Beauty in all forms (Harleen Winter)

Hun håbede inderligt, at da han sagde det med manglende ring, samt brud af øjenkontakt.. at han måske troede at det gik skidt. * Please sig ikke han regnet det ud.. *. Hvordan kunne hun træde så meget forkert, både med sine ord samt krops sprog.. havde hun lige afsløret sig selv, eller troede han at det gik dårligt i det imaginary forhold?. Da hun så maden, kunne hun ikke lade vær med at smile. Det så virkelig delikat ud. " Wauw ". Hun kunne ikke undlade at lade sin begejstring for måltidet komme ud, dog ved et lettere uheld, eftersom hun fangede sig selv i, ikke at ha tænkt wauw, men faktisk sagt det.

Da han fortalte hende, at flasken var fra Arcadia, kunne hun høre at der var noget galt. Hjemve?. Hun så tøvende på ham og spurgte en smule bekymret, dog ikke for situationen, men for ham. " Er du okay? ". Hun så på ham med dette blide blik, som følte hun med ham. Hans tidligere ord, samt den måde han ligeså havde vendt sit blik ned for en stund, da hun skulle til at spørge ham om han var en elver, eller noget i den stil, skønt hun stadig syntes det lød en smule fjollet i hendes hoved.

* Findes der overhovedet elver??... *. Hun så tøvende på ham og spurgte " Please, vis det ikke er for meget at bede om, så vil jeg utrolig gerne høre mere om dette Arcadia ". Hun gav et blid smil fra sig og de sølvgrå øjne, søgte efter hans blik, efter den dybe connection, men også for at vise ham, at hun faktisk oprigtigt var nysgerrig, samt interesseret i at høre om stedet, samt lære mere om ham at kende.

Som han satte maden ned, nikkede han roligt en gang og fastholdt et forførende og afklaret toneleje. "Jeg ved godt det ikke er min plads at spørge ind til det Ms. Winter.... Men det er okay hvis ikke du vil ind på hvorfor du ikke har en partner.... Med mindre du selv ønsker at fortælle det...." Så smilede han til hende ved hendes udbrud om maden hvorefter han skålede med hende. Selv kunne han ikke lade være med at løsne et lille suk ved smagen af vinen hvorefter han sagde: "Ja.... Jeg har det fint... Hjemve kan vi vel allesammen få til tiden.... Men nu vil jeg nyde tiden og det vidunderlige selskab,......."

Da hun så spurgte om Arcadia og sådan søgte hans blik, var han også hurtig til at finde hendes. Han kunne blive fortabt i hendes øjne og selvfølgelig nød han hvordan hun reagerede. "Arcadia er den verden jeg kommer fra..... Det mest brugte navn i de dødeliges verden er Feernes Rige eller Fantasiens Land..... Jeg er noget der kaldes en Fae..... Elvere med unikke evner.... Arcadia er et sted hvor kreativitet, fantasi bliver dyrket så man kan nyde livet som man synes.... Det er også derfor jeg kan lave illusioner som den du så på natklubben...... Men den nemmeste måde at se min art på er det her...." Så drejede han hovedet lidt og lænede sig ind over bordet så hun kunne se hans spidse ører. Dog tænkte han ikke lige over det ville give hende muligheden for at kigge ned under hans skjorte

Han havde afsløret hende, nærmest set igennem hende som en åben bog, dog havde hun også ladt sine parader falde for en stund, og glemt alt om hvad hun havde lært i model branchen. Fake it till you make it. Hun så tøvende på ham og vidste, at hun ikke kunne sige sandheden, men vis hun skulle lyve, måtte hun komme med noget der var rystende nok til at gemme væk. Hun lod dog emnet lægge for nu, som tænkte hun over om det var klogt at sige det, skønt hun egentlig blot købte sig tid, til at finde på en rystende nok løgn. Hun tog blidt om sit glas og skålet med ham, før hun tog en tår og satte det fra sig. " Ja ". Hun gav et falsk smil fra sig. Hjemve... hun kendte slet ikke til hjem mere.. hendes minder om sit hjem var ikke andet end blod og skrig.. flammer... vold. Hun rykkede sig en smule i stolen, af blot tanken om hjem, dog havde alt ikke været dårligt. De sølvgrå øjne, holde en intens øjenkontakt med hans smukke natur grønne øjne, som et ny udsprunget blad, en forårs begyndelse.

Arcadia lød fortryllende. Hun kunne tydelig føle ham i at savne det. Det lød virkelig vidunderligt. " Det lyder som et vidunderligt sted ". Så han var virkelig det hun havde troet, efter at sætte alt sammen. En elver, dog med unikke evner. Fae... det lød så eventyrligt, men det var det vel også i sidste ende. Utroligt eventyrligt. Da han drejede hovedet en smule og lænede sig ind over bordet, hævede hun det ene bryn en smule, mens hun betragtede ham. Da hun så de spidse øre, tog hun en tår af vinen og nikkede anerkendende. Det var her.. hvor hun så hans muskuløse bryst.. da hun sænkede vin glasset og lagde mærke til at skjorten hang en smule. Hun rødmede svagt hen over sine kinder og så kort væk, som havde hun set noget hun ikke burde. Hun rømmet kort sin hals og tog sin håndryg op til sine fugtige læber, der duftede svagt af krydret frugt, for at gemme for sin rømmen. Hun så sensuelt hen mod Kaylan og vigede hurtigt sit blik ned mod middagen.

Hun så op mod Kaylan, før hendes blik endnu engang sank en smule, som skamte hun sig, før hun så uskyldigt op mod Kaylan. Hun prøvede at skrue sin mest oprigtige performance på, nogensinde. " Angående.. før, da du spurgte om der var en Mr. Winter.. så det rigtigt. Jeg var ikke oprigtig overfor dig, fordi sandheden er nemlig.. at sandheden er ret så kompliceret ser du ". Hun holde en lang pause, i det hun så oprigtigt på Kaylan, før hun svarede " Er du bekendt med ejer og pet systemet? ". Hun så afventende på ham, i det hun svarede " Ser du.. han ejer mig ". Hun lod det sidste glide ud med sin forføriske italienske accent, nærmest pustet sin sjæl ud med ordene.. ejer.

De sølvgrå øjne, så intenst på Kaylan, i det hun tog fat om sit vinglas og tog en tår, mens hun holde det intense blik rettet mod ham, som erklærede hun nærmest krig mod ham. Hun kunne ikke tillade sig selv at slippe op denne gang, hun gjorde alt for at lyde overbevisende og overbevisende lød hun skam også. " Jeg håber ikke at dit syn på mig.. ændre sig ".

