skyggerne var som det eneste selskab.
"jeg har delvis min frihed.. hvis det er det de mener.." Hans skælmske glimt i øjnene afslører, at han synes, det er langt sjovere, hvis hun selv gætter sig frem til mening af de ord.
vinden rørte let hans ansigt som kærtegn fra ensom kvinde, hans blege læber var trukket op i smil, der var kun den svage støj af musikken, som et svagt ekko, de kap kunne høre.. "hvorfor afslog de egentlig Zane?" spurgte han pludselig, mens skyggerne skyldte sig væk.

Kajika så stille mod isaac og undrede sig let i det hun hævede øjenbrynet og tænkte*Hmmm?? han har en spids hjørnetand hvor specielt og egenlig? temmelig mystisk men dæmoner har jo som regl helt spidse tænder i hele munden??* hun lyttede opmærksomt med da han begyndte at snakke denne gang, og sagde"hvad? finder de fleste kvinder? dig?" hun smilte kært i det hun vendte sig mod ham nu helt og gik stille hen til ham og sagde"ved du hva? isaac ? vis jeg ikke vidste bedre er det fordi det deres frygt der gør dem uvidne om hvor smuk og fantastisk en personlighed du har" hun blinkede let og sagde"Hmm ja det vil jeg da hvorfor skulle jeg ikke tro på dig isaac? indtil videre kan jeg ikke sæte finger på noget hvor jeg ikke burde stole eller tro på dig??" hun lagde hovedet let på skrå og smilte kært til ham mens hun stille lod fingerne glide mod det blonde hår der lå så smukt bølgende ned af hendes skulder.

kajika nikkede forstående og sagde"hmm delvis uuuh! vil dette så sige at de er forlovede eller rettere gift til en anden kvinde eller hmm måske mand" hun blinkede til ham i det hun gik hen til ham og blidt lod sine elegante slanke finger køre hen af hans skuldre og gik bagved ham og da hun stod ved hans ryg smilte hun lettere lumsk og hviskede blidt i hans øre med liflige toner mens hun lod sine finger blidt masseger hans skulder"Hmm hvorfor jeg afslog ham, fordi der så mange andre der vil ha mig og sidst jeg næsten tog i mod ens kærlighed hehe, blev han slået ihjel af en af de andre beundre jeg nu har fået.... så jeg ved ikke rigtig, men det derfor jeg kalder det for en forbandelse fordi det næsten altid mørkevæsner der falder for mig, og så er det os så mange der falder for mig hvilket er en skam når jeg er så uopnåelig at få fat i" hun grinte let og hviskede stille"jeg driller bare med det sidste" hun slap ham blidt og gik få skridt foran ham og sagde"hmm skal vi gå? en tur eller tør du ikke gå alene med lille uskyldige engle mig?" hun blinkede til ham og mente det delvis i sjov fordi hun kunne ikke rigtig gøre ham noget, og havde heller ikke i tankerne at gør ham noget??.. hun begyndte stille at gå mod den mørklagte terra med et smil på læberne over det dejlige selvskab.

Isaac havde kort mærkede hende bag sig. hendes finger, der de kørte over hans skulder..
mens hendes søde lugt, gav ham lidt kvalme, som han skyldte sig at skjulte godt, for ikke såre det lille væsen, der sådan stod bag ham, så han et øjeblik kunne mærke forme på hendes slanke krop. selv skyggerne var et øjeblik fange af hende, men mest fordi de leve af englekød, når de komme til det.. Isaac så deres lyster og gjorde hurtigt uden, at Kajika skulle opdagede, en bevægelse, der der fik flere af skyggerne til at krybe og gøre utålmodige nervøse bevægelser mod væggen i smerte.. han smilede kort skævt til hende, der han så hende igen foran sig.
"tror jeg godt jeg tør, men tør de følges med slave af mørke?"
det var egentlig under hans egen værdighed at kalde sig selv for slave, men her i mørke, vidste han det passede ind, han begyndte at følge med hende, for hun lyste nærmest op, som have hun et hvidt skær over sig..
"hvad ville alle deres beundre egentlig sige til at de følges med dæmon?" han så kort over på hende.. mens skyggerne ude i kanten af muren stille fulgte efter dem på afstand, for de havde ikke opgivet håbet om at få lidt mad.. det eneste der holdte dem tilbage var deres herrers magt.

