Out of the ordinary - Nightrage

Han gengældte hendes skæve smil inden han spiste lidt mere og sagde: "I know... Still like hearing it though...." De var jo meget aktive men ganske rigtigt så gjorde hvile nok ikke noget dårligt for dem med den mulige situation de var på vej ud i.
Så spiste han op og satte sig til rette sammen med hende ganske tilfreds. "That was really good....."

Hun smilede skævt "I suppose it doesn't hurt, but knowing us right.. we will end up naked before we get too far.." pointerede hun.
Han fik spist færdigt, og hun kaldte efter en øl til manden. Hun vidste at han kunne lide den slags, og hvorfor ikke give ham lige netop det han kunne lide nu hun rent faktisk kunne forkæle ham lidt.

Han slap en ganske kort latter inden han nikkede en gang og sagde: "You are probably right on that point..... Knowing us...." Det ville langt fra være første gang.
Da hun så fik en øl hentet til ham, fik han kort lidt store øjne inden han lænede sig ind og kyssede hende på halsen. Han elskede når hun forkælede ham, og han elskede selvfølgelig at forkæle hende lige så meget

Han blev tydeligvis glad for øllen, og hun modtog sit kys på halsen og plantede sig ned på skødet af ham igen og lod ham drikke frit. "I will rest with you, if you behave yourself.." sagde hun snart og nussede ham blidt på brystet. Sjovt som hun fandt ro der hos ham, men det var der jo intet nyt i.

Han lagde igen armen om hende som hun satte sig til rette på hans skød hvorefter han tog en god tår af den dejligt kolde øl. Ind imellem var det helt simple ting han satte pris på.
"I will behave very good then...."
Det var jo altid endnu mere skønt når man lå sammen

Der var ingen brok fra ham, det havde hun nu heller ikke forventet der vil være. Netop derfor endte hun med at nikke med et smil. "Good.. drink up, and I will show you where we will sleep .." han havde jo ikke været der før, så indtil han fandt ud af det, så skulle hun nok lige vise ham lidt rundt. De skulle nok også have flyttet noget af deres tøj og lignende hertil hvis de skulle bo der den kommende periode. Nuvel, det kunne vente for nu. De skulle jo stadig til lægen før der skete mere.

"Sounds good to me...." Ganske rigtigt så havde han ikke været der før så det ville være komplet umuligt for ham at finde rundt når stedet nu en gang var så stort.
Så tømte han sin flaske som hun sagde og afventede lidt hvad hun gjorde.
De skulle nok have fat i tøj og den slags, han vidste jo ikke hvad hun allerede havde der men det kunne de kigge på når det kom til stykket

Så snart han havde drukket færdigt, rejste hun sig op og ventede på at han gjorde det samme. Så var de på vej videre i det store palæ. Omsider nåede de soveværelset der var gigantisk med masser af plads. Sengen var enorm, og man skulle nok sove godt der. Gardinerne hang tungt ned over vinduerne og sørgede for at lukke alt lys ude i løbet af dagen.
For nu smed hun dog alt tøjet, og krøb op ind under tæppet hvor hun strakt sig dovent og ventede på at han fik gjort det samme. "We have to set the alarm so we dont get late to our appointment.." mindede hun ham om.

Det var godt nok noget af et stort sted hun havde, og han var fuldt ud sikker på han var faret vild hvis ikke hun viste vej. Men det var rigtig pænt indrettet og man var ikke et sekund i tvivl om den dyre smag der var.
Da de så kom ind i det lige så pæne soveværelse, smilede han og betragtede hende som hun smed tøjet hvorefter han selv gjorde det samme og kravlede ind under tæppet til hende. Der var et svagt ar at spore hen over hans brystkasse men det var næsten væk

Hun gled blikket mod ham, og bemærkede godt arret der var ved at heale. Han kravlede ind under tæppet til hende, og hun lagde sig tæt ind til ham og strøg et par fingre hen over arret. "You killed them, didn't you?" lød det dæmpede fra hende. Hvis de havde lagt finger på ham, måtte de dø. Sådan var det. Hun strøg hånden hen over hans bryst, og lagde sig ind mod ham.

Han sukkede stille men med et lille tilfreds smil på læben, det var jo nok på grund af arret at hun spurgte om det.
"Every last one i could find..... Ripped out their hearts to make sure they stayed dead..."
Der kunne selvfølgelig godt være at der var andre der ude men han kunne ikke helt lade være med at fryde sig over tanken om hvad hun gjorde ved dem hvis hun fik fat i dem

"Good.. otherwise.. i will have to deal with them. Nobody touches my mate and gets away with it" svarede hun og gled øjnene i. Hun var nu træt, og pressede kroppen ind mod hans, viklede både arme og ben rundt om ham. Det var altid skønt at bruge tid tæt på ham.

"I don't doubt that.... We take care of each other...."
Hun var den første der oprigtigt også ville tage sig af ham, så han ville også beskytte hende. En rigtig Alphas natur.
Så lagde han armen om hende og nød hvordan hun viklede sig ind i ham indtil hans øjne faldt i

Hun blev stille, og slappede af, før hun faldt hen i vampyrernes form for søvn. Hun nød hans nærhed, og fik nærmest energi af at være omkring ham.
Hvor længe hun var væk, anede hun ikke, men næste gang hun vågnede, var det fordi de skulle af sted. Hun viklede sig ud af hans arme, og gik på toilettet for et hurtigt bad og for derefter at få tøj på. Det tog lidt tid, men hun skyndte sig så godt hun nu engang kunne.