Hun begyndte så småt at spise, for at maden ikke skulle blive for kold, samt også for at signalere, at de burde begynde at spise. Da hun havde spist færdig, betragtede hun maden og tog en tår af vin glasset, før hun sagde " Wauw, det smagte fantastisk, tusind tak for maden. Har du selv lavet det ? ". Hun huskede tydeligt, at han havde sagt, at han ingen tjenestefolk havde, samt han boede alene. Han virkede heller ikke som typen der bestilte mad ude fra, men mere typen der selv kunne lave mad, samt hans hænder.. han var sikkert kreativ, ud over kunst og musik." Du en mand af mange talenter. Jeg imponeret ".

Han smilede varmt til hende da hun kommenterede på Arcadia og nikkede også ganske stille. "Sandt... Det er et ganske vidunderligt sted... Det kan det i hvertfald være.... Lige som så mange andre dele af verden så kan det også have sine Skyggesider..."
Da han rettede sig op, kunne han tydeligt se hendes rødmen og nikkede en gang. "Jeg tog dig ellers ikke for at være genert..... Men jeg vil tage din kulør som tegn på du kunne lide det...."
Da hun så kiggede op på ham igen og så nærmest skamfuld og uskyldig ud, gjorde han også hvad han kunne for at holde ansigtet. Hvis der var noget Kaylan var dygtig til så var det at se igennem et slør. Om det så var på grund af løgne eller ej, det var ligemeget. Det lå til hans race.

Så lyttede han meget nøje til hendes ord og lod ikke sot blik vige fra hende et eneste sekund. Både fordi han nød at se på hende men også for at få alle detaljer med. Da hun så havde fortalt færdig så smilede han varmt og nærmest forførende til hende inden han sagde: "Mit syn ændrer sig skam ikke.... Men ja jeg kender til systemet..... Vi kan alle sammen have nogle..... Spændende fortællinger for at klare vores egen virkelighed....."

Så spiste han sammen med hende og nikkede da også anerkendende til det han selv havde fået lavet. Men hans smil voksede mest da hun anerkendte det med entusiasmen. "Det har jeg ja.... Det er dog ikke så ofte jeg gør så meget ud af det......." Egentlig overvejede han om han skulle sige noget til hende omkring hendes historie lidt mere direkte men valgte at gemme det lidt. Måske kom det helt af sig selv. Så bukkede han ærbødigt med nakken og snuppede lige en dråbe vin der gled af hans glas med tungen nærmest sensuelt inden han sagde: "Jeg gør mit bedste"

Hun så endnu mere flovt ned, da han lagde mærke til hendes rødmen og derefter var så flabet at kommenter på det, at gøre hende opmærksom på, hvor meget fokus han egentlig havde på hende og hendes krops sprog, samt den virkning han havde på hende. Han var mere snu end hun lige havde regnet med, hvilket fik hende til at tænke på, om han måske havde gjort det bevist, men så igen.. det ville virke for åbentlyst, vis han havde.

Hun kunne ikke undgå at sidde og overveje en smule. * Købte han min løgn, eller... *. Hun så tøvende på ham, men hans ord.. det lod til at hun havde været overbevisende nok. Indeni smilede hun, dog udenpå forholde hun sig skam i ro og smilede ikke nok, til at det var synligt. Hun blev dog en smule nysgerrig, da han jo havde svaret at han kendte til systemet. * Findes der et sådan system? *. Hun hævede det ene øjenbryn en smule, men lod det kort forsvinde, for ikke at virke for overrasket. " Ja lige præcis ".

" Jeg nød det i hvert fald ". Hun smilede oprigtigt til ham og og fulgte ham med sine øjne, indtil hans slikkede dråben i sig, fra det smukke krystal glas. Hun rejste sig hurtigt op, dog da hun stod der, blev hun en smule paf. Hvorfor havde hun rejst sig?!. Hun så kort over på Kaylan, før hun lukkede sine øjne og gav et lille smil fra sig, inden hun så væk fra ham og spurgte " Dit toilet? ". som hentydning til hvor det var henne af. Hun havde brug for at sætte lidt afstand mellem dem, ikke fordi hun skulle på toilet... men hun havde brug for at samle sig selv en smule. Hun forstod ikke helt hvorfor, men hun måtte stoppe denne følelse.. denne tiltrækkende kemi de havde mellem sig.

Han smilede varmt til hende som hun fastholdt hendes ro. Det var egentlig tydeligt at hendes historie ikke helt holdt vand men ikke desto mindre kørte han med på hendes historie indtil videre. Hendes kropssprog fortalte hvordan hun alligevel var overrasket over han vidste noget om et mester/slave forhold. "Men nu har jeg aldrig selv været i sådan et forhold så jeg aner faktisk ikke om det er noget værd...."

Så betragtede han hende endnu en gang da han fjernede den dråbe vin og specielt hendes reaktion, den måde hun rejste sig op på. Så rejste han sig op selv og gik hen til hende inden han så sagde: "Lad mig vise dig det..... Bare rolig jeg bider ikke.... Med mindre du vil have det....." En tydeligt drilsk kommentar men stadig med det dragende blik rettet mod hende. Så lagde han stille sin hånd på hendes ryg når hun nu havde sagt det ikke generede og ledte hende hen af gangen til en dør hvor han så vendte sig mod hende. "Her er det.... Jeg tænkte på at gøre klar til at male med mindre du vil vises rundt bagefter?"

Hun rødmede svagt, før hun så kort mod ham og fulgte med ham hen til toilettet. Hun gik i sine egne tanker og lyttede mest af alt til ham, dog var hun nærmest tabt for ord. Hun vidste ikke hvor hun skulle placer ham. Hvilken form for mand var han?. Hun vidste dog, at han aldrig ville kunne accepterer hende.. dræberen inde i hende, den der hungrede efter blod og lukkede folk ude. Ingen ville nogensinde kunne accepterer hende, aldrig helt. Hun accepterede ikke sig selv.

Hun vendte sig mod ham og svarede med en blid stemme " Det helt iorden vis du gør klar til at male.. så kommer jeg og joiner dig, når jeg færdig ". Hun gik derefter ind på toilettet og tog blidt fat i sløret bag sig, før hun lukkede døren blidt i og lænede sig op af den og lod et suk undslippe hendes læber. Hun tog sig kort til hjertet og mærkede hvordan hendes hjerte bankede afsted. Hun kunne ikke lade sine følelser kontrollere hende mere, især ikke dette begær hun havde udviklet overfor Kaylan. Hun lukkede sine øjne en smule og prøvede at føle sine omgivelser... duftene... lydene..

