Well hello there – Sebastian

Han gispede svagt da Sebastian pludselig reagerede på den måde og satte sig lidt op.

”Det er helt iorden.” Hviskede han svagt. Han forstod godt at Sebastian faldt i søvn. Det måtte være kedeligt for ham.. Sådan bare ligge der med Joshua og bare stirre ud i luften imens han havde sovet. Han rødmede kort da Sebastian hev trøjen af ham og han smilte blidt da den kølige klud ramte hans pande. Det var dejligt!
Imens han blev vasket lidt, kiggede han bare ned på Sebastians hånd imens han blev duppet tør og kølig. En knald rød farve dukkede dog op da han kom ned til hans brystkasse og fik den duppet tør. Uha.. Han var sensitiv…

”Okay..” Mumlede han og lagde sig ned på Sebastians mave, inden han følte kluden. Han duppede lige ved siden af den store ryg fine som var sindssyg sensitiv! Han gispede og hev svagt efter vejret da han mærkede den kølige klud og den store ryg fine vibrerede lidt inden han trak den lidt ind. Dog, på hans åndedræt, så var det svært for ham og han opgav. Den bevægede sig ud igen og han lå nu der og trak vejret så hurtigt og tungt, som om han lige havde løbet utrolig langt.

”Jeg.. Kan ikke forvandle mig..” Hviskede han trist og kiggede op på Sebastian.

Sebastian ku ne tydeligt mærke at selvom Joshua feber var faldet, så var det stadig ikke tilstrækkeligt,og han var meget syg. Han fortsatte med at vaske ham, og køle ham ned også efter at Joshua havde lagt sig.

Han så med på ham da han sagde at han ikke kunne forvandle sig tilbage. "Det er okay, det behøver du heller ikke.. Nå vi bliver syge er det mindst 3 gamge så slemt som med almindlige mennesker... sådan som du har det nu, det ville et menneske dø af!.. så der er ikke så meget at sige til at du ikke kan, og at du er så udkørt" sagde han og strøg ham over håret.

Han tog fjernbetjeningen, og tænde for filmen igen, denne gang måtte han hellere prøve om han kunne følge med. "Læg dig bare til at sove igen, så ser vi hvordan det går dig npr du vågner, og ellers tager vi til en læge" sagde han roligt

Joshua bed sig lidt i læben og puttede sig mere ind til Sebastian. Han var nu ret glad for kun at have bukserne og sokkerne på, dog så kunne han nemlig ligge med hudkontakt til Sebastian. Dette var nemlig det som fik ham til at slappe helt af. Joshua hostede svagt og snøftede inden han lukkede hans øjne og døsede hen igen. Han ører hang lidt og de lange horn så helt matte ud. Det gjorde alt ved ham, det var som om de strålende blå farver hans skæl og hud altid havde når han var i hans rigtige form, de var helt matte og kedelige. Normalt lyste der næsten nogle mønstre på ham, specielt i mørket, det var som om de mønstre var selvlysende. Men lige nu, helt døde hen. Hans hud og skæl dansede i de mange nuancer af turkis og blå.
Han krøb helt sammen og puttede sig mere ind til Sebastian, imens han holdte hans ene arm tæt på sig og bamsen.

Der gik mange timer igen, og klokken blev hen af morgen tid igen, inden han rørte på sig, feberen var faldet svagt, men hans hals og næse var blevet meget værre. Gællerne på hans hals peb svagt og det var tydeligt at han havde problemer med at trække vejret via dem. Han åbnede svagt hans øjne igen og kiggede op på Sebastian, inden hans mave rumlede højt.

”U-undskyld..” Hviskede han lavt inden han gemte sig halvt under dynen, lidt genert over at hans mave lige havde forrådt ham. Joshua kunne dog hurtigt mærke hvor stiv i kroppen han var og hvor lidt han endelig havde bevæget sig det sidste døgn. Han satte sig lidt op med et støn og rystede på hans hoved. Hans hår var MEGET rodet, plus hele hans udseende var kedelig, bleg og svedigt. Han var ikke sit normale jeg, hvilket var tydeligt, grundet den heftige sygdom som var over ham lige nu.

