Beauty in all forms (Harleen Winter)

Han smilede intenst som han lagde sig ned ved siden af hende imens han sagde: "Det kan der være noget om... Mon ikke også det er mere hyggeligt at ligge der end at sidde her....."
Så støttede han sig let på albuen imens han lod øjnene glide ned af hende og tilbage på hende inden han svarede på hendes spørgsmål: "Mine dybeste tanker? Er du sikker på du vil vide dem?..... Det er ikke nødvendigvis for sarte sjæle...." Det generede ham ikke det mindste at hun rykkede tættere på ham, egentlig ville han jo gerne have det. "Der er skam ikke nogen bagtanker..... Det er sådan jeg er..... Hvis du spørger mig om noget får du også et meget ærligt svar..... Jeg ser ingen grund til skuespil...."

Så lyttede han til hendes ord endnu en gang men lige så meget hendes toneleje og svarede: "Der er mange ting jeg ikke kan lide.... Og mange ting jeg kan lide......" Så lod han hende uden problemer læne sig tættere ind til sig imens hendes hånd nærmest kærtegnede ned af ham og smilede mere som hendes hånd nåede hans buksekant. "Det der..... Bryder jeg mig rigtig meget om....
Og du kan være ganske rolig.... Jeg er langt fra sart...... Man skulle næsten tro du ikke ville have jeg havde dem her på..."
Måske virkede han ikke sådan men som så mange andre havde Kaylan en skyggeside. Hans samvittighed var faktisk overraskende begrænset. "Evner er der en del af.... Men healing er ikke en af dem.... Jeg healer lige så godt som så mange andre af min art.... Så mærker kan jeg godt få....." Så lagde han sin hånd lige ved lagnets top og kørte hånden ned af hendes side så lagnet fulgte lidt med imens han sagde: "Hvad med dig?.... Hvad kan du ikke lide?.... Og endnu mere vigtigt.... Hvad kan du lide?...."

Hun smilede legende til ham. Han var sjov, virkelig sjov, til det punkt hvor hun næsten ikke kunne tag det mere. Hendes krop skreg nærmest efter hans berøring, efter at prøve at mærke en anden tæt på, på denne sensuelle måde. Hun havde aldrig været så tæt på en mand før, ikke uden at han døde og slet ikke nøgen. Hun betragtede hans natur grønne øjne, og lod sig langsomt blive opslugt i dem, i det hun svarede " Jeg bryder mig om mange ting, men så igen.. der næsten ligeså mange ting jeg ikke bryder mig om ". Hun så forsigtigt på ham og spurgte ham tøvende " Så ingen super kræfter.. styrke.. laser syn eller at kunne gro en kropsdel ud? ". Hun smilede drilsk og lagde sig blidt om på ryggen, dog glemte hun ikke følelsen af hans hånd der havde glidt ned af hendes side.

Hun så uskyldigt hen mod ham, i det en tanke slog hende. Hun smilede tøvende, før hun spurgte ham " Du skulle vel ikke eje... et stykke reb?, altså et rigtig holdbart? ". Hun smilede en smule drilsk og svarede " Der noget jeg altid har haft lyst til at prøve, men aldrig rigtig haft muligheden for ". Hun strøg blidt sin finger hen over hans krop. Han var virkelig et mesterværk at betragte. Hun studerede hver en krog af ham, samt hvordan hans muskler pulserede under hans hud. " Men nu når vi var ved at snakke om tillid, samt dybeste hemmeligheder.. så ændrede du emnet ". Hun så lumsk på ham, i det hun svarede " Jeg ikke sart, så du siger blot hvad du gemmer på... vis da du har lyst til at dele ".

Han smilede varmt som han nærmest kunne høre hvordan hendes krop skreg efter mere og det skulle hun også nok få lov at opleve. Hans blik veg ikke et sekund fra hende og han lyttede også meget opmærksomt på hvad hun sagde. Imens hun lagde sig om på ryggen, tænkte han lidt over hvordan han skulle svare og lod sin hånd glide hen over hendes mave uden på lagnet så det langsomt gled ned fra hende. "Jeg vil da gerne høre dem.... Evner?.... Jeg kan se folk for hvad de er.... og nogenlunde hvordan deres evner virker... Det gør mig også lidt modstandsdygtig.... Og så kan jeg som du har set skabe illusioner der er meget livagtige.... Men ikke nogen ekstra kropsdele der gror ud... Ikke udover som på andre mænd...." Ganske vist kunne han se igennem folks løgne men han var ikke selv bevidst om hvor vidt det var en evne eller ej så derfor nævnte han det ikke. Han tænkte jo ikke over det.

Da hun så smilede lidt tøvende og spurgte efter et reb, returnerede han det lidenskabelige smil og pegede på nogle silkebånd der holdt det nederste lagen fast. "Dem der er nærmest ikke til at bryde...
Hvad kunne du da tænke dig at prøve?....."
Så lukkede han ganske kort øjnene for at nyde hendes fingers kærtegn af hans krop inden han så betragtede hende endnu en gang og sagde: "Mine dybeste tanker..... Hemmeligheder..... Jeg ved ikke om det er en hemmelighed som sådan..... Men et dybt ønske har altid været.... At finde en ganske særlig.... Og finde hinandens grænser..... Presse dem til det yderste...... At pirre hinanden nok til at vise ens inderste og dybeste mørkeste begær...." Uden at tænke over det, kørte han hånden lidt op af hende og holdt så en finger ned imens fingeren kørte ned af hende igen så lagnet blev trukket ned af

