Wrong time wrong place? (Sookie)

En sort beklædt skikkelse stod henne ved et bord, som tog fat i et glas med noget rødt drink som lignede blod, en drink som alle kunne gå hen og snuppe til sig selv, bordet stod ikke ret langt væk fra de andre væsner som dansede rundt ude på gulvet, nogle af dem havde et helt kostume på imens at andre kun var lidt beklædt og godt kunne genkendes. Der lød musik i baggrunden, this is halloween! Ret oplagt.. det passede da til stemningen.. Drengen hed Andy og havde en ret så stor sort hat på.. noget sort bånd bundet omkring fra hans øjne, så de var dækket omkring hans øjne, han kunne nemt se.. mens at hans øjne havde fået sort make-up.. det gjorde hans kostume lidt mere uhyggeligt at se på, og videre omkring hans nakke hvor det var bundet fast, han havde en sort frakke på som svævede lidt når han gik, inden under havde han sorte tætsiddende bukser på og en sort skjorte på som var meget fin, han var klædt ud som en sort musketer, en eller anden fidus.. han havde et slags bælte omkring hoften, hvor han havde en kniv på sig. Ikke fordi han ville gå hen og bruge den.. han havde den bare med til kostumet.. Han førte glasset op til sin mund og tog en lille tår og tænkte over om han skulle finde en partner, han vidste ikke hvem hans partner ellers skulle være, og han måtte indrømme at han gad at være alene på hele denne aften når det var Halloween, en højtid som han godt gad at fejre sammen med andre.

Et suk kom lidt derfra, og en pige gik med meget små skridt, hen til festen. Eller hvad man nu kunne kalde det, det var den mest ægte halloweenfest hun havde været til. Hun fnøs over sin tanke, og bed sig i underlæbe.
Lige nu fortrød hun hendes tøjvalg, som var lavet af en fin lang hvid kjole. Den havde en lidt blegnet hvid farve, men den var ikke ovre i den cremet. Den fremhævede hendes kurver, som der ikke var meget af. Og for en gangs skyld havde hun taget make-up på, som fremhævede hendes meget fremtrædende blå øjne. Da hendes hud både var hvid i forvejen, men også blev lidt hvidere af hendes make-up. Hendes hår var sat anderledes op end ellers, da det kun var det første af håret der var sat op med en spænde, på bagsiden af hovedet. Som en selvfølge havde hun sit smykke med, men dog ikke om halsen. Da hun havde bundet den om sit håndled, som et slags armbånd.
Hun så sig rundt omkring, for at finde en at… Bare i håb om at finde en, der var rar.
Hun trak vejret dybt, og lod en hånd massere hendes tindinger. Som efterhånden var ved at blive overbelastet, derfor prøvede hun at lukke af for hendes… Hvad kaldte man det? Hendes følelses kammer? Sikkert!.
Hendes blik blev hvilede på en mand, eller dreng, med en hat og sådan noget fint tøj. Åh, hvad var det han var? Der var noget ved ham, der trak hendes blik derover. Noget bekendt, som når man møder en man har savnet i lang tid. Et vis savn, efter denne person. Først forstod hun det ikke, men så genkendte hun ham. Hendes smil blev bredere, og hun mærkede en trykken for brystet.
Hun kunne ikke få noget frem, så hun stod egentlig bare og så på ham. Mens at hun tog sig sammen, til at tale til ham. Hun havde ikke regnet med at møde ham HER, det var helt syrealistik. Og det var tæt på at hun ikke gik med, men man skulle vel prøve noget nyt.. Ikke?

