What the Hell am i doing here!?... -Caedmon XXX

Han betragtede ham tænksom, han havde dummet sig nu, men der var igen vej tilbage, det var op til fyren at træffe et valg. Han så ham stoppe midt i påklædningen, og så på ham som han virkede f´chokeret og frastødt, hvilket enlig var forståelig. Men han måtte også se det fra den lyse side, Caedmon havde ikke voldtaget ham imod hans vilje, og ærligtalt var han ikke den der havde bortført fyren! Det var ikke hans plan på nogen måder, men det var sket og sådan var livet.
Caedmon nikke let til hans ord " det er fint med mig, og det er en aftale" svarede han kort, men sandt selvom han dog havde i sinde at spionere ham lidt, men det behøvede han jo ikke vide noget om.
Han rejste sig derefter op, for at træde tætter på ham, og uden tøven trak han fyrens trøje af, før han skubbe han hen imod sengen for at få ham ned og ligge.
Når først han lå ned, ville han kravle over ham, lade sine fingre berøre fyrens hud for så at lade den ende ved buksekanten, hvor han lod sin hånd glide under stoffet, for at lade sine fingere stryge over mandens lem, imens han lod blikket vandre mod den flotte krop under ham.

Han var nervøs… nej! Det var ikke lige ordet.. måske nærmere RADSELSSLAGEN! Han havde ikke engang prøvet sex med en pige. Og nu skulle han så til at have sex med en mand. Og det var jo heller ikke fordi han virkede til at have lyst til at være modtageren her…
Han tog et skridt tilbage og sank en klump da Caedmon kom over til ham, og oven i købet hev hans trøje af. han bakkede hen mod sengen da Caedmon begynde at skubbe ham der hen imod. Han var nervøs, og det ville nok tydeligt kunne høres på hans hjerte der galoperede afsted i brystet på ham. Før han vidste af det, lå han i sengen, med Caedmon over sig.
Fuck!... det her var skræmmende. Han så lidt nervøst på ham ”uhm.. vent.. ku.. kunne jeg i det mindste få dit navn inden?” spurgte han lidt forvirret.
Men det varede ikke længe inden han mærkede en hånd der gled ned i hans bukser. Han gispede forskrækket. Og kneb øjnene sammen.
Han vende hovedet lidt væk, det var alt for pinligt at se på Caedmon imens. Det var en virkelig underlig følelse, at have en anden mands hånd i sine bukser. Hvor han var i gang med at røre ved ens lem.
Han havde virkelig svært ved at finde ud af om han overhoved kunne lide det. Men samtidig… så hadet han det heller ikke så meget som han måske gerne ville.
Men han så bestemt ikke ud til at nyde det. For det gjorde han ikke.
Ens første gang, uanset om det var med en mand eller kvinde, så burde det ikke være sådan her! Man burde ikke have sex for første gang, kun for at kunne komme hjem.
Han bed sig i læben, han håbede bare det snart var overstået! Han havde virkelig ikke lyst til det her! Men han havde heller ikke lyst til at være her mere! Han ville bare gerne hjem…

Caedmon betragtede ham let, som han fik ham ført hen til sengen, og kravlede over ham, dog hævede han let et bryn " mit navn?" spurgte han undrende, men trak så let på skulderen " Caedmon er navnet knægt " svarede han så, før han ellers skulle til at gå igang, men han kunne mærke nervøsiteten.
Derfor fandt han et slips fra gulvet, og bandet det for fyrens øjne " for din egen skyld, jeg skal nok være forsigtig" sagde han imod hans øre, før han kysse hans øreflip.
Derefter afklædte han sig selv, og knappe fyrens bukser helt op, for at trække dem af, og underdelen med. Et kort sekund studerede han den flotte krop under sig, men så bukke han sig for at placere pirrende kys hele vejen ned ad fyrens overkrop, for så at stoppe ved lemmet.
Han tog fyrens hånd for så at placere den imod Caedmons store lem, før han eller bukke hoved helt og lod sin mund omsluge fyrens lem, får at få lidt liv i det.
Han gjorde sit bedste for at få gang i det, imens han lod en finger let lege med fyrens nippels, og han udstødte selv et svagt nyedene hvæs, vampyrer hvæste jo og stønne ikke.
Selv blev hans lem letter stift, imens han forsatte med at kæle for ham.

Det her var ikke spor rart noget af det her. Han var nervøs, og for at være 100% ærlig overfor sig selv, så var han faktisk også bange. Ikke så meget over det faktum at han skulle til at have sex, heller ikke lige så meget at han skulle til at havde sex med en anden mand.. men det faktum at han var en vampyr! Hele scenen her var forfærdelig! Det var intet af de her der var den mindste smule rart!
Han kende ikke manden, han vidste ikke hvor han var, og den eneste måde han kunne komme hjem på, var ved at have sex med ham? Det her var lige til at tude over. Men det gjorde han ikke.
Han vidste ikke helt hvorfor, men det hjalp en smule at få mandens navn. Bare så mange havde den en lille anelse om hvem denne mand var der lige nu op over ham.
Han så forvirret og nervøst på ham da han så slipset, og blev meget mere nervøs da Ceadmon ville binde det om hans øjne. "Hva.. hva laver du?" Spurgte han nervøst, men hørte så hvad der blev sagt. Han mærkede kysset mod sin øreflip, det dirrede på en underlig måde i hans hud.

