What the Hell am i doing here!?... -Caedmon XXX

T: 00:45
S: Rigmands kvarteret
V: Tørt, og noglelunde lunt efter årstiden

Egentlig var det her startet ud som en god aften. Denne ene gang om året på hans kammarats fødselsdag, blev han altid SLÆBT med i byen. Og ja okay, den ene gang om året kunne vel være meget hyggelig. Og denne aften ar nu også temmelig hyggelig.
Men som alle andre byture med hans venner, stak det… ret hurtigt af….
Så efter kun få timer  byen, var hans venner spredt ud over hele diskoteket. Han sad selv i baren, og drak sin øl. Men ingen længe var han nød til at gå ud og få noget luft, og en smule ro i hovedet. Han var ikke så god til alt det voldsomme musik. Han var ret anderledes end mange af hans jævnaldrende.  
Lucas kunne nemlig bedre lide sådan noget som klassisk, eller i hvertfald mere rolig musik.
Lucas var kommet udenfor og stod og slappede lidt af, da en fyr kom over til ham
”Hey makker!.. min ven har det virkelig dårlig, kan du ikke hjælpe mig med at få ham ind?” Spurgte han med en ret panisk stemme.
Lucas der altid var klar på at hjælpe andre gik med det samme med fyren for at hjælpe.
Men da han kom til den gyde hvor denne dårlige mand skulle være, var der ingen. I stedet mærkede han et hårdt sag i baghovedet. Og det hele blev sort.
De 2 mænd bag ham hurtigt væk uden nogle opdagede det.
Disse 2 mænd var slavehandlere, eller… arbejdede i hvert fald for en. Og ofte var det denne måde de fik fat på dem. De fandt unge mennesker, lokkede dem hen et sted hvor de var alene. Slog dem ned, eller gav dem drugs, og så bortførte de dem
Lucas blev transporteret i en varevogn, ud til et finere kvarter.
Der blev banket på en dør i kvarteret. Slavehandleren skylde denne mand penge. Og de var blevet enige om at hvis slavehandleren kunne skaffe en ung mand, kunne de slå en streg over gælden.
Og den uheldige havde nu været Lucas.

Da der blev åbnet stod Handleren uden for. ”godaften hr. Fournier… jeg har deres bestilling med” sagde han og slog ud med hånden som en gestus mod varevognen.  Lucas var blevet afklædt så han kun havde bukser på. Han lå bevidstløs på et tæppe i varevognen. Han var bagbundet og havde bind for øjnene i det tilfælde at han skulle vågne. Han måtte jo ikke vide hvor han var.

Caedmon var denne aften hjemme for en gang skyld, han havde kort forinden været på jagt efter mad, og sad nu på sin sofa med en slap mandekrop liggende ved hans side, imens han sugede det sidste liv ud af den stakkels fyr. Han smilede koldt som han løftede hoved, og lod en finger stryge over den døde mands krop, før han uden tøven afklædte dem begge. End mand var en mand, og når man var trængende, var et hul et hul, selvom det var dødt nu kunne det stadig udnyttes, og var bytte jo også fuldt udnyttet og ikke helt spildt.
Han tog sig god tid til det, nød det så meget som overhoved muligt, og lod sig rive med, helt indtil han nåde sit klimax, og iførte sig sit dyre pæne sorte tøj igen.
Fyren løftede han roligt op, og bar med ned i kælderen hvor en ovn var skjult, bag en hemmelig dør, her smed han liget ind i flammerne og lukke døren efter sig.

Caedmon var ved at være en fuldvoksen vampyr, han havde efterhånden boet i Terre 5 års tid, og havde påtaget sig et job i politik, selvom han ikke gik så meget op i det, men var mere ude på at få samlet informertioner til senere brug. Han drømte om at få mere magt, at blive frygte som han havde været i et par andre lande, men nu måtte tiden vise hvad den ville bringe ham. Han havde fået bygget sig en flot stor Villa, begyndt at få kontakter rundt omkring i byen, og der var allerede folk der skyldte ham tjenester, hvilket passede ham fint.
Medierne havde endnu ikke opdaget at han var homoseksuel, og det var helt klart et plus, han snakke aldrig om sit privatliv. Hans hjem var fyldt med dyr kunst, derudover havde han et helt værelse fyldt med værdifulde våben, som han samlede meget på, og brugte en hel del penge på.

Han havde nettop lige taget et bad, og fået skifte tøj, da der blev banket på hans hoveddør. Hvorefter han smilede koldt og lod døren åbne imens han kigge ud, " dejligt, jeg tager ham med det samme" sagde han uden tøven, før han bevægede sig hen til varevogen og slog dørene op, for at betragte den unge mand. Han så ikke værst ud, det skulle nok blive sjovt.
Derefter løftede han ham op, og bar ham med indenfor i huset.