Andy stillede sit glas ned omkring ved den ene ende af bordet, så han kunne huske hvad for et glad som var hans også at han til hver en tid kunne gå tilbage for at tage noget mere at drikke. Han vendte sig om mod alle de folk som var til stede og lod sit blik glide rundt, imens at han lyttede lidt til musikken som stadig kørte i baggrunden. Hans blik stoppede ved en pige som stod en smule alene, han lagde sit hoved lidt på skrå og sørgede for at hans hat ikke faldt af ham. Kunne.. det være muligt at det var Sookie? Han rystede kort på hovedet for at komme til virkeligheden igen.. da han troede at han stod og drømte.. men det gjorde han ikke, Andy kunne genkende hende.. det var Sookie. Hende han havde mødt i stor centeret for nogle dage siden. *Tag dig sammen Andy!* tænkte han letter irriteret, hentydet til sig selv, at han skulle flytte sine fødder hen mod hende.. det tog noget tid før at han fik helt mod på det.
Et svagt smil dukkede frem på hans læber, da han nærmede sig hende, efter at have vadet en smule forbi de personer, som stod i vejen for ham, langsomt lod han sin tungespids glide ud at strejfe ved sin underlæbe, imens at han betragtede hende, hvad skulle han sige? Han rystede igen på hovedet.. over at han begyndte at tænke alt for meget igen. Det måtte han ikke give sig til.. at gøre, Andy ville bare nyde denne aften og ligge alt det negative samt med alle de tanker også videre som han havde væk på hylden.
"Hej.. Sookie?", han sagde det med en lidt spørgende stemme, da han ikke helt var sikker på at det var hende, men hun lignede meget Sookie og derfor var han også meget sikker et eller andet sted. Han blev positivt overrasket over at se hende til festen. Han håbede på at hun kunne genkende ham.. han ville blive ret så pinlig berørt, hvis han ikke havde gættet sig rigtigt frem til at denne kvinde var Sookie, men hun var pæn og havde et flot kostume på.. hun havde gjort noget ud af sig selv. Han fortrak sine mundvige, så hans smil blev større, imens at han lod sine øjne hvile på hende, Andy ventede på at få et svar.. og en lille nervøsitet kunne mærkes igennem hans krop, men han prøvede bare på at ignorere det.

Hun stod med øjnene rettet med ham, og smilede sødt. Men kiggede så op mod himmelen, der var utrolig smuk denne aften. Det tog en evighed for ham, at komme hen til hende, efter hendes mening. Men hun gav ham god tid, for de havde jo lang tid foran sig. Hun smilede, da han spurgte.
”Hvorfor skulle det IKKE være mig, eller måske er det slet ikke mig…” Hun blinkede med det ene øje, og smilede i sødt til ham. Han var højere end hun havde husket ham, og… Pænere. Hun rystede lidt på hovedet, og så op på hans hat. Mens hun prikkede lidt til den, mens hun havde et hævet øjenbryn. ”Nej… bare rolig, det ER mig.” Hun tog hånden til sig, og legede lidt med sin kjole. Som hun føkte sig lidt akavet i, den passede hende perfekt. Men… Den sad bare HELT VILDT tæt på hendes overkrop, som gjorde hende usikker på hendes krop. Men det var altid noget, at den var lang.
Hun nikkede en gang, og lagde sit hoved på skrå. For at se nærmere på hans kostume, som var meget gennemført. Hun var faktisk imponeret, men ville ikke vise det. Måske lidt senere, men man starter vel med at sige hej… Gør man ikke? ”Hej Andy!..” Sagde hun glad, men lavede så sit poker-face. Men med uden held, desværre.
”Du… Du er blevet klædt ret flot ud, det er lige dig.” Hun smilede skævt, og lukkede det ene øjenbryn. Mens hun tog sin tommelfinger op, for at MÅLE. Sådan som hun havde set i tegnefilm, når man skulle tegne en. Eller male for den sags skyld, hun nikkede en enkelt gang. ”Du skulle hænge hjemme i en stue!..” Sagde hun med lidt ironi i stemmen, men han var egentlig flot. Og en meget fin krop, og sådan…
Hun blev lidt pinlig berørt over sine mærkelige tanker, der var blevet lidet på afveje. Men hun rankede sig op, og smilede drillende til ham. Han kunne godt tage noget sjovt, og hun regnede med at han vidste hvornår hun lavede sjov.

"Det kunne jo være at jeg kom til at snakke med en helt fremmed kvinde.. som jeg slet ikke kendte til.." sagde han roligt og smilede svagt, det var derfor at han spurgte ind på den måde som han gjorde, han ville føle sig pinlig berørt, hvis det ikke var Sookie som han stod og snakkede med. Han kiggede bare på hende da hun prikkede til hans hat, uden at sige noget, han havde ikke noget imod det og hans smil blev større da hun sagde at det VAR HENDE.. Godt så.. var han ikke gået forkert. Andy kiggede lidt ned af sig selv da hun rørte ved sin kjole.
Inden at han undslap et lille grin da hun pludselig sagde hej Andy. Ak ja. Han gik tættere hen mod hende og førte sine arme omkring i et kram. "Nah, ved ikke" sagde han hentydet til det hun sagde om hans kostume.. Han blev dog glad for at høre hendes mening omkring det.. "Jeg var i vildrede.. med at finde ud hvad jeg skulle klædes ud som" sagde han og fjernede sine hænder, mens at han trådte et skridt tilbage. "Men du er også flot klædt ud.. dit kostume klæder dig" sagde han stille med et lille nik, mens at han så på hende, han bed sig diskret i underlæben og fniste en smule, da hun kom med en lille form for joke. "Hva.. skal jeg straffe dig for det nu?" spurgte han med en drilsk undertone, og hævede det ene øjenbryn, og gik en anelse tæt på hende igen, "Hm..nå.. du skulle hænges inde i mit hjem.." hviskede han og undslap atter et grin, mens at han prikkede til hende i siden. Andy var nogen gange dårlig til at regne ud hvornår noget blev sagt for sjov, ikke fordi han ingen humor havde, men det var vel bare fordi han var van til at være alene.