Han bed sig nervøst i læben da hans bukser blev trukket af ham. Han gispede forskrækket da han mærkede kyssende ned over hans mave. Okay.. det her var virkelig underligt! Han var sikker på han ville hade det! Og det gjorde han faktisk også! Men hans krop forrådte ham.
Han blev lidt forskrækket da Ceadmon tog hans hånd, men stivnede da den ramte noget han ALDRIG havde rørt ved, i hvertfald ikke hos en anden.
Han havde lyst til at trække hånden til sig. "U..uhm" stammede han lidt. Han nåede dog ikke at sige mere før han mærkede en helt igennem vanvittigt følelse omkring dit eget lem. En støn der var en blanding mellem forskrækket og nydende undslap hans læber, og hans ansigt skiftede hurtigt farve og blev temmelig rødt. Det her var pinligt! Han havde lige stønnet! Plus! Han sad med et Lem i hånden, og han havde absolut ingen ide om hvad han skulle gøre.
Han bed sig hårdt i læben, gjorde hvad han kunne for ikke at komme til at stønne! Han nød det ikke! Han ville ikke nyde det! Han ville bare have det hele overstået! Men hans egen krop forrådte ham. For der gik ikke længe inden hans lem ville stå stift i munden på Ceadmon! Og samtidig kunne han også mærke lemmet der blev mere og mere stift i hans hånd.
Han havde aldrig vidst at hans nippels kunne nemt være så sensitive! Men lige nu, lige nu var det virkelig en alt for pirrende og dejlig følelse.
Han vred sig lidt, mest for at formå ikke at stønne. Hans frie hånd på mod madressen og krummede fingerne om lagnet, også for ikke at give efter.

Caedmon betragtede ham lidt, han vidste godt at dette var forkert, men i det mindste havde han ikke bare voldtaget ham, det var ikke noget han helt havde lyst til, for inderst inde ville han ikke være som den skaber, der havde ødelagt hans liv på alle måder. Han overvejede at fortælle om sin fortid når dette var slut, hvis altså ikke fyren løb med det samme, men vis han fik hans historie afvide ville han bedre kunne forstå ham? Måske forstå hvorfor Caedmon havde svært ved bare at slippe ham fri med det samme, men det måtte vente.
" rolig, jeg bider dig ikke, og jeg skal nok passe på" sagde han imens han så lod stoffet dække fyrens syn til, for at lade knægtens sanser arbejde og ikke kun hans sind. Han huske jo fyren havde reageret en smule i søvne, så måske han var til mænd uden at vide det? Han gætte sig til at fyren måtte være jomfru, hvilket også var lidt en udfordring.

Han smilede let, og guide ham til at bevæge hånden, der ligne nu bare hvile imod hans lem som endnu ikke var helt klar, og da fyren fangede det, lod han ham selv gøre det. Før han så selv kysse ham ned ad overkroppen og lod sig give hen, til at give ham et pirrene blowjob, imens han lod sin hånd finde vej til fyrens nippels som han pirrende lod stimulere ved at klemme let. Fyrens støn, fortalte ham at det nok skulle gå, han satte farten lidt mere op før han trak sig fra ham, og fjernede fyrens bind for øjnene.
Caedmons blik var lidenskabeligt, men også lidt dyrisk men behersket, og han satte kort det lange hår op i en knold, for ikke at lade det forstyre. Hans overkrop var arrede, og det kunne tydeligt ses nu hvor han var så tæt på. han vendte sin røv mod fyren, og lagde sig med let spredte ben foran ham " før dit lem, ind i mit hul, og væn dig til det indtil du er klar til at bevæge det ind og ud"sagde han med en roligt og venlig tone, imens han bed sin ene hånd spredte omkring hullet, så det var tydligere at se hvor han mente.
Med hans frie hånd, lod han den glide op og ned af hans eget lem, for at holde gang i det. Han håbe lidt det hjalp at det nu var Lucas der havde lov til at handle.

Lucas prøvde virkelig på ikke at komme med en masse lyde. Det her var virkelig svært, for Ceadmon vidste hvad han lavede, eller også var Lucas vare super sensitiv!
Lige meget hvad, så var det her i hvertfald en fantastisk følelse! Han prøvede bare for ikke at vise det. For hans hoved arbejdede imod hans krop. Hans hoved sagde at det her var forkert! At det var direkte klamt!
Ikke så meget det med at være sammen med en mand, men det med at være sammen med en der holde en indespærret.
Han måtte bide sig hårdt i læben for ikke at sige noget. Han mærkede hvordan hans hånd blev Guidet, til at bevæge sig omkring det store Lem. Han var faktisk nervøs. Skulle han havde det der oppe i sig?
Det ville jo komme til at være vildt ondt.

