I need your help - [Morgan]

Hun nikkede ved et suk. "I am not sure about anything at the moment.. I guess we need to talk more.." svarede hun derfor bare uden at sige hverken ja eller nej til noget. Hans næste svar forvirrede hende, havde djævle intet med Gud at gøre? Hun troede de to ting var forbundet. Altså himlen og helvede. "So.. when people die.. some of them ends up in hell.. or what?" ville hun vide. Han havde kaldt det en.. domstol eller sådan noget, det gav ikke mening i hendes hoved. Helvede var et sted, han var skabt der, så det måtte være et sted.
"I don't know you yet to answer that question, but you are doing very well so far.." svarede hun derpå med en svag trækning på skuldrene mens hun spiste lidt mere af sin tærte.

"Sounds like a good idea..."
Da hun så spurgte om hvor folk endte når de døde, måtte han endnu en gang tænke sig om. Det var lidt specielt at svare på men han prøvede dog efter bedste evne. "As far as i know,
all go to some kind of afterlife.... There it will be decided whether you go to Heaven or Hell...
But Some stay in the afterlife.... Something to do about if they feel ready to pass on.... I am not entirely sure how it works"
Selv spiste han sin tærte færdig da Joe kom med en stak pandekager og to tallerkener. Så smilede han roligt og lagde en perleplade foran Morgan "My kid wanted you to have this....." Morgan nikkede roligt og sagde: "Thank you Joe...." Joe gik igen og Morgan vendte blikket mod hende igen med det smil der nærmest kendetegnede ham. "I am very glad to hear.... It must mean that i am not all bad"

Hans forklaring fik hende til at tænke, og imens dukkede Joe op med pandekager og en perleplade som blev sat foran dem. Hun hørte ordene, og anlæg en klump. Det var sødt, sådan.. virkelig sødt og nærmest bevidst for at feje benene væk under hende. Okay nu var hun indbildsk! Det gik ikke. Ikke alting havde noget med hende at gøre og det her var sikkert ret uskyldigt.
"So.. if you are born in hell, what are you doing here?" endte hun med at spørge. Hun måtte vel være på en mission af en art. Andet kunne ikke forklare det.
Hans smil var afvæbnende, og hun slog blikket ned mod sin kaffe kop som var mere sikker end det at se mod ham. "No, no you are not. I men if this kid likes you I guess I am safe.." børn var trods alt uskyldige. Blev de behandlet godt viste de kærlighed, blev de behandlet skidt viste de .. ja... Noget andet.

Morgan kiggede lidt på perlepladen og smilede ved tanken. Barnet vidste jo ikke hvad Morgan var, men de havde fortalt at Morgan var manden der hjalp far da mor var syg.
Hendes næste spørgsmål var jo egentlig også et godt solidt spørgsmål, men endnu en gang skulle der lige tænkes godt over det inden han svarede for ikke at male et forkert billede af sig selv.
"Ok this sounds very far fetched.... I was created a couple of years after the death of Christ... My mission at that time was to sow seeds of conflict among Christians. No need to they did that themselves... But when one is done, some gets to stay here and i like this world.... So i made my own way, travelled, explored. And here i am"
Hendes næste ord var egentlig overraskende rare og de fik ham da også mere til at smile.
"Not all of my Kind are bad. Maybe most but not all.... May i be direct one more time?"

Hans svar fik hende til at stirre, og det var tydeligt at hun ikke kunne fatte han lige havde sagt det. Satan in earth. Wow.. Hun kunne ikke fatte at han lige havde sagt det. "Am I crazy? Is this really happening. I mean.. how can I know you aren't bluffing? My ex at least showed me his fangs.. you don't even look like a devil.. I mean.. if all devil's looks like you then we are fucking lucky!" okay Det rablede lidt for hende men hun følte sig virkelig skør. Var det her en joke? Det kunne ikke være andet!.
Som han ville være direkte trak hun på skuldrene "I guess you can. According to you, you are a devil and born in hell.. I doubt I can stop you anyway" kørte hun videre og følte sig ikke mindre skør ved at sige det højt endnu engang

Han grinede kort imens han tog en bid af i hans hoved jordens bedste pandekage.
"No you're not crazy.... I know it is a lot to take in... And i take that as a compliment to my appearence, you are very beautiful yourself.... Would it give you a bit more certainty if i demonstrated abilities or showed you my true form? And do not worry it is nothing like the stories....."
Hendes næste sætning fik ham alligevel til at rystede lidt på hovedet inden han tyggede den næste bid af maden i sig. Selv han følte jo sult.
"How long have you known about this supernatural thing?" Han ville sikre sig det var ok at være direkte da det absolut kunne være et mærkeligt spørgsmål