2 timer senere...

Den unge mand lå nu bundet fast til en dobbeltseng, i et mørkt værelse hvor kun et par svage lamper lyste, Caedmon sad på sengekanten, med blikket hvilende imod ham, og vente blot på at han snart ville vågne. Den unge man ville blive hans nu, og han glæde sig allerede til at lege lidt, han betragtede den flotte krop imens han bare vente på at manden ville vågne igen efter den omgang.

Hvor var det dog typisk at disse ting netop skulle ske en ENE gang han var ude!

Efter nogle timer begynde han at røre på sig. Han brummede lidt ømt. Hans baghoved dunkede og gjorde stadig virkelig ondt. Han havde helt sikkert en bule! Han ville tag sig til hovedet, men der var noget der holde fast i hans armen. Han vende grokket hovedet, og prøvede på at få øjne. Det hele var lige lidt udkant da han var rart svimmel. Men han ende dog med at fokusere, og da han opdagede rebende om sine håndled, blev han noget chorkert "hva i?.." mumlede han og begynde så og hive lidt i sine arme, selvom det ikke nyttede noget. Og pludselig lagde han mærke til at han ikke var alene. Han vende hovedet og så meget forskrækket på manden der sad på sengekanten.
Han krøb sig så meget sammen han kunne, meget forskrækket og tydeligt forvirret.
"Hv.. hvor er jeg?" Spurgte han og så sig om, mens han stadig prøvede at få sine hænder og fødder fri.
"Hvem er du?" Spurgte han stadig meget forvirret og tydeligt nervøs.
"Hvis det her.. er en joke så.. så er den ikke sjov!! Okay!!" Sagde han med noget der skulle lyde som en bestemt og hård stemmen, men slet ikke kom ud sådan

Det var ikke fordi han havde brug for en slave, men nu hvor han fik en ganske frit, kunne man jo ikke bare sige nej? eller en slavehandler havde skyld ham for mange penge, men kunne ikke betale tilbage og de havde lavet aftale om at han måtte få en af mandens slaver, og hvis ikke dette skete, ville manden simpelthen blive henrette for han havde været en af de lavtstående racer! Men det var vel praktisk med en slave? ærligtalt anede han ikke hvad han skulle stille op med en, men det kunne man vel finde ud af?
Han betragtede den unge mand, med en tænksom mine, i det ellers kolde ansigt. Caedmon var høj mand, hans krop var spinkel, men det skulle ikke snyde, derudover var hans hud lys, øjne kolde som is med en mystisk undertone dybt inde. Håret langt og blond, fuldkommen glat og hang pænt ned over hans skuldre, han så udentvivl yngre ud end han var, derudover kunne man godt fornemme at han var en farlig mand.

Knægten rørte på sig, begyndte at opdage at han rent faktisk var fanget, og der varede ikke længe før han fik øje på den ældre vampyr, vis kolde blik hvilede på ham.
Hans læber brød ud i et smil, et smil der ikke var til at læse, andet end at det, nok ikke var et godt tegn? " hvor du er? det er ligemeget min kære dreng" starte han ud, med en vislende fra ham i en tone, der var kold som is og faretruende. Imens han rejste sig op, for at læne sig over ham, og lægge en finger mod hans bare brystkasse " du er min nu knægt, jeg er din mester, og jeg forventer kun du kalder mig Sir og intet andet" sagde han mere roligt " mit navn, må du gøre dig fortjent til at finde ud af, men tilgengæld beordre jeg dig til at fortælle dit" slutte han imens han greb fat i fyrens kæbe, for at møde hans blik.
For at nærstudere ham fuld ud " hvor kommer du fra, hvad er dit job og hvilke evner har du?"spurgte han, imens han tang ham til at se på ham, ved at stramme om hans kæbe.

Lucas så meget nervøst og undrende på manden da han valgte at sige at det var lige meget hvor han var. Han så sig forvirret rundt og prøvede virkelig at komme fri. Han så dog skræmt på manden da han lænede sig ind over Lucas og valgte at lægge en finger mod hans bryst. Han så corkeret og meget nervøst på manden da han valgte at sige at Lucas nu var hans. "Hvad?" Stammede han blot.
Han så corkeret på manden mens han talte, og mærkede gravet i sin kæbe. Han prøvede først at vende hovedet k, men kunne ikke komme til det, da manden var virkelig stærk. Han så på ham, og vred sig lidt. "Helt ærligt! Det her er ikke sjovt!.. DROP DET!" Knurrede han.
Dog begynde det så småt at gå op for Lucas at det her vidst ikke var en Joke.
"Lad mig så gå!.. din psykopat! Hvad fanden har du gang i!" Sagde han vredt. Dog stadig med en stor nervøst.
Hvad var det der foregik? Han havde da ikke i sindet at leve sammen med ham her! Og slet ikke at kalde ham Sir! Der var desuden ingen der ejede ham.