Han så overrasket ud da bindet blev fjernet, men MEGET mere da Ceadmon stillede sig med røven til ham, og det han sagde?! Hvad? Ville han have Lucas til? Okay nu blev det hele lige vendt på hovedet. Her på han og frygtede for hvor ondt det ville komme til at gøre det her. Og hvor bange han var. Og nu... Nu ville Ceadmon så havde HAM til at gøre det.
Han satte sig lidt op "uhm.." han vidste ikke helt hvad han skulle sige eller gøre. "Jeg... Uhm.. jeg har altså aldrig.. jeg mener.." han bed sig i læben. Okay.. det her var endnu mere pinligt end han havde regnet med.
Han trak sine ben lidt op. "det.. har jeg ikke lyst til" mumlede han så.
Han så lidt væk "et er at skulle lade dig have sex med dig mens jeg blot skal modtage... Noget andet er at skulle gøre det" brummede han lidt.
"Jeg har ikke tænkt mig at have sex med dig på den måde... Jeg ville aldrig gøre det ved en jeg ikke kan lide" sagde han så en smule mere fast.
Han havde ikke tænkt sig at have sex med Ceadmon af egen fri vilje! Og det her ville kræve mere af hans vilje end det ville af Ceadmons. Han havde ikke noget imod ideen i at være giver, men men at være det overfor en man blev holdt fanget hos.. aldrig!

Caedmon kunne godt fornemme fyrens krop, den fortalte ham at han både kæmpe imod men også nød det, og han ville ønske fyren kunne give sig ordenlig hen. Så han også kunne få en god oplevelse, for han var klart jomfru, og havde måske ikke engang tilfredsstilet sig selv før?
Han fornemmede dog at fyren ikke rigtig gjorde noget, hvilket på en måde irriterede ham, for det gjorde bare alt mere besværligt.

Han bandt ham fri, og betragtede kort det overraske udtryk, imens han selv satte sig i position, men han stoppe dog op da fyren begyndte at snakke, og Caedmon rette sig fuld op igen, før han trak dynen over hans ædlere del, som med det samme blev slap da lysten forsvandt.
Han stirrede lidt på ham, så ud til lige at overveje hvad der enlig blev sagt, før han så fnøs og ryste svagt på hoved " Så du fortæller mig, du heller vil have jeg voldtager dig?" spurgte han en smule surt, imens han trak dynen mere over sine ben, så kun hans meget arrede overkrop var synlig.
Caedmon hvæsse let, ikke nydende på nogen måde " JEG vil ikke voldtage dig! og hvis du har det på den måde, Kan du skride ad helvede til !! " forsatte han, imens hans stemme blev meget mere kølige og han rejste sig op, greb hans underbukser, tog dem hurtigt på med ryggen til, så han vidst et stort dybt ar der fyldte det meste af ryggen.
Før han drejede rundt på hælen " Lorte gave, og lorte dag" vrissede han idet, han låste døren op, og trampe ned ad gangen og ned af trapperne til etagen nedeunder.
På vejen sparkede han og væltede et par ting af ren vrede og frustration, han søgte ind til stuen hvor han satte sig ved et stort klaver. Her begyndte at spille en dyster melodi, imens hans tanker fløj rundt og han følte sig beskidt, næsten ligeså slemt som den gang han var blevet voldtaget første gang, og så efterladt i et tomt mørkt rum, helt alene og med en klam følelse.

Han måtte faktisk erkende at han blev meget overrasket over hvordan Ceadmon reagerede. Han havde måske regnet med at han bare ville sige "så gør jeg det" eller sådan. Han havde ikke regnet med et udbrud som dette. Han vidste slet ikke hvad han skulle sige. Han skulle til at sige noget da Ceadmon vende sig med ryggen til ham. Han så det store ar, og fik en underlig følelse. Hvad var der sket med ham? Hvorfor havde Jan sådan et? Han valgte dog ikke at spørge. Og før han vidste af det, så stormede han ud af døren. Han trak dynen lidt om sig. Okay.. han fik en meget dårlig følelse! Næsten skyldfølelse. Hvorfor?! Hvorfor havde han skyldfølelse over ikke at ville have sex med ham? Hvorfor følte han sig pludselig som det dårligt menneske. Han krøb lidt sammen da han hørte hvordan der blev sparket til en masse. Han bed sig lidt i læben. Han sad lidt spekulerede over hvad han skulle gøre. Hvorfor begynde han at tro på at Ceadmon ikke havde i sindet at voldtage ham?
Han sukkede lidt, steg ud af sengen. Fandt sine underbukser. Fik trukket dem på. Han gik ud af værelset og ned. Han kender slet ikke huset, men han kunne høre musik så han valgte at gå efter lyden. Og fandt da også Ceadmon. Han stod lidt i døren. Bed sig i læben. Han gik roligt over mod ham.
"Undskyld" sagde han stille.
Han gned sig lidt i nakken. Hvad skulle han sige. Hvorfor havde han dårlig samvittighed? Og hvorfor havde det gået ham så meget på at Ceadmon havde kaldt ham en lortegave. Han gik hen, og valgte at sætte sig på bænken ved siden af Ceadmon.
"Jeg.... Jeg har aldrig prøvet det før.... Jeg er jumfru.." han sukkede lidt opgivende og næsten flovt. "Både med mænd og kvinder" sagde han så. Han så lidt på ham.
"Jeg havde nok bare ikke håbet på at min første gang ville være sådan her" forklarede han. Han så sig lidt om. Det var et rat stort hus. Han så lidt på ham "måske.... Måske kunne vi starte med at tale lidt? Forstå mig ret... Indtil i dag har jeg aldrig mødt dig før.. og nu.. nu er jeg lidt din, fange" sagde han med et træk på skuldrende og en undskylde mine

