Stop crying, it wont help you ~Angelin::privat~

Mørket havde for længst lagt sig over Terre by og havde mørkelagt legepladsen og givet den en dyster stemning på grund af tågen der dækkede jorden. Nogle skridt kunne høres i det fjerne idet en ung mand betrådte legepladsens grund, han havde ikke været er før, men hvorfor skulle han også det? Han var jo en voksen mand og havde for længst lagt legebarnet bag sig. Han så sig omkring, men kunne ikke se noget som helst nogen steder " Typisk.." sagde han stille og rystede kort på hovedet idet det gik op for ham at han talte med sig selv. Han stak hånden ned i sin bukselomme og fiskede en pakke smøger op, en pakke rød Cecil, for at være mere præcis. Han tog en smøg op af pakken og placerede smøgen mellem sine blege læber og puttede pakken tilbage i sine bukser " Det er fandme flot!" vrissede han af sig selv og mærkede på hver lomme for at finde sin lighter, han fandt den i hans bryst lomme på skjorten, hvor den som altid lagde " OH MY GOD Jeg er en klovn" sagde han og rystede på hovedet af sig selv og så op mod himlen. Det var ikke til at se ret meget udover en komplet sort himmel som var dækket af skyer. Han tændte sin smøg og tog et længselsfuldt hiv af den og pustede røgen ud gennem sine næsebor og lagde så lighteren tilbage i brystlommen. Han opfangede en lyd af skridt ikke langt fra ham, men kunne ingen se * hvis det er en vampyr så flipper jeg* tænkte han og tog til sin Desert Eagle der sad i et bælte omkring hans liv. Han havde ikke tænkt sig at skyde, med mindre dette væsen viste sig at være en trussel for ham " Kom bare frem.. Jeg hader at lege gemmeleg" sagde han med en rolig stemme idet han atter tog et sug af smøgen og pustede det ud af munden denne gang

Rastløst gik en engel rundt i byen, bare for at bruge tiden på noget. Englen havde haft det en smule skidt på det sidste, men det var sikkert mest fordi, at der var en del at tænke over. Hun var virkelig bange for nogle ting, og noget andet skræmte hende stadig. Hvis ikke hun snart tog sig sammen, ville det gå op for hende, hvor gammel hun virkelig var. Hun var jo 271 år gammel, hvis man ikke regnede hendes menneske år med. ’Sikke gammel du er, Angelin. Du må fandme snart tage dig sammen, ellers kommer du ingen vegne med noget. Du har intet job, ingen at tilbringe livet med, ingen penge og så er du oven i købet slave og har indgået en aftale med en vampyr?! Hvad går der dog af dig?’ Med forsigtige skridt, gik en blond skikkelse gennem den tykke tåge, som gik hende til omkring hendes knæ. Hendes spinkle krop og blege, men smukke hud gik næsten i et med tågen. Hendes skridt var forsigtige, da hun nærmede sig legepladsen ved boligkvarteret. Hun havde egentlig bare brug for et sted at sove eller slappe af. Ikke lagt fra hende, opfattede hun en mands tanker, og hun lyttede ivrigt efter mere, da han havde tænkt at han ville flippe ud, hvis den person der nærmede sig ham, var en vampyr. ’Bare rolig, jeg er ingen vampyr, ‘ selvom hun sendte den i en tanke til ham, lød hendes stemme blid og mild. Nærmeste kærtegnene, for det ikke skulle være løgn. Hun havde nærmest sig et buskads, da hun havde hørt mandens tankegang, og hun fulgte ekkoet af den tanke hun selv havde sendt ud. Hvis hun nu bare kunne finde ud af hvor manden befandt sig, kunne hun undgå ham, så hun kunne få lidt ro.
Da manden så begyndte at sige noget, vidste hun, at det nok var en god idé, at give sig tilkende, for ikke hun skulle risikere at han gik til angreb på hende. De grønne grene, hang sig nærmest fast om hendes krop, og forsøgte at gøre modstand da hun ville forbi. Enten ville de holde hende fra manden, eller så havde de bare fundet sig et offer. Angelin gav et højlydt og tøset skrig fra sig, da planten gav sig til at stramme sig om hendes liv. Det ville sikkert give nogle blå mærker, det hun gav sig til at gøre, men pyt med det, bare hun kom fri. Den spinkle krop vred sig hurtigt, og planten gav slip. En smule svimmel, gik hun hen imod stemmen, som havde lydt før, og fik øje på en mand med en smøg i munden.

Idet han hørte det skrig så han ud i tågen og gik stille lidt over mod skriget idet han fik øje på en kvinde " Hvad laver du her?" lod det fra ham med en lettere kold stemme idet han tog endnu et hiv af smøgen og pustede røgen ud gennem næsen " Mhm Engel ser jeg.. " lod det fra ham idet han vendte sig om og begyndte at gå over mod en bænk for at sidde ned. Da han kom over til denne bænk satte han sig ned og betragtede denne kvinde med et smil på læberne " Hvad laver en skønhed som dig så helt alene her ude?" sagde han og lænede sig tilbage og tog igen et hiv af smøgen inden han smed den på jorden og skodede den. Han så sig over skulderen idet han hørte skridt " to sekunder smukke" sagde han og trak sin Desert Eagle op og ladede den mens han gik i retningen af de skridt han havde hørt. Lidt efter kunne man høre et sagte skrig og et skud. Han kom tilbage med et koldblodigt smil på læberne " Undskyld ventetiden" sagde han kort og satte sig igen ned på bænken og lod kort en hånd køre gennem det lange sorte hår