Svagt, så hun imod sit spejlbillede, før hun blidt rakte sin hånd frem mod det kølige glas, før hun betragtede hvordan hun så sig selv.. stirre direkte imod hende selv. En svag rødmen var stadig at se over hendes kinder og hendes fregner stod tydelige hen over hendes næseryg, samt de lyse sølvgrå øjne, var blanke og sensuelle. Hun tog sig kort til munden og trådte bagud. Hun havde aldrig nogensinde set sig selv sådan.. nærmest glødende.. af varme indeni. Hun vendte ryggen til spejlet og omfavnede sig selv for en kort stund, før hun gik ned på hug og sad sådan i lidt tid, prøvede at få sig selv og sin ustyrlige krop til at slappe af. Hun gav helt klart sin mor skylden for netop dette.

Hendes mor var en succabus.. af Satan.. og hendes fars kronprins var Lucifer og skabs af ham. Hun var deres avl, deres legacy, kunne man vel kalde det. Hun rejste sig langsomt op og rettede sin ryg, i det hun trådte hen til døren og åbnede den langsomt, før hun trådte ud og lukkde efter sig. Hun så sig forsigtigt rundt, før hun skulle til at gå frem af... dog mærkede hun nysgerrigheden tage en smule over. Hun havde lyst til at gå på opdagelse i hans hjem, men vis han nu opdagede det... så ville hun ikke vide hvad der ville ske. Hun bed sig en smule i underlæben og prøvede at beherske sig, før hun gik fra badeværelset og hen til hvor han skulle ha sat det hele klar. Da hun trådte indenfor, så hun forsigtigt mod Kaylan og gav et smil fra sig, i det hun svarede " Så er jeg klar. Så hvad havde du egentlig i tankerne?. angående maleriet ". Hun så tøvende på ham. Nu var det jo ham der havde lyst til at male hende, i første omgang.

Han lod hende gå der ind med et varmt smil og gik derefter ned i stuen hvor der var sat op til maleriet. Staffeliet var sat op med lærredet imens han så gik rundt og sørgede for at farverne stod klar og i orden. Imens lod han så tankerne vandre lidt omkring hende og hvor meget hun egentlig påvirkede ham. Dog lod han også til at påvirke hende ganske meget. Men han kunne også tydeligt se hendes indre strid med sig selv omkring det.
Men han var som han var og sådan blev han ved med. Og måske kunne hans personlighed gøre hun tillod sig selv mere end bare som så. Så kom han til at tænke på at sådan en hvid skjorte ikke havde så godt af maling så det måtte han lige skifte.

Det passede ca med hun kom ind til ham at han havde smidt den hvide skjorte og havde nu en sort skjorte der roligt blev hægtet om hans skuldre. Den blev dog ikke lukket med det samme da hun jo tog hans opmærksomhed så han vendte sig rundt mod hende. Hun ville ud over at kunne se hans markerede krop, også ane en tatovering af specielle symboler der dækkede hans ene skulder og overarm. Han smilede dragende til hende imens han sagde: "Godt spørgsmål....
Jeg havde jo bedt dig om at tage det på du ville males i.... Så jeg må jo gå ud fra du vil males i den kjole?..... Eller tager jeg fejl.... Jeg havde et par ideer både hvor du ligger ned og hvor du sidder.... Så kan vi altid kigge på positur bagefter....." Så begyndte han ellers langsomt at lukke skjorten med mindre hun stoppede ham

Hun hævede det ene bryn en smule, før hun sprugte " Hvad betyder den?. Altså.. din tatovering ". Hun pegede kort mod hans tatovering og prøvede for alt i verden at beherske sin krop, samt dens måde at reager. Hun ville ikke rødme, vis hun kunne undgå det, samt hun ville ha kontrollen. Hun kunne ikke klare mere, at hun nærmest bare gav slip, hver eneste gang hun var i selskab med Kaylan. Hun var hersker over sin krop, ikke omvendt. " Det selvfølgelig rigtigt, dog lød det til, at du måske ønskede noget andet ". Hun smilede flabet tilbage til ham og betragtede ham, som han begyndte at knappe sin sorte skjorte.

Hun nikkede kort, til det med at han havde nogle positioner, som han havde i tankerne. " Du siger bare til og instruerer.. så gør jeg det ". Hun var god til at stå stille i længere tid, samt give tusinder af forskellige ansigts udtryk, samt følelse igennem sine øjne og følge instrukser, så han skulle blot sige hvad han ønskede og så ville hun gør det. " Jeg vil lade dig vælge.. eftersom du er kunstneren ".

Hun kunne ikke fatte at dette var første gang hun nogensinde ville blive malet, men det gav hende dog også en bekymring. Hvad skulle hun gør om 100 år... eller tusinder... ville hun stadig være i live til den tid og hvad gjorde hun med sin fame?... hun ville aldrig blive ældre, ved mindre hun valgte det, men det ville hun helst ikke gør sig. Hendes fame var short lived.. og hun ville i længden, blive nød til at finde en anden form for position. Hun bed sig en smule i underlæben og spurgte tøvende " Hvor lang tid.. kan en Fae egentlig leve?... ".

Han kiggede kort mod hendes skulder inden han sagde: "Den betyder at jeg er arving.... Min fader er fyrste hvor jeg kommer fra..." Det lykkedes hende lidt at holde rødmen tilbage men ikke nok til at han ikke ville lægge mærke til det. Dog sagde han ikke noget i første omgang, for han ville jo ikke gøre hende alt for forlegen. Så grinede han let inden han sagde med lidt drilsk toneleje: "Hvem ved?...... Den kjole ser ikke ud til at være nem at få af så jeg går ikke ud fra du ville males nøgen..... Ellers havde du jo nok foreslået det...."
Så rakte han armen ud mod en chaiselon i det smukkeste kirsebærtræ beklædt med smukt mørkerødt stof imens han sagde: "Jeg havde intil videre tænkt at male dig imens du befinder dig der.... Den kraftfulde farve vil stå virkelig godt omkring dig.... Så hvis du bare starter med at tage plads..... Og du vil lade mig vælge simpelthen?... Pas på med det.... Hvem ved hvad jeg finder på?.....
Spøj til side, det skal også være noget du selv vil acceptere.... Jeg kan sagtens dirigere dig.... Men hvis et billede virkelig skal blive smukt så skal det være noget modellen gerne vil have...."