Den unge mand virkede ikke så stærk fysik, men hvad kunne man forvente, han var menneske udentvivl, for han dufte skønt. Caedmon fik en trang til at bide ham, og drikke til der ikke var mere tilbage, men det ville ikke være sjovt? han kunne ikke bare dræbe denne mand, han måtte finde en bedre løsning, men de havde dog også god tid.
"jeg ejer dig knægt, du er blevet givet i gave" sagde han koldt, imens han lod grebet løsne sig og asstattes af en syngende lussing, der gav et svagt omrids af hans kolde hånd imod den unge mands kind.
Han lo let, et tør latter før han tav og hævede et bryn tænkene, imens han let ryste på hoved ad ham " jeg bad dig svare på enkle spørgsmål, så kom igang med at besvare dem" sagde han nu fartruende, imens han blotte sine tænder advarende og hvæsse dybt ad ham " u lydighed vil blive straffet, og lydighed vil blive belønnet "sagde hans som om det var ganske normalt, imens han så meget nøje på ham.
Uhh hvorfor skulle han dufte så godt? han slikke sig let om munden uden at tænke over det, imens hans kolde blik forblev på manden " jo hurtigere du blive lydig overfor mig, jo hurtigere kommer du hjem igen, men først må du lære at følge mine ordre, og det er op til dig om det skal være med eller uden smerte" sagde han, igen som om det var naturligt.
Han fik helt lyst til at røre ham, han var trods alt til mænd, dog ville han ikke starte ud med at gøre den slags, ikke første dag.
Langsom tog han sit tøj af, for tilsidst kun at vise sin krop i boxershorts, hans krop var høj men spinkel og bleg, dog kunne gamle dybe ar skimtes rundt omkring på hans krop. Han lagde sig derefter ved siden af fyren dog var der en stykke imellem dem, før han let trak dynen over sig, og vendte sig mod ham for at kigge mod ham " men besvar mig, og derefter få noget søvn" sagde han let--

Lucas så meget chorkert på ham da han sagde at han var blevet givet i gave. Og han skulle lige til at sige noget det er højt klask lød, og han mærkede en svigende og virkelig ubehagelig smerte i kinden efter den syngende lussing der lige var blevet ham givet!
Han så nu pludselig langt mere skræmt ud.
Da der blev sagt at han ville blive streffet hvis han var ulydig, bed han sig i læben.
Han så stadig skræmt på manden foran sig. Okay.. måske skulle han bare fortælle det. Men før han nåede noget, så han hvordan manden begynde at klæde sig af. WHAT THE FUCK! Hvad havde den fyr gang i??
Han fulgte manden med øjnene og blev lidt nervøs da manden lagde sig i sengen ved siden af ham. Men da han sagde at Lucas kunne få søvn når han havde bevaret spørgsmålet. Han så lidt. "Uhm... Ngh.. mit.. mit navn.." han så lidt mod manden "mit navn e..er Lucas.. j..jeg kommer fra Terre.. uhm.. jeg.. jeg arbejder.. som.. um.. som Webdesigner" forklarede han mens hans blik virkelig prøvede at finde en udvej herfra.
"Uhm.. og.. uhm.. jeg.. jeg er et menneske... S..så jeg har.. ingen evner" forklarede han.
Han vidste godt at der fandtes andre væsner og at de kunne nemt forskellige ting. Så det skræmte ham en del at manden her var en vampyr.
Han så på ham "uhm... Har.. har du tænkt dig at dræbe mig?" Ende han med at spørge. Og hvorfor han havde gjordt det, vidste han ikke. For han var ikke sikker på han ville gøre svaret...