Om hun ville se hans sande form? Godt spørgsmål, det anede hun virkelig ikke. Han var en djævel, og i hendes hoved var det horn, hale skarpe tænder og klør og hele turen der dukkede op når han spurgte. At det så ikke var sandheden kunne hun godt høre at han mente. Tænk han tilbød det. Hun anede virkelig ikke hvad hun skulle sige. "So you cruelly look hot in your true form?" kunne hun ikke dy sig for at spørge, og sagt på en spøgfuld måde mest for ikke at overtænke det hele. Som om noget af det her IKKE kunne overtænkes.
"A couple of months.. my former therapist told me what he was.. offered to turn me to a vampire as well.." svarede hun med et bittersødt smil om læberne.

Han var lige ved at få et lille stykke pandekage galt i halsen da hun spurgte om det var tilfældet, hvorefter han grinede varmt. Så så han hende i øjnene og sagde:"What did you expect? Horns, glowing red eyes, tail and red skin? I look nothing like that. My true form is actually close to how i look now. Whether i am hot in that form or not i cannot say. That is a masser of oppinion...." Det var ganske vist ikke helt rigtigt, hans sande form var utrolig smuk men stadig rimelig tæt på som han sad nu.
Han kunne godt se at det havde været nogle hårde måneder for hende i den tid hun havde vidst det, men så igen han var heller ikke fan af vampyrer. Rigtig mange af dem virkede til at være værre end de fleste Djævle. "What made you say no?"

Hun kunne se at hendes svar lige kom bag på ham og han nær havde fået maden galt i halsen. Hun kunne ikke kvæle et smil trods alt, og bed sig svagt i underlæben. "Actually, I did.. how would I know it is nothing like that?untill ten minutes ago I didn't know your kind reply exist.." endte hun med at svare med en trækning på de spinkle skuldre. "But if it isn't that bad, then show me" Hun blev jo nysgerrig når han sagde det sådan, og hvis hun ikke ville ende med at glo på et monster, så kunne hun kun blive positivt overrasket.
"The bloodsucking I guess. I am not fond of drinking blood.." tanken alene hvor hende kvalme så det faktisk kunne ses hun blev utilpas.

Det at hun endte med at smile af han fik mad galt i halsen gjorde ham intet. Han måtte jo se sig skyldig i at hun havde et henrivende smil. "Okay then.... But remember you wanted to see ok?"
Da hun så kommenterede på hvorfor hun ikke ville være vampyr, nikkede han stille for det gav jo egentlig god mening. Nok var han fra Helvede men at drikke blod var nu ikke nogen tiltalende tanke.
Så lagde han bestikket fra sig og gjorde tegn til Joe om han nok skulle blive i køkkenet lidt.
"I believe i promised you something....." Så lagde han hænderne fladt på bordet og tog en dyb indånding med lukkede øjne. Snart virkede luften omkring ham til at være lidt varmere og hans hår blev en nuance hvidere. Hans hud var fuldstændig fejlfri og selvom der ikke var nogen egentlig ændring så virkede han bare mere velproportioneret nu. Da han åbnede øjnene, glødede de rødt men hvor man normalt set ville føle frygt eller afsky, ville man føle en indre næsten sensuel varme. Han smilede så til hende og selvom hans tænder var en anelse spidsere, så klædte det ham underligt men virkelig godt. Hans stemme var blød og varm som om den talte til ens indre. "So what do you think?......"

Da hun så lagde sig ud i en forvandling, skete der egentlig ikke så meget som hun havde regnet med. Nuvel, han havde sagt at hans anden form lignede hans nuværende en del, men hun havde forventede noget vildere.. måske en forvandling med lys, ild.. fyrværkeri.. okay måske ikke det sidste men tæt på. I stedet blev hans hår lysere, og huden endte glat og fejlfri, og blev han en melde større? Det så næsten sådan ud. Så nåede hun øjnene, og hun stirrede ind i et sæt røde øjne der næsten lyste, de var dog ikke onde at kigge i. Læberne skiltes og hun opfangede de spidse tænder, og fik næsten ondt i maven. Hans stemme fik dog hendes krop til at slappe af, og hun faldt i staver. "Did you just get bigger?" røg det ud af hende. Det her var skørt.

