When life suddenly changes- [DuChance]

Tid: 17.45
Sted: Gågaden
Vejr: Koldt!... men solskin
Omgivelser: Folk der går rundt på gaden, folk der hygger ved caféer og dog ikke mange mennesker
Påklædning: Outfit
Tag: @DuChance

Okay, det her var et virkelig dårligt valg.. hendes tøj altså! Hun frøs, og selvom solen stadig var på himlen, så var det altså skide koldt! Hun havde sågar glemt sine handsker, så hendes fingre var helt stive af kulde. Jakken varmede slet ikke nok, og hun ville med stor sandsynlighed blive syg! Om det havde fået hende til at skifte mening med hensyn til det hun var i gang med? Ikke rigtigt! Og nåh ja, hvad var det lige hun hade gang i igen?

... Hun stalkede en mand. *No.. it is not stalking. Come on, he is jus hot, and very attractive.. and special.. and .. well... it is not like I have been taking pictures of him. Been thinking about it, but that's NOT the same! Jesus.. it is so cold.. dad is gonna kill me if I get sick.. ups. Oh well..* tænkte hun mens hun for hundredeogsyttende gang stoppede op da manden gjorde, og fandt et skjul eller forgav at glo på butiksvinduer mens hun rettede på solbrillerne, hankede op i skuldertasken eller... drak af sin nu næsten tomme kaffekop. *Fuck... I need to pee.. not a surprise, this is my third cup of coffee.. but if I find a place.. oh he is just so.. wow.. Christ.. I am insane! Destiny, what the hell are you doing! It is not like he even know you exist... and well.. he looks alot older than you.. oh come on .. what.. seven years maybe? Ten? Who cares! He is cute.. and it is not like I am harming anybody? I can keep thinking about how cute our babies will be and be insane in my head.. he will never know.. fuccccck.. I really need to pee now..* tænkte hun videre og så sig snart omkring et sted. Mon hun kunne nå at tisse og rende efter ham igen? Hmm..

Suit

Coat

Tiden havde været utrolig mærkelig på det sidste med et hav af begivenheder der gjorde det var svært at finde ro. Det var ellers noget han var rigtig god til. Men selv han havde sine grænser så han måtte også gøre noget andet end hvad han plejede for at se om ikke det var muligt at finde den ro han sådan havde brug for. Så han havde klædt sig pænt på hvilket han altid gjorde noget han tog ud i byen og selvfølgelig med en pæn frakke til, der var jo trods alt koldt. Der var ganske enkelt ikke nogen grund til at tage bilen så han tog sig en rolig gåtur ned igennem gågaden og kunne så måske finde sig et sted at spise. Selvom han ikke gjorde det så meget så var han stadig lidt et vanedyr og når han alligevel skulle op og træne senere så var det bedst med lidt i maven.

Men som han gik, kunne han ikke lade være med at mærke en kildende fornemmelse i nakken som om han blev iagttaget. Han var vant til blikke i hans retning, han var jo ikke nogen grim mand men det her var noget andet. Ind imellem stoppede han op og kiggede på en butik eller lignende imens han forsøgte at få et blik mod hvem end der fulgte efter ham. Men hvem end det var så var vedkommende virkelig dygtig til at holde sig skjult. Da hans taktik om indimellem at stoppe op ikke virkede, gik han i et mere roligt tempo så han var nemmere at følge. Måske ville det gøre noget ved det så vedkommende kom til at afsløre sig selv.
Efter at have gået et stykke tid, fandt han en hyggelig italiensk café og besluttede sig for at det var der han ville få sin aftensmad. Som han gik der ind var der hurtigt en tjener henne ved ham og tog imod ham. Alain kiggede smilende på tjeneren og sagde: "I would like a table?.... Preferably for two? And i would like a cup of coffee while i decide my order" Tjeneren nikkede smilende og ledte ham hen til et ledigt bord hvor Alain tog plads og kiggede lidt i menukortet. Måske kom der ikke nogen og spiste med ham men det virkede alligevel for ensomt at sidde ved et enmandsbord

I samme øjeblik standsede manden op ved en café, og så ud til at ville slå sig ned der. Hun holdt lav profil, til han virkelig havde fået sig et bord, inden hun fulgte efter derind. De måtte have et toilet der, og så kunne hun sætte sig og få lidt mad, hun var ved at være sulten trods alt.