Hun trak på skuldrende, og smilede. ”Jeg tror næppe, at der er en der ligner mig… Hvem gider det?” Hun himlede med øjnene, og så op i hans øjne. Der var så store som tekopper, hun fnøs lidt. Da hun tlnkte på dette der eventyr, med de der hunde. Hun rystede det af sig, og så sødt op på ham. Han var virkelig både sød og smuk? Sagde man smuk, når det var en dreng?
Hun lukkede øjnene, da han krammede igen. Hans varme overraskede hende, på en måde. Hun blev helt opslugt af varmen, længtes efter den. Hun krammede blidt igen, og nød hans varme. Men hun slap, da han slap hende. Hun løftede øjenbrynene, og så vurderende på hans tøj. ”Men.. Så klarede du din krise rimelig godt.” Hun trak på skuldrende, og trådte også et skridt tilbage da hans gjorde. Hun nejede, så godt hun havde lært. Det vil så sige ikke særlig godt, da hun ikke havde lært det. ”Mange tak.. Skal de have.” Sagde hun fint, mest for sjov. Og bed sig i læben, for ikke at grine.
Hun grinede, da han prikkede hende. Og så op på ham bagefter, at han havde sagt dette. ”Det ville være mig en fornøjelse… ” Hun løftede det ene øjenbryn, og viste sine fortænder i et kært smil. ”Så kommer jeg jo også til at se hvordan du bor!..” Hun rystede på hovedet, og så sig omkring. Der var mange, og nogle med nogle fantastiske kostumer. ”Waow…” Hun rømmede sig, og duftede hans varme aroma. ”Der er kommet mange..”

Han rystede letter på hovedet og prikkede til hende igen, bare i siden på hendes mave, "Åh hold op.. du er smuk Sookie" sagde han stille og sendte et lille smil, hun skulle ikke kritisere sig selv sådan! Hun var en smuk og køn pige. Han kunne slet ikke bruge ord nok til at kunne beskrive hende. Det kunne ses på ham at han blev mere glad end han var i forvejen da hun gengældte krammet, inden at han gav slip på hende, "Tja" mumlede han og trak atter på skuldrende og kiggede sig lidt omkring, før at han kiggede på hende igen, der var kommet mange folk til festen.. måske lige for mange efter hans mening, men han sagde ikke noget til det. Han kunne ikke lade være med at grine lidt, da hun brugte det ældgammel pæne sprog mod ham.. og det at hun nejede.. han kunne ikke tage det seriøst.. Andy lagde også sin ene hånd op for munden og prøvede på at beherske sig. Han rømmede sig enkel gang. Han fjernede sin hånd igen og sendte et charmerende smil, imens at han så på hende, selvom det ville være en fornøjelse af hende at se hans hjem, så ville hun nok blive noget overrasket.. fordi han boede i et ret så gammelt skur udenfor Di Morga.. et skur som var lavet af træ og det var en smule lille.. men der var det som han skulle bruge.. for at han kunne leve videre.. Sookie ville i al fald IKKE blive imponeret over hans hjem. Andy havde heller ikke noget arbejde, så han tjente ikke penge til at kunne forbedre sit hjem, medmindre at han ville bygge det om til noget imponerende af sig selv, med de muskel kræfter som han havde.. men han vidste det ikke helt. Det ville tiden vise. Han var bare en smule nervøs for at vise sit hjem frem for hende.. specielt når han ikke boede så fint igen. "Hm.. ja.." sagde han stille og nikkede til det hun sagde.. han bed sig letter diskret i underlæben, "Men mit hjem er ikke lige frem det store.. jeg tror end da at du vil blive skuffet eller noget i den retning.. kære Sookie" sagde han og tog langsomt fat i hendes ene hånd i sin, "Ja.. der er kommet mange.. skal vi blive lidt.. eller skal vi gå lidt udenfor?" spurgte han af ren nysgerrighed, han ville gerne udenfor, men han ville ikke bare sådan trække af sted væk med hende, specielt ikke før at han havde fået hendes mening at vide. Det kunne jo være at hun ville blive lidt endnu. Han så på hende og betragtede hende.