Hun gav et svagt støn fra sig, da hun mærkede lagnet glide ned af sin nøgne krop, hvordan det legede med hendes former og formet sig efter hver eneste krog af hendes krop. " Er det slet ikke umuligt for folk at bryde ud af din illusion? ". Hun så undrende på ham. En illusion, det var stærke sager. Hun smilede blidt og sagde " Jeg ville ønske jeg havde ligene evner.. mine er mere.. destruktive ". Hun sukkede tungt og sagde " Og ret ude af kontrol ". Hun havde især en evne, der var virkelig ude af kontrol.. en evne der gjorde at hun kunne forstærke de følelser, som folk havde i forvejen, dog den følelse de havde mest, ville altid være den der blev forstærket, så vis de var vrede, så blev de rasende og vis de var ked, så blev de ulykkelige i det. En magtfuld evne, brugt i de rigtige situationer.

Da han pegede ned mod silkebåndede, så hun kort mod dem og lænede sig forsigtigt ned mod dem, før hun tog fat i dem og fik dem fri, før hun tog dem med op til ham, så godt hun kunne med sine ben, der ikke rigtig ville høre efter. Hun så kort mod ham og sagde " Må jeg prøve noget på dig? ". Hun så tøvende på ham og sagde " Dog først skal du lukke dine øjne, vis du altså stoler på mig ". Hun så sårbart på ham og ventede lidt på om han ville gør det. Vis han lukkede sine øjne og ville lade hende gør det, ville hun blidt tag fat i hans hænder og begynde at binde dem sammen, men på en blid og nænsom måde.

Hun kunne lide det han havde sagt. " Det kunne jeg godt tænke mig at prøve.. dog netop også derfor jeg spurgte efter reb. Jeg har altid undret mig over, hvordan det måtte være, at binde en.. at se dem være i et stadie af hjælpeløshed.. ". Hun smilede blidt fra sig og svarede " Dog du må endelig sige til, vis det for meget at forlange ".

Han trak lidt på skuldrene inden han svarede: "Det er der jo nok....
Det afhænger af hvordan ens viljestyrke er skruet sammen.... Jeg har ladet mig fortælle at folks følelser bliver let forstærket alt efter hvordan illusionen er...." Ganske rigtigt så var der noget ganske kraftfuldt ved at kunne forstærke følelser, og hvis hun valgte at gøre det ved ham ville hun få et noget specielt men spændende resultat.

Så kiggede han noget efter hende som hun rakte efter silkebåndene men han flyttede ikke sin hånd så hans hånd ville glide blidt hen over hendes bryster. Da hun så spurgte om hun måtte prøve at binde ham, kiggede han nærmest forførende på hende og sagde: "På to betingelser.... Du gør noget du vil tro jeg kan lide...... Og at jeg må prøve noget på dig bagefter....." Indvilligede hun in det, lod han hende også binde ham hvorefter han lagde sig på ryggen og kiggede på hende.

"Her har du mig så..... Jeg skal nok sige fra hvis det bliver for meget..... Er det hvad du håbede på?...." Nu vidste han jo stadig ikke hvad hun havde tænkt sig men så måtte hun jo også se hvad han kunne finde på

Hun gav et blid gys fra sig, da hun mærkede hvordan hans hånd vandrede hen over hendes bryst, før hun mærkede det forsvinde ligeså hurtigt, som det havde været der. Hun anede ikke hvem denne mand var, men ligeså anede han heller ikke hvem hun var inderst inde. Da han sagde, at han ville, på 2 betingelser, så hun tøvende på ham men nikkede så, da det var at han ellers ikke ville være gået med til dette. Da hun begyndte at binde ham, bandt hun det stramt og næsten professionelt, som havde hun prøvet dette før. Hun holde et langt blik med ham og smilede blidt til ham, i det hun derefter bevægede sig ned af mod hans fødder, før hun blidt bandt dem sammen.

Da hun havde bundet ham, betragtede hun ham en smule og berørte blidt hans bryst, før hun kørte fingeren op af hans krop og hen til hans kind. " Hvordan føltes det? ". Hun så tøvende på ham og oprigtigt bekymret, før hun så lidt på de steder hun havde bundet ham. " Kan du godt komme ud af dem selv? ". Hun hev en smule i båndene, men dog ikke så de gik op, eftersom de var bundet rigtig godt og stramt til, dog ikke så stramt, så han ville ende med at få stoppet blodtilførelsen. " De virkelig holdbar disse bind.. har du nogensinde prøvet at blive bundet før? ". Hun lagde hovedet en smule på skrå og spurgte " hvordan føltes det? ".

Harleen ventede en smule på hans svar, før hun gled hen over ham, inden hun lod sine ben glide ned ved siden af ham og rejste sig op. Hun stod ved hans side nu, som om intet var hændt hendes ben, før hun betragtede Kaylan, med et lettere legesyg blik, der dog bar en kølighed over sig. " Oh Kaylan Kaylan.. Kaylan.. har din mor aldrig nogensinde lært dig, at man ikke burde stole på fremmede. Nårh nej, du har jo aldrig rigtig kendt hende ". Hun smilede en smule flabet, i det hun gik om på den anden side af sengen, før hun betragtede hans soveværelse som hun trådte rundt.