De glødende nærmest forførende øjne hvilede på hende og kunne nærmest se hendes reaktion. Ganske rigtigt så lignede han langt fra andre djævle men han var også skabt med et specielt formål i sin tid. Og den slags var bare nemmere når folk nærmest ikke kunne kigge væk fra en af skønhed. Men det var ikke noget han selv skænkede en tanke.
Så nikkede han til hendes ord og sagde med stemmen så varm og forførende.
"Yes..... A little bit.... So how far am i from the tales you have heard?...... And should i change back?......"

Helt ærligt, hun havde ikke en chance! Hun var bare et menneske, det var slet ikke fair at han kunne glo på hende, og hun fik lyst til at smide tøjet. Okay det gjorde hun ikke sådan bogstaveligt, men hun var ret sikker på at andre kvinder gerne smed tøjet for ham. "You are nothing like the tales I have heard.." svarede hun. At han så anderledes ud end andre djævle, anede hun intet om. Han kunne trods alt bilde hende hvad som helst ind lige nu. "As to changing back, then yes.. that is a good idea.." for med det blik, ville hun ende med at dø af hjertestop eller sidde og savle, og begge ting var hun ikke stor fan af.

Han smilede dragende og tog en lille tår af et glas vand inden han sagde: "I hope that is a good thing then....." Måske så han ud som han gjorde... Men der var noget ved hende der betagede ham. Det var ikke kun skønhed men han var ikke sikker endnu, men det kom nok.
Da hun så svarede at det nok var bedst at forvandle sig tilbage, så han hende dybt i øjnene inden han så nikkede en gang.
Langsomt blev han som før, tænderne var normale og han lignede igen den mand hun først havde mødt. Dog tog det lige lidt inden hans øjne blev helt normale igen.
"Well now you know what i look like..... My abilities is a bit like that and again not like most of my kind...."

"It is.." fik hun mumlet stadig ude af stand til at fjerne sit blik fra ham.
Det her møde var anderledes, hele denne dag var vildt underlig og slet ikke som noget hun havde forventet. Han forvandlede sig også langsomt tilbage, men hans dragende blik var lidt længere om at ændre karakter.
Så nævnte han selv sine evner, og hun måtte stoppe med at stirre og lægge hovedet spørgende på skrå. "Tell me more about your abilities.." måske var der ikke meget terapi over det her, men ærlig talt, så slappede hun mere af .. eller, hendes tanker var i hvert fald ikke på Edward lige nu. At han betragtede hende som smuk anede hun heller ikke, og selv hvis han skulle sige det, ville hun bare trække på skuldrene. Hun havde hørt det før, og det betød ingenting længere.

Måske var det ikke traditionel terapi men det virkede heller ikke til at være det der virkede for hende. Taget i betragtning af hvad hun havde været igennem, var det bedste nok som en start bare at få tankerne væk fra det hele. Og hvis Morgan kunne hjælpe hende med det så var der ikke noget som helst i vejen med det.
"Well i can show myself as an individuals worst nightmare in case there is an enemy or anything like that... Never really use it though.... And if i choose, i can look into a persons eyes and they will feel and see their deepest desire no matter how dark it may be..."
Hans intention var heller ikke at gøre noget som så man andre havde gjort før. I stedet for bare at kalde hende smuk, ville han hellere have hun følte sig speciel på en god måde

Som han fortalte om sine evner, lyttede hun nysgerrigt. "That first ability of yours does sound like a boggart from Harry Potter!" udbrød hun med et grin. Det kunne da være mega nice at forvandle sig til folks største mareridt. Ew edderkopper! Hvad angik den anden evne, kunne den være praktisk. "As for that second one.. that is truly interesting.." svarede hun og tænkte over hvad hendes egen dybeste ønske var. Der var flere ting der dukkede op i hendes tanker nu hun tænkte over det. "So.. I can sing.." sagde hun nærmest for at fortælle det var det hun kunne imponer med. ingen forvandling, ingenting.

Han kiggede nærmest flovt ned og sagde med et forsigtigt smil. "I must confess i have npt read or seen Harry Potter...."
Da hun så konkluderede at den anden evne var virkelig interessant, nikkede han og tog en lille tår vand mere inden han så svarede: "It can be.... I cannot see what their deepest desire is before that ability is 'active' But what makes it really interesting is that it can surprise people.
Some doesn't even know what their deepest desire is before they try that ability...."
Han smilede som glasset blev sat fra sig hvorefter han så på hende og sagde: "Yes and it sounds wonderful.... Forgive me if my knowledge is limited here... But was it last year or so you came with a single about 'Living everyday as the last'?"