Så hun smuttede derind, spurgte en tjener efter toilettet og fik det anvist. "But miss, the toilet is only for customers" sagde tjeneren med et venligt smil. "it is alright, find me a table, and I am very hungry so just what ever you have.." hun gav ikke manden en chance for at svare før hun løb ud på toilettet. Ti minutter senere kunne hun vises hen til sit bord, ikke at hun var tilfreds. Hun kunne ikke se ham den lækre fra sin plads. Pokkers! Hun greb menukortet eftersom tjeneren ikke havde kunnet vælge på hendes vegne, og endte derfor med at bestille en pastaret og en kæmpe sodavand med isterninger. Tjeneren smuttede efter hendes bestilling, og i mens prøvede hun at finde ud af hvordan hun skulle ende tættere på fyren. Hun rejste sig op, gik lidt frem og tilbage, og opdagede et firemandsbord der var ledigt ikke langt fra ham. Ikke perfekt, men godt nok. Uden at spørge om lov, fik hun slået sig ned der, så da tjeneren dukkede op med forvirring i ansigtet, sendte hun ham verdens største hjertesmeltende smil. "I liked this place better, hope it is alright? I will of course pay for occupying so much place. Could you bring me todays paper please?" manden satte hendes sodavand ned, og gik efter avisen, og så sad hun ellers der med avisen slået op, og så ud over kanten og hen mod den lækre fyr. Kæft hun ville give sin højre arm for at røre ved de arme.

Han kiggede op fra kanten af sin kop da en noget febrilsk smuk ung dame kom ind på cafeen, dog ikke noget han tænkte videre over i første omgang. Dog talte de tydeligt nok til at han kunne høre dem så han trak da også lidt på smilebåndet. Der var vist en der var virkelig sulten men forsvandt mod toilettet, ja den slags skulle jo passes. Så vendte han tilbage til sin kaffe og tjeneren der havde betjent den unge dame, kom hen til ham og spurgte: "Can i take your order sir?" Alain smilede op til ham og sagde: "Yes.... I would love your best Pasta Carbonara and a Diet Coke with ice please" Tjeneren nikkede og gik så efter hans ordre imens Alain færdiggjorde sin kaffe. Han havde da heller ikke mere end lige sat koppen ned da den unge dame var kommet ud fra toilettet og gik nærmest søgende rundt. Var det hende han kunne have mærket på sin gåtur?

Da hun så fik sat sig ved det lidt større bord et lille stykke fra ham, smilede han ganske kort og ventede så på hans mad. Som hun fik avisen, kunne han jo godt se at hun kiggede over på ham en gang imellem men han sagde ikke noget i første omgang. Tjeneren kom kort efter med hendes mad og så til Alain hvor Alain så smagte lidt på det. Det var virkelig alt for længe siden han havde fået italiensk! Efter et par bidder, ventede han tålmodigt til hun kiggede over avisen hvor han så sendte hende et blændende smil

At hun var blevet opdaget, anede hun af gode grunde ikke. Hun mente selv hun klarede sig forrygende med at stal.. uhm.. kigge på ham uden at blive set. At det så ikke var tilfældet. Nuvel. Hun fik sin mad, takkede for den, og tog en stor tår af sin sodavand da mandens egen levering kom. Han havde bestilt det samme som hende?! Eller omvendt. Men det var lige meget! Pointen var, at de hade fået det samme. At hans sodavand var uden sukker mens hendes var, kunne hun trods alt ikke se, men pointen var bare.. to sjæle en tanke. Hun var helt oppe at ringe over det, og sad nærmest og stirrede med julelys i øjnene, da manden løftede blikket mod hende og sendte hende verdens smukkeste smil. Shit, han så på hende, og han smilede og hun.. skyndte sig at løfte avisen og gemme sig bag den.