Dette havde ikke været meningen fra starten, nej langt fra faktisk.. men hen af vejen, havde hun set ham som en form for svaghed og vis der var en ting hun aldrig måtte ha i sit liv, så var det svaghed. " Så er det sådan her du behandler alle dine kvindelige kunder, eller er jeg blot en heldig af de få, fyrst arving. Jeg må dog sige, at du har virkelig en smuk krop, samt du ville sikkert sælge rigtig godt som slave, til den rigtig forhandler ". Hun rakte kort tunge til ham og betragtede hans halskæde, om halsen af ham, i det hun gik hen mod ham og tog blidt om den og vis han ikke var kommet fri eller havde forhindret det, ville hun rive den af halsen af ham og holde den op foran sig. " Så.. hvor meget er denne mon værd på det sorte marked.. samt din krop ". Hun smilede ondskabsfuldt. Han havde faldt direkte ind i hendes fælde. Hun ønskede dog ikke at skade ham og alle reaktioner, havde skam været oprigtige, lige indtil... da han malede hende.. der havde det gået op for hende, at Kaylan, var en hun ikke kunne tillade.. at være nær sig.

Han rykkede lidt på sig og virkede heller ikke til at kunne komme fri men tillod sig dog at sukke som hun strøg op af hans krop hvorefter han kiggede meget intenst på hende. "Det lader ikke til at jeg kan komme fri... Nej jeg har ikke prøvet at blive bundet.... Ja holdbare? Det må du nok sige...."
Måske havde han strukket den for langt men det var nu en gang sådan det var. Så kiggede han efter hende da hun gik lidt rundt i hans soveværelse, sjovt nok havde han ikke tænkt sig at blive liggende. "Det er sandt... Det burde jeg heller ikke..... Men vi kan vel alle være naive....."

Da hun så kiggede på hans halskæde og var på vej hen mod ham, satte han sig op i en elegant bevægelse og rystede lidt på hovedet. "Du har aldrig været en kunde.... Men du er underholdende.... Det sjove ved det her silke er det er pokkers holdbart..... Men det er også glat..." Så spredte han kort benene i et voldsomr ryk hvorefter silken om hans fødder nærmest gled af af sig selv. Så rejste han sig op i en bestemt og nærmest majestætisk bevægelse hvorefter han brugte tænderne til at få knuden op ved sine hænder.

Så kiggede han på hende med et lidenskabeligt og varmt blik men også med et hidtil ukendt mørke. "Nu burde jeg måske afsløre noget om mig selv..... Mine øjne er lidt specielle..... Sløret er mit speciale.... At se igennem det er også..... Synd Mr. Winter ikke findes..... Det nærmeste navn jeg kender omkring 'Lu' er Luna.... Rammer jeg helt ved siden af?..... Men hvis du skal binde mig så lad være med at brug noget jeg selv anbefaler..... Ellers en skam.... Nu var det lige så sjovt.... Sjovt som din krop ikke lyver...." Hans øjne var stadig grønne men havde nærmest et ildevarslende mørke. Dog gjorde han ikke tegn på at ville gøre hende noget i første omgang

Da hun var på vej mod hans halskæde, stoppede hun brat op, i det han gjorde tegn til at ville modstå hans tilfangetagelse. Hun gik hurtigt bagud og gjorde sig klar til kamp, i det hun så ham få silkebåndene af bene først, efterfulgt af en næsten flydende bevægelse, der gik over til at han nu stod, tånet over hende, fra sengen af, majestætisk. " Se nu begynder det sjove ". Hun var dog ikke dum nok til at blive hængende, i det hun så ham begynde at bruge sine tænder, til at flå silke båndene op. Hun var nøgen og havde ingen former for forsvar mod ham, samt han var en mand af mange illusioner sikkert, så hun tog sig skam ikke tid, til at løbe hen til døren. Hun var hurtig og adræt, en af de få ting hun vægtet højt. Hun løb hver eneste dag, flere kilometer, på meget kort tid, dog ikke umenneskelig kort tid, men hun var alligevel hurtigere end de fleste.

Hun nåede at høre hans ord, at se mørket der gemte sig i hans øjne. Hvor kunne han gætte hendes navn fra. Havde han nogensinde hørt om hende, eller var det blot et utrolig heldig gæt.
Vis han ikke nåede at gør noget, inden hun fik fat i døren og fik sig selv ud, ville hun løbe ned af gangen og hen til trapperne og kaste sig ud over gelænderet, eftersom alt andet ville tag for lang tid. Hun ville mærke faldet hårdt mod sine ben, men derefter sætte i sprint ind mod rummet hvor han havde malet, for derefter at gribe hans sorte skjorte og hurtigt trække den over sig, dog uden at lukke den foran, fordi det var der ikke tid til. Hun havde brug for at finde et våben eller måske en udgang. Hun kunne ikke bare løbe nøgen væk der fra, det kunne hun ikke byde sig selv.

Dog vis han nåede at få fat i hende, inden hun ville kunne nå at få døren op... så ville hendes plan, om at løbe ned efter skjorten, samt en kniv i hans køkken.. være forgæves og så måtte hun tag det som det kom.

Han kiggede efter hende meget intenst inden han sagde: "Det håbede jeg du ville sige.... Nu er du jo afklædt....." Han smilede dragende efter hånde og løb så efter hende ud af døren, det var jo ikke sjovt at fange hende lige med det samme. Nok var hun hurtig men elvere var alligevel kendt for deres fart og agilitet. Det var intet problem at nå ned af trappen og hendes ben var trods alt stadig mærkede af dagens strabadser. Han nåede at se hende løbe ind hvor billedet var og skyndte sig da også efter hende. Hun havde kun lige nået at få skjorten trukket på sig da han stod i døren og blokerede den. Hans blik vandrede intenst op og ned af hende imens han smilede dragende og forførende til hende men stadig med den mørke glød i øjnene. "Jamen dog..... Går du allerede?.... Nu var det jo lige så sjovt... Du fik lov at binde mig.... Mod jeg fik lov at prøve noget på dig.... Det ville være en skam hvis du kom væk uden at få den erfaring med dig.... Når du nu er så legesyg....."