Sebastian formået faktisk at holde sig vågen denne gang! og han var virkelig lykkelig for at have netflix lige nu, for ellers havde han skulle se den samme film 4 gange. Han havde undervejs hele tide sørget for at dubbe Joshua og tørre sveden væk. Og efterhånden virkede det også til at Joshuas feber var faldet mere. Han svedte selv en hel del, men det var nok ikke så underligt, når der både var ekstra varme på, e stor dyne, en varm Joshua og en masse katte om ham.

Han så lidt ned på Joshua da han begynde at røre på sig. Han kunne ikke lade vær med at grine lidt da Joshua mave rumlede så højt, og hvordan han undskylde. Han smilede blot roligt ”det er okay… skal jeg lave lidt mad?” spurgte han og strøg Joshua over hovedet. Han havde knapt sagt ordet mad, før alle kattende rejste sig og begynde at miave helt vildt. Han sukkede over hans egen dumhed at sige det ord om morgenen. ”ja ja! I skal nok få” brummede han. Han kyssede Joshua mod panden. ”hvad med at du tager dig et bad imens? Er du frisk nok til det?” spurgte han.

Han hoppede selv ud af sengen, og trak et par natbukser på. Det var egentlig sjovt, for han havde ikke noget imod det her. Nej det var ikke lige blevet de dage han havde regnet med, og de havde været mere hjemme. Men i det mindste havde de puttet, og Sebastian havde fået lov til at tage sig af Joshua

Joshua satte sig lidt op og hostede svagt inden han kiggede op på Sebastian.

”Det kan jeg godt.” Smilte han og så hvordan de mange katte væltede ned på gulvet og sværmede omkring Sebastians ben. Han grinte lidt og rystede svagt på hovedet imens han krammede hans store bamse ind til sig. Da Sebastian så var gået, rejste han sig selv op. Det var meget hårdt.. Han hostede lidt og hakkede imens han fik tøjet af og gik ud til badeværelset.

Han fik fyldt det store badekar op hurtigt og gled ned i den med et lettet suk. Vandet var som terapi for hans krop. Det var som om alt blev så meget bedre når han lå der i vandet og bare mærkede det omkring sig. Langsomt rejste han sind hånd op fra vandet, kiggede på det og brugte en af hans evner. Vandet gled svagt og rystende op i luften, før det faldt ned igen. Okay, han havde stadig ikke alle kræfter..

Joshua fik vasket sig og gnubbet sveden af kroppen. Det tog lang tid, specielt med det lange hår, men det var dejligt, han nød hvert sekund!

Til sidst fik han endelig hevet hans krop op og han fik tørret sig. Inde på værelset fik han Sebastians bukser på igen, sammen med sokkerne. Han fandt en lang cardigan fra hans egen taske og et tørklæde som han hurtigt tog på. Derefter fik han børstet håret og satte det op i en høj hestehale på hovedet.

Denne cardigan han havde fundet var heldigvis hans egen, hvor der var huller i ryggen så hans vinger kunne være der, plus nogle knapper deromme så han kunne lukke den lidt mere.

Da han endelig var færdig tog han sin bamse og gik ud i huset til Sebastian, stille og roligt. Han var ret bange for at besvime igen..

Sebastian gik ud i stuen mens han passede på med ikke at falde over en af de mange katte der rande rundt mellem benene på ham. Han fik hældt mad op til dem alle, og der blev endelig ro. Det var de samme hver morgen. Men han elskede det jo.
Han gik ud i køkkenet, og begynde at lave noget mad. Han vidste godt at Joshuas hals stadig gjorde ondt, så ha besluttede sig for at han ville varme noget suppe.

Han stod og var i gang, mens han kunne høre Joshua ude i badet. Det var virkelig fristende at smutte ud til ham, men det var nok ikke det bedste i den tilstand han var i. De måtte vente.
Han var næsten lige blevet færdig med at lave suppen klar, da han så Joshua komme ud med bamsen i armene. Han smilede lidt overbærende, men lavede så en vinkende bevægelse de viftede Joshua tilbage ”Kan du komme ind i seng! Du er slet ikke rask nok til at rande rundt i rasten af huset, det er alt for koldt” sagde han så, mens han hælde noget suppe op i en skål til Joshua ”jeg skal nok komme ind med det til dig” sagde han roligt, og satte en ske i, inden han gik efter Joshua ind. Han satte sig i sengen, og rakte det til Joshua ”det er varmt, så husk at puste på det” sagde han. Og satte et glas vand på natbordet.