Der var en god grund til Caedmon var blevet en smule sindsyg, hans skaber havde fanget ham og torturede ham igennem et helt år, før han blev forvandlet til vampyr, og han derefter stak af så hurtig som muligt. Han havde haft svært ved at få kontrol over sin sult, havde udryddet en menneske landsby af ren sult og mangel på kontrol, og havde lært det hele på den hårde måde, så det var klart han havde nogle syge tendenser, det lå jo til hans natur.
Han betragtede mandens skræmte ansigt, især efter lussingen, som ramte plet lige hvor den skulle, men han kunne jo ligeså godt lære at adlyde for ellers ville han blive straffet. Det var jo sådan Caedmon havde haft det, den gang han blev holdt fanget, så det lå dybt i ham, og nu kunne han jo videre give det. Dog var han ikke sikker på at denne mand ville overlever, at være sammen med ham. ¨
Han klæde sig næsten helt af, var ligeglad med om fyren, så hans mange dybe ar og hans blege men flotte overkrop, selv lod han blikket vandre ned ad fyren " Lucas min kære dreng, du trænger til at få selvtillid" sagde han og blinke let til ham, før han trak dynen over sig og lod sig vende rundt imod ham.
Knægtens ord fik ham til at le koldt, før han smile bredt og blotte sine skarpe tænder " hvis jeg ville dræbe dig knægt, så havde jeg gjort det allerede " svarede han og lod en finger glide ned ad fyrens kæbe med neglen " nej. Men du vil måske ønske det var sket, men ikke mere om det nu, det er tid til søvn, solen bryder frem og jeg er træt" sagde han, før han uden tøven lukke øjne.
Caedmon havde bundet ham godt, så fyren ville ikke slippe fri, og med lukke øjne lod hans sin evne komme frem, og den ville med det samme berolige den unge mand, og sende ham til drømmeland.
Selv da han havde sikre sig fyren sov, lod han sig selv falde til ro, og lod søvnen tømme hans sind for tanker, og fylde den med fred.

Lucas var skræmt. Hvem ville ikke være det?! Hvem ville ikke være virkelig nervøs og ude af den når de vågnede halvnøgen, bundet til en seng, med en fremmed mand, der ovenikøbet​ viste sig at være en vampyr??.
Han hørte hvad manden sagde med at han manglede selvtillid. en klump blev slugt. Manden her havde faktisk ret. Det var jo ikke fordi han var total akavet sammen med andre. Men han havde det bedre med at sidde der hjemme og arbejde.
Og selvtillid.. det var kun på få punkter han havde sådan noget. På trods af at han var typen der sad meget ved computeren, så var han hverken kvapset eller alt for ranglet. Han var faktisk trænet. Han gik ret meget op i sin træning på trods af at han plot var en Webdesigner.
Fingeren med sin kæbe, fik ham til at Vig lidt med hovedt og prøve at komme væk, men uden held. Da manden lukkede sine øjne så han sig om, ledte efter en måde at komme fri.
Men underligt nok... Begynde han pludselig at slappe af. Som om noget inden i ham sagde at det nok skulle gå det hele.
Langsomt begynde søvnen at glide over ham. Og inden længe faldt han i søvn, trods den akavede og ubehagelige stilling.

Lucas sov tungt hele dagen. Det gog han havde født i hovedet havde taget meget på hans kræfter. Så han sov meget til tungt på trods af den manglende komfort.

Caedmon lod knægten falde i søvn, selv ræve sov han og åbnede øjnene ligesåsnart fyrens åndedræt var blevet tungere. Han satte sig roligt op, og betragtede den unge mand, med et indgående blik imens han tænkte over det hele. Måske han skulle prøve at give fyren selvtillid? lære ham at tro på sig selv? måske endda forvandle ham på et tidspunkt, men det måtte dog vente, for først skulle han lære at adlyde uden tøven!
Han var enlig lidt på bar bund med dette, men det skulle nok løse sig, og hvis det nu ikke gik kunne han jo altid bare dræbe ham på stedet ?
Roligt lod han en finger stryge over den unge mands ansigt, før han smilede lumsk idet han lænede sig mere ind over ham for at finde et godt sted ved hans, og da han spotte det blotte han tænderne for så at bryde igennem fyrens hud, imens han lagde sig over ham, og pressede sig ned mod ham.
Blodet løb, og han nød hver en dråbe, imens hans blik betragtede ham nøje for at sikker sig han ikke bare tømte ham på stedet. Han stoppe efter kort tid, og løfte hoved imens han kigge ned på ham, og slikke en bloddråbe væk fra læben, imens han begyndte at kravle væk fra ham igen, for så at give sig til at binde ham fri fra sengen, dog holdt han selv fast på rebet, for han ikke helt kunne stikke af.

Lucas sov tungt. Både slaget i hovedet, alkoholen fra tidligere på natten og så denne pludselige følelse af afslapning og ro fik ham til at sove meget tungere. Havde det været under andre omstændigheder, havde han ikke lukket er øje, men underligt nok havde han fået denne dejlige rolige fornemmelse i hans krop, hvilket gav bare gjorde at han sov som en sten. Han mærkede ikke engang berøringere fra manden ved hans side.