Så tog han et par skridt mod hende imens han kiggede rundt en gang og lod så blikket hvile på hende. "Du ser nu dejlig ud i min skjorte.... Den slags burde du næsten bære noget mere....." Han var ikke klar på at lade sig overraske igen og nu var han også væsentlig mere vagtsom. Så blev hans blik nærmest ildevarslende men også legesyg da han kiggede på hende. "Fryser du?.... Eller er spændingen steget dig lidt til hovedet?....." Hendes bryster viste i hvertfald noget

Hun løb alt hvad hun kunne, dog kunne hun mærke at slaget fra jorden, der havde gået op igennem hendes fødder, samt hele dagen hun havde stået, allerede havde taget en del på hendes fødder samt ben. * ugh ikke nu! *. Hun kunne mærke hvordan de virkelig var ved at give efter, men hun bed smerten i sig og skyndte sig ind i rummet. Hun snuppede den sorte skjorte og skyndte sig at iføre sig den, før hun hørte døren give sig bag hende og vendte sig om, til at finde Kaylan stå og bloker den ENESTE udgang. " Fuck... ". Hun så hurtigt rundt, men alt så blokeret ud. hans blik der vandrede op og ned af hende, fik hende til at stivne kort. Hun havde ikke set det være såh.. forførende som nu, så intenst. Det var som om der var et mørke der gemte sig bag hans øjne. Hun begyndte så hurtigt hun kunne, at knappe skjorten, så hun ikke var SÅ blottet igen, dog hans ord, fik hende næsten til at fumle med hvert eneste knap, samt hun prøvede at undgå at fjerne fokus på ham. Hun vidste stadig ikke hvad han var i stand til.

Hans ord lammede hende og fik nakke hårene til at rejse sig. Hvad kunne han finde på?. Han havde virket så blid og imødekommende... " Jeg havde aldrig forstillet mig, at der gemte sig et mørke inde i dig ". Kulden i rummet syntes at sprede sig og da han nærmede sig, trådte hun tilbage, direkte ind mod maleriet. " shit! ". Hun greb det hurtigt og så sig mod Kaylan, før hun slap det og trådte hurtigt bagud. Hun så rundt næsten panisk, efter en udvej. Da han sagde at hun så dejlig ud, rødmede hun dog ikke.. men alligevel var hun en smule påvirket stadig af hans ord. " ærgeligt, at det en one time deal hva? ". Hun smilede drilsk og prøvede at holde gejsten oppe, skønt det var svært.
Da han spurgte om hun frøs, så hun kort ned mod skjorten og så hvordan man kunne skimte, at hendes nipples, så småt var blevet en smule stive i det. " Bare rolig, den effekt har du ikke på mig. Det må være fordi du er så nærig med varmen ". Hun smilede drilsk til ham og løb hurtigt hen mod det nærmeste vindue.

Han smilede med det ildevarslende og dog forførende blik mod hende, det gik op for ham at hun var langt mere tiltrækkende når hun viste sig at have kampgejst. "Jeg sagde jo mine mørkeste hemmeligheder ikke var for sarte sjæle..... Men måske er de for dystre til dig?....."
Han gik roligt tættere på hende som hun bakkede og var lige ved at vælte maleriet men på intet tidspunkt slap han blikket der var fast rettet mod hende.

"One time deal?..... Det var hurtigt du ikke kunne mere.... Eller tager jeg fejl?...." Ganske vist var der en udfordring i hans toneleje for han vidste udemærket godt der var mere i hende end en småskræmt kvinde der forsøgte at komme væk. "Enten er du virkelig dårlig til at lyve eller også ser mine øjne gennem dig..... Men hvis du mener jeg er nærig med varmen kan vi sagtens gøre noget ved det..... " Som hun løb hen mod vinduet, gik han nærmest roligt hen og tog et af de reb der holdt gardinerne samlede imens han sagde: "Det er det der er så pokkers irriterende ved de her villaer.... Låste meget solide ruder...... Det her må holde bedre end silken.... Det er også min tur......" Lige pludselig stod han helt tæt bag ved hende som hun var ved vinduet, selvfølgelig passede han på hun ikke kunne ramme ham i skridtet eller kunne komme til at bide ham. Hånden tog meget bestemt ved hendes hofte og ikke på skjorten. "Fanget?......"

Hun tog fat i vinduet og prøvede at hive det op, men det rykkede sig ikke det mindste. Hun kiggede efter en åbne mekanisme, men der syntes ikke at være nogen, hvilket kunne tyde på 2 ting, en nøgle skulle bruges eller også var det elektronisk. Hun sukkede tungt, før hun så hen mod Kaylan, der gik langsomt hen mod hende, dog snubbede et stykke reb, fra et gardin, inden han fortsatte mod hende. Hun grinte kort og svarede " Jeg ikke bange for et så blidt lam som dig Kaylan, samt dine såkaldte mørkeste hemmeligheder ". Hun slog sin knytnæve hårdt mod ruden, igen og igen, men glasset gav sig ikke det mindste. Hendes højre knytnæve, viste tegn på blod og havde allerede dannet begyndelsen af blålige mærker hen over sig, før hun måtte give op, men nu da han var væk fra døren, så gav han hende mulighed for at løbe der hen.