”Jeg kommer om et øjeblik, jeg skal lige ringe til min chef og sige at jeg ikke komme i dag” sagde han så.

Han gispede lidt og hans hale fløj op i luften bagved ham, som et lille barn der lige var blevet taget i at lave noget forbudt. Så han løb hurtigt ind på værelset igen og sprang op i sengen med et lille bask med hans vinger. Der tumlede han lidt rundt og kiggede op på Sebastian da han kom ind igen. Joshua tog skålen og kiggede ned på det. Det så virkelig lækkert ud, men han kunne slet ikke dufte det..

”De-.. Sebby.. Du behøver ikke at blive hjemme for min skyld.” Sagde han blidt og kiggede op på Sebastian. Joshua satte skålen på bordet og kravlede over, hvor han hurtigt krøb sammen ved siden af ham. Han tog hans hånd og holdte den blidt imellem hans egen inden han kiggede op på ham med de blanke øjne.

”Jeg skal nok klare mig.” Smilte han kærligt og trak Sebastian ned, så han kunne blidt kysse ham på kinden.

”Plus.. Jeg burde nok selv lige skrive til min egen manager at jeg er syg, så han ikke lige tager imod nogle jobs.” Sagde han med et lille gisp. Han kravlede over til natbordet, tog hans egen store smartphone og skrev hurtigt en sms med hans små trænede fingre. Derefter nikkede han kort og smed den tilbage på bordet, hvorefter han tog skålen og pustede lidt på det. Bange for at brænde hans sarte katte artige tunge.

Sebastian kunne ikke lade være med at smile og ryste lidt på hovedet af Joshua da han tumlede rundt inde i sengen. Han gik over til ham og lod ham få skålen. Han hørte dog hvad Joshua sagde, da Sebastian ville ringe og sige han ikke kom. Han så på Joshua da han kom en til ham, og hørte hvad han sagde. ”ikke tale om… du skal ikke ligge her selv!” sagde han lidt bestemt, men ikke hårdt.
”desuden… jeg har lige arbejdet en lørdag, plus jeg aldrig har været syg, jeg tror ikke han bliver sur” sagde han blot.

Da Joshua satte sig hen for at skrive, gik han ud og tog sin mobil der lå på sofabordet, og ringede til sin chef.
”Hallo?... hej Fred det er Sebastian…. Ja, jeg ringer for at sige at jeg desværre ikke kan komme i dag… ja… min……kæreste er meget syg, og jeg er nød til at tage mig af ham… uhm.. ja det er en ham………Haha ja det skal jeg nok.. tak skal du have Fred!.. Jeg regner med at komme i morgen!.. tak vi ses”
Sebastian lagde på, og var faktisk lidt nervøs for at gå ind til Joshua igen, han var 100% klar over at han lige havde omtalt Joshua som sin kæreste skønt de ikke var det. Eller… de havde i hvert fald aldrig talt om det.

Dog gik han der ind igen. ”uhm.. jeg skulle hilse og sige god bedring..” sagde han, og satte sig i fodenden af sengen, med siden til Joshua. Han bed sig lidt i læben, og gned sine hænder mod hinanden. Han vidste jo ikke hvordan Joshua ville reagere på at blive præsenteret sådan

Joshua sad lidt og kiggede efter Sebastian. Han begyndte langsomt at spise suppen og lyttede til hvad Sebastian snakkede om. Hmm, hans chef hed Fred? Heh, sjovt na-.. Vent.. Sagde han lige kæreste? Joshua lavede store øjne og var lige ved at kløjs i suppen. Han spiste lidt mere og satte skålen fra sig. Han var ikke så sulten mere.. Han rødmede meget og hele hans ansigt var ildrødt.

De havde slet ikke snakket om det med at være kærester? Joo, han vidste jo godt at Sebby kunne lide ham og sådan, men direkte kærester? Så meget troede han ikke at han betød for Sebastian!

Han kiggede op på Sebastian da han kom ind på værelset igen. Langsomt krøb han lidt sammen og kiggede over på ham. Han virkede lidt fjern? Joshua forstod det ikke helt.

”Uhm.. Tak.” Hviskede han og slikkede hans læber før han kiggede mere direkte og meget genert over på Sebastian.

”Øhm.. Jeg.. Ugh.. Vidste ikke at vi var blevet kærester?” Grinte han lidt imens han langsomt kiggede ned og rødmede meget mere imens han krøb helt sammen med bamsen i favnen.

