Back in town.. Maybe?

Sommeren havde bevæget sig ind over landet og havde før Ames tilbage til byen. Hun havde været et par måneder væk for at passe en gammel ven som desværre ikke længere var blandt dem. Det var måske også meget at kalde ham for en ven, det havde været et af de mennesker som havde behandlet hendes pænest på det børnehjem, hun havde været på. De mange minder fra børnehjemmet havde gjort ondt, men alligevel var hun egentlig sikker på at det havde været det bedste valg hun havde truffet og tage tilbage. Tankerne om mishandlingen og alle de mange ting som var sket på børnehjemmet havde ikke været ret behagelige, men de havde vist hende hvor hun var kommet til i dag og hvor godt hun egentlig havde det.

Et lille smil brød frem på hendes læber da hun kiggede op over kølehjelmen på den røde Honda hun var igang med. De brune øjne spejdede let ud og solen var ved at falde let ned over byen. Hun havde været så forgabt i sit arbejde , at tiden bare var fløjet afsted uden hun havde opdaget det. Hun rystede kort på hovedet af sig selv over at man sådan kunne glemme tid og sted på den måde. Det plejede hun kun og opleve med en bestemt person.. Bare ved tanken om ham, faldt et smil på hendes læber, men samtidig gjorde det hende en smule nervøs. Hun havde ikke skrevet til ham at hun var tilbage endnu. Måske frygtede hun det lidt. Hvad ville han sige? Ville han se hende? eller havde han måske fundet en anden i mellemtiden? Hun ville helst ikke tænke på det og måske også derfor hun unødigt skubbede tanken om ham en smule væk.

Hun lukkede motorhjelmen og lod de brune øjne let falde ned over kroppen, helt uden pletter i dag - nærmest imoponerende faktisk! Hun grinede kort for sig selv og gik alligevel ud og skiftede sit tøj. Hun lod den kort hvid sommerkjole dække den solbrune krop og valgte at slippe det lange brune hår fri. Hun gik derefter hen mod døren og fik låst og slukket på værkstedet. Solen var gået ned, men alligevel føltes det som om den stadig var oppe, intet var rigtig mørkt. Hun gik kort ned mod byn og tog sin mobil frem. Hun kiggede længe på den før hun lod fingrene let lege på tasterne.

¤i´m back¤

Hun sendte den hurtigt, men anede ikke om det var dumt, det føltes så koldt og skrive det sådan. Men hvad skulle hun ellers? Da de brune øjne atter kiggede op, kunne hun hurtigt genkende kvarteret, hun stoppede op. Derovre ... lige derovre boede han faktisk. Hun ville ikke trænge sig på.. Måske havde han endda glemt hende.

Måneder var gået siden en hvis kvinde havde forladt byen brat. Amy.. et navn som vampyren havde blandede følelser for. Naturligvis kunne han have jagtet hende, fundet hende.. og tvunget hende til at underkaste sig, men nej... sådan var han ikke. Han jagtede aldrig kvinderne, det var altid den anden vej rundt.

Livet var fortsat præcis som den skulle, og arbejdet voksede sig større, hvor han da også fik mere og mere indflydelse. Denne dag havde været som alle andre. Møder, på møder.. på flere møder. Aftenen bød dog på en fest, og naturligvis deltog han. Normalt tog han bilen, men efter at være blevet kørt derhen, havde han bedt chaufføren forsvinde, og først dukke op når han blev kontaktet. Festen var gået ganske godt, han havde gjort det indtryk han skulle, charmeret de kvinder han ville, og stjålet et par døtre lige fra deres fædres arme. De havde smagt godt, og var blevet efterladt ifærd med at rage på hinanden i al deres rus.

Mørket var faldet på da han forlod festen, og han begav sig hjemad til fods. Butterflyen var blevet løsnet og hang på hver side af halsen, og de øverste knapper i skjorten stod ligeledes åben. Habitjakken det samme, og han rendte rundt med det sædvanlige glimt i øjnene.

Godt en blok væk fra sin lejligheden, tikkede en besked ind på hans telefon. Han trak den op ad lommen, og tjekkede afsenderen og den korte besked. Det ene bryn gled i vejret. *Oh, you are, aren't you..how lovely..* tænkte han for sig selv, og fortsatte uden at besvar beskeden. Hendes fært nåede ham hurtigt nok, og det trak op i hans mundvig. Ser man det, hun kom jo på sine egne ben. Hvad mon hun forventede der ville ske?

Omsider nåede han gaden hvor han boede, og så faldt blikket ellers på hende som hun stod der. Hun var jo et skønt syn, uden tvivl. Langsomt stoppede han op nogle meter fra hende, hænderne stukket i lommerne, og blikket hvilende på hende. "Look at this.. the kitten is back.." lød hans dybe let hæse stemme der i mørket.

