When life suddenly changes- [DuChance]

Han nikkede ganske ærbødigt som hun kommenterede hans evner inden han så forklarede igen: "It can be very practical yes..... But as many powers it of course has its limits....."
Så stod han roligt og ventede på at høre hendes mening om det hun havde læst indtil videre og heldigvis lod hun da til at være begejstret for den. "An eager reader?.... I like it....."
Som hun kom tættere på og spurgte om hvor vidt han var sikker, kunne man nærmest se det i hans blik.
"Yes i am certain....."

"Of course.." medgav hun. Alle evner havde jo grænser, og hans var ingen undtagelse. Havde hendes trods alt også.
"Guilty on charges.." hun var ingen nørd, men når en bog fangede hendes opmærksomhed, kunne den læses relativt hurtigt. Hendes spørgsmål besvarede han dog, og der var ingen tvivl om at han mente det her, var sikker i sin sag. Hun smilede skævt. "Alright.." svarede hun bare. Han vidste vel bedst. "I will go home, read the book, and the script, and .. I can call you so you can see how I work?" foreslog hun.

Han trak selv på smilebåndet inden han så svarede på hendes ord om hvor meget hun læste. "It is perfectly fine.... I love a good read myself.... I still got one of the original copies of 'the Raven' by Edgar Allan Poe....."
Hun lod til at tro på hans ord om hvor sikker han var så han nikkede som tegn på at det glædede ham.
Da hun så spurgte om hvor vidt hun kunne ringe til ham når hun havde læst det og hvis han skulle se noget, gik han lidt tættere på hende. "Of course you can...." Så tog han en kuglepen frem og derefter bogen hvor han så skrev en autograf til hende og så hans nummer

"What?! You are kidding me.. Jesus Fucking Crist! Damn.. that is classics you are talking about.." hun var tydeligvis imponeret, og så mod ham med ærefrygt i blikket. Hvor var han heldig! Hun følte sig jo som en baby ved siden af ham!
Han kom nærmere, tog bogen, og foruden at han signeret den, skrev han sit nummer ned. Hun stirrede på nummeret. "Awesome!" udbrød hun med et bredt smil og tog imod bogen igen, lukkede den, og holdt den tæt ind til sig.

Han kunne ikke lade være med at grine over hendes fantastiske begejstring og trak ganske let på skuldrene inden han smilede drilsk.
"No i am not kidding you.... You wouldn't believe what you can get from him if you buy him enough drinks.... Edgar was a very... Special man...... i can show you the book when you have the time?"
Så stod han ganske roligt og betragtede hende inden han rakte hende sin mobil.
"Want to write in your number or should i wait for your call?"

Hans forklaring fik hende sgu også til at grine. Det var skide morsomt, lidt underligt, men mega sjovt at han havde mødt så stor en personlighed! "Nice.. was he as famous back then as he is now?" spurgte hun nysgerrigt. Nok kendte hun manden af navn, og havde læst nogle af hans skriverier, men så meget kendte hun ikke til hans baggrund trods alt, desuden.. intet kunne vel være så troværdigt som at spørge en person der havde levede dengang!
Snart rakte han sin mobil mod hende og bad om hendes nummer, og hun smilede skævt. "Of course I will give you my number. I mean.. you just gave me a role .. having my number is important I guess.." svarede hun mens hun noteret sit nummer i hans telefon, og rakte ham den tilbage.

Han fik kort lidt store øjne og rystede på hovedet inden han svarede: "Not even close... He was considered a madman and got only 18 dollars as payment for The Raven"
Alain havde absolut mødt nogle meget specielle individer i sine virkelig mange år og Edgar Allan Poe var ingen undtagelse. Alain var en af de få der havde troet på hans arbejde.
Så smilede han som hun gav ham mobilen tilbage og sagde: "Perfect.... I really look forward toseeing your work...."

Hans svar fik hende til at rynke brynene. "Poor man, well.. good you were there to support him then!" svarede hun, det sidste akkompagneret af et bestemt nik.
Hans efterfølgende ord fik hende til at smile "I will do my best, and I wouldn't dissapoint you" lovede hun højt og helligt! Hun ville gøre sit bedste, uden tvivl.

Han kunne ikke lade være med at slippe et roligt grin inden han så trak på skuldrene og sagde:
"I did my best.... But it also made me one of the targets of the authorities when he mysteriously died" Så smilede han og lænede sig tættere på. "And no it wasn't me"
Han gengældte hendes nik med en selvsikker ro og et blændende smil hvorefter han sagde:
"I know you won't disappoint me"
Han var med sine mange år en dygtig menneskekender

Han fortsatte, og hun så fascineret mod ham, helt betaget af alt det han havde at fortælle. Mon det var derfor hun var så betaget af ham og havde rendt sådan efter ham? Eller var hun bare en creepy stalker? Hurtigt skubbede hun disse tanker væk, og fokuseret på ham, den lille tilføjelse fik hende til at smile bredt. "I am a devil, I wouldn't tell on you anyway.." svarede hun med et kækt smil. Ja, det var den der lille detalje med at hun ikke selv vidste hun kun var halvt djævel.. men indtil videre var der ingen der havde fortalt hende det. "But very exciting! I bet you have met a lot of important people through time.. what about Jesus..?" kunne hun ikke dy sig for at spørge.
Hans kommentar om at han vidste hun ikke ville skuffe ham, fik hende til at rødme svagt men nikke næsten helt ivrigt. Hun ville gøre sit bedste for at det ikke skulle ske.