Da hun skulle til at træde væk fra vinduet, mærkede hun pludselig en varme bag sig. Hun vendte sig hurtigt om og mærkede hans hånd der tog fat i hendes hofte, før hun så op mod ham og smilede drilsk, i det hun sagde " Ikke helt ". Hun berørte ham med sin hånd. Hud mod hud.. før hendes evne kickede ind. Det krævede blot et sekund eller mere, for hvor lang tid evnen ville forstærke hans følelser, dem der dominerede mest lige nu. Hun vidste at man ikke altid kunne tænke klart, når følelser overtog. Hun slog derefter ud efter ham, før hun prøvede at slippe væk fra ham, vis ikke han da tog mere fat i hende.

Han kunne ikke lade være med at slippe en ondsindet men alligevel nærmest forførende latter inden han sagde: "Blid lam?..... Ms. Winter hvor er du dog fjollet.... Du har lang vej endnu...."
Han betragtede hende roligt imens hun forsøgte at slå hul i ruden uden held men holdt nu godt fast i hende.
Da hun rørte ham med sin hånd blev hans følelser ganske rigtigt forstærkede. Den følelse der dog var stærkest lige i den situation var begær. Begær efter hende for deres leg havde tændt en indre ild hos ham og der var kun en måde at slukke den på. Så greb han endnu mere fat i hende og knurrede nærmest majestætisk mod hendes øre imens han sagde: "Det håbede jeg du ville sige.... Jeg hader underkastelse som det første....." Så blev han ganske vist ramt af hendes slag hen over læben og smilede intenst. Et rigtig godt slag. "Jamen dog.... Kampgejst..... Det kan jeg lide.... Meget....."
Dog tog han ved hendes arm og lagde en armlås mod hendes ryg imens han tog hårdt ved hendes inderlår med den anden og kørte tungen op af hendes hals.
"Gad vide hvordan det vil være for dig at være bundet.... Hjælpeløs..... Min at lege med....." Så tog han bestemt hendes anden arm om på hendes ryg hvor han begyndte at binde hendes hænder sammen

De glansfulde sølvgrå øjne, stirrede intenst på Kaylan, mens han holde hende fast rettet mod sig. Hun kunne mærke styrken i hans hånd, dog var hun ikke så let at få til at underkaste sig. Nok havde hun ikke kamp træning, men hun havde mange gange, kæmpet mod mænd, der var stærkere end hende. Da han svarede at han hadet underkastelse, kunne hun ikke lade vær med at smile ondt, i det hun svarede " Ja så ". efterfulgt af en elegant, nærmest flydende bevægelse, af hendes skadet hånd, der gled gennem luften, før den ramte hans læbe perfekt, i et ordentligt klask. Hun så lettere chokeret ud, eftersom hun faktisk ikke havde regnet med at den ville ramme, dog da den gjorde, vendte hun sig hurtigt rundt, udnyttede muligheden, samt forvirringen, til at stikke af, men hun nåede ikke længere end at hun mærkede et hårdt jag i sin arm, før hun blev trukket bagud, mens hendes arm blev låst bag hendes ryg. " Argh! ". Hun prøvede at vende sig rundt og sparke ud efter ham, men denne position, var nærmest umulig at slippe løs fra. " Slip mig Kaylan! ".

Da hans fugtige tunge gled op af hendes hals, gav hun et kort ryst fra sig, som gøs hele hendes krop på en og samme tid. Hun mærkede en varme stige op i sine kinder og kunne ikke fatte, at hendes krop forrådte hende i dette øjeblik. Hendes ben blev svagelige i det, mens hun hørte hans ord. " Du kan ikke holde mig forevigt. Vis jeg ikke ringer hjem om 1 time, så vil min butler ringe efter politiet. Og de har adressen her hjem til ". Hun smilede triumferende, i det hun svarede " Desuden er jeg ALT for kendt, til at være et house pet! ". Da han tog fat i hendes anden arm, prøvede hun at stritte imod, men kunne ikke. Han var stærkere end hende og især i denne position. Hun ejede ikke super styrke eller nogen former for specielle gemte talenter. Hun bed tænderne sammen og prøvede at gør det så besværligt for ham, som overhovedet muligt, at binde hende. Hun lod sine ben glide væk under sig og prøvede at dreje sig og sparke ud efter ham, eller bide sig fast i hans ben, med sine hjørnetænder. Det var ikke leg mere, det var krig.. uanset hvor forfærdelig forførende han var eller tiltrækkende. INGEN SKULLE TAG KONTROLLEN FRA HENDE.

Han fik lige præcis den effekt han håbede på, hendes krop reagerede kraftigt på ham. Og hun viste ligeledes den kampgejst han håbede på hun ville. "Du tager fejl endnu en gang..... Jeg skal nok lade være med at bruge dit rigtige navn..... Harleen..... Desuden så kommer politiet her ud og bliver mødt af en illusion de ikke kan gøre noget ved...." Da hun strittede sådan imod, smed han rebet fra sig og satte sig over hende imens han holdt hendes hænder over hendes hoved hvorefter han så brændende forførende og dog ildevarslende på hende.

