Please don't kiss me.. - Katherine

Hun vidste virkelig ikke lige hvordan hun var endt herinde.. Eller.. Det var noget med at hun sad i en gyde, hvor hun lige havde fundet en kæmpe skat! En sort pose fyldt med tøj i hendes størrelse, næsten ikke brugt! Pludselig havde hun hørt nogle snakke, hvor de kom tættere og tættere på hende.. Hun var blevet skræmt og begyndt at løbe.. Det var som om stemmerne havde fuldt efter hende? Og.. Så stod hun der, ved den her bar.

Det havde været en spontan beslutning, da hun gik derind. Mange skævede lidt til hende, da hun virkelig lignede en som ikke var gammel nok.

På grund af hendes alba blod, så havde hun ikke mange former. Det med stor fedtprocent fandtes ikke i hendes race. Hun havde en flad brystkasse, lidt formede hofter og ellers et virkelig elegant udseende. Hun havde formået at gemme hendes vinger sådan.. rimeligt og hendes halefjer. Hun havde en sommerkjole på, som gik hende til hendes knæ, nogle flade sandaler, og en lange tyk cardigan, som lå over hendes vinger, der var foldet så godt som hun kunne. Hendes halefjer var inde under hendes kjole, siden der ikke var nogle andre måder at have dem på.. Hendes hår var rodet som altid, og slet ikke til at tæmme, sammen med hendes lyse hud var lidt beskidt. Hun havde fine dun rundt omkring på hendes krop, som hendes skuldre, hendes brystkasse, langs ydersiden af hendes lår, hendes underarme og hele vejen ned over hendes rygsøjle..
Lige nu, stod hun lidt og ikke helt vidste hvad hun skulle gøre af sig selv. Hun kiggede ned i den lille skulder taske hun havde.. Måske havde hun nogle penge? Hun bed sig lidt usikkert i underlæben og så op igen.. De store og fine mos grønne øjne så sig lidt omkring i selve baren.. Hun gik roligt op til det store bord, hvor mange folk sad omkring, dog.. Blev hun stoppet på vejen, da der var en kæmpe og svedig hånd der greb hendes arm. Hun peb højt da, det var et stramt greb og hendes nervesystem jo var så følsomt.. Et stort tegn på hendes race, som mange kendte til.. Hun begyndte at klynke og kæmpe imod hånden, men manden som holdte ved hende, var alt for fuld til at forstå det..

”Hej smukke.. Hov hov, ikke stikke af! Du er da en fin lille tøs, ville passe godt hjemme ved mig.. Hold nu kæft du er da flot! Lidt for tynd.. Men det kan vi da ændre! Stop nu med at kæmpe sådan, jeg vil da ikke noget ondt! Kom, giv farmand et kys!” mumlede den fulde mand, og hans kammerater bagved ham, gejlede ham kun op, ved at heppe.

Ainsley, så op med frygt i hendes øjne, da manden begyndte at hive hende imod sig. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, hun kunne intet.. Og.. Tankerne om fangenskab begyndte at storme rundt i hendes hoved.

”N-nej.. G-giv slip!” Klynkede hun med hendes fine lyse stemme. Hun var lige ved at slå hendes vinger ud bagved hende selv.. De bulede allerede ud på hendes ryg, siden de havde foldet sig lidt ud.. Hun ville tydeligt ende med at afsløre hendes race.. En meget sjælden race..

Hun blev reddet! Årh heldigvis. Ainsley så denne kvinde komme til hendes redning og pludselig stod hun med kvinden, som havde en hånd på hendes arm. Hun blev lidt mundlam, da kvinden direkte rørte ved hende, lød så bekymret og generelt blid. Sproget skulle hendes hoved også lige finde frem, hun rømmede sig lidt og hendes fine franske accent før ændrede sig til en mere britisk.

”Yes, I’m fine. It was quite a shock thou.. And my arm...” Mumlede hun lidt. Hun hev hendes ærme op på den anden arm. Der var allerede printet en lettere blå håndaftryk.. Hun sukkede lidt og hadet, hvor modtagelig hendes krop var for mærker og generel smerte. Det havde gjort meget ondt, men det var jo også på grund af det specielle smertesystem alba’er havde.. tidobbelt så meget, kunne de mærke, end mennesker.

