Out of the ordinary - Nightrage

Gik han lige fra hende? Var man lige lidt følsom? Wow..
Navnet havde hun hørt før, selvfølgelig havde hun det. Det navn var kendt og frygtet blandt mange af nattens børn. Havde Khà været julemanden, ville Jacintha helt sikkert stå på hans uartig liste. Faktisk... Tvivlede hun ikke på at hun havde foretaget sig så meget lort i sit liv, at han rent faktisk ville forvandle hende til aske på et øjeblik.
Så gik han mod døren "Wait, were the hell are you going?" krævede hun at vide.

"I was going to get some air... You acting up gets us nowhere... A trip to Italy years back didn't seem to be important. And i told you as soon as it got relevant....."
Så vendte han sig langsomt om med øjne der glødede rødt og tænder en anelse spidsere tænder end normalt.
"Something wrong? Can't keep your pet on a leash?"

Kæft hvor han provokerede hende ved sit svar, og hun bed tænderne hårdt sammen. Ved det sidste, knurrede hun dæmpede. "You are not my pet and you know it! You are my mate, and you should act like it! I am fucking scared!" en indrømmelse og en følelse der absolut ikke lignede hende, og det gjorde hende bare mere bange at erkende hvor meget alt det her rørte hende. Hvor meget alt det her skræmte hende. Hvor helt ude af kontrol hun følte sig.

Normalt set ville hendes kommentar have gjort ham vred men han vidste godt hvorfor hun sagde som hun gjorde. Så derfor blev han ikke vred men var derimod overraskende rolig, også for ham.
"I know i am not your pet... And i know i am your mate.... But i can't help you with your fear if i do not know it...."
Så gik han helt hen til hende og lagde hænderne på hendes kinder og sagde med en stemme så varm og rolig: "Look at me.... I know you are scared.... So am i....." Hans næste kommentar var lidt en chance om at appellere til den hun foretrak at være for at hjælpe hende med at finde en eller anden form for ro.
"We are the most powerful couple in this city.... There is nothing we can't overcome... And we will get through this...."

Han kom da nærmere igen, og hans hænder endte på hver side af hendes kinder. Deres blikke mødtes. Hun fastholdt hans blik, sank og nikkede. Var han virkelig også bange? Det var noget af et rod. Han havde dog ret, de var magtfulde, og det her skulle de nok klare. Det var de nødt til. "You are right, we have to get through this.." svarede hun dæmpede og slog armene om ham. Det havde været en hård nat, og hun var godt tung i hovedet efter al den læsning. "When was the doctors appointment?" hun havde glemt det igen.

Det virkede da til et vis punkt med at få hende til at falde til ro, han ville jo også gerne være et punkt hvori hun kunne finde ro.
"We have to get through this... And we can..... Nothing has stopped us so far and nothing will stop us...."
Han kunne egentlig sagtens forstå at hun var ør i hovedet efter alt det hun havde læst og fundet ud af. Han var jo ikke selv ligefrem nogen bogorm. Som hun spurgte, tænkte han ikke længe over det.
"I can call him right away and set it up.... He is aware that sunlight is a bad idea..... He never sleeps anyway"

"You already called him.. remember? I think you said we have an appointment at one.." det var trods alt den forgående dag den samtale havde kørt.. eller hvad? Hvad var klokken egentlig? Hun var ikke sikker. Kæft, det kørte jo godt for dem begge. Var det overhoved lyst eller mørkt udenfor? Hun slap ham, gned sine øjne og sin nakke. "Seems we both need rest after all..." lød det dæmpede fra hende.

"Good thing you remember better than me it seems.... But yeah that's right...."
Han måtte indrømme at han var noget udmattet. Og giften jægerne havde brugt mod ham, havde heller ikke været spændende. Ganske vist var den ikke som sådan farlig men ikke desto mindre var det en stærk gift.
"Sounds like a really good idea.... "

Let's get you something to eat.. and I need to sit down for a moment too.." det her føltes skørt, og hun ville ærlig talt ikke udfordre skæbnen mere end højst nødvendigt. At blive der og risikere at ende i endnu et skænderi, det gad hun ikke. Netop derfor tog hun hans hånd, og trak ham med ud af det gigantiske bibliotek. Kursen var sat mod spisestuen, hvor hun havde bedt dem gøre mad klar. Alt var stadig smukt og overdådigt.