"Hvis det var et housepet jeg ville have så havde jeg købt et.....
Du har kampgejst.... Det kan jeg lide..... Jeg havde ikke tænkt mig at binde dig så du ikke kunne gøre noget..... Så var du allerede bundet...... Måske har du lært at man ikke bare fanger mig.... Det er ikke en sjov leg..... Er det?....."
Så huggede han ned mod hendes hals nærmest som om han ville bide hende men i stedet kyssede hende intenst på halsen og hviskede mod hendes øre: "Jeg slipper dig fri hvis du oprigtigt kan sige du ikke nød vores lille leg..... Og tro mig.... Løgne ser jeg igennem....." Hans stemme var blød og nærmest hypnotiserende. Så fik hun et nap i øret Inden han hævede hovedet og så hende i øjnene

De sølvgrå øjne, så med et intenst nærmest morderisk begær, da han tog fat i hendes hænder og tog dem op over hovedet på hende, hvor han nu sad over hende. " Mit navn er Luna Constella, djævle af Lucifer og Satan. Jeg vil ende dit liv Mr. Du'Dannan, så snart jeg er sluppet fri! ". Hun bed tænderne hårdt sammen og blottet de perle hvide tænder, mens hun næsten hvæste svagt af ham. Hendes hjørnetænder var gledet en smule frem, så de kunne tydes. For meget gift fra dem og man ville ende med at dø, ved mindre man indtog hendes blod, som var modgiften mod det. " Du kan ikke holde mig forevigt og når du bliver træt.. når du sænker dine parader.. så vil jeg være der.. stående over dig.. klar til at ende dit liv og tage alt du ejer ". Hun smilede ondskabsfuldt og grinte en smule.

" Men ikke så smukt et house pet som jeg ville ha været ". Hun grinte drilsk og prøvede at vriste sig fri fra hans hænder, samt prøvede at få sine ben skubbet op, men eftersom han sad over hende og holde hende nede, så var der ikke meget hun kunne gør mod ham. Da han huggede ned mod hendes hals, lukkede hun sine øjne, eftersom hun ikke anede hvad han ville gør mod hende, dog.. da hun mærkede hans fugtige læber mod sin hals, kunne hun ikke undgå at lade et støn undslippe hendes læber. " Mmh! ". Hun pressede sine læber sammen, for at holde yderligere lyde inde, før hun hørte hans forføriske stemme.. i sit øre. Da han nappede hende i øret, gav hendes krop et lille spjæt fra sig, før hun fulgte ham intenst med sit blik. Da han hævede sig en smule hen over hende, spyttede hun direkte mod ham, i det hun grinte og svarede " Hvordan kan jeg nogensinde nyde, at være nær en lille dreng, der end ikke selv ved, hvad han skal gør af sig selv. Lukket ude fra hans drømme verden, samt sikkert disowned af hans egne forældre. Måske var du sådan en stor skuffelse til din mor, at hun forlod dig, efter fødslen ". Hun grinte kort og ondskabsfuldt, før hun prøvede at vride sine arme fri, vis hun fik en af dem fri, ville hun slå ud efter ham igen. Hun prøvede tydeligt at finde hans knapper, at få ham til at ticke, at få vandet til at spilde over glasset, indeni. Fordi når man blev vred, så begyndte man at blive sjusket, samt tænke mere uklart.

Han kunne ikke lade være med at returnere hendes latter med en nærmest ildevarslende latter inden han sagde: "Det ville du måske ja.... Og jeg ville sikkert have nydt det.... Men lige nu er der ingen grund til det..... Men din kampgejst..... Den er jeg vild med..... Og siden du er så selvsikker..... Hvorfor er du så endt her? Luna Constella af Lucifer og Satan?..... Har du aldrig lært at sådan en stolthed er en svaghed?.....Var det ikke netop svaghed der fik Lucifer til at falde fra Himlen?...."

Måske nægtede hun at vise det men hun var alt for åbenlys, hendes krop var varmere, hendes brystvorter strittede så fint og selv de nydende lyde kunne hun åbenbart ikke altid holde tilbage. Så lyttede han meget intenst til hendes ord men tabte ikke smilet på et eneste tidspunkt. Han tog endda imod hendes slag der sad klart nok til at hans læbe begyndte at bløde. Så tog han hårdt ved hendes hånd og holdt den ned endnu en gang hvorefter han så hende i øjnene med et forførende blik der var blevet endnu mørkere end før.

Så returnerede han hendes grin med et nærmest lokkende grin inden han sagde: "Det er næsten nuttet.... Ja jeg er lukket ude at mit hjem.... Men tror du ærlig talt selv det der virker?.... Du prøver det på en der ser gennem løgne..... Jeg kan se det ikke er sandhed i dine ord..... Et desperat forsøg på at jeg skal miste kontrollen.... Men siden titler er noget du lader til at bide mærke i....."
Rummet skiftede nærmest og i stedet for den sparsomme belysning fra lamperne var det nu som om en smuk solnedgang var det eneste lys og man kunne mærke en varme nærmest som lå man på stranden. Hans stemme var ikke ildevarslende på nogen måde, nærmere majestætisk og sensuel: "Jeg er Kaylan Du'Dannan førstefødt af Hus Du'Dannan.... Og hvor ilter du end er..... Så ser jeg stadig en skønhed med en furies hjerte foran mig.... Prøv endelig med flere løgne hvis du tror det vil hjælpe dig..... Du prøver at lyve for mig.... Men dine øjne... Din krop..... Din varme skriger sandheden....."