*Fuck Destiny! He saw you looking like that at him. FUCK FUCK FUCK! Shit.. that smile.. I will give both arms for a smile like that again. Jesus Christ, what the hell is wrong with me. I am sick.. him.. do I have fever?* hun kørte sit eget show i tankerne, og var helt oppe at ringe. Kinderne var røde, og hun kogte af varme.. puha..! Med en rystende hånd tog hun en tår af sit kolde glas, og snuppede en isterningen som hun tyggede på. *What the fuck do I do now? Just keep pretending this paper is more interesting than my food? Hmm.. I am sure he is not looking at me anymore.. I mean, why should he? It was probably just a coincidence..* alligevel turde hun ikke sænke avisen for at tjekke. Hun sank en klump, tog mod til sig, og sænkede den langsomt for at kunne se over dets kant.

Han kunne heller ikke lade være med at smile lidt over de tilsyneladende havde fået det samme. Ganske vist kunne han ikke se om det var Light cola hun havde fået men det var selvfølgelig heller ikke så relevant. Som hun så opdagede ham smile og gemte sig godt bag avisen igen, smilede han lidt mere og spiste lidt videre. Så var det måske hende der havde fulgt efter ham? Han måtte jo se om han kunne finde ud af det på en eller anden måde. Foreløbig ventede han bare lidt på hvad hun gjorde og der gik da heller ikke længe inden hendes blik kravlede op over kanten på avisen endnu en gang.

Netop som hun kiggede op, smilede han meget intenst endnu en gang imens han tog en tår af sin cola og sagde: "Exciting news in there?.... Haven't gotten around to reading it myself..... You are welcome to join me at my table if you wish? We both seems to like the same and it is rather boring to eat alone don't you think?" Så spiste han lidt videre og lod hende tænke lidt over hendes forslag. Hendes reaktion ville nok afsløre om hvor vidt hun havde fulgt efter ham eller måske hvad hendes intentioner var

Som hun tittede frem, kiggede han stadig på hende og hun rødmede kraftigt igen og prøvede at se ned i avisen igen. Ikke at hans ord gjorde det helt muligt. Shit, hvor var hun dog busted. Det var så pinligt! "Uhm.. no exciting news really... just the same shit as every day.." røg det ud af hende og hun bed sig i underlæben. Hvad angik maden, havde hun ikke rørt den endnu, det burde hun nok før maden ble kold. Kæft.. han havde faktisk inviteret hende over til sig. Burde hun gøre det? Ville det virke for desperat? Ville det være for underligt? Vidste han overhoved hun havde fulgt efter ham? Alle de spørgsmål!
Langsomt satte hun avisen ned, og foldede den pænt sammen mens hun tænkte sig om. En dyb vejrtrækning blev taget, inden hun rejste sig op, samlede sit glas og sin tallerken op, og gik hen til ham hvor hun satte tingene ned, trak stolen ud, og satte sig overfor ham. Omsider løftede hun blikket mod ham, og... stirrede. Kæft han så større og mere intimiderende ud tættere på end langt væk.. men hvor var han dog betagende. Han var speciel, havde et eller andet specielt over sig. "I..." hvad var det hun prøvede at sige?

Han grinede ganske kort inden han sagde: "I can imagine.... Sometimes journalists seems desperate for things to call news....." Da hun så rejste sig for at komme hen til ham, rejste han sig selv meget hurtigt for at trække stolen ud for hende inden han så satte sig igen. Derefter skålede han til hende med et blændende smil hvorefter han tog en god tår. Glasset blev sat imens han tog en bid mere og sagde: "I would suspect your food is getting cold.... Might want to eat it? Pasta Carbonara is terrible when cold...."
Da hun så endelig valgte at hæve blikket, kiggede han nysgerrigt på hende og spurgte: "I....?"
Hun kunne jo sige hvad hun ville til ham men det virkede svært for hende så han lod hende tage sig den tid hun skulle bruge. "Something wrong Ms? And do you have a name i can call you?"