Selv var tid ikke noget han tænkte over rigtigt, det var ikke nødvendigt for en af hans race. Så da hun spurgte om hvor længe han kunne leve, trak han lidt på skulderen og svarede: "Så længe jeg vil..... Fae vælger selv hvornår de dør..... Jeg ved faktisk slet ikke hvor gammel jeg er.... Tid er ikke rigtig et begreb i Arcadia..."
Så afventede han lidt hvad hun sagde imens han så intenst på hende, som om han så ind i hendes indre

Hun spærrede sine øjne op, da han sagde at han var arving og hans far var fyrste hvor han kom fra. " Lad mig gætte.. din far var ikke begejstret for at du forlod Arcadia så? ". Hun gav et lille undskyldende smil fra sig, ment som vis hun nu havde trådt over en hvis grænse, eller sprunget frem til et mere sensitiv emne. " Jeg kan sagtens poser nøgen, vis det noget du vil fortrække mere, men ja.. ellers burde jeg nok hellere beholde kjolen på. Den er svær at få på, alene ". Hun gav et lille drilsk grin fra sig, før hun gik hen til chaiselonen, før hun satte sig blidt på den. Hun lod sine ben elegant være samlet og glide blidt til den ene side, hvor man kunne skimte hendes fødder, samt hun lagde blidt slæbet hen bag sig og over chaiselonen, så det også var tydeligt, dog ikke så meget, at det overtog det hele.

Hun fik pludselig en ide, i det hun sad der. " Kan du... male mig to gange?.. sådan så det hænger sammen?, altså så det ligner at der har været to af mig, i stedet for en, dog.. når du skal male mig igen, så skal jeg nok finde en anden position selvfølgelig, vis det kan lade sig gøre ". Hun afventede hans svar, hvorefter hun blidt tog bene en smule op og lænede sig hen af den smukke chaiselon. Hun så direkte mod ham, i det hun lagde sin arm blidt hen over sin ene side, hvorefter den anden lå lidt ud over selveste ryglænet på chaiselonen. Hun bøjede elegant i sit håndled og strakte sine fingre en smule, samt sine tær, så hendes krop så længere ud og mere slank, men stadig fyldig ved barm og bussom. Hun så med et blid blik mod Kaylan, i det hun svarede " Det må være dejligt, ikke at ha denne.. tid hængende over sit hoved hele tiden. Men vis det er så dejligt.. hvorfor forlod du så Arcadia? ".

Kaylan trak lidt på skuldrene inden han sagde: "Jeg ved det ikke....
Jeg ville ud og opleve noget andet end Arcadia.... Der var bare ikke nogen der havde fortalt mig at når du forlader Arcadia så kan du ikke komme hjem igen...."
Lidt følsomt emne ja men det havde han ikke noget problem med at vise hende for hun skulle jo se ham som han var og ikke hvem han prøvede at være.
Så grinede han varmt til hende og blinkede en gang til hende inden han så strøg en finger over sine læber og sagde: "Jeg vil ikke lyve og sige nej... For jeg er sikker på det vil være et meget tiltalende syn..... Og jeg skulle nu nok hjælpe dig på med den igen.... Men som sagt så skal det ikke kun være noget du kan acceptere men også noget du vil kunne lide...."

Så lyttede han til hendes forslag og forestillede sig det inde i hovedet. Egentlig en spændende idé. "Det tror jeg sagtens jeg kan... Det kunne faktisk være spændende at prøve... Såfremt du vil bruge så lang tid med mig naturligvis....."
Derefter stillede han sig klar ved staffeliet og smilede meget dragende til hende. Nu var der jo en del ting hun kunne tage stilling til selv, han ville under alle omstændigheder nyde det

Hun lyttede opmærksomt til hans historie, dog kunne hun ikke skjule sit chok, da hun hørte ham fortælle, at han ikke kunne komme tilbage, når først man havde forladt Arcadia. " Aldrig? ". Hun havde svært ved at tro det, dog troede hun på Kaylan, når han sagde aldrig. Hun flugte hans finger, der gled hen over hans læbe, før han sagde ordene. Hun smilede udfordrende og sagde " Sig til når du færdig.. med første del ". Hun ventede tålmodigt og holde sin position, som var hun en sten. Smerte gjorde hende intet og selvfølgelig kunne hun mærke at hun engang imellem havde brug for en pause, dog bad hun kun om en, når det rigtig kneb, med til sidst at sidde stille og holde sin stilling. Heldigt for hende, så var hun van til tit og ofte, at arbejde i flere timer, samt holde sin pose i flere timer af gangen, nogle gange på stiger i højhælede, samt andre gange til mode shows, hvor man skulle stå fuldstændig stille i 2 timer eller mere og stirre ud for sig.

Hun gjorde tegn til at ville holde en pause og rejste sig forsigtigt og strakte sig, før hun igen lagde sig, i fuldkommen samme position, inden hun lod ham male videre. Hun kunne ikke lade vær med at blive trukket tilbage en smule i sine egne tanker, hvilket kunne få hendes øjne til at udstråle en hvis sårbarhed.. sørgmodig nærmest. Hun trak vejret langsomt og mærkede hvordan rummet syntes at være varmere end da hun ankom, men måske var det netop også fordi Kaylan´s øjne var på hende. " Hvor langt er du? ". Hun vigede ikke væk fra ham med sit blik og holde selv samme blik rettet mod ham, dog ikke nær så intenst som starten.

Han rystede let på hovedet af hendes spørgsmål hvorefter han sagde: "Desværre...." Da hun så bad ham gøre opmærksom på hvornår første del var færdig, smilede han tilsvarende udfordrende men også nærmest lidenskabeligt: "Det skal jeg nok......" Inden han gik i gang med at male, betragtede han hende med en rynke i panden og gik så hen til hende hvor han knælede ved chaiselonen og sagde: "Jeg vil bringe lidt mere fokus på dit ansigt i billedet....." Så rakte han meget blidt op og tog en tot af hendes hår og lod flugte langs hendes kind imens hans fingre blidt strejfede hendes kind. På intet tidspunkt veg hans utroligt varme blik fra hende. "Perfekt......" En lille del af ham kunne ikke undgå at tænke over det udfordrende blik hun havde da hun snakkede om hvornår første del var færdig. Så rejste han sig langsomt og gik hen til staffeliet igen og tog paletten. "Lad os så se......" Så gik han roligt til værks med at male, stod med siden lidt til så hun kunne se ham imens men ikke nok til hun ville kunne se billedet. Selve penselstrøgene så nærmest sensuelle ud nærmest som om han kærtegnede lærredet i lange blide strøg, det var tydeligt hvordan han levede sig ind i at male.