Kajika smilte let i det hun gik ved hans side nu og tog sig let til hovedet og log fingerne stryge let igennem det bløde prinsesse agtig hår og sagde"hmm?? hvad de ville sige det ved jeg ikke, de ville sikkert blive vrede, jaloux eller noget, men så igen er der jo intet imellem os vi har jo først mødtes, og ikke nok med det så du ikke farlig for mig, eller er du" hun blinkede let i et hun sagde"desuden er jeg ligeglad hvad de syntes, jeg er min egen herre og ingen skal dominere mig" hun grinte let og lod blidt tungen kærtegne læberne igen rundt med dem erotisk og strøg blidt sin top på plads igen i det den gjorde tegn til at falde blidt ned af hendes bløde stramme hud der så smukt lyste i dette skær næsten som en vampyrs bare mere gyldenbrun i dens skær, som guld nærmest var hældt over hendes hud og erstattede dens farve.

Hun kunne ikke lade vær med at fokusere mere på isaac han var så spændende og så blev hun dog så nysgerrig, i det hun gik igennem terra med ham og sagde"så?? isaac nu når du er dæmon ild dæmon?? er du så andet.... end blot en ild dæmon" hun kunne ikke lade vær med at betragte ham nogen gange mens lysene fra gadelygterne stille begyndte at blinke som de gik forbi dem som om der var noget farligt der blussede op, de baby blå øjne var betragtede af hans rødlige skær der skindte ud af øjnene på ham. Hun grinte og sagde"jeg kan ikke fatte hvorfor der er nogen der bange for dig isaac, for mig virkere du dog mere ædel og mere venlig sindet end de fleste jeg har mødt og faktisk er det næsten altid vampyr eller dæmoner der har prøvet at gør mig til deres slave så jeg kan ikke forstå vis du skulle være slave og så slave af mørket??" hun grinte let og vendte sig elegant og stod foran ham og sagde"Hmm du skal bare sige vis min engle lugt irritere dig til det kvalmende statium... fordi jeg ved i dæmoner anser engle duft som noget forfærdelig hvor vampyr og andre væsner ville anse det for dejlikat eller lettere forførende duft"

han så smile ned på hende, kunne næsten have grine over hendes spørgsmål,
"det kommer an på hvordan man ville se på det, for jeg ved godt, at det eneste, der viser jeg er ilddæmon er mine øjne.. men jeg er ikke vider noget speciel. " han så smilede på hende, for at skjule den halve sandhed, han lige havde givet. han vidste godt det ikke var at vise sin mor ære ved at fornægte hendes blod.. men det var det, der holdte ham i live. for hvis folk kendte til sandheden, ville de gøre alt for at ham dræbe, for han bar noget så fint som sort blod, man plejede at kunne sælge for stor summer på det røde marked. Isaac så kort med noget mørk i blik sig over skulderen. han vidste ikke hvor godt han kunne styre skyggerne i aften, uden at han skulle træde frem, hvilket han ikke ønske.. men han mærkede tydelig hvordan den lille halv engel havde gjorte hans slaver oprørte, at det kun var tanken om den smerte han kunne tilføje dem. han smilede kort hjerteløs ned i jorden, så hun ikke se hans smil, der hun sagde at hun ikke kunne forstå, hvorfor folk var bange for ham.. "jeg tror det er på grund af mit væsen at folk de frygter mig, ellers ved jeg det ikke" Isaac stemme var mild, nærmest lidt sarkastisk i det, før han forsatte "det er bare tale måde man bruger der jeg kommer fra.. men er alle ikke fra den mørke side på en måde slave af mørket?" han så kort på hende, mens han elegant rakte hende sin slanke blege hånd.. "det gør ikke noget.. de kan jo ikke gøre for den lugt, for det samme er vel også med min dæmon lugt, jeg ellers har prøvet at skjule bag diverse parfumer"