"Indeed.. most of the time it is not the important stuff they talk about... just the stuff they can sell.." svarede hun med en tydelig irritation i stemmen og en svag rynke på næsen, hun skubbede det dog hurtigt væk.
Snart rejste han sig op, og hun var overrasket som han trak stolen ud for hende. Okay...? Var der stadig mænd der gjorde den slags? Meget pænt af ham. "Oh.. yes.. of course.." mumlede hun og greb omsider sin gaffel og stak til et stykke pasta øjeblikket inden hun tog mod til sig og så mod ham. Så gik hun ellers i stå, og rødmede af bare flovhed. "No.. nothing is wrong.." mumlede hun. Hvad skulle der dog være galt, se dog på ham.. alt var perfekt! Han spurgte dog til hendes navn, og hun rømede sig. Shit, sad hun virkelig og snakkede med ham?! Han var en fremmede.. som hun havde stirrede og beundrede på afstand, hvad fanden havde hun nu gang i? "I .. my name is Destiny" det var hendes kælenavn, og mindre intenst end hendes fornavn.

Han nikkede en gang imens han himlede lidt med øjnene for at give hende ret i hendes kommentar om avisers indhold hvorefter han sagde: "Very true..... They pretty much haunted me last month for an interview about my last book....."
Selvfølgelig trak han stolen ud for hende, han var jo en gentleman. Ganske rigtigt så var de meget sjældne efterhånden men han gjorde også hvad han kunne for at være bedre end de fleste undskyldninger for mænd der var nutildags. Da hun sagde der intet var galt, bemærkede han selvfølgelig den røde farve i hendes kinder, det klædte hende egentlig ret godt. Så spiste han lidt mere sammen med hende og tog en tår sodavand mere som hun sagde sit navn. Derefter sagde han: "Destiny?...... A nickname or firstname?......" Ganske roligt rakte han hånden hen over bordet til et håndtryk og sagde: "My name is Alain DuChance..... Just call me Alain.... Nice to meet you.... Destiny...."

Han seneste bog? Hvem var han? Hvad skrev han om? Havde hun mon læst nogle af hans bøger? "Oh.. you famous then.." røg det ud af hende før hun nåede at stoppe sig selv, hun bed sig selv i tungen for de ord. Måske kendte hun ham derfra? Aviser eller reklamer? Hmm..
Hun smagte omsider på sin mad, og den var så lækker som hun havde håbet på. Hun havde sjovt nok ikke spist der før. Så fik hun præsenteret sig, og ved hans spørgsmål, smilede hun. Hendes smil blottede straks et par smilehuller og afslørede at hun ikke var forfærdelig gammel.. i hvert fald ikke af sind. Hun så også yngre ud end hun egentlig var. "Nickname. My first name is.. kind of.. different.." prøvede hun at forklare.
Så rakte han hende hånden, og fik præsenteret sig. Hun skyndte sig at lægge gaflen og tage hans fremstrakte hånd, som var en del større og stærkere end hendes slanke små fingre. "Nice to meet you too, Alain.. a special name as well.. not french..?" ikke fordi han lignede den gængse franskmand, men han bar helt sikkert charmen.

Han trak lidt på skuldrene ved hendes ord inden han sagde roligt: "In a sense yes... Well people seems to like my books... Critics? Not so much" Den hårde sandhed der ind imellem kom i hans bøger var langt fra vellidt hos alle men folk købte jo hans bøger og han fik da også fans på det så det var godt nok for ham.
Da hun så nævnte hvordan hendes navn var lidt anderledes, smilede han meget intenst inden han sagde: "Different?.... I will have to hear it now otherwise i cannot sate my curiousity....."
I det hun tog hans hånd, gav han et blidt men varmt klem inden han så grinede ganske kort: "No.... I am not french..... At least not entirely..... I am from Egyptian descent......"
Ganske kort støttede han så albuerne på bordet og kiggede nysgerrigt på hende inden han spurgte: "So..... Why were you hestitant to say hi before? Hiding behind that newspaper?"