Hun grinede igen, da han prikkede hende. Det kilede bare så frygteligt meget, og så den brændende fornemmelse han efterladte sig. Det gjorde bare det hele værre, det var helt utroligt så meget det brændte!.. Hun rødmede let, hun var ikke så god med disse komplimenter. Hun følte sig lidt… Som om hun ikke var tilfreds nok med sig selv, og det skulle man altså ikke være. Ikke for meget i hvert fald. ”Tak..” Hun så op på ham, og nikkede. ”Er det nu, jeg skal sige noget pænt om dig?..” For hu havde en masse, ellers havde hun vel heller ikke ønsker at blive venner med ham. Eller måske et støre forhold, hun viste ikke hvad dette endte med. Men det endte ikke med, at de løb skrigende væk fra hinanden. Det var hun sikker på, for hun ville nok ikke ligefrem skrige.
Hun så grinende på ham, mens han holdt hånden for munden. Det så lidt sjovt ud, faktisk meget sjovt ud. Han smittede hende, med sit vil-ikke-vise-at-jeg-griner ting. Så hun bed bare tænderne sammen, og stod lidt og prøvede at hjælpe ham. Eller finde ud af noget, hun kunne hjælpe ham med.
Hun trak på skuldrende, og så grundigere på ham. Så disse små særheder, der gjorde ham SÅ speciel. Og gjorde at hun godt kunne lide ham, lide ham meget. Men hun var bedøvende ligeglad med, hvordan hans hus var. Vis det bare var tilstrækkeligt for ham, så ville hun ikke blande sig mere i det. ”Hey..” Hun smilede, og tog hans hånd i sin. Selvom at det var omvendt, så kunne hun godt lide det. Han påførte hende en masse varme, og det var lige det hun manglede. Hun blev dog lidt foruroliget, da den brændende fornemmelse ikke stoppede. Kunne den da ikke tage sig en pause?! ”Jeg er ligeglad med hvordan du bor… Og vis du ikke vil vise mig det, så acceptere jeg det, fuldt ud… Det er din beslutning, men det ændre ikke min holdning om dig!...”Hun nikkede stort, og klemte hans hånd.
Hun så sig rundt, stadig med hendes hånd i hans. ”Øhm… Jeg ved ikke.. Jeg havde lovet mig selv, bare at smage EN af disse.” Hun pegede over på drinksene, med sin frie hånd. ”Sådan… Jeg er trods alt 17 år, og har ikke smagt alkohol endnu.” Hun så op på ham, med et drillende smil. ”Jeg kan jo starte med en professionel.” Hun bukkede sig ned, for sjov, som om hun parerede et slag.

"Så lidt.. frøken" sagde han og smilede svagt, et grin undslap atter fra hans læber.. Andy troede ikke at han ville opleve at kunne grine så meget som han havde gjort efterhånden imens at han havde været sammen med Sookie. Han plejede ikke at være sådan en person.. men det hele var bare anderledes når han var sammen med Sookie. Hun gjorde hans liv mere spændende.. sådan at han godt gad at leve videre. Nogen gange havde han nemlig bare fået lysten til at død.. bare det at rådne op. Så dyster havde han været.. men det var han ikke rigtig længere. "Eh" mumlede han og skar en grimasse, til det med at hun spurgte om hun så skulle sige noget pænt om ham.. "D..det.. behøver du ikke", han sagde det meget nænsomt, men på en blid måde, han vidste ikke ellers hvad han skulle sige og det fik ham til at rødme en smule, imens at han mærkede en varme i kinderne. Godt nok.. at han kunne få hende til at grine, efter at han havde gemt sit ansigt en smule, det var sjældent at han kunne få andre til at grine på den måde, det var ikke altid at han kunne være sjov.. eller lave noget sjov.. eh ja?
Andy så på hende og lyttede efter det som hun sagde, et større smil dukkede frem på hans læber, da hun sagde at hun var ligeglad med hvordan han boede, og hun ville acceptere det hvis han ikke ville vise sit hjem frem. Han bed sig lidt i læben og slappede mere og mere af i kroppen, alt det hun sagde gjorde også at han i sidste ende ikke var så bange længere for at vise sit hjem frem for hende. Smilet var stadigvæk fremme på hans læber, da han mærkede at hun klemte hans hånd. Langsomt flettede han sine fingre ind i hendes, "Well.. efter at du har smagt en af drinksene, kan vi gå hjem til mig, så du kan se mit hjem" sagde han stille og nikkede kort, til at han mente det som han sagde, han havde ikke noget imod at hun ikke havde smagt alkohol før, hun var jo trods alt kun 17 år.. han var noget ældre end hende og det syntes han var perfekt.. Han fniste, "Javel.. og vil med glæde guide dig igennem det" sagde han med et glimt i øjet, inden at han begyndte at gå hen til bordet, hvor drinksene stod, han trak hende stille med sig, imens at han holdt fast i hendes hånd, "Så kan jeg også drikke min drink færdig.. har jeg nemlig ikke gjort endnu", tilføjede han og så sig lidt tilbage over sin ene skulder, for at se om hun var med.