Da hun så spurgte hvor langt han var, gik han hen og tog hendes hånd imens han smilede meget dragende til hende. "Kom og se....." Så hjalp han hende op og holdt hendes hånd imens den anden lå lavt på hendes ryg imens han førte hende hen så hun kunne se resultatet. "Første del er færdig...... Håber jeg har gjort din skønhed ret....." Så stillede han sig bag hende så hun kunne se det. Billedet var malet med en uhyre store præcision, han havde virkelig mange detaljer med og havde fanget den glød hun havde i øjnene som hun så på ham. Hendes former var ligeledes fanget rigtig godt.
"Hvad synes du så om første del?.... Og hvad kunne du tænke dig til anden del?....."

Da han trådte tættere på hende, så hun kort undrende på ham. Hvad havde han nu tænkt sig?. Dog overraskede han hende, da han gik ned på knæ ved hendes side, knælede nærmest for hende, før han blidt rakte op og tog en tot af hendes hår og lod hans finger følge hendes kind. En kraftig rødmen steg op i hendes kinder, før hun så længselsfuldt mod ham, inden han trak sig væk. Han havde nærmest suget alt luften ud af hendes lunger, da han trådte væk. Hun følte sig en smule ør i hovedet, som hun lå der... og slet ikke kunne koncentrer sig om hvad hun skulle, før han begyndte at tale. Da han begyndte, fik hun endelig kontrollen igen og lod sig poser, som hun var blevet sat til. Hun studerede hvert eneste strøg der gled elegant hen over lærred, i dets egen sensuelle bevægelse.

Hun mærkede varmen stige mere og mere, til et punkt hvor det næsten var uudholdelig. Dog til hendes held, var det endelig slut, med første del. Hun rejste sig langsomt op, i det hun tog hans hånd og lod sig følge efter ham, hen til lærred. Hun stoppede op og betragtede det, med øjne... der næsten dirrede af spænding. " Wauw.. ". Hun kunne slet ikke få andet ud. Han havde gjort hende helt mundlam. Hun stod blot og betragtede det. Han havde fanget hende perfekt. Hun studerede hver farve, hvert strøg.. at han kunne.. skabe noget så.. skønt med sine hænder. " Du er så talentfuld Kaylan ".

" Første del er perfekt ". Hun vendte sig mod ham og smilede over hele ansigtet, før hun gav ham et kram, vis han lod hende, inden hun trak sig væk og svarede " 2 del, skal jeg have lidt hjælp til ". Hun vendte ryggen til ham og sagde " Vis du vil være venlig at lyne mig ned ". Vis han ikke gjorde det, ville hun dog gør det selv. Hun mærkede kjolen, hvordan det tynde og krops huggende stof, langsomt gled ned af den bløde hud af hendes, før den forsigtigt faldt til jorden, næsten uden en eneste lyd. Hun mærkede kulden i rummet omfavne hendes varme krop, før hun forsigtigt trådte ud af kjolen og så sig om mod Kaylan.


Forsigtigt trådte hun hen til Chaiselonen, før hun blidt tog fat i sin fletning og strøg den hen over sin skulder, inden hun vendte ryggen til Kaylan. Man kunne se den mælke hvide hud, samt den ikke bar nogen former for hår, andet end det hun havde på hovedet og ved sine øjenbryn og øjenvipper. Man kunne ane nogle dybe røde ar, der var en smule tiltet til siden, men aflange og næsten horizontale, hen over skulderbladen af hende, samt et stykke under. Langsomt, kunne man høre knæk komme fra hendes ryg, som var der noget der blev knækket, før man kunne se hvordan knogler bevægede sig under hendes ryg, inden det begyndte at bløde fra hendes ar, før de blev langsomt revet op og noget sort begyndte at presse sig ud der fra. Lyden af blod der dryppede ned af hendes ryg, samt ned på det fine gulv, samt blodige sorte fjer, der spredte sig ud fra ryggen af hende, kunne nu ses. Aflange sorte vinger, var så småt begyndt at forme sig ved hendes ryg, dog der kom nogle hvide fjer frem imellem de sorte, dog var de badet i hendes mørke røde, næsten sorte blod.

Hun bed tænderne en smule sammen, mens hun mærkede smerten stige, dog før hun vidste af det, så var de sprunget helt ud fra hendes krop. Dette var nogle vinger, der ikke var færdig groet.. og sikkert aldrig ville. De havde haft traume, dengang hun døde som 14 årig. Hun baskede en lille smule med sine vinger, men dog ikke nok til at det ville ende med at blæse hverken kaylan eller hans maler utinsils væk. Hun så sig forsigtigt over skulderen og vendte sig rundt, før hun lod sine vinger, glide blidt hen over hendes arme og nærmest dækkende, for hendes bryst og underliv. Hun så tøvende på ham, i det hun svarede " Dette er mit rigtige udseende ". Hun skubbede blidt fletningen væk fra sin skulder igen og lod den glide ned af ryggen og hænge perfekt mellem de to store smukke vinger. Hendes vinger, var næsten 2 meter hver i længde, fra spids til ryg. Når hun spredte dem ud, var de i alt næsten 4 meter lange. Hun så tøvende på Kaylan og spurgte " Hvad syntes du? ". Hun kunne ikke flyve med dem, så de var mere til pynt.

Hun stilte sig bag chaiselonen, før hun poserede, som så hun ned mod sig selv, med en hvis ømhed, som vogtede hun nærmest over det selv, der ikke mere sad i stolen, så når billedet var malet færdig, ville man kunne se den menneskelige side af hende, lægge... sørgmodig.. sårbar... på stolen, mens vogteren, som var hende selv.. hendes djævelske indre.. der var stærk og intens, men ligeså kunne vise en form for ømhed, en form for medfølelse, for alt hun havde været igennem i tiderne, af de få år hun havde levet indtil videre.

