Let's see if i can match that voice (Apolline Le Blanc)

"I have to try it next time then" svarede hun. Var det det der lå i den store slikskål? Så måtte hun helt sikker prøve dem, især når han importeret dem hele vejen fra Japan! Det var alligevel vildt.
"No, it is not bad.. it is just.. weird. It makes me.. hm.. feel... oh, how can I explain it.." det var virkelig svært at forklare uden at det blev misforstået. Derfor endte hun med at læne sig frem og tage hans hånd, vende den rundt med håndfladen opad, og lod langefingeren stryge hen over håndfladen ganske let og i blide lette strejf. Det plejede at sende en varm og krillende fornemmelse gennem kroppen som ikke kunne beskrives med ord. ".. Like this.." prøvede hun at forklare. "Sorry, I don't know if this makes sense.. I must sound like a weirdo to you" hun slap ham igen og stak hænderne mellem benene og klemte om dem med lårene for at varme dem lidt op. De var igen blevet kolde.

Først kiggede han lidt undrende på hende men lod hende uden problemer tage hans hånd og vende den. Hans blik blev nærmest mere varmt af hun strejfede ham sådan med fingeren, det var jo dejligt.
"I think i know what you mean...... And no i do not see you as a weirdo.... Let's see if i am not entirely mistaken...... May i hold your hand?....."
Som hun rakte ham den, lagde han begge sine omkring hendes så hun kunne mærke hans varme. "Anything like this?....." Det var jo en anden måde at sige det på uden ord der måske blev misforstået

Hun havde set mod hans hånd et stykke tid, men som hendes finger var gledet hen over hans håndflade var hendes blik endt mod ham. Varmen i hans øjne tog næsten pusten fra hende, det var slet ikke fair.
Heldigvis mente han ikke hun var helt underlig trods alt, og som han bad om hendes hånd, fik han lov at holde den. Begge hans hænder lukkede sig om hendes, og hun mærkede nærmest hans varme strømme over i sig. Uvilkårligt sitrede det i huden. Hun nikkede langsomt. "Yes, like this.." et langt øjeblik så hun blot ind i hans øjne uden at tage hænderne til sig, men hun opdagede snart hvor forkert det måtte være og trak brat hænderne til sig. "Uhm.. the tour.. we better do that now before it gets too late" sagde hun i håb om at undgå at virke så akavet.

Med et fast og dragende blik i hendes øjne, smilede han og sagde: "Then i know exactly how you felt... So did i....." Så måtte hun jo lægge det i det hun ville, han håbede selvfølgelig det ville være positivt.
Det at hun holdt hans hånd i et langt øjeblik gjorde intet, nærmest jo længere jo bedre.
Så smilede han uden egentlig at fjerne sit blik fra hende og rejste sig sammen med hende imens han sagde: "If you wish.... You better take the lead then?"
Det var nu dejligt hvis han havde givet hende noget livskvalitet tilbage igen

Hans svar forvirrede hende, og efterlod hende mere stirrende. Havde han følt på samme måde? Ja det var hun ikke så sikker på, for .. okay, det der ville hun slet ikke tænke på. Men hvad hvis han havde ret? Hvad hvis det var netop det han havde tænkt og håbet på? Netop der havde hun taget hænderne til sig og besluttet sig for at de hellere måtte få gået den tur rundt hun havde lovet ham. Han rejste sig op, og hun fulgte trop. ”Jup.. probably a good idea” svarede hun med et skævt smil. Derpå ledte hun ham ud af det studie de havde befundet sig i. flere af rummene i underetagen lignede det de havde været i enten større eller mindre. Hun viste ham nogle større lokaler til møder, nogle mindre til optagelse, og så nogle større rum hvor der var masser af tøj, rekvisitter og lignende der blev brugt til indspilning til musikvideoer. Der var generelt en masse udstyr og flere rum med forskellige indretning der kunne bruges hvis man ikke behøvede et specifikt sted til optagelse af musikvideo.

Han kunne godt fornemme på hende at tanken måske stadig var lidt for akavet for hende så han gik roligt med rundt på rundvisningen og kiggede meget interesseret på de mange ting. Det gav jo god mening at der skulle bruges så meget til de forskellige musikvideoer, det så i hvertfald ud til at være et noget omfattende arbejde.
Som turen så småt var ved at nå sin ende, nikkede han og så på hende med det så dragende smil han havde. Også fordi han elskede at se hendes smil, det var dejligt! "It is a far more extensive work here at the studio..... Hmm.... I think i have found the song i would like to sing if we should try and record it sometime...."