Caedmon havde en pænt stort temperament, han var ikke rigtig som andre vampyrer, han var med andre ord anderledes på mange måder. Han var ikke ligeså elegant anlagt som hans artsfæller, hans blodtørst var umættelig, og han havde ar som aldrig hellede ordenligt, derudover havde han ikke fuld ud kontrol over sig selv, ikke altid det kunne godt slå klik for ham.
Han følte sig i denne stund beskidt, og minder fra fortiden fløj forbi hans blik, imens han trampe igennem huset, og vælte et par ting og endda et større møbel blev vælte som om det intet vejede.
En vase måtte lade livet og lå i flere stykker rundt på gulvet og flød, den havde sikkert været mange penge hver men i denne stund var han ligeglad.
Hans gave var i stykker, den virkede ikke, og han anede ikke hvad han skulle stille op, derudover følte han sig beskidt, for han havde været meget tæt på at voldtage, noget han aldrig ville gøre ! og havde fortalt sig selv var bandelyst !
Musikken dæmpede ham, hans krop blev mere rolig og hans blik blev mindre koldt, men nu blot mere tomt og fraværende.
Han bemærkede ikke at fyren kom, hans fokus lå på fingerne der gled elegant over tengenetre, og spille en dyster melodi, imens han rokke svagt med hoved.
Caedmon bemærkede ham først, da han tog plads ved siden af, og han lod melodien slutte imens han vendte hoved imod ham, med et lidt overrasket blik.
Han havde regnet med fyren var stukket af, han havde ikke regnet med at han ville komme her, og slet ikke at han ville snakke.
Han trak svagt på skulderen, før han lod en hånd køre gennem det lange hår " det er okay" mumlede han, da han enlig ikke rigtig havde noget at sige, dog nikke han let"jeg forstår dig godt, det var også forkert af mig" sagde han så. Det var nok det tætteste han kom på at få en undskyldning.
Caedmon lagede hoved let på skrå " tale om hvad?" spurgte han, og så undrende på ham, han anede ærligtalt ikke hvad de skulle snakke om?

De fleste havde sikkert prøvet på at stikke af, men der havde vi det igen. Denne naive tankegang der altid fik ham i problemer. Han kunne ikke lide når folk var sur på ham, eller kede af noget han havde gjort. Og ÅBENBART galt det også Caedmon.. Så nu sad han her, og prøvede at rode bod på det han havde gjort, overfor en mand der holde ham indespærret.. What the fuck?! Hvad var der galt med ham? Han ville gerne rejse sig og gå, løbe ud af døren og aldrig se sig tilbage…. Men det var ikke sådan han fungerede desværre..
Men at Caedmon kom med noget der mindede om en undskyldning havde han nu heller ikke regnet med.
Lucas havde aldrig været sammen med nogle, hverken mænd eller kvinder.
Han havde i fuld tilstand været lige ved at være sammen med en fyr, men de var ikke mere end 16 år, og det var gået så galt! De var blevet opdaget af fyrens forældre mens de lå og kyssede, og alt var bare blevet kaos. Det var det tætteste han havde været på det.
Han havde da prøvet at tilfredsstille sig selv, men det var ikke noget der sagde ham det vilde. Også fordi han ikke rigtig kunne fantasere om hvordan det var, og han var ikke ligefrem porno typen, hverken den ene eller anden slags.
Han så lidt på Ceadmon da han spurgte hvad de skulle snakke om. Øh ja…. Det var jo så lige det.
”uhm…” han så lidt tænkende ud. Kiggede sig lidt rundt i stuen, som om svaret var der et sted. Ja hvad skulle de dog tale om.
Han så lidt tilbage på Ceadmon ”måske.. måske kunne de vise mig rundt?” han kløede sig lidt i nakken. ”hvis jeg alligevel skal være her, såh.. så ville det være rart at kende huset lidt bedre?” sagde han med et træk på skuldrende. Han så ned på klaveret foran dem.
”spiller de meget?” spurgte han mens hans hænder lagde sig op på tangenterne, og spillede en kort og mild melodi. Han stoppede dog, og så lidt på Ceadmon.
Lucas var faktisk ret godt til instrumenter, men han havde bare aldrig ført det videre, sådan noget med at være i et band eller sådan noget, det var bare ikke ham. Alt for mange mennesker og alt for meget opmærksomhed.