Han havde heller ikke noget indtryk af hvor lang de tid de sov men de vågnede da begge to af alarmen alligevel. Efter hun havde været i bad, gik han også hurtigt ud og tog sig et bad og fik tøj på så de kunne komme til lægen. Arret han havde haft tidligere var helt væk.
Efter sit bad, kom han i tøjet, sukkede en gang og gik ud til hende

"Ready?" spurgte hun efter hans bad. De var vidst begge ret nervøse og spændte, og det var da heller ikke så underligt. Om en time kunne deres liv være komplet forandret.
Hvis han var klar, så kunne de forlade huset. Hun havde en bil i garagen, en Audi RS7 i sort. Nøglerne blev kastede over til ham, så kunne han få lov at køre. Hun tvivlede på at han havde noget imod det, og den læge de skulle til var trods alt en han kendte. Det gav derfor ingen mening at hun kørte.

"As ready as i will be....." Nervøsiteten og spændingen var ganske tydelig hos dem begge, hvilket ikke kunne undre nogen. Hvis det viste sig at hun var gravid, ville deres barn betyde et vendepunkt for både varulve og vampyrer.
Han greb nøglerne med et smil på læben og åbnede døren for hende inden han satte sig ind i førersiden. Det var en god køretur men en rute han efterhånden kendte ganske godt.
"Let's do this...."

Han åbnede døren for hende, og hun satte sig ind. Kort efter var de på vej mod klinikken. "Mhm, i am nervous.." ikke at det var nogen hemmelighed. Hånden gled til maven, og hun sank. Det var svært at have en normal samtale når det her fyldte så meget i tankerne.

Det var ikke så underligt at hun var nervøs, det kunne jo være noget af en omvæltning af deres liv der var på vej. Roligt lagde han hånden på hendes ben imens han gav et lille klem og sagde: "Me too.... But no matter what happens, we can make it... I know we can...."
Han var selvfølgelig også nervøs hvilket kunne spores i hans stemme men samtidig så var det lige så tydeligt at han var sikker i det han sagde

Hun lagde hånden over hans, og slap et suk. "Of course we can.. it is us afterall.. everything is just so weird.." svarede hun. Man kunne da roligt sige det ville både være et mirakel og forbandelse på et og samme tid. Hun turde end ikke tænke på hvad det ville betyde for deres fremtid. At han var nervøs fornam hun godt, men igen.. det var ligeså overvældende for ham, som det var for hende.

"Yeah.... Our lives will change for sure.... But we'll make it.... We always do....."
Ganske rigtigt ville det være et mirakel og en forbandelse på en gang. Spørgsmålet var bare hvilken en af dem det ville være mest. Han havde altid gerne ville have en familie men han havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig på denne måde. Efter lidt tid, pegede han på en flot men gammel bygning ude i horisonten. "There it is...."

Han havde ret, de skulle nok klare det. Uden tvivl. Snart var de vidst ved at være fremme, og hun fulgte hans blik mod huset. "Looking good.." lød det fra hende. Naturligvis var alle sanser vakte, hun stolede jo sjældent på fremmede.
Så snart bilen holdt stille, stod hun ud af den. De mødtes omme foran bilen og hun tog straks hans hånd. Blikket var årvågent og hun var anspændt.

Charlie var selv med sanserne i højt gear men det var jo også en unik situation de stod i. Ganske vist kendte han selv lægen der havde hjulpet ham før men alligevel så var det en ny situation der skulle håndteres.
Han tog ligeledes hendes hånd når de stod udenfor bilen og gik op til døren af det gamle hus. Charlie nåede nærmest ikke at banke på døren inden en meget gammel mand åbnede for dem. Han lignede en der på ingen måde burde være i live stadigvæk men han virkede ved overraskende godt helbred. "Welcome Charlie.... It has been a long time....."
Den gamle vendte hovedet mod hende og nikkede en gang inden han sagde: "Welcome as well Lady Phillips.... Come in and let us have a talk about your situation....."

Oppe ved huset blev døren åbnet før der knap nåede at blive banket på. Jacintha gled blikket over den ældre mand, han lugtede gammel, men virkede ellers harmløs. Hun var dog stadig opmærksom, men rolig.
De blev budt indenfor, og hun fulgte med ind uden et ord. Blikket gled rundt og hun tog huset i øjesyn indefra også. For nu, forblev hun tavs. Hvor meget Charlie havde fortalt denne mand om deres situation, vidste hun ikke.

"Good Evening Doctor....."
Charlie var egentlig lige så tavs som hende i første omgang, hele situationen var jo noget unik for dem. Den gamle læge ledte dem ind i et utrolig veldekoreret hus, Renaissance stil hvor han så førte dem ind af en sidedør til en overraskende veludstyret lille lægeklinik. Der viste han dem til stole de kunne sidde i hvorefter han selv satte sig bag sit skrivebord og henvendte sig primært til Jacintha.
"So.... Nightrage have given me some details about your situation... And i must say what i am hearing... I have only heard stories and that is about 300 years ago now... But please.... Would you kindly explain to me what the situation is from your point?"