Ja der var en del at se på deres tour, og stedet var stort! Det hun viste ham, var det overordnet, kontorer, regnskaber og alt det der var slet ikke med i hendes rundvisning. Hvor administrationen sad og den slags var næppe interessant alligevel, så hun pegede bare mod de forskelliges kontorer og forklarede kort og hurtigt undervejs.
I syvende og sidste blev de færdige, og hun vendte sig mod ham og slog let ud med hænderne. "And that was it.." konkluderede hun og stak hænderne i sine lommer. Hans blik endte mod hende, så dragende som sædvanligt og med et smil om læberne som hun naturligvis gengældte. "It is, but I enjoy every step of it!" svarede hun. Der var en del at se til, og det var let at blive trukket rundt i det, men det var nu okay. Selv de hårde tider var gode. "Really? Which one?" måtte hun snart spørge nysgerrigt.

"It is good to find something you love to do..."
Hendes interesse for det hun lavede var tydelig og han smilede varmt som tegn på det var interessant for ham også at opleve. Og selvfølgelig gav det en rigtig god fornemmelse at hun stadig kunne smile.
Ved hendes spørgsmål, smilede han let som om han lige hørte sangen i sit hoved. "The song from before.... 'While Your Lips Are Still Red'..... I love the meaning of it.... It says alot about how i see the world.... Allowing yourself that joy before it is too late...."

Ja hun elskede sit arbejde, og det til trods for de hårde dage. Sådan var det vel med alle former for arbejde. Han måtte også tage hjem med en frygtlige hovedpine hver aften efter at have hørt på alle de stakkels menneskers problemer.
Ved hans svar, smilede hun stort. "It is a very good song. I think that is a very good idea" støttede hun ham venligt. Det var ikke nogen dårlig ide, og hun ville da glædeligt høre ham synge igen. Mange ville nok være enige på det punkt.

Han nikkede roligt og med et varmt smil, det var jo dejligt at få anerkendelse for den slags, specielt når hun jo var professionel.
"You think?.... I can't wait to get started then.... But of course you must bear with me being nervous...." Det regnede han nu ikke med han blev men hellere være sikker. Det var en opløftende ting at mærke hvordan hun i hvertfald for en stund var oprigtigt glad

Hun smilede varmt og beroligende. "Believe me, I still get nervous every time I have to record something, or even when I am at the stage.." om det var beroligende, anede hun ikke, men så vidste han i hvert fald at han ikke var alene om at have det sådan, og at det var okay. "Besides, I will be with you every step of the way! Don't worry! I will speak with them about it, and give you a call then" tilføjede hun smilende.

Selvom han ikke selv regnede med at nervøsiteten ville blive et problem, var det nu rart at blive bekræftet på det.
"With your help i am sure we can turn my voice into some kind of magic.... Well.... Should we head back to Studio 6 was it?...." Aftenen gik jo også mod de natlige timer, selvom han egentlig ikke havde lyst til at stoppe mødet

Hun lo dæmpede. "Believe me, I don't have to do anything with your voice, it is perfect as it is" svarede hun forsikrende og venligt. Ved hans næste spørgsmål kiggede hun et kort øjeblik på sit ur. "Well, we have to get out things. It is getting late, and the security guard will be here in half an hour.." svarede hun. Hun havde hyggede sig, og ville heller ikke have det skulle slutte, men ærlig talt, de havde vidst lige tilbragt et par timer sammen, det var mere end hvad man normalt gjorde hunder en session.

Han nikkede inden han kiggede på sit eget ur hvorefter han sagde: "Sounds like a good idea...."
Så gik han ind i studiet sammen med hende og fik lige samlet sine ting, hjalp selvfølgelig hende hvis hun havde brug for det.
"Well... Thank you for a wonderful evening Apolline....
It was good to see you smile more...... Would you be calling for another appointment?" Pr refleks holdt han armene ud til et kram

De gik sammen ind i studiet og hun fik pakket sin taske og trukket overtøjet på igen. "Thank you for coming, I enjoyed the time with you. As usual, I feel very good after our meetings!" svarede hun varmt og smilende. "I will differently call and make a new appointment" forsikrede hun ham smilende. Som han slog armene ud for en omfavnelse, krammede hun ham kort og med et smil. Hun ville slet ikke slippe hvis det var op til hende, men det ville bare være underligt hvis hun ikke gjorde.

Hendes ord varmede så dejligt og han svarede med:
"Then it means i must be doing something right....
I am very glad that you feel this well...."
Så krammede han varmt tilbage og lige som hende, havde han heller ikke lyst til det skulle slutte. Men det skulle jo heller ikke blive for akavet.
"Well.... I better get going then.... I will look forward to next appointment..... Have a good night Apolline...." Så gav han kort hendes hånd et klem inden han gik roligt ud til sin bil. Det havde nu været en dejlig aften

//OUT