Han ord var sande. Stolthed var det eneste hun ejede, samt sig selv. Uden disse ting, uden hendes mur, til at beskytte hende... var hun intet, andet end en stolt lille pige, bange for alt og alle. Hun knugede sine hænder en smule. Da hun fik sin hånd fri og endnu engang ramte ham, kunne hun se hvordan hans bløde underlæbe, langsomt gav efter og åbnede sig, før hans blod dryppede ned på hendes kind, i det han sad over hende. Hun spærrede sine øjne op i chok, mens rummet langsomt forandrede sig, uden helt at gøre det.

Hun kunne mærke sin krop give efter, hvordan hun ikke havde kræfterne til at kæmpe imod mere. De sølvgrå øjne blev blanke og tåre var på nippet til at glide frem. Hun følte sig underkastet og magtesløs. Men hun var ikke ked, nærmere forundret over, at han kunne tag hende ned så hurtigt. Hun havde ingen evner der kunne slippe hende fri, eller hjælpe hende i dette tilfælde. Hendes evne kickede en smule ind igen og ville forstærke hans følelse, vis han undgik at rør hendes hud. Hun kunne ikke styre det mere.

" Fint! ". Hun bed sig i underlæben, i det hun åbnede sine hænder og sagde " Fint... du vinder ". Hun så på ham med et intenst underkastende blik, før hun svarede " Jeg kan ikke dræbe dig.. jeg har ikke lyst. Du... gør mig svag ". Hun mærkede hvordan ordene nærmest brændte i hendes mund, mens hun lod dem glide ud.. langtrukkent. " Jeg kan ikke ha kontrol nær dig.. og det skræmte mig.. ". Hun så tøvende på Kaylan, i det hun svarede " Der har du dine svar.. slipper du mig så fri? ".

Det var en både enormt tiltalende ting men samtidig også sørgmodig. Det var tilsyneladende voldsomt svært for hende at underkaste sig. Eller give tabt på deres strid. For han så det ikke som underkastelse. Men hvis man i sandhed skulle nå sit eget fulde potentiale, blev man også nødt til at anerkende ens grænser.
Det at hendes evne gik i gang igen, gav en meget speciel følelse i Kaylan. Det var som anerkendelse, medlidenhed, begær og sensuel varme i en følelse. Det var ikke noget han havde prøvet før så han kunne heller ikke sætte ord på det.

Først kiggede han undrende på hende inden han så lyttede til hende. "Gør dig svag?..... Du er da ikke svag?....." Så rejste han sig i en let og elegant bevægelse hvorefter han tog hendes hånd og hev hende nærmest op i sin favn hvor hans hånd hvilede lavt på hendes ryg. Hans blik holdt nærmest fast i hendes imens han sagde: "Du har da kontrol?...... Du har hele tiden været fri til at gøre som du ønskede.... Hvordan er det svaghed at man reagerer sådan på en?....
Hvorfor se det som en svaghed når alt andet end dit sind fortæller dig hvor fantastisk en ting det kunne være?.... Min dør har aldrig været låst.... Jeg har jo ikke taget kontrollen over dig.... Jeg har derimod mærket hvad jeg troede var umuligt... Hvorfor holde den del af sig selv gemt væk til den bliver et problem.... Når man kan udleve det i stedet for...."

Da han trak heende op, hvorefter hun stod der, nu ansigt til ansigt og betragtede ham. Hun hørte på hans ord og mærkede hans hånd mod hendes ryg. " nej, jeg har ikke haft kontrol... ". Hun skubbede sig blidt væk fra ham, vis han ville lade hende, hvorefter hun svarede " Jeg dræber folk Kaylan.. for sjov, for at holde dette.. mørke oppe inde i mig, for at minde mig selv om, at jeg er i kontrol, at jeg stærk.. at jeg ikke har brug for andre end mig selv ". Hun kunne ikke klare det, alle følelserne der blandede sig. Hendes hoved dunkede fra brug af hendes evne og hun følte sig svagelig, som ville hendes ben give efter hvornår det skulle være.

Hun sukkede tungt og tog sig en smule til hovedet og sagde " Vis jeg i kontrol... så lad mig gå ". Hun så tøvende på ham, om han ville lade hende gå. Hun havde brug for at sætte noget afstand mellem dem, inden hun gjorde noget hun fortrød eller gjorde mere skade på ham. Den måde hun havde behandlet ham på, det havde ikke været meningen, ikke i starten.. men senere hen.. så var det blevet tydeligt for hende, at hun følte noget for Kaylan, men hun vidste ikke hvad. Begær? følelser.. tiltrækning. Noget dyrisk i hende, der måtte ha ham, rør ham, udforske hans krop.

Han lod hende fint trække sig hvorefter han stod ganske roligt men stadig med opmærksomheden rettet mod hende som hun talte. Hvis det var sådan hun så på svaghed så gav det egentlig meget god mening at hun havde det som hun havde udvist. Så kunne den slags følelser godt være skræmmende specielt hvis man ikke kunne sætte ord på dem. "Dit mørke bliver jo ikke væk ved at tillade dig selv at føle den slags.... Du er jo stadig i kontrol selvom du føler varme eller begær.... Det er kun hvis du holder de ting tilbage, at de bliver langt sværere at styre.... Jeg har selv dræbt.... Og jeg har ikke skænket personen i den anden ende en tanke..... Men derfor lader jeg mig stadig føle den slags selvom jeg ikke har gjort det længe...."