Selvfølgelig havde han mødt en masse spændende mennesker i sit lange liv, men havde aldrig rigtig haft nogen at dele oplevelserne med. Man havde en tendens til at holde sig for sig selv hvis man tænkte på hvordan man ville have det ved konstant at miste dem man elskede til tidens tand.
Det var faktisk først i de senere år hvor han rent faktisk havde tilladt sig selv at leve fuldt ud.
Da hun så drilsk nævnte at hun ikke ville sladre om ham, kunne han ikke lade være med at grine varmt inden han blinkede til hende og sagde: "Glad to know.... He was quite the character.... Although it was a very peculiar day when he married his cousin.... And his pet racoon never liked me.... It has bitten me quite a few times...."
Da hun så spurgte om han havde mødt Jesus, rystede han lidt på hovedet inden han sagde: "No i have not met Jesus.... I was travelling in Africa at the time, spent alot of time learning from Shamans...."
Det var en meget tiltalende detalje at se hende rødme over hans kompliment, det betød jo hun tog den til sig

Han fortsatte med at give hende flere detaljer, og hun lappede dem i sig fascineret, nysgerrig og utrolig interesseret i alt han havde at fortælle hende. Han var i sandheden et spændende væsen! "Did he really marry his cousin? Well.. guess it is odd for us.. especially now.. but it was quite normal at the time.." så meget historie kunne hun trods alt. "But why a racoon.. of all things in the world?" måtte hun dog spørge, måske kendte han svaret? Sådan en som denne mand, de kunne afsløre mange hemmeligheder om fortiden som mange andre kun kunne gætte sig frem til.
Hvad angik hendes spørgsmål, svarede han da på det. "Oh.. such a shame.." svarede hun. "You know, you can tell me so if I ask to much.." kom hun lige i tanke om at sige.

Alain havde jo virkelig mange år bag sig og havde da brugt dem flittigt. Selvom der var så mange år, så var der altid noget nyt i verden. De fleste væsner der havde flere hundreder år bag sig, havde også en tendens til at dvæle ved fortiden, men Alain havde fulgt rigtig godt med.
"It was still frowned upon back then.... As for the racoon i do not know.... He found it one day and brought og home"
Han grinede ganske kort ved hendes kommentar inden han rystede lidt på hovedet og sagde:
"I dont mind it at all..... I like you asking"

"Interesting...! i could hear you talk of the interesting people in the past for hours!" lod hun ham vide med et bredt smil om læberne. En ide slog hende. "Maybe.. you would want to come by my place some day? I could make dinner, and show you what I have made of the role for the play and.. you could tell me stories?" måske var det for store drømme. Nuvel, han var en vokse mand der sikkert havde mega travlt, hvorfor skulle han dog gide gøre det? Hvorfor hun var forberedt på at blive afvist. Han havde dog tilsyneladende ikke noget imod alle hendes spørgsmål.

Han fik først lidt store øjne men det blev hurtigt erstattet med et dragende og varmt smil inden han så sagde: "Do you now?... Well with this many years, there are alot of stories to tell....."
Så lyttede han til hendes idé og i stedet for at afvise hende, så nikkede han roligt og sagde:
"That sounds like a fantastic idea.... I would love that..... I am not much of a cook myself but i could bring the wine then?"
Der var måske andet han kunne lave, men han ville rigtig gerne besøge hende og det kunne garanteret være virkelig hyggeligt

At han ikke afviste hende kom som en sand overraskelse, og det kunne også ses på hendes ansigt. "You can do that! I am a pretty good cook if I am to say myself.." svarede hun nærmest lokkende. Hun grinte dog dæmpede, og rystede svagt på hovedet. "Well.. I will look forward to have you come by, and will text you the adress.." tilføjede hun snart og knugede manuskriptet indtil sig. Hvad fanden havde hun gang i! Hun inviteret ham hjem til sig.. shit mand.. hvis han fandt ud af hun var hans creepy stalker ville han bare løbe skrigende væk.