Han forstod ærligtalt ikke hvorfor fyren ikke var flygtedet? Selv flygte han ligesåsnart han havde haft chancen, da hans skaber efter havde forvandlet ham, havde været uopmærksom var der ikke gået mange sekunder før han havde taget flugten ud i skoven, og væk så hurtigt at kunne komme til det.
Men at knægten var her endnu, forstod han intet af, men det var vel fint?
Caedmon havde været sammen med en del, igennem sit liv men det var hurtig gået op for ham, at han kun var til mænd, han havde dog aldrig været i et forhold, det havde blot været en enkel gang.
Ikke noget at prale med, og det var vel bare en ting man gjorde?
Han nød det altid, det føltes skønt og minde ham altid kort om hans fortid, dengang han havde været menneske og undvidne om hans fremtid.
Han vendte hoved imod ham igen, og nikke svagt " det kan jeg vel godt" svarede han, imens han betragtede ham som han begyndte at spille, det lød da godt ? så måske de havde musik tilfælles?
" jeg har spillet i flere år, men det er selvlært " svarede han let" som vampyr skal man jo have dagene til at gå med noget " sagde han let med et skuldertræk, før han rejste sig op og strakte sig let før han så imod ham og nikke let imod en dør " kom med" sagde han så roligt.
Før han førte ham med ud i et stort køkken, der så ud til aldrig at være brugt, han gik hen til fryseren, for at finde en frysepizza frem, før han gik hen og tænde for ovnen. Derefter vendte han sig mod ham, og lænede sig op ad køkkenbordet bag ham " jeg tænkte du nok må være sulten? efter den omgang, desværre har jeg dog kun frysemad da jeg jo ikke selv spiser " sagde han lidt undskyldende.
Imens han let igen satte det lange hår op i en knold der holdt sig selv oppe.
" hvor kommer du så fra? er du her fra byen eller ? " spurgte han, blot for at lette stemningen lidt.

Han så lidt på Ceadmon da han sagde han havde spillet i flere år og at det var selvlært. Han så lidt ned på klaveret. ”det er min mor der har lært mig det” forklarede han så. Men ja! Han kunne godt se at det ville være kedeligt ikke at have noget at lave og man levede evigt. Hmm tænkt engang at leve evigt. Det måtte være fantastisk.
Men der måtte selvfølgelig også være nogle nitter ved det! F.eks man ikke kunne bind sig til en der ikke også var udødelig.
Han så op på Ceadmon da han sagde at Lucas skulle følge med. Han rejste sig og gik efter ham. Han så sig om imens. Det måtte virkelig være et dyrt hus det her. Han så sig om i køkkenet, og kunne godt fornemme at der ikke blev brugt meget tid her ude! Men det var vel ikke så underligt! De færreste vampyre brugte vel tid på at stå og lave lækker mad i et køkken. Han lagde mærke til pizzaen og blev næsten helt lettet. Han var faktisk begyndt at blive temmelig sulten, men han havde ikke ville sige noget.
Han smilede og nikkede da Ceadmon sagde at han kunne regne ud at Lucas nok var ved at være sulten. Og da han undskylde for ikke at have andet end fryse mad.
”oh… mad er mad” sagde han med et træk på skuldrende. Det var ikke helt sandt, lækker mad var lækker mad, og kedelig mad var kedelig mad. Men sandheden var at han oftest levede af frysemad. Det var nemmere når man kun var en. Og det smagte helt fint.
Han så sig lidt om mens pizzaen kørte. Han så dog hen mod Ceadmon da han spurgte hvor Lucas var fra. Åh… ja! De havde jo lige aftalt at tale.
Han kløede sig lidt i nakken, og gik over og lænede sig op af køkkenbordet lidt fra Ceadmon. ”ja… har boret i Terre hele mit liv. Først hos mine forældre, og senere for mig selv” forklarede han. Han stod lidt og pillede ved bordkanten. Han bed sig i læben, der var virkelig noget han ville spørge om… okay der var meget.
”uhm… må.. må jeg spørge… hvorfor er det egentlig de vil have mig her?.... jeg er med på alt det der med at jeg blev givet som gave men.. hvorfor?.. hvorfor tage imod et andet væsen på den måde?” spurgte han så. Han betragtede ham lidt. Ceadmon var svær. For selvom han virkede sød og venlig nu. Så havde han aften for inden bundet ham, givet ham en lussing og beordret ham til at være hans slave.. såh.. hvad gik det her ud på

Selvom han ikke selv spiste føde, havde han altid for en sikkerheds skyld fryseretter i fryseren, men hans køleskab var indstilet til at kunne holde blodposer lune, så det var ret praktisk. ¨
Køkkenet var super flot, ligesom resten af hans hus som havde mange dyre designer møbler og genstande, han havde jo rigeligt med penge? og det var en designer der havde indrettet alt, for at hans hjem skulle ligne noget flot, for selv ville han nok ikke kunne sammensætte ting, som de var her og nu.
Han fik sat pizzaen i ovnen, og satte tiden som der stod på indpakningen, før han ellers gik lidt væk fra ovnen for at stille sig op ad køkkenbordet bag ham.
Blikket blev rette imod den unge mand igen, imens han så en smule tænksom på ham " godt at høre " sagde han let, og nikke svagt til det med maden, han anede jo ikke rigtig selv noget om det, det var mange år siden han havde spist på den måde.
Men blod var en anden snak, der var helt klart visse væsner han fortrak, og et af disse stod netop overfor ham, men lige nu var hans sult ikke rigtig tilstede.
Han nikke let " når okay, så kender du det hele godt" konstaterede han let, før han smilede svagt " jeg kommer oprindelig fra frankrig" fortalte han, før han let rykke en anelse på sig for at stå lidt mere behageligt.
Blikket lod han møde ham uden tøven, imens han overveje sit svar kort" en gave som dig, kan ikke byttes og ser du, hvis jeg blot slipper dig fri med det samme, vil dem der fangede dig tro at du er flygtet, og de vil meget hurtig bringe dig hertil igen" svarede han og trak på skulderen" men vi finder en løsning, men de burde glemme dig igen, efter en uges tid, og så kan du for min skyld godt forlade mig" svarede han let, før han smilede svagt " så du må holde denne uge ud, men jeg skal nok behandle dig godt, alt der er sket før må du glemme så vi kan komme videre" sagde han. Idet samme ringede ovnen og han fik pizzaen ud, og placerede den på en tallerken, fandt en serviet til ham og lidt bestik, som han satte på bordet overfor der de stod, før han fyldte et stort glas med vand fra hanen og satte også foran ham " bare spis knægt, du har brug for det" sagde han venligt, og trak sig lidt tilbage for at give ham plads til at spise.