"Not a surprise, I guess" svarede hun med et skævt smil. ar det ikke altid sådan? Kritikere gjorde deres job, kritiserede, og de fleste normale mennesker kunne slet ikke forholde sig til deres bullshit.
Så smilede han ellers igen, men ikke samme smil som før, denne gang var det så intenst hun nærmest følte sig helt nøgen. Hun rødmede svagt igen, og bed sig svagt i underlæben. Nuvel, hendes navn var jo ingen hemmelighed, og siden han spurgte. "Well, my father named me Desire.." forklarede hun derpå.
Hans hånd var varm, hans håndtryk fast men ikke hårdt, og hun var bevidst om hans hænders form og størrelse. Shit, hun var ikke normal oven i knolden. Så fik hun ellers at vide at han ikke var franskmand, men ægypter af oprindelse. "Oh, that is interesting. Never been there before.." svarede hun. Spørgsmålet der fulgte gjorde hende forlegen, og hun kløede sig i nakken uden at vide hvad hun helt skulle sige. "I.. I don't know.." svarede hun langsomt og tøvende. Hun kunne jo ikke fortælle ham hun havde rendt rundt efter ham hele dagen, og havde gjort det før. Han ville bare tro hun var en freak af en art. "I guess I didn't know what to say.." tilføjede hun og trak på skuldrene.

"No they have a very bad tendency to try and bring people down, when half the time they don't even understand the words...." Han havde mange gange fået hård kritik men det var mest af alt fordi han sagde nogle sandheder folk normalt set slet ikke turde sige højt. Men han var fuldstændig ligeglad, han skrev som han ville og det kunne der ikke ændres på.
Da hun så nævnte hvad hun rent faktisk hed, nikkede han med et meget dragende smil inden han svarede: "Desire..... A beautiful name...... Fitting....." Hun var jo virkelig smuk men hellere sige det på en anden måde så hun ikke blev skræmt væk. "Haven't been in Egypt for..... It feels like thousands of years....."
Det blev sagt på en lidt spøgefuld måde men så igen... Det var jo rigtigt. Hendes rødmen var tydelig og han kunne da heller ikke lade være med at smile igen. "Well i am glad you accepted my offer to dine with me then...." Han vidste jo ikke hvor længe hun havde fulgt ham men noget i ham sagde det var mere end bare på cafeen

"Nop, and they don't even borther to ask either.." gav hun ham ret. Det mindede hende om hendes skoletid, virkelig. Hvor lærerne havde analyseret tekster på en bestemt måde, og når man prøvede at modargumenter at man fik at vide det var forkert. Hun havde aldrig forstået det.
Måden han sagde hendes navn, hun gøs. Det føltes nærmest som om han kærtegnede hendes navn med tungen, hans blik hvilede stadig så intenst, lokkende, dragende mod hende, og hendes hjerte slog en anelse hårdere. "Thanks.." svarede hun genert. Han fik hende til at føle sig som en skolepige, det var helt underligt.
Hans kommentar om ikke at have æret i Egypten i mere end tusind år, fik hende dog til at grine. "Oh don't come here and tell me you once were one of the Gods of Egypt" drillede hun. "So am I, you seems to be a very nice person Alain" sagde hun pænt og spiste lidt mere. "Do you often come here?" spurgte hun.

Han kunne nærmest høre hendes hjerte hamre afsted og hvis ikke det afslørede hendes tanker, så gjorde hendes kraftige rødmen. Ved hendes tak, smilede han dragende og med en nærmest majestætisk fremtoning over sig. Det kom vel dybest set med hans meget høje alder selvom det ikke kunne ses på ham.
Da hun så grinede og nævnte de Ægyptiske guder, kunne han heller ikke lade være med at grine varmt og dragende inden han så rystede på hovedet og sagde: "No i am not one of those..... Although a madman in the Cairo Market once thought i was Anubis..... That was quite the day...." Han behøvede jo ikke nævne at det var ca 3000 år siden.
Så nikkede han endnu en gang, tog en tår af sin sodavand og sagde: "I am pleased to hear so..... You are equally pleasant company" Efter et par bidder mere af sin mad, rystede han kort på hovedet og tørrede sig om munden. "No.. I just felt like Italian food and saw this place... Do you know it?"