Han kom dog med et en lidt utilfreds lyd da han blev bidt. Ikke at han vågnede. Men han rykkede på sig. Normalt ville han være gået i panik. Men nu.. opdagede han det ikke engang. Er suk undslap hans læber. Måske var det fordi han sov, at hans krop reagerede på nærkontakten der var mellem dem lige nu. Men sov, gjorde han.
End ikke det faktum at hans hænder blev løsnet, opfangede han. Søvnen havde virkelig overtaget hans krop.

Men da han nye herre valgte at fjerne sig fra ham, var der en eller anden rafleks der gjorde at han trillede om på siden mod ham, og nu lå tætteste ved manden. Dette ville han aldrig have gjordt i vågen tilstand. Slet ikke.

Knægten var helt væk i sin søvn, det var ret kært på en måde? han så fredfyldt ud som han lå der og sov tungt. Det overraskede ham lidt at han ikke vågnede under biddet, han stønne kun svagt ? men det var fint nok, han kunne godt fornemme fyres krop reagere, en let bule mærkede han mod sin krop, dog tog han sig ikke ad det nu.
Hans trang for i dag var blevet tilfredsstille, ved den afdøde mand der nu kun var aske.
Roligt kravlede han ad ham, og lønsenede ham, men han nåde ikke rigtig mere før han mærke fyren komme tæt på, stadig i søvne.

Caedmon rykke let på sig, så han selv lå godt, og lod fyrens hovede hvile ind mod hans kolde brystkasse, imens han selv lod sit hoved placere sig over mandens for så at lukke øjne selv.
Let lod han en hånd stryge ham på ryggen, imens han selv nu lod sig falde til ro, og lod søvnene overtage ham, så han kunne lade sin energi op.
For det var spændende at se, hvordan dagen blev sammen med hans slave? han måtte ihvertfald lære mere omkring ham.

Han ende med at lægge sig til rette der med hovedet mod Caedmons bryst. Og den nussen der kom efterfølgende fik ham bare til at rykke lidt på sig og lægge sig bedre til rette.

Næste aften da solen lige var gået ned, begynde Lucas at røre på sig. Han strakte sig lidt. Dog mærkede han noget underligt. Han bemærkede at der var en anden i sengen. Han åbnede øjnene og så op. Fuck!! Hvem Helved var det? Han satte sig hurtigt op da det hele gik op for ham. Slaget i baghovedet. Vågne op i en fremmed mands seng. Få en lussing, og være bundet i en seng.
Han rejste sig, og ville springe ud af sengen. Men hans hænder var stadig bundet så det eneste der skete var at han faldt på røv og albuer ned af sengen med den ene arm oppe i sengen. Han ømmede sig og tog sig til sit haleben som han lige have sat sig på. "Arh" brummede han ømt.

Caedmon sov godt, udentvivl sov han faktisk rigtig godt, nok fordi han ikke lå alene for en gang skyld. Han nusse ham indtil, han var sikker på at fyren sov tungt nok, før han selv lukke øjne og lod søvnen tage ham med sig til drømmeland.
Hans drømme var dog mere marerids agtige, og handlede om hans fortid hos hans skaber, en vampyr der havde holdt ham fanget i et år, i menneskeform og torturede ham dagligt, krænke ham og teste hvor meget en menneskekrop kunne holde til. For tilsidst at forvandle ham til vampyr, hvor det lykkes ham at flygte.
Han huske de døde kroppe der havde omgivet ham, da han var gået amok i en landsby, kort efter forvandlingen og han havde drukket, blod fra alle selv spædbørn og kvinder.

Han vågnede ved at knægten satte sig op, hvorefter han selv strakte kroppen og satte sig op, for at kaste et blik imod ham som han faldt til gulvet.
Caedmon smilede let, men rejste sig op, før han så hjalp fyren op i sengen igen, og han strøg ham kort på ryggen " hvad så?" spurgte han undrende og hævede let et bryn, imens han betragtede ham nøje.

Måske havde han i virkeligheden håbet at det hele var en ond drøm! At det ikke var virkeligt. Så at vågne op, og opdage at det hele var virkelighed, ville nok give de fleste et chok. Han ømmede sig nede på gulvet. Det havde gjordt ondt i hans haleben. Han var landet direkte på det.
Han så noget nervøst op da Caedmon stod foran ham. Han bed sig lidt i læben. Men blev overrasket da han hjalp Lucas op. Han så på ham med et lidt nervøst blik.
Det var en underlig følelse at mærke hvordan han blev strøget på ryggen. Normalt ville han nyde det, for ja! Det var dejligt.. men! Ikke når det var ham der gjorde det!.
"Hva... Hvad vil du med mig?" Spurgte han nervøst. Han sad på sengen og så lidt ned på sine hænder der stadig var bundet. Han var dog ikke bundet til sengen længere.
Han så sig om. Der var jo ingen måde at komme ud? Hvordan skulle han dog komme væk her Fra.