Lucas måtte indrømme at han ikke ligefrem havde regnet med at de skulle stå her og tale om hvor de var fra og så videre. Måske var det underligt. Men det føltes rart. I hver fald bedre end at de var uvenner, og han var kontakt bange.
Han så på Ceadmon da han forklarede at man ikke kunne bytte en gave som Lucas, og det med at han måtte holde ud at være der en uge. En uge? Det var lang tid. Han bed sig lidt i læben. ”uhm… kan jeg i det mindste skrive til mine forældre? De vil blive virkelig bekymret” forklarede han. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige. Men noget slog ham i det Ceadmon sagde.
”såh…. At du ville slippe mig fri hvis vi havde sex… det var en løgn?” spurgte han så. Hvis det var sådan her tingene hang sammen, så ville Ceadmon jo ikke havde ladet ham gå.
Han bed sig lidt i læben. ”men… du mener det virkelig? Du har ikke tænkt dig at have sex med mig hvis ikke jeg har lyst?” spurgte han så.
Da ovnen dingede kunne han godt mærke sulten blev større, og duften af mad var da også fantastisk. For en der normalt spiste 3 gange om dagen, sommetider mere, var det dejligt endelig at få mad.
Han satte sig ved bordet, og var nærmest gået i gang med at spise inden Ceadmon havde sagt han måtte.
Han spiste roligt, men det var dog tydeligt at han var sulte.
Han sagde ikke så meget mens han spiste, hvad skulle han sige?
det var først da han havde taget den sidste bid at han vende blikket mod Ceadmon igen.
”tak” sagde han roligt.
Han rejste sig fra bordet. Han så lidt studerende på Ceadmon ”hvad… hvad nu hvis jeg ALDRIG får lyst til at have sex med dig?... det er tydeligvis noget du gerne vil?” sagde han så, og lænede sig lidt op af bordet.
Han sukkede lidt. ”hør.. jeg vil ikke lægge skjul på at du er tiltrækkende.. det bemærkede du vel at jeg syntes for lidt siden men…. jeg har aldrig haft sex før.. og.. jeg har ikke lyst til at min første gang skal være med en mand der har fået mig i gave.. kald mig bare gammeldages, men jeg fortrækker at min første gang er en jeg ikke bliver holdt fanget af” forklarede han.

Caedmon betragtede ham let, imens de begge vente på maden ville blive færdig, dog rykke han sig for at gå hen og finde et vinglas, før han åbnede varmeskabet og tog en pose med blod i, som han så fyldte i glasset. Før han så igen kom hen til ham, og stillede sig som han før havde stået, imens han tog en tår af blodet.
Knægtens ord, fik ham til at sukke let før han ryste svagt på hoved " jeg tænkte ikke klart lige der, jeg var nok for opstemt til at tænke over mine ord" svarede han, og trak let på skulderen som en form få undskyldning over hans opførelse.
Han nikke så let " ja jeg vil ikke gøre det, med mindre du selv på et tidspunkt skifter mening" svarede han, imens han åbnede for ovnen og tog den varme pizza ud, før han bar den hen på det hurtige dækket bord, og lod ham tage plads.
Han betragtede ham imens han spiste, og selv drak han glasset med blod, for også selv at styre hans tørst, nu hvor duften af Lucas heletiden var i hans næse, og fik hans tanker til at kludre lidt.
" du kan få lov til at ringe til dem, om en times tid, men jeg bliver altså sammen med dig imens" sagde han let, mest af alt for at sikre sig at fyren ikke ville sladre, for det ville bare ikke blive godt på nogen måder.
Caedmon betragtede ham, som han vendte hoved imod ham, og spurgte ham " hmm ja, men sådan er livet jo noglegange, jeg må bare klare det alene" svarede han, for at skubbe det lidt væk, nu hvor han blev ved med at vade rundt i det, for selvfølgelig ville han gerne have sex med ham.
Han trak let på skulderen " det er okay, lad det nu ligge der må være andre ting du heller vil snakke om" svarede han lidt irriterede, før han lod en hånd køre let gennem håret " men jeg vil stadig dele seng med dig, og det må du acceptere" sagde han så, den ene ting ville han tros alt holde fast ved.