Sebastian kunne tydeligt se på Joshua at han havde hørt samtalen, eftersom at han var ildrød i hovedet da Sebastian kom ind. De havde jo aldrig talt om den slag.. Men.. Sebastian måtte da indrømme at tanken slet ikke gjorde ham noget.

Han bed sig lidt i læben mens han sad der, og da han hørte hvad Joshua sagde, vende han hurtigt hovedet og så op ham ”uhm…. Altså.. det var ikke sådan.. Jeg kunne jo ikke rigtig sige til ham at min ven var blevet syg, og..” han sukkede lidt ”jeg holder alt for meget af dig til bare at sige du er min ven… jeg ved godt vi heller ikke er kærester.. men det var bare…. Det nærmeste jeg kunne komme det” erkende han.

Han så på Joshua med et blandet udtryk. Han var ikke ked af det eller sur.. han var bare lidt mere nervøs.. nervøs for at Joshua ikke havde det på samme måde. Han vidste godt at de ikke var kærester, men… de var jo hellere ikke bare venner. Og han kunne jo ikke så godt sige til sin chef at han var nød til at blive hjemme fordi hans flirt var syg.

Han kunne ikke lade vær med at grine lidt. Sebastian var så genert og sød på samme tid og kunne vist ikke rigtigt helt finde ud af noget lige nu. Joshua lagde hans bamse ned og kravlede over til Sebastian, hvor han satte sig ned ved siden af ham og kiggede op.

”Det.. Gjorde mig faktisk meget glad at høre det..” Hviskede han og gled ned af sengen så han stod på gulvet. Joshua gik op imellem Sebastians bed og stod der lidt, inden han krammede Sebastian. Han havde den perfekte højde her, liiige lidt højere end Sebastian, så han kunne gemme sig lidt for engang skyld.

”Jeg vil gerne være din..” Hviskede han lavt og grinte lidt.

”Men så skal du virkelig også blive glad for det.. Jeg har aldrig rigtigt gået op i det med kærester!” Sagde han med en selvsikker stemme, som han havde brugt meget, første gang de mødtes.

Dog var det tydeligt at han havde lidt svært ved at holde den lige nu. Hans krop føltes underligt og varmen var tydelig på ham, plus et lille andet sted, som var ret glad.

Han så lidt på Joshua da han kom tættere på, han hørte hvad han sagde, og å overrasket på ham. Det havde gjort ham glad? Han betragtede Joshua som han rejste sig, og skulle lige til at sige at han skulle passe på, da han godt vidste at Joshua stadig var syg. Han gjorde plads til at Joshua kunne stille sig mellem hans ben, og lagde roligt sine hænder mod hans baglår.
Han så op på ham, og lyttede til hvad han sagde.

Han spærrede øjnene overrasket op, da han hørte hvad der blev sagt. Så Joshua ville gerne være Sebastians kæreste. Han kunne slet ikke undgå at smile! Slet ikke. Han trak Joshua lidt tættere på sig, med et smil. ”der var ikke noget der kunne gøre mig gladere” sagde han med en mild stemme. Han lagde en hånd mod Joshuas kind, og trak ham lidt ned mod sig og kyssede ham. Egentlig burde han nok ikke, da Joshua jo var syg, men han kunne ikke lade vær!

Han så på ham da han brød kysset ”i seng med dig.. du skal nødig blive mere syg” sagde han med en blid men stadig bestemt stemme. Joshua skulle gerne blive hurtigt rask og ikke mere syg.

Han spandt svagt som en lille kat da Sebastian kyssede ham og lagde hans arme tættere ind omkring hans nakke imens han smilte glad. Årh hvor havde han endelig savnet de dejlige kys! Han svang hans hale rundt omme bagved og smilte glad til ham imens han rystede lidt på hans hoved.

”Min krop gør ondt af at ligge så meget ned.. Jeg vil gerne være lidt oppe.. Må jeg ikke nok?” Spurgte han og kiggede på Sebastian med de store, varme og blide øjne. Han ville gerne bevæge sig lidt rundt og hørte også svagt hvordan det rumlede udenfor, da det begyndte at regne.

”Du kan bære rundt på mig!” Grinte Joshua og kravlede op i sengen, hvor han satte sig bagved Sebastian, lagde hans arme rundt om hans hals og benene omkring hans hofter, så han kunne hænge der lidt. Joshua grinte lidt og kyssede Sebastians nakke lidt imens han håbede på at Sebastian ville lade ham.