Caedmon hjalp ham op fra gulvet, mest af alt skulle han jo også give manden en smule tillid til ham. Da han igen var på sengen, begyndte han at binde hans hænder fri, for fyren ville aflivelet have for svært ved at flygte, og det måtte være mere behageligt at kunne bruge sine hænder igen.
Selv rejste han sig igen for at gå hen og finde en bluse, i hans kommode før han trak den over hoved, for så at vænne sig imod den unge fyr.
Han lagde hoved let på skrå og så tænksom på ham " du jo min gave, ikke at jeg havde regnet med det, men sådan er det jo" sagde han tænksom" så du må lære at bo her sammen med mig, og jo mere tillid du opbygger til mig, jo flere ting får du lov til" sagde han og trak let på skulderen, før han kom hen og satte sig i fodenden ad sengen, stadig med blikket imod ham " men ulydighed vil blive straffet, og den næste regel er ikke at forlade mit hjem, med mindre vi har en aftale omkring det" tilføj han " jeg tænker vi kan gå på nette lidt sener, og bestille nogle madvare hjem, så du også kan få noget mad" slutte han af, imens han fandt en hårelastik på gulvet, som han så samlede det lange hår i en hestehale og fastgjorde den.

Lucas så måbende på ham da han nævnte at Lucas var hans gave. Gave!? What the fuck!!! Han måtte jo være bimlende sindsyg!! Hvad fanden skete der lige her?
Han rynkede panden og så chorkert på ham "en gave?.. hvad?!.. jeg.. jeg er da ikke din gave!" Mumlede han helt uforstående.
Han gned sine hænder lidt da hans hænder blev løsnet.
Så han skulle ende med at have tillid til denne mand? Hvordan fanden ville han have at Lucas skulle få det?
"Såh.. jeg skal have tillid til sig?!.. du æbler løs om at du ejer mig, i går gav du mig en lussing! Hvordan ville du lige have jeg skulle få tillid til dig?.. plus! Du er vampyr! Kun tåber har tillid til en vampyr" brummede han negativt.

Han så på ham da han satte sig, og pludselig lød som om de var gode venner nu. Som om han pludselig var så sød og behagelig.
Lucas rejste sig hurtigt, og så på ham. "HOLD OP MED AT SPIL SÅ SØD OG RAR!!" Råbte han.
"Jeg er blevet kidnappet!.. slået ned og nu åbenbart foræret i gave?! What the fuck!.." han vende rundt på hælen og gik mod døren.
"Fuck dig!.. jeg er skredet!" Knurrede han med kurs mod ren.

Caedmon betragtede ham nøje, imens han løsrev ham fra de reb der havde holdt ham fast, det havde jo ikke været meningen at han skulle have en gave, det var fordi en slavehandler skyldte ham penge som han åbenbart ikke kunne skaffe, så derfor fik han denne unge fyr i gave"
" ja du er blevet givet som gave, ikke mit valg, men det er sket" svarede han roligt, før han let ryste på hoved " en slavehandler skyldte penge, men jeg fik dig istedet for pengene "sagde han som om det var det mest logiske i verden?
Han trak let på skulderen " jeg har ikke sagt at tilliden kommer på en dag" svarede han afværgende, det var noget han langt fra havde sagt! " vi er slemme vampyrer ja, men husk på de fleste af os har været mennesker engang " rette han ham tørt.
Caedmon hævede et bryn " så du vil heller have jeg behandler dig som lort? fint med mig hvis det skal være på den måde" sagde han nu med en hvæssende stemme, han havde prøvet at virke flink og venlig, men det skulle han da nok stoppe med så!
Idet fyren løb mod døren, rejste Caedmon sig og med vampyrfart, hurtigere end fyren kunne reagere, stod han nu foran døren med armene over kors, og blotte tænder imens han lod et advarende hvæs slippe hans læber " du kan tro nej" svarede han hårdt " sæt dig på sengen og bliv der, indtil du er moden nok til at give en undskyldning for den dårlige opførelse" sagde han dybt seriøst, med et hård mine.