Som hun bad om at gå, rakte han hånden mod døren og sagde: "Som sagt har min dør aldrig været låst.... Det eneste du skulle gøre var at gå ud af den......" Så vendte han blikket kortvarigt ned inden han så rettede det mod hende endnu en gang med øjne forførende og grønne. "Så hvis du stadig er her..... Må det være fordi du gerne vil...... Jeg kan se gennem løgne.... Og da du klædte dig af og blev malet..... Da vi lå sammen og snakkede.... Udvekslede blide kærtegn.... Var der ingen løgne..... Tillad dig selv at mærke den slags.... Kun sådan kan du have det under kontrol..... Selv nu kæmper du en indre kamp.... Slip den kamp.... Vis dig selv at du kan nyde og kontrollere på en gang.... Ellers.... Se mig i øjnene og sig jeg tager fejl....." På intet tidspunkt veg hans blik fra hende

Hun stod der, iført hans skjorte, blod på sin kind, fra hans delikate læber, hun så inderligt havde tænkt tusinder gange på at kysse, grundet det umættelig begær, der havde steget op i hende. Hun knugede sine hænder, i det hun pegede mod ham og så tøvende på ham, før hun lod sin arm glide ned til siden og slappe af, før hun vendte ham ryggen uden et eneste ord. Han havde ret, dette kunne drive en til vanvid, en ud af kontrol, men hun ville ikke tillade det, at gør netop det. " Farvel Kaylan ".

Hun gik derefter ud af dørene fra salen og hen til hvor hendes taske var. Hun tog sin taske, før hun trykkede på sin mobil og kaldte hendes chauffør op. Hun så tøvende bagud, mod Kaylan... mod hans blodige underlæbe, det lange smukke hvide hår, samt de gennempiercende grønne øjne, der stirrede direkte ind i hendes sjæl. Hun kunne mærke hvordan hårene rejste sig, hvordan hendes krop stadig rystede en smule indeni. Hun kunne ikke blive her.. hun blev nød til at sætte noget afstand mellem dem. Hun skyndte sig ud af hoved døren, vis da ikke kaylan holde hende tilbage...

Hendes chauffør stoppede op og trådte ud, dog da han så Harleen, spærrede han sine øjne en del op. Hun tørte sin kind og så sig ikke bagud, ikke før hun satte sig ind i bilen og sagde " Kør.. ". Hun så derefter kort hen mod villaen, inden hun gemte sit blik under sin hånd, samt ærmet fra den sorte skjorte. Hun lod et langtrukkent suk undslippe hendes læber. Kjolen lå stadig på gulvet, samt der var ikke rigtig sket noget mellem dem som sådan. Hendes håndled gjorde en smule ondt og bar lette mærker, fra da han havde taget fat, dog ikke nok til at efterlade alt for synlig mærker. Samt hendes ben var ømme og trætte og hendes fødder gjorde ondt fra hoppet tidligere. Hun så kort mod Greg, i det han ikke rigtig turde sige noget.

Hele turen hjem, var lydløs. Hun anede ikke hvad hun skulle gør af sig selv mere, eller hvem hun var som person. Det var første gang hun havde mistet kontrollen på den måde. Hvad vis Kaylan anmeldte hende, eller hvad vis han kom efter hende... hvad var de nu?, fjender... bekendte...? intet. Hun kunne ikke få sit hoved til at følge med. Hun faldte i søvn i bilen og da Greg holde ind, lod han blot bilen køre med varmen, mens hun lå og varmede sig. Han trådte ud af bilen og låste efter sig, før han ringede på op til hendes lejlighed, hvor Jared, hendes butler tog imod kaldet. Greg fortalte hvad han havde set og Jared tog elevatoren ned, med et tæppe over sin arm. Da han kom ned, fulgte han med Greg hen til bilen, før han blidt lagde en hånd på Harleen´s skulder. Hun åbnede sine trætte øjne og så forsigtigt op mod ham, før hun blev ført ud af bilen og fik tæppet om sig, så hun var dækket til. Jared betalte Greg og også for hans stilhed, før han førte Harleen indenfor og med elevatoren, indtil de endte oppe på 6 etage, hvor elevatoren gik op, ind til hendes lejlighed.

Jared førte Harleen ind på sit værelse og hun gjorde tegn til at hun ikke ville forstyrres. Hun lagde sig i sengen og stirrede stift op mod loftet. Hun anede ikke helt hvad hun skulle gør af sig selv, men hun kunne ikke overskue at tænke mere lige nu. Hun lukkede sine øjne og før hun vidste af det, faldt hun i søvn.
// Out //

"Farvel..... Harleen....." Han brugte det navn da det virkede til at være det hun var mest tryg ved at bruge omkring ham og hvis hun alligevel ville gå, kunne de lige så godt skilles med den respekt der end måtte være tilbage. Som det sidste inden hun ggik og kiggede mod ham, smilede han til hende med et brændende intenst smil og bukkede ærbødigt for hende inden han så kørte hånden gennem sit hvide hår. Dog kunne han slet ikke få øjnene fra hende. Han håbede jo nok de intense følelser mellem dem havde udviklet sig og de havde turde mærke hinanden mere i stedet for hvordan det var endt.

Efter hun var gået, gik han roligt hen og samlede hendes kjole op og sørgede for at være forsigtig med den hvorefter han gik op til sit klædeskab. Der blev kjolen hængt ganske nydeligt imens han sukkede med et forsigtigt smil og sagde for sig selv: "Harleen....
Du er stadig fantastisk...... Jeg skal nok passe godt på den...."
Så ryddede han roligt op efter den noget intense aften imens han gik og sang for sig selv. Noget han gjorde når tankerne trængte til at komme lidt væk. Selvom det ikke helt virkede. Hun var et eller andet sted stadig i hans tanker, og han håbede da de en dag ville mødes igen

//Out