Kajika rødmede let og nikkede anerkendende og sagde"Hmm ja der har du fuldstændig ret i ??... hmm men jo vel alle mørkets væsner er slave for mørket og alle lysets væsner er slave for lyset" hun grinte let i det hun nærmest lød som en der læste op for en gammel profeti og betragtede ham lettere genert og hans smukke slanke blege hånd der strakte sig mod ham, dog med modvillighed og fare sanserne der allamerede hende om hvor farligt det var at tag i mod denne hånd skubbede hun let til side, med et strøg hun det lange blonde platin blege hår til siden bagved ryggen lagde det sig let og så tog hun elegant og feminin imod hans hånd lagde blidt hendes i hans nærmest strøg sin smukke slanke finger mod hans håndflade og rødmede let over de markerede kindben og lod ham vel og mærke at han var meget forførende i dette øjeblik.

Kajika trådte blidt hen mod ham og betragtede hans gelanthed med varsomlig blikke mod hans aura og hans fremstråling der virkede næsten for godt til at være sand, mens mørket stille lagde sig mere om dem og lamperne om dem blev slukkede så kun månen der nu var fremme kunne belyse dem halvt.. hun sendte ham et let forførelig smil og slikkede sig let om læben mens den hvide V skæret top blidt flagrede med vinden der stille legede med deres blonde hår og tøj, og spredte duften af dem i det hun var tæt på ham og sagde"jeg syntes ikke du lugter fælt, tvært imod syntes jeg de dufter fantastisk i aften" hun gjorde alt for at skjule duften af engel i sig og den rødmende blussen på kinderne kunne ses uskyldig under de baby blå øjne der var blanke og klare i skæret fra det blålig måne skær der ramte selveste hele di morga denne nat. hun vidste ikke hvad han ville med hende siden han rakte hende hans hånd men dog lod hun det uventede tag over. nu var det hans tur til at vise hvad han ville.... hvorfor han ville holde hendes skrøbelig hånd i sin..

Isaac så hendes tøven overfor hans fremstrakte hånd et øjeblik, før han mærkede hendes hånd i sin. hans øjne med lange mørke øjenvipper vente sig mod hende, mens han trak på smilebåndet.. "bare jeg nu ikke får problemer med Zane over at gå med hans hjertes kvinde hånd" sagde han pludselig ironisk og så kort ud af øjenkrogen, hvordan skyggerne, fulgte efter dem, mens de slikkede sig om deres tør læber.. det var derfor han taget hendes hånd, så hun ikke kom for langt ind i skyggerne, det også grunden til at han gjorde det sådan, at de gik ude midt i gyden, så skyggerne ikke kunne nå dem.. Isaac's hånd var kold, sådan som resten af ham, med den marmor glatte hud. "de skal ikke rødme sådan over deres lugt, jeg kan godt leve med den" Isaac så kort mod månen, og han fik et sekundet noget sørgemodig i sit blik..

Kajika betragtede noget tid isaac og stoppede stille op med sin krop mod ham og hovedet vendt op mod månens position og sagde stille med en elegant undertone"isaac? er der noget der plager dig ??" hun betragtede ham i noget tid nu studerende i blikket som om han egenlig gemte noget specielt ?? for hende dog kunne hun ikke lade vær med at smile let til ham og strøg blidt håret til siden og blinkede let med øjnene så hendes baby blå øjne så helt magisk ud i det hun mærkede hans kulde men ikke bare i hånden men på skuldrene og sagde"isaac...? der er noget nær os" hun betragtede ham nu lettere alvorligt og sagde"isaac? ... du ikke kun ild dæmon har jeg ret.. sig sandheden" hun så rundt og mærkede nu hvordan det blev mere trængt om dem som mørkede syntes at kragle op af husenes brustenede vægge, og sagde"isaac" hun så på ham med store øjne og syntes at se noget bagved ham skygge mennesker af en slags eller nærmere dæmoner i gyderne bagved ham...