Han kunne godt fornemme at dette emne itraternede Ceadmon. Men Lucas var nød til at få svar på det her. Så da Ceadmon spurgte om der ikke var noget andet han havde lyst til at tale om, så han på ham "det ved jeg ikke hvad skulle være" sagde han stille. Han vidste ikke rigtig hvad de skulle tale om. Det var ikke fordi han havde den største lyst til at snakke om en masse. Mest af alt ville han bare gerne hjem! Bare gerne glemme alt om denne aften, og denne ubehagelige oplevelse.
Han bed sig lidt i underlæben. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige, for han vidste ikke helt hvordan han skulle spørge.
Han så på ham, "uhm..hvordan.. hvordan har du fået alle de der ar?" Spurgte han så. Han rejste sig og satte sin tallerken, bestik og glas hen på køkkenbordet. Han vende sig mod Ceadmon og lænede sig op af køkkenbordet.
Han så på Ceadmon og ventede lidt på om han måske ville svare

Han var også selv lidt tom for forslag, det var heller ikke nemt for ham, jo og tekniskset holdt han jo ikke knægten fanget fordi han ville, men mere for at fyren ikke ville blive sendt direkte tilbage til ham, og anden gang ville langt fra være sjov, for de ville tro han var flygtet og han ville blive straffet-.
Caedmon betragtede ham lidt, som han kom hen og satte opvasken.
Men efter spørgsmålet, vendte han kort blikket væk, burde han fortælle det? men der kunne vel ikke ske noget ved det? måske det ville forklare hans måde at være på? han vendte blikket imod ham, med alvorlige øjne, før han rømme sig lidt.
" jeg blev som ung, fanget af en vampyr, han holdt mig indespærret" starte han, imens hans blik blev mere fjernt som han tænkte tilbage på den frygtelige tid" dengang var jeg menneske som dig, han bragte mig hjem til ham, og begyndte allerede første dag at pine mig" fortsatte han " igennem 1 helt år hos ham, blev jeg pisket, skåret i, tæsket, voldtaget " sagde han og vendte blikket lidt væk" efter hvergang han havde udført sin tortur, lukke han mig ned i et koldt mørkt kælderrum, for så at efterlade mig i et døgn, før han igen pinte mig" sagde han stille " han tvang mig til at spise dårlig mad, mad med mug, rådent eller mad med kemikalier, og vand var altid brunt " sagde han og ryste svagt på hoved " efter et år i fangeskab, fik han et flip og bed mig, drak indtil det gik op for ham at jeg var ved at dø. Så han skænke mig vampyrergenet, så jeg kunne overleve og han kunne pine mig videre" sagde han og vendte blikket imod ham, man kunne tydeligt se at det havde sat sine spor i ham" men en lille uge efter forvandlingen, var han uopmærksom og jeg flygte, jeg løb i flere dage"
Slutte han, imens han langsom begav sig ind imod stuen. Her sank han ned på sofaen, imens han så lidt ud i luften " jeg dræbte en hel landsby, fordi han ikke havde lært mig at kontrollere min sult, jeg vågnede og så død over alt, det var frygteligt" sagde han da fyren var kommet ind i stuen " men jeg lærte i sidste ende at styre mig, men det var en lang hård kamp " slutte han af, og betragte ham let, for at se hvordan han havde taget den frygtelige historie.

Lucas stod stadig lænet op af bordet. Han lyttede til hvad Ceadmon fortalte, og blev først utryk. En mand der havde været ude for de ting måtte jo være utilgængelig! Han fortsatte dog med at lytte. Og et sted i hans bryst, fik han ondt af Ceadmon. Tænk at gennemlev sådan noget. Pludselig, virekede dette ikke nær så meget som et fængsel! Tænk hvis Ceadmon havde haft besluttet sig for at behandle Lucas på samme måde. Det havde jo været noget helt andet! Han han var ret heldig at det lige præcis var en som Ceadmon han så var havnet hos. Det kunne jo lige så godt havde været en anden de havde valgt at forære ham til.
Han fik faktisk lidt kvalme over det Ceadmon fortalte.
tænk at blive behandlet sådan.
Han fulgte med ham ind i køkkenet, men blev dog stående lidt fra sofaen. Han hørte hvad han sagde med landsbyen. Det måtte være forfærdeligt. Tænk at vågne op til at man havde dræbt en hel landsby? Han kunne ikke forklare hvorfor. Men han fik ondt af ham, fik en underlig lyst til at trøste ham, og fortælle ham at det hele nok skulle gå. Men…. hvordan skulle han gøre det? Han holde jo stadig Lucas fanget, han var stadigvæk den mand der holde ham indespærret. Men alligevel… han bed sig lidt i læben, og så en smule bedrøvet ud da Ceadmon så over på ham. Han sukkede lidt lydløst for sig selv, og gik hen til sofaen til Ceadmon. Han satte sig ned ved siden af ham og så på ham ”jeg er glad for at du ikke behandler mig sådan” sagde han roligt.
Han så lidt ned, og lidt tøven, rakte han hånden over, og placerede den på Ceadmons. ”det må havde været forfærdeligt” konstaterede han så. Det var lidt underligt det her! Han ville gerne trøste ham, sige at det var okay. Og samtidig så føltes det underligt, nu hvor han var fanget her hos Ceadmon  