Da hun virkede så begejstret og gav ham et kram, smilede han meget intenst til hende og gengældte det varme krop med den samme mængde af følelse imens han sagde: "Jeg er glad for du kan lide det...." Da hun så bad om hjælp med lynlåsen, nikkede han stille og åbnede lynlåsen med en blidt bevægelse og så hans finger strejfede hende ned af ryggen hvorefter han trådte tilbage så hun kunne komme ud af kjolen, selvfølgelig med meget betagede øjne. Så stod han ellers stille og betragtede hende som hendes vinger sprang frem, bed mærke i smerten hun følte men også den styrke og sensualitet hun viste samtidig. Da hun så vendte sig rundt mod ham og spurgte til hans mening, så han hende meget fast i øjnene inden han gik helt hen til hende og strøg hendes side ganske blidt inden han svarede: "Perfekt..... Smukkere end verdens første solopgang...... Skåret af den reneste skønhed..... Jeg kan kun blive beæret og varm af at måtte forevige dig...... Så jeg vil håbe mine hænder kan gøre det lige så godt denne gang...."
Han lagde på ingen måde skjul på at han virkelig nød synet af hende, hvorfor skulle han også det, hun fortjente jo hans sande mening. Kort lod han hånden glide op af hendes side men ikke så han rørte hendes bryst. Så skulle hun ønske det.

Så gik han tilbage til staffeliet som hun stillede sig klar, men inden han gik i gang med at male, tog han den sorte skjorte af og smilede dragende til hende med en meget varm glød i hans øjne. "Som bevis på hvor meget jeg sætter pris på det...." Han fik et helt vidunderligt syn, så han kunne jo håbe på hun fik det samme på den måde. Derefter gik han i gang med at male og med samme sensuelle bevægelser som før. Hans blik vandrede selvfølgelig en del over hende og det var nemt at forestille sig hvordan hans penselstrøg ville kunne tydes som han kærtegnede hendes krop. "Du er intet mindre end perfekt..... Jeg håber du vil kunne lide resultatet....."

Hun kunne mærke sig selv blive en smule nervøs. Både over hans intense blik, men ligeså den måde hans fingre havde strøget hen over hendes hud, blidt kærtegnet den. Hun var aldrig blevet berørt sådan, så det var en så fjern ting for hende. Hun så tøvende på ham og lyttede til hans ord, dog da hun hørte dem, skar de en smule indeni hende. Troede han måske at hun var en engle eller... vidste han overhovedet hvad hun var?. Nok havde hun sagt for sjovt at hun var fra helved dengang, men hun vidste ikke.. om han overhovedet kendte til djævle. Hun lod tankerne langsomt forsvinde og prøvede at fokuser på maleriet, samt den måde hun skulle stå og hvordan hun kunne få det til at se så let og yndefuldt ud, som overhovedet muligt. Han gjorde det dog ikke ligefrem let, da han begyndte at tag sin skjorte af og afslørede hans muskuløse overkrop, samt arme. Hun fulgte ham intenst med sine øjne, før hun lod det intense blik falde og prøvede at fokuser sig omkring maleriet igen.

Det sitrede i hele hendes krop. Sådan som han malede, som om han vidste hvad han gjorde ved hende, hvordan han påvirkede hende.. dette var ikke mere en leg, nærmere en erklæring om krig, krig om hvem der først faldt i marken og gav efter for deres begær. Hun knugede sin hånd en smule og bed tænderne sammen, bad sine fyldige læber, før hun slappede af i kroppen igen. Hun ville ikke tabe denne krig, aldrig. Hun lod sig blive malet, samt tog de 2 normale pauser, hun før havde haft, før hun kunne mærke sin krop nå til sit sidste punkt. Det var hårdt for hende, at ha vingerne ude, samt blodet var størknet mod hendes ryg og stoppet med at bløde, dog var der blod langs ryggen og hendes ben, samt under fødderne af hende, fra når hun havde stillede sig i position.

Hun mærkede sin ben ryste en smule og før hun vidste af det, sad hun på sine knæ. Hun tog sig en smule til sine fødder, mens hendes vinger lagde sig beskyttende om hendes slanke krop, før hun så hen mod Kaylan og gav et undskyldende smil fra sig, i det hun prøvede at rejse sig op, men hendes ben gav blot efter, som ville de ikke. " Shit... jeg tror jeg har trukket den måske lidt for langt denne gang ". De havde dog også været igang i en del timer.. så det var ikke et under, at hendes ben havde givet efter, men at de nærmest slet ikke ville holde hende oppe. " Hvor langt nåede du? ".

Måske var der lidt en krig over det, en indre kamp om hvem der gav efter for begæret først. Og det var egentlig ikke til at sige hvem der gav efter først, men man kunne nærmest skære i det med en kniv hvor intenst det var mellem dem. Selvfølgelig havde hun sine to pauser og han gjorde også hvad han kunne for at blive færdig men det skulle ikke gå udover hvor smukt det skulle blive.
Han kunne også godt se hvor hårdt det var for hende at stå sådan og han gjorde også sit bedste så hun ikke skulle lide for længe.

Da hun så ikke længere kunne holde sig stående, lagde han pensel og palet fra sig inden han så gik roligt hen til hende. Det virkede åbenbart heller ikke for hende at rejse sig så han knælede endnu en gang ved hende og strøg hendes arm ganske forsigtigt. Det ladeer det til ja..... Men jeg fik vingerne færdige og er næsten færdig med din krop..... Måske du skulle trække vingerne ind og så kan vi give dig muligheden for at hvile dig....." Så fik han en lidt dristig idé men ligeså meget for at hjælpe hende. Det nyttede jo ikke hende noget at sidde der på hans gulv fordi hun ikke kunne rejse sig. Og hvem ved måske endte hun endda med at kunne lide hans idé. Så lagde han blidt en finger mod hendes hage og sørgede for hun kunne se ham i øjnene.

"Jeg har et forslag til dig..... Men det kræver at du kan trække dine vinger ind og du stoler på mig.... Jeg ved godt det nok er nemmere sagt end gjort.... Men jeg lover det hjælper dig.... Og så kan jeg fortælle dig mere om Arcadia imens?....."

Da han trådte hen mod hende, kunne hun ikke andet end at føle sig flov og en smule utilpas. Dette var ikke normalt for hende, dog havde hun jo også arbejdet flere timer tidligere, inden hun havde taget hen til ham, så det gav mening, at hendes ben havde givet efter i sidste ende og ikke ville samarbejde nu. Så her lå hun, sårbar og udsat. Hun så ned mod sine fødder, i det hun lyttede til ham. " Det okay, vis bare jeg kan.. ugh! ". Hun prøvede igen at rejse sig, men måtte give op til sidst og indrømme over for sig selv, at hun umuligt kunne redde sin stolthed, samt gøre det færdig nu. Hun sukkede tungt og svarede " Ja, måske er det bedst.. ". Hun tænkte om hendes ben dog ville komme sig, i løbet af nogle timer, eftersom hun havde arbejdet hele dagen.