Hans svar fik hende til at stirre, og hun brød ud i latter. "Really?! Oh.. on the other hand.. you are too old for that" kunne hun ikke dy sig for at svar. Hun drillede nu bare, men han kunne jo altid bruge det som undskyldning.
Ved hans svar nikkede hun tænksomt. "People always think they have their priorities straight.. but sometimes you can be surprised.." svarede hun. Det betød at hun snildt kunne blive overraskede selv, selvom hun faktisk troede hun havde et klart svar på det spørgsmål.
Han fortsatte, og det overraskede hende virkelig at vide han faktisk kendte navnet på et af hendes albums. "A little more than a year.." svarede hun tilbage og trak på skuldrene. Hun tømte sin kaffekop, og satte den derpå ned. "Didn't expect you to know any of my music.." tilføjede hun med en trækning på skuldrene.

Han kunne ikke lade være med at grine varmt af det inden han så svarede: "True.... I am not as young as i used to be, but for an almost 2000 year old man i am still in good health"
Han var selvfølgelig godt klar over hun drillede ham, så han ville da svare på en måde så han ikke virkede til at tage anstød af det. Det gjorde han nu heller ikke.
"Most of the time it is because people do not wish to recognize that part of themselves. Mostly because they feel ashamed depending on what it is of course"
Så trak han lidt på skuldrene som han satte sig tilbage og smilede dragende. "Of course i do... I may be old but i do have radio.... And when i heard it i found a couple of your songs on Youtube and now i have your album bought"

"If I look like you in the age of 2000 I wouldn't be sorry at all.." svarede hun mumlende. Han havde sgu intet at være ked af, om end han da virkelig skulle tage sig sammen og få læst de bøger der. Ærlig talt.. Harry potter var fedt.. selv for en som hende som ikke var en bognørd og bare havde set filmene.
Ved hans forklaring, nikkede hun let. "I guess that is right. So.. if you asked me, would I be forced to say it out loud?" man var vel nysgerrig efter at vide hvad man selv ville svare i sådan en situation, hun var bare ikke sikker på at hun ville dele det med ham.
Fortsættelsen kom bag på hende, og hun så på ham. "Wow.. I am surprised.. and honored.. a devil is listening to my music.." svarede hun tydeligvis uforstående overfor det. Det var helt ufatteligt for hende.

Med et roligt nok med hovedet, sagde han: "I will again take it as a welcome compliment" Han havde da fået konplimenter før men de var ikke særlig pæne. Det var mest fra kvinder der endte med at blive lumre.
Derefter lyttede han til hendes spørgsmål og rystede så på hovedet: "No not at all.... I do not want you to say anything you wouldn't feel comfortable saying.... I will gladly listen to you but only when you want it to be so... And if i take the same question in realtion to my ability,
you would see and feel it, but it would not be obvious to those around you unless you choose to act on it"
Så tog han lidt mere og spise inden han så smilede varmt imens han nærmest elegant tørrede sig om munden. "Of course i do.... I love music, and especially good music... "

"It was a compliment.." svarede hun bekræftende og lænede sig tilbage. Forhåbentlig så han hende ikke som lummer, det var i hvert fald slet ikke hensigten.
Hun nikkede langsomt og tænksomt, men sagde ikke mere på området. Hvad var der også at sige? Andet end at det her stadig var ret skørt.
Snart faldt der et kompliment mod hende også, og hun smilede skævt. "Guess that is a good thing.." svarede hun og tog omsider en pandekage som hun prøvende smagte. Den var ret god. "And glad you enjoy it then.." tilføjede hun.

Han så hende heller ikke som lummer, hun havde ikke været så direkte som nogen kvinder havde. Det var da sket at folk blev fjernet fra hans klinik fordi de simpelthen blev for meget.
"It is indeed....."
Egentlig var det rart at se hende tage en pandekage, mest fordi så var hun mere afslappet når hun kunne spise samtidig. Og det var jo et godt tegn for hendes holdning omkring ham.
"I enjoy it very much.... It's new but still incredibly tasteful..... I play a little music myself but nothing professional at all.... Never seen music as a path for me..."
Han spillede jo kun på klaver når han var alene og en gang imellem tog han da også violinen ned fra væggen

Han kunne bare lade være med at være fræk og charmerende, så lagde folk ikke an på ham eller blev lumre. Så let var det. Okay, så let var det nok ikke. "Oh you play music? What instrument?" spurgte hun nysgerrigt. Det interesseret hende naturligvis, meget endda! Om hun slappede af? Det gjorde hun vel, hun tænkte ikke så meget over hvordan situationen var lige nu, eller hvor underligt alt det her var. Det virkede i hvert fald ikke som terapi, nærmere to venner ude at spise, eller en date eller sådan noget.