Hun elskede hans grin, det var så… Fredfyldt, og sådan. Hun nikkede da han sagde, at hun ikke behøvede at give ham ros. Eller sådan lignede, men det blev hun NØDT til. ”Du er altså også… Attraktiv.” Hun så med store øjne op på ham, og fattede ikke hvad hun lige havde sagt. Attraktiv? Hun kunne have sagt, sød, klog eller i det mindste flot. Men lige attraktiv? Hun så op på ham, med lidt rødt på kinderne. Det var han jo også, han var… Lige præcis attraktiv!
Hun så hans rødmen, og smilede lidt blidere. Hun fik helt kuldegysninger, over hans… Perfekthed, ifølge hende. Da hun ikke kunne se hans svagheder, i hvert fald ikke lige nu. Men når det kom, ville hun ikke tage det så hårdt. For da, der kunne hun lide ham som han var. Den søde, og lidt anderledes Andy.
Hun nikkede stort, da han inviterede hende ind i hans hus. Og blev endnu gladere, da han gik med på hendes spøg. Alkohol? Hun mærkede at han flettede sine fingre ind i hendes, og hun blev meget glad. Ja, næsten lykkelig. Han KUNNE virkelig godt lide hende, hun betød noget for ham! Hun smilede endnu bredere, og lagde sit hoved på hans skulder. Men blev rusket væk, da han begyndte at gå. Hun gik stille efter ham, med små skridt. Så hun desværre sank lidt bagud, men kom op på siden af ham.”Øhm.. Det gør du bare, min egen personlige guider!” Hun smilede op til ham, så kun ham. Hun så ud over de mange drikke, og løftede undrende det halve af sin overlæbe. ”Nogle råd??” Hun så op på ham, og klemte hans hånd lidt mere. Mens hun flyttede sit blik ned til drinksene, som var de vildeste farver.

Han stoppede først op med at gå da de var nået hen til bordet hvor drinksene stod, han havde godt hørt hende sige at han var attraktiv.. han vidste ikke hvad han skulle sige til det, selvom han blev glad for at høre det.. også at det netop var hende som sagde det. Han sendte et charmerende smil, uden rigtig at sige noget, han ville vente med det. Mens at han havde trukket hende med sig mærkede han godt at hun ikke altid lige var med, han holdte stadig fast i hendes hånd..
"Ikke andet end at du ikke skal tage for meget på engang.. bare tag en drink" sagde han roligt, og nikkede svagt, hvad var det han sagde? Han lød som en klogeåge.. som om at han vidste alt, selvom han ikke gjorde, han trak svagt på skuldrende, inden at han smilede lidt til hende. Langsomt slap han, hendes hånd og lagde den på hendes kind, "Det skal heller ikke ende med at du ikke kan gå på benene til sidst.. så jeg bliver nød til at løfte dig hjem til mig" sagde han med en drilsk undertone i stemmen, ikke fordi han ville have noget imod det, men på den anden side, når det var hendes første gang hun skulle smage alkohol.. så var det vigtigt at hun ikke frøssede med det. Han nussede hendes kind lidt med sine fingerspidser, "Jeg henter lige min drink" sagde han stille og fjernede sin hånd inden at han gik hen mod den ene ende af bordet hvor hans drink stod.. han havde ikke drukket særlig meget af den.. han havde kun taget en tår af den, efter at han havde fået øje på Sookie. Det blev virkelig en overraskelse for ham, at se hende til denne fest. Halloween fest, hvor de begge to var klædt ud. Han glædet sig egentlig på en måde til at få kostumet af, det var med til at gøre hans hud mere varm end den var i forvejen, også fordi han havde mere tøj på end han plejede at have.. også var kostumet lavet af noget stof som varmede ens krop godt og grundigt.
Andy tog fat i sit glas med sin ene hånd, da han nåede hen til det og førte glasset atter op til munden hvor han tog en tår, før at han gik hen til Sookie igen, han mærkede hvordan det stuff i drinken strømmede ind i hans mund og videre ned i hans hals.. han sank det, inden at han kiggede lidt ud i luften, et svagt smil dukkede frem på hans læber, det smagte godt.. det var velsmagende, lige tilpas. Han vendte sig om, forsigtigt, imens at han holdte glasset i sin ene hånd, og begyndte at gå i retningen hen mod Sookie.