Han tog sig lidt til tindingen og var egentlig lettet over at de kunne slappe bare en anelse af. Alt det med hende og så de jægere havde fyldt meget og jægerne var fysisk ikke en udfordring men de var blevet stædige på en anden måde.
"Sounds good.... " Han havde bemærket på det sidste at ganske vist så var han stadig varulv og fysisk overlegen de fleste. Men samtidig var det som om at hans trang til blod var blevet større. Som om at kødet skulle være mere rødt end ellers

De fulgtes ad, og hun gled armen om hans arm mens de var på vej ned. Den pludselig trang til at være i nærheden af ham. "Things will only be more complicated in the future.." lød det fra hende. De nåede køkkenet hvor tjenestepigen så mod dem med store øjne. "Make sure there is food ready.. don't cook it too much, let it still be raw.." lød det fra hende. Pigen nikkede, og hun førte Charlie med ind i spisestuen. Alt var stadig i en klassisk royal stil. "If I am really pregnant.. we will be in danger.." lød det dæmpede. Hun var bekymret, selvfølgelig var hun det. Hun anede trods alt ikke hvad fremtiden ville bringe. Det her burde slet ikke være sket trods alt. Det var ikke naturligt.

Han fulgte roligt med og lod hende få alt den nærhed hun overhovedet havde brug for. "Sure seems like it...."
Efter hun havde givet tjenestepigen besked om at lave noget mad, gik han med Jacintha ind i en lige så flot spisestue. Han havde set pæne steder før men der var nu noget over dette sted.
Som hun udtrykte sin bekymring, nikkede han og svarede så roligt som man nu kunne forvente af dem: "You're probably right..... I don't know too much about the 'politics' of things here in the city but it probably will draw some attention.... So should we run, hide, or take the challenges head on?" Det var ikke fordi han bare ville smide ansvaret fra sig, men hun vidste bare mere om den slags. Han vidste jo kun hvad han havde hørt i historier

De nåede spisestuen, og hun lod ham sætte sig, inden hun plantede sig ned på skødet af ham. "I don't know Charlie. I only know they probably will try to kill us. This is not normal you know, and our child will be a great danger to anyone.." tanken fik hende til at synke nervøst. Måske skulle hun vente med at tænke så langt til de havde snakkede med lægen og fået en scanning, men hvad skulle det ellers være?!
Blikket gled op mod ham, og hun betragtede ham tænksomt. Han duftede godt, som altid.. men han var tydeligvis udkørt efter sin kamp. "We better make sure you eat and get some rest.." så kunne hun vække ham før de skulle til lægen.

Han satte sig til rette og lagde armen om hende som hun satte sig på hans skød inden han lyttede til hendes ord og sukkede en gang. Dog var der en overraskende stærk beslutsomhed i hans øjne som han svarede hende:
"True it isn't normal.... But if they try to hurt us in any way.... I will kill them.... They don't know the couple they are messing with....." Charlie var selvfølgelig af natur meget terretorial men han havde også stærk loyalitet og følelser overfor hende. Og selvfølgelig ville det blive farligt men der herskede ingen tvivl om at Charlie ville kæmpe til sidste blodsdråbe for at bevare det hende og ham havde.
"Yeah.... Next time their poison won't work nearly as well... They just don't know that..."

Hun følte sig godt tryg der i hans arme, og hun puttede sig ind til hans store bryst og sukkede stille. Han var varm, og hans hjerte slog stødt i brystet. "I know you can protect us, but I don't want to risk your life. We have to be careful.." de var stærke sammen, og det vidste de vel begge to. At begynde at tage risiko .. det kunne de ikke. Slet ikke nu hvor der var mulighed for et barn. "I think we should be careful, and take it easy the next couple of months. If I am indeed with child, everything will be out of the ordinary. I don't know how long this pregnancy will be or how things will go" lød det fra hende i stor bekymring.

Som hun puttede sig ind til ham, lagde han armen rigtig godt om hende så hun kunne føle sig mere sikker imens han stille nikkede. "Don't worry we will..... I won't help any of us by being reckless...." Han havde ganske vist en kort lunte men samtidig var der også en stærk ansvarsfølelse overfor hende og et måske kommende barn.
Han vidste ikke om hun selv havde fået ideen men han fik da i hvertfald en idé de måske kunne bruge til noget. "It would do us some good to lay low yes.... What about staying here for a while? If it's safe of course.... They might know where your apartment is?"
Hendes lejlighed var højest sandsynligt allerede under overvågning hvis de havde mistanke om der var et barn på vej

Hun hørte hans forslag. "That is probably a good idea. Why not, we are safe here, and I can make sure we will have more protection.." svarede hun dæmpede. Hun rettede sig op, og trykkede læberne blidt mod hans mund, hænderne viklede sig ind i hans hår. De havde brug for at slappe af, gå stille med dørene og være i trygge omgivelser. Det her var nok det bedste sted til netop det.