Lucas stoppede brat op, og var nød ved at falde da Caedmon pludselig stod foran ham. For fanden... Han havde glemt alt om de evener en Vampyr havde, hvor fart var en af dem.
Han rynkede dog sine bryn da Caedmon sagde han skulle sætte sig og undskylde.
"Skal JEG undskyld?" Spurgte han chorkert.
Han bankede sig en smule mod sengen. "Det er dig der holder mig indespærret her!.. jeg har faktisk et liv! En familie og venner!" Han ende med at bakke og sætte sig på sengen. Han så ned i gulvet. Hvad var det her?
Han tog sig lidt til hovedet og bukkede det ned. Okay.. denne mand havde vel i princippet ikke gjordt ham noget? Hvis det var sandt hvad han sagde med at han havde fået Lucas i gave, så var det jo ikke ham. Men det var stadig ham der holde Lucas her.
"Okay.. Undskyld.. men.. vil du ikke nok lade mig gå" bad han så og vende blikket op mod Caedmon.

Caedmon betragtede ham, som knægten var ved at falde foran ham da han nu stod og spærrede for døren. Han fnøs let, og ryste på hoved " tror du ikke jeg ved det? jeg har selv en familie og venner, tro ikke kun det er dig, og hvem har sagt du ikke ser dem igen?"spurgte han tørt, imens han let ryste på hoved.
Knægten måtte lære at adlyde før, han ville få lov at komme herfra igen, for han skulle helst kunne få ham til at dukke op, når han ønskede det.
Han gik hen ved siden ad ham, og satte sig imens han lagde en arm omkring ham " det er okay" svarede han venligt" jeg ved godt det ikke er nemt for dig" tilføj han.
Let klappe han ham på skulderen, " du får lov til at kommer herfra ligeså snart jeg er sikker på, at vis jeg beder dig kommer, gør du det uden tøven" sagde han roligt" men jeg lover du nok skal komme hjem igen, men du må blive her en uges tid" slutte han af, før han så afventende imod ham.

Det her var virkelig mærkeligt! For det ville da være helt normalt at hade den mand! Hade en der holde en indespærret. Men... Han var så rolig? Så venlig og forstående?... Hvad foregik der? Det var virkelig en underlig situation. Hvis så bare manden var et svin! Så nu med man hade ham fulgt ud! Men nu?! Nu var han ligefrem i tvivl om han skulle begynde at adlyde ham? Hvis han kunne komme hjem? Var det så ikke forsøget værd? Men igen... Det kunne meget være et trick! Det kunne være noget han bare sagde for at Lucas skulle adlyde ham.
Han sukkede lidt. Så mandens plan var blot at Lucas skulle komme når han blev bedt om det?

Han gned sine hænder lidt mod hinanden. Bed sig i læben og overvejede virkelig situation. Han så lidt på manden. "Men... Hvad.. hvad vil du så gerne have jeg gør?" Spurgte han så. Claan sad satfog kun i det par underbukser, og intet andet.. han anede ikke hvor hans tøj var.
Han så en smule ned igen.
"Men... Hvis jeg skal være her en uge.. uhm.. kunne jeg så måske få lov til at kontakte mine forældre?.. vi taler sammen hver dag! De.. de vil vide at der er sket noget" sagde han så og så lidt på ham med et lidt nervøst blik.

Han ville prøve at vinde fyrens tillid, gøre alt for at være bedre end den vampyr der havde forvandlet ham, og før det torturede ham i et helt år, fanget i et lumsk rum i mørket og uden meget føde. Han var selvfølgelig ikke normal, langt fra normal for det år havde ødelagt hans sind, og hans tankegang var mystiks, indviklet og foruroligende, men det var jo også klart efter den behandling, og tiden efterfølgende som ny vampyr, på egne ben uden hjælp. Han havde jo forhelved dræbt en hel landsby af mennesker, på sin første nat på grund af sult og mangel på kontrol.
Denne fyr skulle behandles bedre, han skulle helst beholde sit hoved intakt, og gerne kunne fungere normalt, være Caedmons øjne om dagen.
Han vendte blikket imod ham " jeg vil gerne have du er mine øjne om dagen, at du vidrebringer informationer om hvad der forgår, og så måske dit selskab engang imellem" svarede han let " men jeg vil belønne dig, er der noget du ønsker dig? noget du ikke har haft råd til før?" spurgte han, imens han igen fjernede sin hånd fra hans ryg, og lod den derimod køre gennem det lange hår. Han rejste sig op og gik hen til sit skab, hvor han fandt et par jeans og en grå tshirt fra et tidligere offer han havde drukket af.
Han gik derefter hen og rakte ham tøjet " her, du må have det lidt bedre med at være påklædt, selvom du dog er en flot mand" sagde han let.