Han vidste virkelig ikke hvad han skulle sige, eller gøre. Og han vidste ikke hvorfor men hans puls begynde at stige i det han lagde sin hånd mod Ceadmond. En nervøs pumben, der også betød at hans krop blev lidt 'spændt'. Hvad var det lige der skete? det var jo ikke fordi han havde lyst til Ceadmon. det havde han jo lige sagt han ikke havde! Såh. hvorfor? Hvorfor reagerede hans krop så på den her måde? Var det fordi de begge to sad i intet andet end underbukser lige nu?
Han så lidt væk, fjernede hurtigt hånden igen "uhm.. jeg.. jeg vil gå op og få noget tøj på" forklarede han inden han rejste sig for at få mod trappen og soveværelset.

Caedmon var ikke slot af sin fortid, han var mærket efter det udentvivl, og hans sind var et stort rod efter alt der var sket ham. Men han havde overlevet og han var stadig i live, prøvede virkelig at holde igen og passe på, selvom det ikke var nemt og han gjorde alt for ikke at være som hans skaber.
Han ville ikke lade andre lide på den måde, han selv havde lidt hver dag i et helt år, det var ikke noget mange kunne holde til.
Han fik endelig fortalt historien, måske fik knægten et bedre syn på, hvorfor han var som han nu engang var? Og at fyren kunne have oplevet værre ting end. hvad han gjorde her hos Caedmon der i det mindst gav ham mad og frisk vand, samt ikke holdt ham spærret inde i et rum.
Hoved vendte han imod ham, imens han sukke tungt og trak sig en smule frem, imens han hævede brynet lidt "jeg prøve at gøre mit bedste, for ikke at være som den mand " svarede han let, og ryste svagt på hoved.
Han betragtede let den hånd, knægten lagde på ham, og rynke på panden men trak let på smilebåndet " det var hårdt knægt, men jeg overlevede " svarede han let, og lod kort sin hånd stryge over fyrens.
Caedmon kunne fornemme fyrens puls, steg den lige? der var et eller andet der sagde ham at fyren kæmpe, mod sin egen krop, hvilket var dumt men det ville han ikke blande sig i.
Han nikke let " fint måske vi kan se en film når du er færdig?,jeg bliver her ned og venter på dig" sagde han roligt, og fulgte ham med blikket som fyren forsvandt.
Derefter gik han selv ud i køkkenet, for at snuppe mere blod, før han også fik tagde den smule opvask der var med det samme, imens han lod tankerne vandre lidt-

Han nikkede da Ceadmon spurgte til at de kunne se en film. Han rejste sig og gik op for at få tøj på. Dog var det virkelig underligt. Hvad var det lige der var sket? hvorfor var hans hjerte pludselig begyndt at hamre sådan? Han blev næsten helt rundtosset af det.
Han skød dog tanken væk, og gik op for at få de bukser på og den trøje som han havde fået lov til at låne. Han bed sig lidt i læben. Det her var virkelig underlig. Han ville gerne hjem, trods alt var han jo fanget her. men igen.. Ceadmon var jo ikke ond ved ham! Han havde intet gjort, så hvorfor være så bange? Måske var det bare denne uge, og så kunne han glemme alt om det.
Han gik nedenunder igen, så sig lidt om. Det var virkelig noget andet end han var vant til. Han var vant til sin lille lejlighed, som der lige kunne bo en enkelt person i. Og nu stod han i en kæmpe ville med lads nok til flere familier.
Han gik roligt og så sig om, kiggede på malerierne, og sådan. Han stoppede dog op da han kom ud i køkkenet igen. Han bed sig lidt i læben.
Hvad var det ved den mand? Hvorfor fik han denne underlige fornemmelse frem i Lucas mave? Og hvorfor blev han halv nervøs hver gang han så på ham? Ikke denne nervøsitet om at han var bange for at han ville blive slået ihjel. Men nærmere en underlig sæning.
Han prøvede på at ryste følelsen fra sig.
Han så lidt ned på sin hånd. Det havde føltes så underligt rart da Ceadmon havde aet hans hånd, men hvorfor? For det første! Han var en mand, for det andet! Han holde Lucas fanget her! For det tredje! Han havde jo sagt han ikke ville gå i seng med Ceadmon! Hov!. Hvor kom den tanke fra?! Der var ingen der havde talt om at de skulle have sex! Det var de blevet enige om! Ceadmon havde selv sagt at han ikke ville gøre noget hvis ikke Lucas ville have det! såh… hvorfor var det ham selv der nu stod og havde de tanker? Hans ansigt blussede op uden han selv lagde mærke til det. Og hans hjerte begynde igen at galopere. På en underlig spændt og ivrig måde. Han stod og så ned i gulvet og prøvede virkelig at samle sig. Han fik det ligefrem varmt, fordi tanken om at det var ham selv der stod med de her tanker, gjorde ham flov.