"Sounds good.... And if you want, we can spend some time teaching me more about how all this works.... It might be easier not to be reckless if i know about all this.... " Og i hende havde han den bedste lærer.
Han gengældte det blide kys og nød hvordan hun viklede hænderne ind i hans hår. Det skulle nu blive godt at få lidt ro på det hele og forhåbetlig med tiden ikke behøve at være nervøse for hvem eller hvad der var efter dem.

"I would love to.." svarede hun blidt, og så var de ellers travlt optaget med hinandens læber. Hun elskede ham virkelig, selvom hun havde svært ved at sætte ord på det. Kysset blev først brudt som tjenestepigen kom ind med hans mad. Hun brød kysset, og rykkede sig ned på en stol ved siden af ham, så han kunne få spist. Hun var ikke sulten, og kunne derfor være ganske tilfreds med bare at sidde og glo på ham mens han spiste.

Den kærlighed de havde til hinanden var egentlig ikke til at tage dfejl af og det kunne mærkes i deres lidenskabelige kys. Også selvom det var svært for dem at sætte ord på, så vidste de det godt.
Han strøg hende stille og gav sig til at spise ivrigt som maden blev sat foran ham. Han elskede kød men det her var overraskende godt. Hans helingsfaktor satte ind øjeblikkeligt hvilket kunne ses i hans øjne. Af ren refleks, lagde han hovedet lidt til side så hun kunne komme til hans hals

Han gav sig til at spise, og sekundet efter tilbød han hende sin hals. Hendes blik var straks trænede mod hans åre, og hun sank en klump som hun mærkede tænderne vokse sig længere. "Not now, you need to eat and rest darling.. I can wait.." det kunne hun skam, og som sagt var hun ikke så sulten selv. Hun skulle nok klare den til senere. Ellers skulle hun nok sige til. Instinktivt gled hun hånden hen over maven, og hun holdt den der, beskyttende mod det lille liv hun endnu ikke var sikker på voksede derinde.

Han kunne godt mærke at hun nok var fristet til at synke tænderne i hans hals men holdte sig tilbage. Så han nikkede til hende og spiste videre, stoppede dog kort for at sige:
"Ok... But just let me know when you want to feed....I am recovering really fast now..."
Lidt hvile ville dog nok ikke være nogen dårlig idé alligevel.
Som hun sad med hånden på sin mave, kunne han ikke helt lade være med at trække på smilebåndet men ganske diskret. Det var selvfølgelig ikke sikkert endnu at der var et barn men ligemeget hvad, skulle han nok gøre alt hvad han kunne for at passe på dem

Hans svar fik hende til at smile skævt. "I know, I can sense it.. and it is pretty hot.." bun blinkede drilsk til ham. At han bemærkede hvordan hun gled hånden til maven, tænkte hun ikke over. Hun havde altid gerne ville være mor, så det her ville skuffe hende ret meget hvis hun ikke var gravid. Hvor utroligt og usandsynligt det end var, så håbede hun virkelig. At føde Charlies barn var sgu heller ikke det værste der kunne ske hende, tværtimod.

Hendes kommentar fik ham til at trække endnu mere på smilebåndet, hun vidste altid hvad hun skulle sige. Og hvis det var sådan hun havde det så generede det ikke ham det fjerneste.
"I like what i am hearing"
Charlie havde ikke selv forestillet sig at stifte familie egentlig selvom det lå i varulves natur, men tanken om at skulle være far til hendes barn kunne han virkelig godt lide. Dog ville han ikke glæde sig for meget indtil de vidste mere

Hun smilede skævt ved det svar. "Don't get your hopes up, you need food and rest.." svarede hun med et skævt smil. Han var altid frisk på det ene og det andet, og det samme var hun jo det meste af tiden. Manden havde dog lige været en del igennem, og lidt ro skadede jo ingen af dem. Det mente hun i hvert fald ikke.