Sebastian så på Joshua da han sagde at det gjorde ondt i hans krop af at ligge ned. Han så på ham da han spurgte om han ikke nok måtte. Han så på ham med et lidt opgivende smil og rystede på hovedet. Han kunne jo ikke sige nej til den knægt.

Da Joshua klatrede op og satte sig bag ham og sagde at Sebastian bare kunne bære ham rundt, grinte han lidt. ”Okay, men tag i det mindste din dyne med” sagde han så. Da Joshua havde taget sin dyne, rejste Sebastian sig med Joshua på ryggen, og gik ind mod stuen ”hvad vil du så?” spurgte han med et grin.

Han kunne faktisk godt lide at de var sådan her!
Det var det han elskede ved Joshua, de kunne være lidt pjattede og barnlige sammen.

Sebastian var virkelig sød og Joshua nød at hænge der på hans ryg med dynen omkring sig. Han lå på hans ryg og puttede lidt imens han overvejede hvad de skulle lave. Hmm.. Der var mange ting han kunne finde på at lave med ham, dog rumlede hans mave lidt og Joshua grinte svagt. Okay, han blev hurtig sulten lige for tiden.

”Hmm.. Altså nu hvor du har mig hængende her, så kunne du få ordnet en masse ting.” Smilte Joshua og kyssede ham i nakken. Han lagde hovedet ned på hans skulder og hørte hvordan Sebastians hjerte bankede blidt, hans varme holdte ham i en god favn og generelt at mærke hans krop på denne måde var virkelig vidunderlig.

Dog bankede det voldsomt på døren, hvor det var tydeligt at en person næsten var klar til at brase ind.

”Du må heller se hvem det er.” Sagde Joshua og kravlede forsigtigt ned af hans ryg. Derefter smed han sig i sofaen og kiggede ud efter Sebastian, lyttede med hans super gode ører og puttede sig inde i en dejlige dyne.

Sebastian kunne ikke helt lade vær med at grine over Joshua. Det har havde han nok aldrig gjort med andre end Joshua, men der imod, så føltes det var så naturligt. Det var så afslappet og rart, og det var virkelig noget af det han var vild med.

Han hørte hvordan Joshuas mave rumlede igen, og grinte lidt ”der er mere suppe, vil du have mere?” spurgte han og gik mod køkkenet. Dog var der nogle der bankede på døren. Han så undrende mod døren, og lod Joshua kravle ned. Hvem kunne det være på denne tid, og i dette vejr?

Han gik ud til døren og åbnede, og blev mødt af en plask våd pige der næsten kastede sig om halsen på ham ”åh Seb jeg troede ikke du var hjemme! Gudskelov!” udbrød hun. Sebastian blev yderst overrasket over hvad der skete ”Anika.. hvad laver du her?” spurgte han forvirret ”du er jo plask våd, hvor længe har du været ude i den regn?” spurgte han, og prøvede på at vikle sig ud af hendes arme.

”jeg er gået her over, jeg har tænkt på dig hele natten Seb!” kom der nærmest dramatisk fra hende. Det var tydeligt at høre en snært af fuldskab i hendes stemme.
Sebastian kunne ikke blot høre det men også lugte det. ”du er jo fuld Anika!...” Han sukkede opgivende ”Kom ind og bliv tørret, mens jeg ringer efter en taxa” brummede han små irriteret.

Han nåede ikke engang at gå 2 skridt før han blev revet tilbage i et kram ”Nej Seb du må ikke sende mig væk! Jeg har tænkt på dig lige siden den nat..!”
”der skete jo ikke noget” udbrød han opgivende. Men før han kunne nå at sige mere, blev hans læber indfanget i et sultent kys.

Joshua havde listet ud og kigget lidt i skjul, så de begge to ikke ville se ham, dog brød han sig hurtigt ikke om situationen, han bed sig hårdt i underlæben og så pludselig kysset, hvilket fik ham til at gispe. Tårerne dukkede hurtigt op i hans feber blanke øjne og Joshua gav slip på dynen, han løb forsigtigt igennem stuen, vidste at ingen af dem ville høre det. Han stormede ind i soveværelset, hulkede voldsomt, smed cardiganen og greb en stor hættetrøje som var Sebastians han fik den på, fik bunden hans vinger og halen ned i bukserne, fik det hele gemt og trak hætten over hans hoved med hornen. Derefter løb han over til vinduet, i soveværelset, åbnede den og sprang ud.

