Relax, I wont kill you // Mikala - privat//

Danstan sad under et stort bøgetræ, der var kulsort over alt der var ingen lys inde i skovenn overhovedet og det gav gode jagt mulighedder for rovdyrene i skoven, men Dastan var selv et rovdyr på en måde. Ikke fordi han myrdede alle mulige, men på grund af hans skygge løver skulle have noget at æde. Dastan's to løver sad på hver hans side, det var 2 store hanner, de var helt sorte og havde blodrøde øjne, så hvis man ville finde løverne skulle maan lede efter dens øjne, ellers fandt man den aldrig.

Der var helt vindstille og Dastan nød det og det gjorde han løver også, men der var nogle på vej, Dastan kunne se det på hans løver, de kiggede efter noget i horisonten, men hvad?

en ung og smuk pige kom gåen i gemmen skoven med en hvidkjole og sortesko hun lindet en drøm det var mikala skovens drøm og prinsesse hun var en utrolig søde og venlig pige hun hade ikke se eller høre noget hun nød de småbriset som leget med hendes lange sølvfarvet hår og hendes lillaøjen stråle i mørket ingen viste hvorfor men det var mange dreng som var falde for hende

En af Dastan's løver rejste sig og brølede let for og give et tegn på at dette var deres territorie og ingen skulle prøve at tage det fra dem, Dastan knipsede kort og den holdte mund, gad vide om denne pernon eller hvad det end var som var på vej, havde hørt løvens brøl. Dastan fik dem til at forsvinde og lyttede så til omgivelserne. Dette væsen der var på vej var en kvinde, meget bestemt og smuk. Han kunne føle det

Mikala bliv forskræget da hun høret et løvebrøl hun så sig om men gik bare vider hun var på vej ned til sin hytte som lå lidt fra hende hun gik stikke og rolig frem igen med et målrette blik og var hen ved sin hytte hun åben døren og det luget at nybaget bolle og brød om dage når Mikala ikke hade andet at laver baget hun altid så hun hade et forråd til vinter

Dastan så denne person komme tættere på og gik derfor over til den hytte der lagde så tæt på.. Hun måtte bo der, så han tog chancen og gik der over inden hun kom. Der duftede af brød og boller i hytten og Dastan ledte efter noget kød til sine kæledyr og fndt det dog.. 2 stykker og det var også det han skulle bruge

Mikala gik ned i kælderen og fadent en dådyrkøgle og skar et stykke af og tog det op og steget det så det var mørt og saftig hun dække bord til sig selv og fik lavet sin mad færdig hun hade ikke spiset nogen vider i dag hun sad og spiset og bag efter gik hun ud og træne for sig selv hun hade skifte til sim kampdranget i rødesilke med en tiger bag på

* HAH hun så mig ikke* tænkte Dastan for sig selv og lod sine to løver gå ud og over til heende, han blev inde i skyggerne for at være sikker på ikke at blive opdaget af hende

Mikala sprang rundt som en gecheller hun var yndefuld at se på når hun træne hun stoppe op får at puste og sammen kræfte til endnu en omgang træning hun opdaget løvenre som kom direket i mod hende hun løb så hurtid hun kunne hen i mod hendes hytte for at komme i sikkehed for dem

Dastan grinte hånligt og gik ud fra skyggerne " Nightmare og Hell kom her" sagde han og løverne kom over til ham og satte sig på hver sin side af Dastan, han vidste at denne tøs ville være bange for dem

Mikala faldt over en sten og lå på maven hun ømme sig svaget hun kom valken på benen igen og så på ham " dit dumme bæst hvad i pokke skulle det til for " sagde mikala vredt og bøste sit tøj af

" for sjov" sagde Dastan og smilte idet løverne forsvandt og det kun var ham og hende i skoven,eller der var sikkert andre, men dem var Dastan ligeglad med

Mikala stille sig kampklar " du komme bare an vis du vli slogs " sagde mikala hun så endnu mere frygetindgyden ud når hun var kampkalr hun var ikke til at spøge med og slet ikke fra et brød som ham nej hvor så han bare dum ud

Dastan grinte bare " Hah som om " sagde han og vendte sig om og gik, han ville da ikke slås mod en lile tøs som hende

" nar du tør ikke en gang sådan en tøsedreng " sagde mikala hånliget hun vendt sig om og gik ned til søen for at vaske sit ansiget ren for skidt og jord

Dastan fik sine løver til at dukke op nede i vandet og kom op i hovedet af hende og sprang på hende " hvad sagde du? " sagde Dastan og gik stille over mod hende

Mikala bliv forskræget " jeg sagde nar du tør ikke en gang sådan en tøsedreng " sagde mikala og skubbe til løveren men de var alt for tunge for hende

Løven begyndte at knurre af hende og den anden traklet i hendes dragt, de ville have hende med ud i vandet. Dastan stod bare og kiggede på

Mikala rev sig fri men hendes tøj var ødelaget "se hvad din kæledyr hr gjore ved min fars gammel træningsdraget bæst " sgade mikala og hoppe op i et træ hun var sur og inoret ham

Dastan grinte og fik sine løver til at forsvinde igen, men lavede bare en masse krager istedet for som prøvede at få hende nedd fra træet

Mikala forsøget at vifte dem væk men midste grebet og falde ned på jorden og midste bevisthende i falde hun hade en smule blod i munden efter faldet

Dastan gik over til hende og fik kragernee til at flyve væk " aww det var synd"" sagde han og løftede hende ind i hendes hytte

Mikala vånge ret hurtig igen hun så på ham og fik sig skubbe væk fra ham hun var en smule bange for ham men ikke så meget

Dastan bed sig let i læben " du behøver ikke være bange" sagde han og kiggede væk, han vidste godt det han havde gjort var forkert

Mikala så på ham hendes øje var blide og rolig og ikke spor bange mere hun nikke og valke for for at se beder på ham men falde på knæ

Dastan tog hende i hans arme og fik hende op igen bare rolig du kommer dig snart" sagde han og fik hans 2 store løver til at kommefrem og sttøtte hende " det er Nightmare og Hell" sagde han og pejede på løverne