My home~ - Constantine

V: Regnvejr udenfor.
O: Bænken udefor min villa, med en pink paraply.
S: Vedsiden af Cathédrale
T: Aften.

Mika sad på bænken med en pink paraply og vippede frem og tilbage med benene. Hun så et par gange op fra paraplyen og spejdede rundt efter Constantine. "Hmm." Hun smilte svagt og kunne ikke fatte det regnede så meget, hun kunne heller ikke skjule sin glæde for at vise sin villa frem til ham.

han kom gående med kraven trukket op for at dække regnen han vidste han skulle have skaffet sig en hat med alt den regn der var der konstant, han var ikke helt tilfreds med at møde mika ved dom kirken men det var bedre end at side og stirer ud af vinduet han gik over til hende og smilte "hey" sagde han han prøvede at se glad ud men så en smule irreteret ud

Hun smilte glad du hun så ham, hun rejste sig og gav ham et knus, "Ellow". Hun granskede ham let med øjne, "Hm hvorfor det udtryk?", hun holdte paraplyen over dem begge, "Vi kan tage over til Cathédrale senere, nu tager vi og til mit hjem", hendes stemme var en anelse mere muntert.

han nikkede og fik tvunget et smil frem "nej er ikke så glad for kirker... ikke sån at jeg bliver til spåner vis jeg er inde i dem... kan bare ikke lide dem bliver... irreteret" han nikkede "ja lad os tage hen til dig har det sikkert meget bedre der" han bevægede sig frem og krammede hende

Hun nikkede eftertænksomt, og smilte så udspikulerede, "Har søgt lidt på din race, i ligger meget op af vampyr ikk?", hun smilte en smule triumferende og greb ham om armen før hun begav sig mod villa'en, stien var lys, selv om aftenen var mørk.

han nikkede og trak på skuldrene "tjo cirka der omkring... men vi er ikke vampyre vi er mere kontrolleret... for eksepel vis jeg havde været vampyr havde jeg bidt dig... hvilke aldrig kunne falde mig ind... har ikke bidt et menneske eller lignende i meget lang tid lever på syntetisk blod" han tog hende om armen og fulgte med hende

"Ahh", hun smilte og så på ham, med et grin. "Jeg har et kort til blodbanken hvis du vil låne?", hun nikkede, hun angreb heller ikke andre, men drak stadig blod, hun var jo ikke en ren dødsengel men Ikaros.[i]

han kiggede på hende spørgende "en ikaros? har aldrig hørt om dem" sagde han også med et spørgende tonefald før han kiggede frem "hvor langt væk bor du herfra? og hvad er dagens plan?" han var ikke helt sikker på hvad de skulle men han havde accepteret invitationen fra tidligere

"Umm.", hun rode undrende op i sit hår da det var lidt svært at forklare, "En ikaros er et væsen der drikker blod, og hugger sjæle, det er ligesom engle, men langt mørkere" hun nikkede og hendes hånd gik automatisk over til krystalkæden om hendes hals, den var formet som en tåre og lyste nu og da. Hun kunne ikke lade vær med at smile let. "Så som du nok kan regne ud, så er dette bare en facade så jeg kan snuppe sjæle", hun grinte med et smil, da hun var halvt dødsengel og Ikaros.

han nikkede "lyder som noget af et bedrift.... håber da at min sjæl og mit blod er sikkert" han grinte let til hende "hvad er der med halskæden?" han kiggede på hende spørgende da han ikke havde tænkt over den før men den havde sikkert en sentimintal værdi eller noget lignende for hende og han var blevet nysgerrig

Hun nikkede en smule stolt, med et smil, "Yup det er en rimelig svær opgave", hun strakte sig så hun næsten var på samme højde som ham, i sin fremvisning af sin stolthed, hun kunne ikke lade vær med at grine. Hun pegde mod halskæden og fik et næsten drømmende udtryk i de tågede øjne, "Hmm det er lidt det man kan kalde, familiens symbol, du ved at vær familie har deres eget sted at holde sjælene de henter i ikk?", hun så på ham som om det var noget alle viste, selv om det faktisk var få, "Og vores vare mærke er at vi har det i vores halskæder eller andre smykker", hun nikkede, da hun huskede at det var hendes far og ikke hendes mor der havde givet hende den, som arven ellers sagde, "Tror vi mest gør det for at prale" Hun grinte, og lod sin finger glide forbi kæden, "Og når den lyser?", hun sukkede, "Jah det kan du sikkert regne ud", hun blinkede, da det viste når de prøvede at bryde ud. Hun drejede ind og de stod overfor hendes hvid/sorte villa, "Tada", hun smilte med et mindre hop af glæde.