Ganske vist var hun overrasket over hans accept af hendes idé men han var rolig og havde en dragende stemning over sig. "Then i will look even more forward to visiting..... I have a softspot for good cooking...."
Han svarede i et tilsvarende drilsk toneleje for at vise han skam var med på hvad hun mente.
Så nikkede han til hende uden at have fjernet blikket fra hende inden han sagde:
"Sounds perfect to me..... Would you care to text a time for me to arrive as well then?..... I would hate to be rude and show up when i shouldn't....." Igen var hans toneleje drilsk og nærmest forførende

Hun smilede bredt. Mon hun kunne stalke sig frem til hvad han foretrak af mad og lavede hans livret? Hmm.. hun ville i hvert fald prøve. "I cannot wait!" lod hun ham vide med et bredt smil. Hun var atter helt oppe at køre, og det var måske godt, måske knap så meget. Han forvirrede hende stadig! Hans dragende væsen var skræmmende, men hun kunne ikke holde sig fra ham selvom hun burde. Han var flere tusind år ældre end hende, og det var.. bare underligt, men hendes puls steg og hjertet slog bare hårdere når hun tænkte på ham i knap så sobre baner.
Hans tilføjelse fik hevet hende tilbage til virkeligheden, tonen fik hende til at føle sig som en lille tøs igen, og hun rødmede svagt og nikkede mens hun bed sig svagt i underlæben. "I will do so, don't worry. Should you turn up earlier than planned, I wouldn't mind hat either.." svarede hun dog med et genert smil.

Det var dejligt at mærke hendes begejstring over et besøg fra ham, han glædede sig da også rigtig meget. Hun var egentlig overraskende behageligt selskab og hun havde et eller andet over sig han ikke kunne sætte finger på, men det var tiltalende.
"Neither can i...... For the cooking as well of course...." Det var selvfølgelig en subtil bemærkning omkring at han så meget frem til hendes selskab. Maden var selvfølgelig også en god ting. Måske var han meget ældre end hende men det gjorde også at for ham var tiden en ting han faktisk ikke tænkte specielt meget over. Hvor mærkeligt det end lød så kunne tusind år gå hurtigt hvis bare man brugte tiden på noget.
Han kiggede dragende på hende ved hendes lillepigesmil og sagde: "So you wouldn't mind?.... I might just do that then....."

Hun smilede genert, og nikkede derpå bare. "Uhm.. well, I better get going. I have to start reading this, and take care of stuff.. and I am sure you are just as busy if not more" han havde nok også andre og bedre ting at tage sig til, og hun ville egentlig bare gerne igang med at læse.
Egentlig ville hun gerne kramme ham igen, røre ved ham, men hun turde sjovt nok ikke lægge op til det.

Han returnerede hendes generte smil med et der var varmt og dragende og havde bibeholdt den intense glød i sine øjne imens han lyttede til hvad hun gerne ville.
Så strøg han hånden gennem sit hår og sagde: "Very well.... I have plenty of time but of course if you want to read it..... Then i can wait eagerly to hear what you think and wait for a phone call or text for when i should visit you...... But....."
Så holdt han armene ud til siderne med et varmt smil inden han sagde:
"I do not want it to be too formal.... So should we part ways for now with a hug?"

Han slog pludselig ud med begge hænder.. hvordan? Hvordan kunne han vide det var hvad hun netop havde stået og tænkt på? Hun sank, og tøvede. "Sure you wanna try that? It didn't go well last time we tried.." mindede hun ham om med et forlegent blik. Hun fugtede læberne med tungespidsen, og rømmede sig svagt. Hun ville skam gerne, meget gerne! Bare svinge armene om ham og glide hænderne undersøgende over hans hud.. åh det kunne være så fantastisk! Men nej! Et simpelt kram!

Han kunne ganske vist ikke læse tanker men med så mange år bag sig, så lærte man noget om at læse andres kropssprog. Det var også det der havde afsløret hvad hun måske håbede på. Hans stærke blik var fastlåst på hende som han nikkede og sagde: "Yes i am certain..... I do not worry..... Would you like to try again?....."
Han ville da meget gerne have hende helt tæt på og mærke et kram, både for tætheden men også så han kunne mærke hendes reaktion.

Hun følte sig helt tør i munden ved hans svar, og sank gentagende gange inden hun bed sig svagt i underlæben. "Alright then.." svarede hun hæst. Pulsen steg som hun gik nærmere, og hun havde helt sommerfugle i maven over det. Hun kontrolleret sin vejrtrækning og havde et fast tag i sine evner så de ikke gik amok. Heldigvis slap han billigt denne gang, for som hendes arme endte om ham, kunne man mærke et vindpust omkring dem, men som ikke ramte ham i denne ombæring. I stedet kunne hun nu mærke hans krop, helt tæt... og han var varm. Shit, hun havde ikke lyst til at slippe igen.

Han smilede intenst og stod fuldstændig rolig som hun accepterede og bevægede sig tættere på. Ligemeget hvad der var sket sidst de forsøgte på et kram så stod han helt urokkelig. Som hendes arme endte omkring ham, kunne han godt mærke vinden blæse men ikke mere end det skabte nogle nærmest lokkende bølger i hans hår. Samtidig med lagde han så armene om hende og holdt hende tæt til et varmt kram. Der stod han så til hun selv gav tegn til det var nok.
"See?.... It is not so bad is it?"