Domkirken i månelys...

T: Ca. midnat
O: et par flagermus og ugler basker rundt udenfor.
V: Skyfrit, fuldmåne og med et væld af stjerner.
D: d. 3/2

Aimer havde endnu en gang stille sig ved bibelen, oppe ved alteret. Hendes fingre gled uhæmmet over siderne i den, mens hendes øjne betragtede billederne af skærsilden. Hun lukkede bogen, lige inden hun rystede på ovedet og mumlede en anelse forarget "De ved slet ikke hvad pinsler er...".
Hun skulle lige til at vænne sig om, da hendes øje så noget inde bag forhænget der førte hen mod trappen til det sted hvor præsten forberedte sig.
Hun gik nærmere, og hendes smil blev en anelse bredere, da hun så hvad det var. Det var en aspara. Godt nok en lille én, og den så ud til at være temelig bange. Asparaer var Aimers livret, og det var kun med nød og næppe at hun kunne vende ryggen til og slentre ned langs kirkegulvet. Asparaen brugte den chance hun havde til at flygte, og strøg forbi Aimer og videre ud i natten, med rådvilde øjne.
Aimer sukkede svagt, og lod blikket glide over loftvælvingerne i kirken, de var så smukt bemalede, at hun næsten helt gik i trance. Hun lukkede øjnene, og prøvede at sammenligne denne herlighed, med den gamle forladte kirke nær paris, som hun selbv boede i.