Da han lagde en finger mod hendes hage og vendte hendes blik mod ham, rødmede hun kraftigt hen over sine kinder og så flovt på ham, med sine glansfulde sølvgrå øjne. Da han fortalte hende, at han havde et forslag, så hun en smule tøvende på ham, men nikkede kort, i det hun svarede " Okay.. ". Hun trak langsomt sine vinger ind og vendte sit ansigt kort væk fra ham, for ikke at vise ham smerten. Blod begyndte så småt at glide ned af hendes ryg igen, men ikke så meget som første gang. Da vingerne var inde, begyndte det så småt at lukke sig sammen, dog var huden meget øm og skrøbelig, hvor de havde været og sådan ville det være, i nogle timer, til dage af gangen. " Så hvad havde du i tankerne? ". Hun så mod ham igen, med sit nysgerrige blik, ventende på at høre hvad han havde i sine tanker.

Han lod hende først prøve at rejse sig da det lod til at være vigtigt for hende at prøve. Det var jo også klart hvor udmattet hun var hvis hun også havde arbejdet hele dagen. Godt nok så han stadig på hende som hun trak vingerne ind men gjorde dog ikke noget for at se hendes ansigt da hun følte sig sårbar nok i forvejen. Da hun så vendte blikket mod ham igen, så han brændende intenst på hende inden han sagde: "Vi skal have dig et sted hen hvor du kan hvile dig......" Nu havde hun jo accepteret og stolede på ham i hvertfald i det her, så han tog armene ind under hende og løftede hende så op i hans stærke favn. Roligt begyndte han at gå med hende og sørgede for ikke at røre hende intimt nogen steder selvom hans ene hånd var tæt på hendes bryst. Han måtte jo indrømme det var fristende men hun ville jo aldrig komme til at stole på ham hvis han udnyttede situationen. "Jeg har desværre ikke nogen gæsteseng men du kommer til at ligge godt...."

Så gik han ovenpå med hende og fik elegant åbnet en dør ind til et soveværelse hvor der var lige så flot inde og hovedemnet var den store dobbeltseng med silkelagner i en smuk skovgrøn farve. Stille gik han hen til sengen og lagde hende på den inden han satte sig ved siden af hende. "Her kan du hvile dig.... Dine ben har brug for det.... Hvordan vil du gerne ligge?...." Hans blik betragtede hende godt men ikke så han så lummer ud, nærmere med en forførende varm glød i øjnene. "Jeg kan også godt finde noget du kan have på hvis ikke du vil have jeg ser dig sådan...."
Han smilede nærmest beroligende til hende og afventede hvad hun foretrak. En lille del af ham ville selvfølgelig ikke væk men hun lod jo til at føle sig sårbar. "Og hvis du er interesseret så kan jeg godt fortælle dig mere om mit hjemland..."

Da han tog armene ind under hende, tog hun blidt og lagde sine arme om nakken af ham, for at holde sig tæt ind til ham. Hun så flovt væk fra ham og rødmen var stadig ikke forsvundet fra hendes kinder. Det var et ømt øjeblik for hende, både på stolthed men ligeså på hendes beklædning. Hun kunne mærke varmen fra ham og hvordan hans muskler arbejdet under hendes vægt, skønt hun ikke vejede forfærdelig meget. Hun følte sig en smule utilpas, men det var blot over manglen af kontrol i denne situation. Da han åbnede døren ind til sit soveværelse, så hun nysgerrigt rundt.

Her lå hun så, nøgen i hans seng, eller det formodet hun at det var. I silke lagner, med en smuk skovgrøn farve, næsten så smukke som hans unaturlige skønne øjne. Hun så forsigtigt mod ham og tog bliddt fat i det skovgrønne lagn, før hun lagde det over sin nøgne krop og lagde armene bag hovedet. Hun så op mod loftet, før hun kiggede mod ham og svarede " Dette er skam fint ". Hun sukkede tungt og svarede " Jeg vidste at jeg ikke skulle ha taget på arbejde inden.. men så igen.. jeg havde heller ikke regnet med at tag en tur til.. ". Hun grinte kort og smilede blidt til ham, før hun betragtede hans muskuløse krop. Hun kunne ane noget der lignede blod på hans øreflip og rakte forsigtigt frem med sin arm, i det hun berørte hans kind, før hun spurgte " Har du.. strøget dit hår bag øret? ". Hun smilede en smule, i det hun svarede " Fordi du har lidt maling på dit øre ". Hun grinte sødt og smilede ligeså sukkersødt til ham.

" Jeg vil rigtig gerne høre mere om dit hjemland.. og dig ". Hun betragtede ham og kunne ikke stoppe sin egen hånd, i det hun strøg den blidt fra hans kind, vis han da ikke fjernede den.. eller skubbede den væk.. så ville hun lade sine fingerspider, fra højre hånd.. glide langs hans kæbe parti.. blidt ned af hans strube, langsomt hen over brystet af ham. Hvorefter hun ville glide sine finger hen til hans tatovering. " Er du den eneste arving?.. ".

Så smilede han varmt til hende som hun trak silkelagnet hen over hendes nøgne smukke krop. Hun ville måske lægge mærke til at lagnet var varmt men der udover så det ud som om lagnet nærmest kærtegnede hendes krops fantastiske former. Så grinede han lidt sammen med hende inden han sagde: "Det kan der være noget om.... Jeg er dog glad for du valgte at komme alligevel på trods af dit arbejde... Jeg nyder dit selskab....."
Da hun så rakte frem og strøg hans kind så dejligt, så han intenst på hende og sagde: "Det tror jeg... Hva da?"
Så kunne han ikke lade være med at smile som hun grinede og nævnte hvordan han lod til at have maling på øret. "Det skulle ikke undre mig.... Det ville nu heller ikke undre mig hvis jeg har maling over det hele.... Du må lige sige hvis du finder noget....."

Så nikkede han til at hun gerne ville høre mere om hans hjemland eller ham og gjorde så intet overhovedet for at fjerne hendes hånd, hendes berøring var så silkeblød og han ville egentlig ikke have hun stoppede. Inden han svarede, lukkede han dog øjnene imens han smilede varmt og saligt. Så lod han ellers de klare grønne øjne hvile på hende endnu en gang inden han sagde: "Der er meget at fortælle...... Men jeg håber da du lader mig blive siddende imens....
Det der føles dejligt...."
Så tænkte han lidt over inden han begyndte at fortælle lidt. "Arcadia er et sted der hele tiden forandrer sig..... Det afspejler sig i den fyrste der styrer det pågældende område... Er fyrsten trist,
er vejret dårligt og er han vred, dør naturen..... Er han glad, skinner solen klart og der er en dejlig varme over det hele....."
Da hun så lod fingeren hen over hans tatovering, nikkede han stille inden han sagde: "Så vidt jeg ved er jeg..... " Inden han fortalte videre lænede han sig lidt ned så hun bedre mærkede ham mod sin hånd hvorefter han blidt strøg en enkelt løssluppen tot af hendes hår bag hendes øre og lod nærmest hans hånd kærtegne hendes øre. "Nu er det vel ikke for kedeligt?..."