Hun var glad for, at han ikke reagerede på hendes sætning. Med at han var attraktiv, det ville blive bare en LILLE smule pinligt. Især vis han misforstod hende, og at han troede at… Åh pis, hun ønskede ikke at smadre deres venskab. Ikke med dette, kærlighed var stærkt. Men ville det kunne? Hun rystede på hovedet, og smilede til Andy. Han lød lidt kloge Åge agtigt, men hun syntes det var sødt. Alt var sødt ved ham, hvad?
Hun nikkede til ham, ikke tage for meget. Det kunne hun helt sikkert overholde, det var mest bare for at smage. Ikke for at få disse bivirkninger, altså blive alt for fuld. Hun havde set fulde folk, hun gøs helt ved tanken. Hende som fuld, og ikke kunne gå? Forfærdeligt! ”Tak.. Det tror jeg ikke vi skal være bekymret for, jeg skal nok sørge for at jeg kan gå!” Hun drillede ham, og hun elskede hans ansigtsudtryk efter. Han så så… På en måde glad ud, meget glad.
Hun så på hans hånd, da han slap hendes. Lidt dumt efter hendes mening, han skulle jo slippe på et tidspunkt. De kunne ikke gå som limet til hinanden hele dagen, eller natten. Hun nød hans fingrespidser, der berørte hendes kind. Som gav den kendte brændende følelse, man kunne godt få for meget af dem!
Hun så lidt efter ham, da han gik hen for enden af bordet. Men så hurtigt ned på drinksene igen, hun tog en blå drik op. Den var lidt kryptisk, og hun ville ikke smage på den, før at Andy havde set den. Det kunne jo være, at der var et eller andet med alkohol og hende. Man ved aldrig?
Hun så op på ham, da han nærmede sig, og så vurderende på hans hals. Da han slugte noget af drikken, og det højest sandsynlig røg ned i halsen på ham. Han så ud til at kunne lide det, men det så LIDT for rødt ud. Næsten som… Hun fik næsten kvalme, BLOD! Men det var det selvfølgelig ikke, ikke her.
Hendes ansigtsudtryk var ret forvredet, og så lidt pint ud. Men på en sjov måde, ikke særlig seriøst. ”Okai.. Er denne fin nok, Andy?” Hun udtalte hvert et ord med omhu, så det lød rigtigt.

Han så lidt på hende, inden at han kiggede på drinken, som hun spurgte ind til, "Ja" sagde han og nikkede kort, han smilede svagt, inden at han tog endnu en tår af sit glas, da han førte glasset op til munden. Uden at tænke videre over det, bundede han hele glasset til at det var tomt.. han stillede derefter glasset ned på bordet, og stillede sin ene hånd på bordet også.. inden at han kiggede på hende. Han kunne godt mærke at han blev lidt opstemt.. men ikke sådan at det påvirkede ham.. dog heller ikke til at han lige frem blev i bedre humør af det. Men det gav vil en eller anden effekt, når man drak noget hvor der var alkohol i. Han tog sin hat af med sin anden hånd og lagde den på gulvet.. den havde ikke rigtig nogen betydning for ham.. det var ikke sådan at han gik med den til daglig. Hans hår sad glat og lidt pjusket.. som det altid gjorde.. hans sorte hår, som han egentlig elskede.. han brugte meget tid på at sætte det. "Jeg tror at..ehm" mumlede han og lod sit blik glide rundt i rummet, der var mange mennesker, og det gjorde at han begyndte at blive lidt mere inde lukket.. Andy vidste ikke hvordan han skulle beskrive det, men han var bare ikke glad for at være i nærheden af mange mennesker, han kunne ikke få sig til at sige at han gerne ville ud fra stedet.

Hun så ham drikke det, og tog selv en lille slurk. Den brændte ned af halsen, og hun måtte klippe lidt med øjnene. Utroligt nok, hun havde smagt noget der var værre. Men dette gjorde hende både ør, og brændte ned af hendes hals. Det føltes helt vildt sjovt, som om det kløede i hendes hals. Men bagefter, ikke så langt tid bagefter, men lidt tid. Der begyndte det at smage helt vildt godt, måske ikke det bedste hun havde smagt. Men det smagte godt, noget hun godt kunne drikke mere af. Så hun tog en slurk mere, men stoppede så der. Da hun ikke fattede, at hun allerede blev ør i hovedet. Det var da noget man skulle, når man havde drukket ET glas. Og ikke nu, hun havde knap drukket 2 slurke?
Hun løftede øjenbrynene, og så op på ham. Hun løftede det halve af hendes overlæbe, mens hun smilede stille. ”Øhm… Jah, det smagte jo lovende.” Hun nikkede for at understrege dette, mens hun kløede sig lidt i håret. Hun tog godt om glasset, og tømte det. Hun ville bare væk, væk fra alt den larm der var opstået… Eller var det bare hende? Sikkert!.. ”Lad os..” Hun blinkede et par gange, og prøvede at gå. Og det gik egentlig fint nok, bortset fra at hun så to Andyer. ”øhm.. Lad os gå, i det mindste bare udenfor.” Hun sukkede, og tog fat i hans hånd med begge hænder. ”Jeg trænger til lidt, lidt frisk luft.” Hun nikkede, og smilede kærligt til ham. Selvom at det slet ikke var meningen, bare et.. Normalt blik.