Angelins åndedrag var tunge, og hun trak vejret i korte stød et par gage, at planterne næsten havde klemt livet ud af hende. Tanken om at de kunne have dræbt hende, de der grene, fik hende til at ryste en smule. En ubehagelig fornemmelse gik gennem hendes krop, da den mandlige skikkelse spurgte hende hvad hun lavede her. Selv havde hun ingen anelse om det, og havde ingen behov for hans selvskab. selvom han ikke lignede en vampyr, eller for den sags skyld lignede en, fik han hende til at skelve en smule. Faktisk var hun så skræmt af hans opførsel, at hun ikke turde røre på sig længere, eller besvare hans spørgsmål. "Hvad ser det ud til at jeg laver her?" Hendes stemme var mild og blid, men inderst inde var hun skrækslagen, og hvde nok mest lyst til at hvæse af ham, for derefter at forsvinde i tågen igen. Manden røg som en skorsten, og dte fik Angelin til at hoste kræftigt. Hendes rene sind og røg.. Not god.
Da manden nu rejste sig, og tog en pistol op af lommen, troede Angelin seriøst at hun skulle besvime, men greb hurtigt fat i legestativet ved siden af sig. Hun hørte et skrig og et skud, og en tåre trillede ned af Angelins kind. I frustation tørede hun den væk, og stirrede med et vredt ansigtsudtryk på manden. Dog forblev hun ikke vred længe, og kiggede derefter normalt på ham.

Han så på hende med et hævet øjenbryn og rystede kort på hovedet "Du ligner mest af alt en der er ved at dø af skræk over at jeg er her" sagde han og grinte kort " I kvinder er for nemme at skræmme" sagde han og satte sin Desert Eagle på sin plads og satte sig atter på bænken. Han lænede sig tilbage og betragtede dette væsen " Hør her englebasse... Jeg ved ikke hvad du laver her ude, men hvis du vil være i sikkerhed, er det nok ikke her du skal befinde dig" sagde han stille og rejste sig og gik over mod hende og lagde en finger under hendes hage " Men for min skyld måtte du gerne" sagde han nærmest hviskende idet han atter fjernede sin finger og så over sin skulder og mærkede hvordan hans vinger pressede mod hans hud i håb om at blive sat fri så de kunne blive bevæget, da han ikke havde gjort det i pænt lang tid, men sådan var det at være betjent og ikke måtte visse sine vinger. Hvis han havde vidst det havde han ikke sagt ja til jobbet, men nu var det gjort og han elskede sit job meget højt, men dog ikke mere end kvinder

// beklager længden //

”Jeg har ikke behov for at være i sikkerhed, selvom jeg ser så skrøbelig ud. Udseendet kan bedrage, hvis du forstår… og lad venligst vær med at kalde mig ’englebasse’! Det for det til at lyde som om jeg er tre år gammel eller noget..” Kort sukkede englen, og kiggede forsigtigt men alligevel en smule surt på denne mand, hvis navn hun endnu ikke kendte, og måske heller ikke havde behov for at kende navnet på, medmindre han lod det hånende tonefald være, og så talte mere eller mindre normalt til hende, så det ikke lød som om hun var en tøs eller noget. Godt nok var hun en tøs, men ikke en af dem, som rendte rundt på stiletter, ikke fattede den mindste smule om hvad de havde gang i eller vidste hvordan de skulle forsvare sig. I forhold til nogle af de kvindemennesker der rendte rundt, havde hun mere at tænke over, mere at overveje og mere intelligens.
Kort så hun på manden, som nu havde placeret en finger under hendes hage og var utrolig tæt på hende. Næsten for tæt efter hendes mening. Pludselig følte hun sig alligevel ret lille, eller rettere lav for den sags skyld. Selvom hun skulle forstille at være seksten eller sytten år gammel, var hun kun omkring 1.73 høj. Mange hun havde mødt var lige omkring de to meter høj, og så skræmte det hende en smule, at hun var så forfærdelig lav. Ikke nok med det, så mandens kropsalder ud til at være omkring de tyve til enogtyve år gammel, og det ville sige at hans kropsalder var omkring fire år ældre end hendes, og det gjorde og så hun stadig lignede en teenager, selvom hun ville ønske at hun ikke længere gjorde.
Egentlig havde angelin lyst til at spørge om mandens navn, men lod være, da det ikke passede så godt ind.

//Det okay//

Han så på hende og rystede kort på hovedet " Du ved ikke hvem du taler til unge dame" sagde han lettere vredt idet han greb om hendes underkæbe og så hende i øjnene med et vredt blik. Han havde ikke tænkt sig at lade denne engel slippe, sådan som hun var, men måske var det selvforskyldt " Hvor jeg dog elsker kvinder der vil have magt" sagde han og smilte kort og slippede hende igen i et ryk som om han væmmedes ved hende. Han rystede kort på hovedet og så op mod himlen og væmmedes over den følelse han havde. Denne kvinde var lige som hende.. Hende som han havde mistet for 10 år siden, men det kunne umuligt være hende.. Hun var jo død? eller var hun. Han så over mod hende med et lettere forvirret blik og smilte blidt til hende " Beklager min opførsel kære... Men du.. Du minder mig om en" sagde han kort og satte sig ned på bænken og tog sig til hovedet. Det var den anden person han havde set der lignede hende " Du ligner en kvinde jeg elskede for 10 år siden, men vampyrjægererne fangede hende, voldtog hende og dræbte hende" sagde han og sukkede dybt " Men selvfølgelig skal det ikke gå udover andre at jeg bærer nag" sagde han og så op på hende med et forsigtigt smil