Han løb igennem haven, ud på gaden og stormede afsted imod byen, hvor han hurtigt blev gennemblødt. Joshua hev hæst efter vejret og mærkede hvor utrolig kold hans krop hurtigt blev.

Efter meget lang tid, fik han kæmpet sig ind i en gyde. Han ville tage hen til hans egen lejlighed, men var faret vild på vejen da hans hoved var helt omtåget. Han væltede ind i gyden, hvor han faldt sammen imod en bunke af store sorte sække.
Der lå han og kiggede op i himlen, mærkede hvordan hans krop rystede. Han krøb sammen og begyndte at græde. Hvordan kunne Sebastian være det bekendt? Han havde en anden! Og de havde tydeligt haft sex!

Sebastian fik endelig vristet sig fri fra Anika. ”Anika hør!... jeg er ked af det, men jeg er ikke interesseret!.. jeg har en anden.. en kæreste!” sagde han bestemt til hende. Anika så vred ud, og skubbede ham til side ”er hun her nu?... hvem er det? en jeg kender?” udbrød hun, og trampede ind gennem stuen, og så sig om.

Sebastian fulgte efter, ”faktisk…. Så.. er det en ham og ikke en hun” sagde han til hende og fulgte efter. Anika så chorkeret på ham ”En fyr?!... Men hvor er han så?” sagde han og lagde armene over kros.
Sebastian så sig om i stuen, det var mærkeligt at Joshua ikke bare var der. Han gik mod soveværelset, men fandt ham ikke, kun hans cardigan. Hmm måske tog han et bad.. Han gik mod badeværelset, og Anika fulgte efter ”indrøm det nu bare Seb.. der er ikke nogle”

Sebastian åbnede døren til badeværelset, og begynde virkelig at blive nervøs ”Joshua?.... Joshua!?... Skat?” han for hele huset rundt for at finde ham, med en alt for irraterende tøs i røven der hele tide talte om at der jo ikke var nogle. Og pludselig var der noget der opfangede Sebs opmærksomhed. Vinduet i soveværelset var åbent. Hvad?... var han stukket af? Hvorfor…. På grund af Anika?

Han lukkede hurtigt vinduet ”shit!” mumlede han for sig selv og styrteden mod døren, han fik sko på, og løb ud af døren og ud i regnen. Han så sig om, men kunne ikke se Joshua nogle steder. Han satte i løb op ad gaden, og så sig om ”Joshua?!” kalde han imens, og mange måtte tro han var vanvittig, men han var ligeglad. Han var nød til at finde Joshua. Han var stadig alt for syg, og oven i det ville han ikke kunne skifte form

Joshua havde lagt i den store bunke i lang tid, han hev hæst efter vejret og hele hans krop frøs, selvom han var helt gennemblødt af både regn og sved. Han hørte dog en bekendt stemme og knurrede voldsomt. Rejste sig op og stormede ud, han bragede lige ind i Sebastian og faldt bagover, hvor han peb svagt da han landede på jorden. Dog før Sebastian overhovedet kunne reagere, rejste han sig op igen og slog han svagt i brystkassen.

”HVOR KUNNE DU!! HVORDAN KUNNE DU OVERHOVEDET GØRE SÅDAN NOGET!!” Skreg han vredt og slog ham hårdere i brystkassen, dog rystede han så meget at han virkelig ikke havde kræfter til det.

”Jeg troede jeg var noget specielt.. Men du har åbenbart andre også?! Hvad fanden bilder du dig ind!!!” Råbte han og det var tydeligt at hans vinger og hale var ved at bryde fri af tøjet, samt hætten var faldet ned.

Mange på gaden pegede og kiggede meget forbavset over på dem, men Joshua lod ikke til at bemærke det.

Sebastian løb rund og ledte efter Joshua. Han var virkelig forvirret. Hvorfor var Joshua stukket af? Havde han set kysset? Men havde han så ikke set at han havde skubbet hende væk?
Alle disse tanke kørte rundt i hans hoved, og han vidste slet ikke hvad han skulle gøre af sig selv. Desuden, så vidste han at Joshua var i sin dæmon form, men ikke om han havde skjulte det eller ej.
Før han vidste af det mærkede han et hårdt bump fra siden, og så ned på jorden hvor Joshua sad. Han var lige ved at danne et smil, og sige noget da han hørte hvad Joshua råbte, og mærkede slagende med sin brystkasse. Han så meget forvirret ud. Hvad talte han om? Hvor kunne han gøre hvad? Var det virkelig kysset?