Lucas måtte indrømme at han blev overrasket. Øjne om dagen? Videregive informationer? Så hvorfor denne behandling? Hvorfor alt dette med at Lucas var hans? Han kunne da sagtens videregive oplysninger og være hans øjne om dagen, uden at han skulle spærres inde og sådan?
Lucas havde jo frygtet nogle helt andre ting! Sex overgreb, at manden drak fra ham eller andre ting der var endnu værre. Såh... Det var bare det her han ville? Han så efter ham da han rejste sig og fandt noget tøj. Han tog imod det, og så på manden. "Men... Hvorfor så alt det her? Jeg mener... Jeg kunne nemt gøre de ting du siger, uden du behøver lukke mig inde her" sagde han så med et træk på skuldrende.
Han så på ham "hør... Jeg vil virkelig gerne hjem! Hvad er det du vil med mig? De ting du har sagt.. dem kan jeg nemt gøre uden du behøver spærre mig inde her!" Han sukkede dog lidt opgivende. Vidste godt at det var nytteløst at bede om det. Han ville jo aldrig komme ud.
Han begynde roligt at tage tøjet på, normalt ville han nok have sat pris på kompliceret, men lige nu.. havde han bare lyst til at lægge sig til at dø over den kommentar.

Ærligtalt anede han ikke, hvad han skulle stille op med fyren, men et eller andet kunne han vel bruges til? pengen havde været så meget nemmere, men det kunne ikke ændres nu ? Han betragtede ham let, imens han rejste sig og fandt tøj til ham. Han kunne mærke fyrens frygt, og uforståelighed, han sank let ned ved siden af ham igen, imens han lod fyren trække i det nye tøj.
Caedmon trak selv på skulderen " okay jeg har brug for selskab, der er ikke mange der snakker med mig til dagligt" startede han så, imens han betragtede ham let og ryste svagt på hoved, han ville ham så gerne, og prøvede at holde trangen nede. Hans skaber ville bare have gjort det med vold, men han prøvede at være stærk og ikke synke så dybt, som den mand der havde ødelagt hans liv.
Han lod blikke kigge lidt ned, imens han pille fraværende ved sengenetøjet " og så vil jeg bare gerne have dig, tæt på, jeg er til mænd" sagde han så og vendte blikket imod ham, imens han forholdte sig rolig for ikke at skræmme ham helt " men jeg vil ikke tvinge dig, selvom hvis du gjorde det ville jeg lukke dig ud lige bagefter" slutte han af, og trak let på skulderen.
Han tilbød at fyren kunne have sex med ham og at han så i bytte ville komme væk, det var stort men nu var det jo op til hvad knægten ville? Om han turde, for på en eller anden måde havde fyren jo i søvne reagerede på Caedmons berøring.

Han forstod ikke ret meget af det her! Og han så meget undrende på Caedmon da han sagde at han savnede selskab. Hvad i alverden havde han regnet med? At man bare kunne kidnappe nogle, og så ville de vupti have lyst til at holde en ved selskab?
Han stod og var i gang med at tage tøjet på, og manglede kun lige at hive trøjen ned over hovedet. Han stoppede dog halvvejs da han hørte hvad Caedmon sagde.
Hvad!? han ville gerne være tæt på Lucas?
Altså det med at han var til mænd havde han lidt opfanget.. men at han ville have Lucas tæt på ham af den grund var jo helt vanvittig.
Dog stoppede alt i Lucas da han hørte det sidste. Han kunne komme hjem? Med det samme?.. men.. han skulle have sex med ham!?
For det første… så var Lucas overhoved ikke klar over om han var til mænd… han havde det på fornemmelsen, men han vidste det ikke helt. For det andet…. så havde han da ikke lyst til at have se med sin fange vogter! Men igen….. han kunne komme hjem?.. Han skulle blot have sex med Caedmon? Men…. han vidste jo ikke hvad sex fra denne type indebar! Plus! Han havde da ikke lyst til at hans første gang skulle være med en mand som ham! Hvis han SKULLE have sex med en mand, så ville det da aldrig blive med en mand der holde ham indespærret.
Tankerne kørte rundt i hans hoved. Indtil han til sidst sagde.
”godt!.. så har jeg sex med dig!.. hvis du lader mig gå bag efter!” sagde han bestemt.
”hvis en omgang sex kan få dig til at lade mig være og lade mig gå, så fint!” sagde han fast. Han ønskede ikke at være her et minut længere. Han ønskede heller ikke at have sex med Caedmon. Men han ville gøre hvad som helst for at slippe her fra!
Han lagde dog armene over kors. ”Men hvis vi gør det, så lader du mig gå! Og viser dig ALDRIG for mig igen!..” sagde han fast