Outfit

Hun vidste at hvis han virkelig ville have fundet hende, så havde han overhovedet ikke haft svært ved det. Hans sanser og hans forbindelser ville kunne opspore hende på ingen tid, men han havde valgt ikke at gøre det. Hun vidste ikke om dette var fordi han ville give hende plads eller fordi han faktisk ikke ønskede at se hende lige for tiden. Hun bed sig kort i læben ved tanken.
Hun lod de brune øjne kort kigge op på den bygning, som han boede i eller som han ihvertfald boede i den gang. Hun havde lyst til at se ham, hun havde lyst til at banke på, men hun vidste også at hun aldrig kunne vide hvad hun fandt deroppe. Hun knyttede kort hånden om det lille sølvkors hun altid bar om halsen. Den mindede hende faktisk en smule om ham, selv om han en enkelt gang havde hevet den af halsen på hende. Hun stod kort lænet op af muren, inden hun kort rystede på hovedet, nu vidste han at hun var her.. Hun ville aldrig kunne få sig selv til at opsøge ham.

Hun vendte sig let op og stadig lidt i sine egne tanker opdagede hun lidt sent at hun var ved at buldre ind i en og først tog hendes berøringsangst over, selv om hun egentlig ikke havde rørt ham. Det satte dog hendes hjerte igang og hun begyndte straks og ryste og undskylde inden hun slog blikket op. Fyren foran hende var ikke bare hvilken som helst person. Han stemme overraskede hende en smule og hun kiggede sig kort over skulderen og bed sig i læben, det var vidst hende han mente. Hun lod de blide øjne kort søge mod hans ansigt, men ikke i hans øjne. Hun vidste ikke hvorfor, men han gjorde hende faktisk nervøs.

¤Nich I... yeah well... yes¤

Ordene blev stille hvisket frem og hun vidste at han ville trække på smile båndet over hende, hun vidste at han altid havde haft lidt imod hendes forsigtige væremåde, men den ændrede sig ofte sammen med ham, han gjorde hende rolig. Men lige nu vidste hun ikke hvordan han ville reagere på at se hende igen.

¤hi...¤

Han overraskede hende vidst, men hey.. hvad skulle en vampyrs evne til at være lydløs dog bruges til, hvis ikke for at overumple folk? Hun smed om sig med undskyldninger, og så gik det ellers op for den lille ting, hvem hun nær var stødt ind i. Så vendte hun sig mod ham, og selvom hans blik straks granskede hendes ansigt, så... undgik hun hans blik. Hun stammede snart, og ja, det var ganske underholdende for ham, hvor det nok engang trak op i hans mundvig.

"Amy.. Amy... Amy.. what am I to do with you.." lød det i et suk fra ham. Sekundet efter havde han skubbede hende op ad muren, og tornede sig op over hende. Hans blik som flydende guld sådan som hun til stadighed kunne friste ham med sin uskyld, hamrende hjerte og forførende duft.

Hånden blev løftede, og han strøg den bløde lune hud med bagsiden af hånden. "You wanted to see me?" hviskede han blidt og lokkende tæt ved hendes læber, hans blik der granskede hendes, mens hånden strøg fra kinden ned til hendes hage hvor han vippede hendes ansigt op mod sig. Den lille mund der, han kunne gøre ting ved den..

Han overraskede hende og hun var som et lille dådyr som første gang blev ramt af et par forlygter. Hun havde ikke vænnet sig til tanken om hvad han var endnu, han skræmte hende ikke selv om hun nok burde være rædselssalgen for ham. Men noget omkring ham føltes tryg og han havde flere gange bevist at han ville passe på hende uanset hvad. Hun kunne mærke hans øjne hvile på hende og hun vidste virkelig ikke hvad hun skulle gøre. Hun stod kort i sin indre panik inden hun hørte hans stemme, der let afbrød hende. Hun nåede ikke at reagere overhovedet, før hun mærkede hans hænder imod hende.

Et gisp brød let fri fra hendes læber og hun rettede de brune og dybt uskyldige øjne op imod ham og hans øjne. De var ikke som hun havde forventet, hun havde forventet vrede, hun havde forventet nærmest sorte øjne. Men de var gyldne, en blanding hun havde set før. Hun bed sig kort i læben før hun skilte dem for at lade ord komme ud.

¤Nich i... ¤

Hun mærkede hendes hjerterytme steg og bare det at have ham så tæt på, gjorde hende på en og samme tit voldsomt nervøs og alligevel så tryg som hun næsten kunne være. Hans hånd mod hendes skulder gjorde dog en lille smule ondt efter manden på stationen prøvede at stjæle hendes taske, eller han fik den jo. Hun lukkede først øjnene per refleks og frygt da han løftede hånden, men da hun mærkede hans hånd mod kæben slappede hun af. Hun mærkede hvordan hendes vejrtrækning blev roligere. Han vippede let hovedet op imod hans og hun lod de brune øjne falde i hans, da hans stemme atter lød.

¤yes i .. no.. im sorry to disturb.. i am just on a walk¤


Hun ville se ham, men som altid hadede hun at forstyrre, han var en travl mand og hun vidste ikke om han havde tid. Deres læber bar ikke langt fra hinanden.. Hun ønskede og kysse ham, men kunne ikke få sin krop til det. Et ældre ægtepar gik forbi dem og holdte tydeligt øje med dem. En varme og en rødme flossede op i hendes kinder og de brune øjne kiggede kort ned igen.