Han så på hende og lagde sit hoved lidt på skrå, han mærkede begge hendes hænder som tog fat i hans ene hånd, den måde hun snakkede på.. hm, havde han mon taget fejl af den drink som hun tog?.. Han rystede svagt på hovedet, inden at han gik tæt ind til hende og tog fat i hendes hænder med sin ene hånd, og førte sin anden hånd ned under hendes ben, på samme tidspunkt hvor han gik lidt ned på knæ, inden at han løftede hende op i sine arme, "Måske skal vi finde noget andet alkohol til dig næste gang, som ikke er så stærk igen" sagde han stille og smilede svagt, inden at han begyndte at gå hen mod mod, til udgangen, han ville sætte retningen hen mod hans hjem, også kaldt noget af et gammelt skur, som lå udenfor Di Morga. Det ville blive lidt af en gå tur, men han ville klare det, og desuden havde han også lovet hende at hun ville få hans hjem at se.. han var fast beslået på at gå hele vejen hjem.. med hende i sine arme.
Efter at han havde vadet forbi alle menneskerne og nået hen til døren, åbnede han den med noget besvær, døren knirkede lidt, før at den var helt åben og Andy trådte udenfor med Sookie i sine arme, han passede på med at hun ikke ramte døren eller noget, da han begav sig udenfor. Han satte retningen mod sit hjem og begyndte at gå lige så stille.

Hun rystede let på hovedet, og lagde en hånd på hans kind. " Jeg tror altså godt.. At jeg kan gå selv, for jeg.. " Hun holdt mund, da han løftede hende op, og begyndte stille at gå. Han var så.. Varm, og blød på en måde. Hun kunne lugte eller rettere dufte hans friske onde, i forhold til andre i hvert fald.
"Jeg ved ikke.. Jeg er altså ikke så let, som jeg udgiver mig for at være!" Men hun lagde sig ind mod hans bryst, og lagde hovedet lige under hans hage. Hun kunne næsten smage hendes lykke, den var så tydlig. For nu havde hun endelig fundet en ven, en rigtig ven, som enda holdte OM hende!
Der kom et suk fra hende, og hun knep øjnene sammen. Men hun stille mumlede, dog kunne han nemt høre det.
"Undskyld.. Jeg vil ikke gøre for meget besvær, men jeg har heller ikke plagner om at flytte mig lige forløbelig." Hun grinede en stille latter, og hun kunne stille høre hans hjerte banke ikke hårdt eller højt. Men det slog, og det var det bedste. For han var ægte, han var en ægte person med følelser. En der kunne komme til at kende hende, som man skal kende sine nærmeste.
Hun havde stadig lukkede øjne, og prøvede at hjælpe lidt til med St komme fremmad. Selvom at hun godt viste, at det ikke hjalp noget. Ikke en radise!..