Hans fremtoning var ulige noget hun havde set før, nogle gange kunne hendes far se sådan ud, men han var nu mere skræmmende og intimiderende end majestætisk.
Hans svar fik hende nu alligevel til at smile sit sædvanlige charmerende smil. "I can imagine" svarede hun med et grin. Om end folk formentlig bare havde grint af ham, for hvem med sin fulde fem ville have troede på sådan noget. Ikke?
Han kunne godt lide hendes selskab, og det var hun da glad for. Tænk at hun sad overfor ham og de snakkede, det havde hun virkelig ikke regnet med ville ske. Hun klagede sgu heller ikke, men prøvede at finde mere ud af om denne mystiske men yderst charmerende mand.
"Thanks. I have seen it before, but never tried it until this day. Needed to use the washroom and apparently you have to eat or buy something if you want to use it.. so here we are.. I don't regret anything though.. the food is good.." forklarede hun. Kæft hvor hun rablede, og hun blev bevidst om det og rødmede forlegent. "Sorry, I talk too much..." beklagede hun hurtigt.

Da hun så smilede endnu mere, kunne han tydeligt fornemme charmen der lå bag det og det var også et helt henrivende smil. Han havde da heller ikke regnet med at skulle sidde og snakke med en charmerende ung dame, men det var skam heller ikke noget han klagede over, tværtimod.
Som hun så rødmede forlegent, trak han lidt på smilebåndet inden han så tog ldit mere af sin cola og sagde:
"No need to apologize.... I like when you talk... Hard to have a conversation when only one talks.... I can be rather chatty myself at times so please stop me if it becomes too much...."
Så fik han en lidt pludselig idé. Han nåede jo aldrig rigtig at blive vist rundt i byen af den sidste der ville det så måske kunne hun hjælpe ham? "Since we seem to enjoy each others company.... Would you like to show me around town a bit while we talk? After the food of course.... I have lived here for a few months but never gotten around to seeing the city"

"I am having a hard time seeing how that could ever happen, but good to know you are not bored by all my talking" svarede hun med et genert smil.
Pludselig fik han en ide, og hun lyttede naturligvis opmærksomt. Udenpå sås det tydeligt hvordan hun fik julelys i øjnene af begejstring over at få lov at tilbringe mere tid med ham. Indtil videre virkede han jo ligeså fantastisk dejlig som hun havde dagdrømt om. Indvinding var der ren diskofest af bare glæde, om end hun heldigvis fik kontrolleret sig nok til at formuler et svar. "But of course! I will be honored. Anything i particular you want to see?" spurgte hun nysgerrigt. "And which part of the city do you live in? I mean, I guess you have been exploring the part of the city you live in, so.. we could look at something else?" ivrigheden var vidst svær at skjule, og maden var ganske glemt selvom hun knap havde rørt ved den.

Han gengældte hendes generte smil med et der var charmerende og dragende. "I enjoy your talking...." Det lod da også til at hendes forslag faldt i god jord, og ganske rigtigt så var det meget tydeligt at se begejstringen i hendes øjne. Så det at hun var så begejstret var kun virkelig lækkert for ham.
"I live in an apartment pretty much in the middle of the city... As far as i know.... I know a few places because i go there often...." Så tømte han sit colaglas og sukkede tilfreds inden han så eftertænksomt på hende og nikkede. "But i am equally honoured that you want to show me around.... I want to see everything you want to show me.... I suppose there is alot to see? And should you want it afterwards, i would like to invite you to my place for a coffee?"