Dog så han meget chorkeret ud da han hørte det næste Joshua sagde. Han kneb øjne sammen, og så bestemt ikke glad ud. Han grab Joshuas hænder, og kyssede ham lidt bestemt. Hvorefter han trak sig væk og så på ham.
”Og hvad bilder du dig ind?... At antage at jeg har andre end dig!.. Uden så meget som at lytte til hvad jeg har at sige?..” kom det skabt og bestemt fra ham. Han slap Joshuas hænder.
”Hun er en jeg engang for længe siden har kysset med til en fest… og nu er hun besat af at være sammen med mig!... jeg er ked af det med kysset, men havde du ventet et øjeblik med at spille drama Queen og stikke af, så havde du også opdaget at jeg skubbede hende væk, og bad hende gå!” Han lød bestemt ikke glad, og det var han heller ikke.. Han var vred. Vred over at Joshua ikke engang stolede på ham, at han satte sig selv i fare, og at generelt det hele.

Han kørte frustreret hånden gennem håret, og sukkede irrateret. ”jeg har ikke nogle andre okay?... Og ja du er speciel.. men du er ikke den eneste jeg har været sammen med? Hvad havde du regnet med efter mere end 350 år på jorden?.... Jeg er vel heller ikke den eneste du noglesinde har været sammen med? Og du er model, du har vel også en masse der ville gøre alt for at komme i seng med dig?” brummede han surt.

Joshua gispede lidt og mærkede kysset imod hans læber hvilket fik ham til at stoppe og varmen var vidunderlig, han blev næsten helt blød i hans knæ og var lige ved at vælte, da han brød kysset.

Skyldfølelsen blev tydelig i hans ansigt og han mærkede skammen sprede sig overalt i ham, da han hørte hvad Sebastian sagde. Han blev så nemt jaloux og det var virkelig et problem for Joshua. Han kiggede lidt ned og hestehalen som han hår var i var ved at glide ud, han trak de våde ærmer ned over hans rystende hænder.

”Det er der.. Men..” Mumlede han lidt og mærkede de mange tårer som løb ned over hans kinder.

”Jeg har aldrig.. Men en anden.. Jo røre lidt.. Men aldrig.. Sådan.. Helt..” Hviskede han lidt og snøftede imens han tog nogle skridt bagud og gik ind i en væg. Han stod der lidt og prøvede at tørre de mange regndråber og tårer væk fra hans kinder.

”Du er den eneste som jeg er gået så langt med..” Hviskede han svagt igennem regnen. Det var jo først med Sebastian at han endelig havde mærket at han godt kunne lide at en anden tog styringen. Joshua virkede altid så selvglad og fuld af kontrol overfor andre, men det var blot en facade som hans job krævede. Sådan var han virkelig ikke.

Ma kunne tydeligt se skyldfølelsen i Joshuas ansigt, og det gjorde ikke just Sebastians følelse bedre. Han var jo ikke som sådan vred på Joshua, men han var skuffet og ked af at Joshua havde tænkt sådan om Sebastian. Han så godt det mange tåre, og det nev i hjertet.
Han så på ham da han bakkede, og ramte muren, han kløede sig i nakken, og så lidt ned. Det havde ikke været i orden at han var blevet så sur.. Men han var virkelig blevet såret.

Han hørte det sidste Joshua sagde, og så en smule overrasket over på ham. Han sukkede lidt og gik hen til ham. ”undskyld… det var ikke min mening hverken at råbe eller være grov..” sagde han så, og lagde sine hænder mod Joshua overarme, og holde ham lidt. ”Jeg…. Jeg blev bare virkelig ked af det da jeg fandt ud af at det var sådan du tænkte om mig…” sagde han og slap så Joshua.

”Måske var det meget godt vi ikke ende med at gå hele vejen i går… på den måde er det nok nemmere for os begge at komme os over det” sagde han og trådte væk fra Joshua. ”Jeg er ked af at du har sådan nogle tanker om mig… og jeg forstå godt hvis du ikke føler du kan stole på mig… og jeg forstå også godt hvis du hellere vil slutte det her.. Men jeg er nød til at sige,.. at der ikke er nogle andre.. kun dig” sagde han så, og så ned.