Hun så op igen med de meget store og mos grønne øjne, hvor hun puttede et blidt smil op på hendes læber.

“Thank you so much, for saving me. How can I.. Repay the favour?” Hun ville jo gerne betale denne handling tilbage. Måske en drink? Eller.. Noget mad? Hun havde dog ikke nogle penge.. Hvilket var nemt at se, da hun kiggede ned i den lille pung, som hang i et bælte, omkring livet på hende.. Der var nok 3 mønter i, som ikke engang ville kunne betale for et glas vand. Hun sukkede dybt og så op på kvinden.

”Arh! Where is my manners! I’m Ainsley, and you are?” Spurgte hun forsigtigt. Hun var allerede helt fortryllet af denne kvindes skønhed, hvilket var tydeligt at høre på hendes hjerte.. Men også hendes røde kinder, lidt bid i underlæben og hænder der ikke vidste hvor de skulle være..

Ainsley vidste at denne slags mærker ville forsvinde i løbet af en uge eller to. Ligesom hendes smertesystem var voldsomt, så var hendes hud og meget modtagelig. Hun så op på kvinden og kunne rigtigt godt lide hendes berøringer, der var noget over dem.. Hun fniste lidt og nikkede, jo hun ville gerne spise med hende! Kunne være sjovt at prøve!

”Nadia.. Pretty name!” grinte hun og fulgte med denne Nadia.

Ainsley ville slet ikke tænke over at denne kvinde, kunne stå og lyve direkte op i hendes ansigt. Alba’er var jo så godtroende og tænkte sjældent over om nogen ville gøre dem ondt! Hun kunne slet ikke tænke den tanke omkring Nadia der. Hun var jo så smuk, havde lige reddet hende og ville nu invitere hende på middag!

Hun små løb op til Nadia, krammede hendes arm og smilte op til hende, imens hun fulgte med hende. Den alt for store sommerkjole hang omkring hendes slanke krop og cardiganen gik hende til langt ud over hendes hænder.

Det var nemt at se på Ainsley, at hun var smuk selv, utrolig og meget magisk smuk. Men med det tøj, der blev hendes skønhed gemt, samt også at hun ikke havde muligheden for et ordentligt bad ret ofte. Hun lugtede ikke, men duftede meget af natur, skov og urter. Hvor hendes krops duft, var meget som en frisk vind, duftede ikke af meget, men frisk og af hvad den bragte med sig.

Hun gik med Nadia i de minutter det tog, at komme hen til stedet, hvor de skulle spise. Da hun så, så det sted.. Blev hun nu mere nervøs.. Det så fint ud, ville hun overhovedet passe ind? Det var hun usikker på.. Usikkerheden blev meget værre, da de så også kom indenfor.. Folk kiggede på hende. Hun var jo ret beskidt, gik i gammel genbrugs tøj og havde ikke redt hendes hår i mange dage. Ainsley satte sig ned på stolen, da Nadia hjalp hende. Hun hev lidt efter vejret og så sig om.

Hun hørte spørgsmålet og så lidt ned, gned hendes hænder og bed sig lidt nervøst i underlæben. Alt dette mindede hende om tiden som slave for en stor herre. Han havde hevet hende med til nogle selskaber, hvor hun kravlede rundt ved hans fødder, som et dyr. Der havde været andre som hende. De blev alle behandlet som kæledyr og fine objekter.. Hun rystede på hovedet og kom lidt til sig selv igen.

”I.. Uhm.. Like til draw.. Make cloth, repair things.. And just.. Creative things.” Hun trak lidt svagt på hendes skuldre. Smilte til Nadia og så på menu kortet.

Hun var vegetar, så hun overvejede om der var noget hun kunne spise. Sådan noget mad her, havde hun aldrig rigtigt fået.

”I just think.. I want a salad and some bread.” Smilte hun til Nadia, da tjeneren kom over. Han så noget skævt på Ainsley, rynkede på næsen og kiggede derefter smilende på Nadia.

”And your order?” Spurgte han pænt og smilte til kvinden.