Hans smil var betagende, ja alt ved ham var det egentlig og hun blev helt varm indeni når han kiggede sådan på hende. Aldrig havde hun oplevede noget magen til, følt sådan her, det var helt underligt!
Så han boede i centrum? Fedt nok, det var jo den gode del af byen. Hun havde selv en lejlighed i centrum, selvom den ikke blev brugt så ofte fordi hendes far heller vil have hende boende hos sig. Lejligheden var dog hendes, og til rådighed ved fester, arrangementer, besøg af veninder og den slags.
"There is alot to see! The parks, the lakes.. there is a museum and place to shop.. if you like nature I will suggest you look around outside the city.. the mountain and forrest is very beautiful" forklarede hun med et grin. "As for the coffee, I wouldn't mind" slog hun også fast. Om han havde bagtanker? Hun tænkte slet ikke så langt!

Han kunne ikke undgå at smile når hun kiggede sådan påham, der var jo ikke nogen der klagede over et smil fra en smuk ung kvinde, da slet ikke ham. Imens hun fortalte hvad de kunne se, kaldte han en tjener over og fik betalt for begge to inden han så nikkede til hende. "Well if there is alot to see then i would suggest you lead the way.... Then we can end the tour by coffee at my place.... It would be wonderful with some company..... And i enjoy it already"
Alain var ikke kendt for at holde sin mening tilbage så når han nød selskabet så sagde han det også. Roligt rejste han sig men i stedet for at tage sin frakke på, lagde han den om hendes skuldre og smilede dragende. "There..... You need it more than me...."

Han fik betalt for begges mad, og hun var tydeligvis overrasket. "You didn't have to do that.." fik hun sagt. Meget sødt af ham, men det havde han virkelig ikke behøvede. "But well, you are right.. we should get going if we want to be done before it gets late" bjergene var trods alt ikke belyst, men de ville umuligt kunne nå at se det hele bare denne dag, så han måtte vælge lidt hvad han havde lyst til at se. "So is there something specific you wanna see? We don't have the time for all of it" forklarede hun mens hun kom på benene.
Pludselig havde hun hans jakke om sine skuldre, og hun så overrasket op mod ham. "Awh so sweet...! I mean.. uhm.. thanks.." hendes første udbrud havde været så spontan som hun nu selv var. I princippet kunne hun bede blæsten smutte en anden vej hvis den skulle melde sig, men temperaturen kunne hun ikke reguler. Desuden, hun kunne ikke så godt fortælle ham at hun ikke var menneske.

Han grinede varmt inden han sagde: "Maybe not.... But i did..... Besides i asked you to dine with me so call me old-fashioned...."
Det virkede bare naturligt for ham, så derfor tænkte han heller ikke yderligere over at betale, det var bare noget han gjorde. Da hun så spurgte ham hvad han helst ville se, tænkte han kort over det inden han sagde: "Hmm good question..... Why not your favourite parts of the city? The forest or the mountains will be there tomorrow as well..." Han mente selvfølgelig at de ikke gik nogen steder så der var rig mulighed for at komme til se dem.
Hendes indledende og begejstrede reaktion fik ham til at smile varmt inden han sagde: "It is perfectly fine.... But let's go.... Lead the way Desire.... Or Destiny?" Så kunne hun selv vælge hvad han skulle kalde hende. Kort lagde han hånden på hendes ryg som de gik ud af cafeen

Hun smilede, kunne slet ikke lade være. "Oh you can't be that old.. what are you.. 30?" svarede hun med et grin.
Som han sådan tænkte sig om, stod hun og beundrede hans kønne ansigt. Shit han var en flot mand.. ooooog hun var sindssyg! Ærlig talt. Det her var ikke normalt. Hun havde brug for at snakke med nogen om det her.
"My favourite place? Sure about that?" svarede hun spørgende. Hun elskede teateret, primært fordi hun selv prøvede at bryde ud som skuespiller, og så var dansestudiet det næste sted i byen hun ville dø for, fordi hun kunne lide dans og musik. Ja ingen af de steder hun havde nævnt havde været hendes favoritsteder.
Hun skulle vise vej og.... så sagde han hendes navn. Skulle hun vælge? Hvis han blev ved med at bruge hendes fornavn ville hun bare ende med at stirre på ham og falde i staver. "Destiny.. thank you.." svarede hun blidt. Derpå forlod hun caféen.