Joshua så forskrækket op på Sebastian da han hørte hvad han sagde og han rystede hurtigt på hovedet imens han næsten gik helt i panik.

”NEJ! Jeg vil ikke slutte.. Undskyld, det var virkelig forkert af mig.. Jeg skulle være blevet og snakket med dig.. Men jeg.. Jeg har nok bare været omkring nogle forkerte mennesker engang.. Men jeg vil virkelig gerne blive og.. Og jeg vil bare så gerne være din kæreste!” Sagde han og gik hurtigt over til Sebastian hvor han hurtigt lagde hans kolde arme omkring hans brystkasse og puttede sig ind til ham.

Joshua rystede voldsomt og kunne mærke at han virkelig ikke havde så mange kræfter, men lige nu fokuserede han bare. Han ville gøre noget godt for Sebastian og svagt lyste nogle af hans skæl op, da han brugte alle hans kræfter bare for at gøre noget sødt for Sebastian.

Regnen omkring dem stoppede med at ramme dem begge, som om en lille paraply var blevet åbnet over dem, dog var det Joshua som brugte alt hans energi på at manipulere dem væk og ikke ramme dem.

”Jeg holder virkelig af dig Sebastian, jeg er virkelig forelsket i dig og vil ikke have at nogen anden får dig..” Hviskede han svagt og nussede hans ansigt ind imod hans brystkasse.

Han så på Joshua da han rystede på hovedet, og hørte hvad han sagde. Han var glad for det der blev sagt, men noget i ham var bare i tvivl, når Joshua havde tænkt sådan om ham hvorfor skulle han så ikke ende med at gøre det igen?

Han mærkede dog hvordan Joshua krammede sig ind til ham. Han stod lidt, sukkede, men lagde så armene lidt om Joshua. Joshua var virkelig kold. Og han rystede jo. Men ville han overhoved tage med Sebastian hjem igen?
Han bemærkede hvordan regnen pludselig ikke ramte dem mere, og han så lidt op, dette kunne kun være Joshuas værk. Han ned på ham, hørte hvad han sagde, og sukkede en smule

”Joshua.. hold op med at brug din evne.. du ender med at bruge alle dine kræfter” sagde han, og lagde armene lidt mere om Joshua. ”Du er is kold og ryster… lad os få dig hjem i seng” sagde han så.
Han vidste ikke hvad han skulle svare på rasten.. Han holde selv ufattelig meget af Joshua, og han var helt klart forelsket. Men.. han havde en underlig følelse i maven. Ting som disse ville ske, særligt når man levede så længe som dem. Men skulle Sebastian blive bange for at Joshua stak af hver gang der var nogle der anmassende?

Han lagde en arm om Joshua og begynde at gå. ”kom… ad os komme tilbage” sagde han roligt

Joshua rystede lidt på hovedet og kæmpede imod Sebastian lidt. Han ville ikke have at Sebastian var sur mere og han ville ikke have ham til at tvivle. Han gav dog lidt op og fulgte med ham, krammede sig ind til ham imens de gik og lod nu mærke til hvor mange som endelig kiggede på ham, pegede fingre og endda et par stykker og grinte. Han peb svagt og gemte sig mere indtil Sebastian imens de gik afsted.

”Det var virkelig forkert af mig.. Undskyld.. Jeg blev bare bekymret og.. Er van til at stikke af og gemme mig..” Hviskede han svagt og puttede sig mere ind til Sebastian. Han rystede virkelig voldsomt og var ved at vælte flere gange, falde og snuble da han jo kun var i de tykke sokker.

”Sebby.. Ikke gå så hurtigt..” Mumlede han og hostede lidt imens de gik.

Et kæmpe lyn slog hen over himlen og regnen tog til. Han rystede mere og snøftede lidt imens de gik, totalt knust og trist over at han havde såret super søde Sebastian så meget. Han holdte sig tæt indtil ham og så hvordan den samme tøs stadig stod i Sebastians dør. Joshua stoppede op og kiggede op på Sebastian.

”Hun kan ikke se mig sådan her..” hviskede han og trak hætten mere ned over hans ansigt, da han gemte sig lidt omme bagved Sebastian.