" Jeg nyder også dit selskab ". Hun smilede, ikke blot med sit ansigt, med de fyldige læber, samt halv blottet perle hvide tænder.. nej hun smilede også med øjnene. De havde fået en bestemt glød i sig, en af legesyg kulør, men ligeså også lykke, som følte hun sig tryg. " jeg skal nok sige til, vis jeg ser flere steder, du har malet dig selv i smug ". Hun grinte kort og lod derefter stilheden tage til, dog svarede hun ham på, om han måtte blive siddende. " Det din seng, dit hjem. Jeg har ingen ret til at bede dig om at gå, dog heller intet ønske om at du går. Så bliv endelig ". Et blid udtryk formede sig over hendes kønne ansigt, før hun lod sine blanke øjne, endnu engang fange hans blik og lod det blive suget ind af de grønne øjne af hans, samt den intense måde han betragtede hende.

Da han begyndte at fortælle om sit hjemland, lyttede hun opmærksomt med. Det med at der var en fyrste, samt at alt ændrede sig efter netop denne fyrste. Hun så lettere bedrøvet ud, i det hun svarede " Hvad da du så forlod stedet... døde naturen så.. og hvordan kan du vide, om alt er okay? ". Hun ville ikke give ham flere bekymringer, end han muligvis allerede måtte ha, men så igen, hun kunne ikke forstille sig.. at det måtte ende godt, vis arvingen manglede. Hun så tøvende på ham og spurgte " Hvad med din mor.. ". Hun vidste der var en far, men han havde ikke nævnt sin mor en eneste gang. De måtte vel ha en mor.. eller fødte naturen dem måske?. Hun så afventende på ham, mens hun kunne mærke trætheden langsomt tage over hende. Hun gabte en lille smule og lod sin hånd blidt lægge sit på hans lår, i det hun lagde sig hen til ham og lagde nu på maven, med armene under sig, dog hendes højre hånd, berørte blidt hans lår. Hun så med et blid udtryk op mod ham, og ventede på at høre mere.

Der var noget ganske særligt over den form for legesyg glød og den lykke hun udviste med sine øjne, som om hun var mere tryg ved det hele nu. Hendes latter skabte ligeledes en kort latter hos ham hvorefter han tilsvarende drilsk sagde: "Det tror jeg ikke der er men vil da gerne høre hvis du finder noget..... Dog tror jeg ikke jeg har malet mig på benene, da det er lidt svært med bukser på...."
Så nikkede han til hendes svar og lod sig selv blive opslugt af hendes fortryllende øjne med en glød fra hans der ikke var til at tage fejl af.

"Så vil jeg da blive.... Når du ikke ønsker jeg går, vil jeg med glæde blive lige her...."
Da hun så spurgte ind til om han forlod Arcadia, måtte han lige tænke tilbage en gang, det virkede jo til at være længe siden det var sket. Det med tid var egentlig noget mærkeligt noget. >"Nej dog ikke.... Min fader er en meget stolt mand der er meget glad for ham selv..... Der har altid været godt vejr og naturen frodig... Og min mor? Jeg ved det faktisk ikke.... Hun har aldrig været der... Eller jeg husker det i hvertfald ikke..... Hun fungerede som diplomat i en anden del af Arcadia...."
Da hun så lagde sig på maven, smilde han varmt som hun ligeledes gav sig til at røre hans lår. Det gav en dejlig varme indeni. Så kiggede han først lidt undrende på hende inden han sagde: "Du nævnte du gerne ville høre mere om mig.... Hvad kunne du tænke dig at høre om?.... Og nu er jeg måske lidt dristig.... Men jeg tror måske jeg vil lægge mig ned her ved siden af dig... Jeg skal nok lade være med at kravle ind under lagnet til dig..." Det sidste blev ikke saagt uden et drilsk glimt i øjet

Hun kunne ikke lade vær med at grine en smule af hans ord og sagde med en blid stemme " Tag endelig plads. Så meget fylder jeg heller ikke ". Hun trak en pude hen til ham og lagde blidt hovedet ned, i det hun betragtede ham med sine sølvgrå øjne. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle svare til det han havde fortalt, så i stedet så havde hun blot nikket, så han vidste at hun fulgte med i samtalen. Da han havde spurgt hende, hvad hun egentlig gerne ville høre om, kunne hun ikke holde sig tilbage. " Dine dybeste hemmeligheder... samt tanker ". Hun smilede drilsk og svarede " Du virker altid så.. galant, samt hver ting du gør, er sikkert ikke uden en tanke bag sig.. så hvad gemmer der sig egentlig inden i?. En stolt og sårbar mand, eller en frygtløs kriger, med et koldt hjerte?, dog i stand til at sætte et fantastisk skuespil op? ". Hun betragtede ham meget intenst nu og rykkede en smule tættere på ham, i det hun spurgte ham, med en sensuel og nærmest kølig stemme nu.. som havde den djævelske del taget over hende.

Hendes øjne syntes ikke mere så sårbar, ej syntes hun heller ikke blufærdig. Hun virkede mere modig nu i sin fremtræden, samt øjnene gemte en skjult glød. " Hvad får dig til at tick.. hvad bryder du dig ikke om... og ". Da hun sagde disse ord, lod hun sin hånd blidt glide fra hans hals, ned af hans bryst, til buksekanten, før hun lænede sig hen over ham og lod sit ansigt komme tæt på ham, i det hun lænede sig ned mod ham, så hendes bryst lige præcist... fik kontakt med hans, i det hun hviskede " Hvad bryder du dig om ". Hun kunne ikke mere styre djævlen inde i sig, hendes gener, de tusinder af års arvl, der frembragte dette morderiske legesyge, men ligeså utrolig begæriske indre frem, inde i hver djævle. Hun var så tæt på Kaylan, at hun næsten kunne smage ham i luften. Hans duft, var nærmest intoxicating og hans krop, guddommelig. " hvilke evner bærer du på. Kan du heale så let som ingenting, eller kan man efterlade ar på din krop, til evig tid og minde... ".