Han smilede lidt da han mærkede hendes hånd på hans kind, "Måske.. måske ikke.. men din tilstand fra at snakke før.. og sådan.. så ikke alt for godt ud.. og vil ikke have at du kommer til skade eller noget lignende, imens at vi går hen til mit hjem" sagde han roligt, et grin undslap fra hans læber, da hun sagde at hun ikke var så let som hun udgav sig for at være, ak ja. Han rystede kort på hovedet, "Jeg kan jo selv mærke at du ikke vejer så meget.. og desuden så er jeg også noget stærk alligevel" sagde han stille og kiggede lidt ned på hende, imens at han fortsatte med at gå i retningen ud af Di Morga.
Han fniste, "Sookie.. du skal ikke undskylde, det var mig der fik dig til at tage den drink.. og selvfølgelig har jeg ikke noget imod det" svarede han og nød at høre hendes latter, han sendte et charmerende smil. Han syntes at hun var sød. Hun var speciel på den gode måde og der var ingen tvivl om at han så småt var blevet forelsket... forelsket i hende, han vidste ikke om hun havde fundet ud af det. Men det kom vel også af sig selv på et tidspunkt. Han ville beskytte hende og kunne nok ikke tilgive sig selv hvis der skete hende noget. Hun kom til at betyde mere og mere for ham..
De var i Di Morga øst.. det var en lang gå tur.. men alligevel holdte han, hende oppe i sine arme, måske blev han noget træt i kroppen, men han kunnei ikke finde på at give slip på hende eller sætte hende ned på jorden, hun var jo også selv træt. Af og til kiggede han ned på hende og betragtede hende, han smilede svagt ved synet af hende. Hun gjorde ham så glad hver gang at han var sammen med hende. Han kunne ikke forstå at hun blev ved med at deltage i hans selskab, han kritiserede sig vel selv på visse områder. Han syntes at han var.. for anderledes til at være sammen med andre, han troede ikke på at der var nogen som ville kunne holde af ham, eller elske ham fordi han var så speciel som han var.
Efter nogle timer.. senere.. nåede de udenfor Di Morga, og de nærmede sig det gamle skur, som var hans hjem, resten af vejen løb han hen til skuret, med hende i sine arme, han holdte godt fast i hende, så hun ikke ville falde ned. "Så er vi her" sagde han stille og fugtede let sine læber, et lille gab undslap fra hans læber, inden at han med noget besvær åbnede døren ind til skuret. Han lukkede døren efter dem, da de trådte ind, og de kom ind til en lille stue, hvor der var en sofa, som kunne slås ud til en dobbelt seng, og et tv og et tæppe.. det var alligevel et meget hyggeligt sted, han stillede hende forsigtigt ned på jorden, og klappede hende blidt på hovedet, "2 sekunder" sagde han og gik hen til sofaen, og han bukkede sig lidt ned inden at han tog fat i sengen og slog den ud så det blev til en rigtig seng, som man kunne ligge i. Han fandt også dyne og hoved puder frem, inden at han gik tilbage til Sookie og løftede hende op i armene igen, "Det er så mit hjem.. skal nok vise resten, når du har fået sovet lidt" sagde han og lagde hende stille ned i sengen, som også var sofaen, han lagde hende sådan at hun ramte hovedpuden med det samme, og han lagde dynen hen over hende. Han kyssede hende blidt på panden, inden at han satte sig på sengekanten. Og begyndte at tage sit bånd af som han havde på, generelt begyndte han at tage sit kostume af, dog beholdte han sine bukser på, så han kun var i bar overkrop, han kiggede lidt ned af sig selv, det var noget underligt at have hende inde i sit hjem, men det var alligevel også dejligt.

Hun løftede øjenbrynet, og så på ham med et drillende blik. Var han virkelig SÅ bekymret for hende? Det behøvede han ikke, for hun følte sig i topform… Men hun ville nu helst, bare ligge her, i hans arme. Ligge og trække hans varme til sig, og han glæde. Eller… Dele den med ham, for hun kunne aldrig tømme en for glæde. Det var fysisk umuligt, for der kom altid noget nyt.
Hun prikkede ham på næsen, og smilede sødt. ”ja.. Super stærk!..” Hun så glad op på ham, mens at hun ventede på at han ville reagere. Hans reaktioner var så, så søde af en art. Han blev glad når hun drillede ham, og så gjorde hun også. ”Du skulle altså prøve at vende dig til tanken om, at blive bryder… Du vil egne dig SUPER godt!” Hun trak på skuldrende, og lænede sig længere ind til ham. ”Du kunne også bare… Bare starte som disse dersens, kasse løftere… Eller hvad de nu hedder?” Hun begyndte så småt at gabe, men hun ville ikke miste ham. For når hun lukkede øjnene, forsvandt han jo. Og hun ville udnytte den tid de havde, hvem ved.. Måske gik det helt galt for dem i morgen? Selvfølgelig ønskede hun ikke det, hun ønskede at hun kunne være ved hans side resten af hendes hårdt opsparede lange liv.
Efter lidt tid, begyndte stilheden at blive lidt for stille, ikke fordi den var pinlig. Men Sookie ville hverken miste den gode tavshed de kunne have, eller deres dejlige snakke. For dem betød meget for hende, lige som meget som denne dreng der holdt hende i sin havn. Han begyndte at betyde meget… Mere end hun havde troet, og mere end hun kunne være bekendt. Men hun vidste at denne gang, denne gang var det HENDES følelser. Den måde hun rødmede, når han rørte hende. Eller den sværm af følelser han frembragte i hende, bare den brændende fornemmelse. Den havde hun aldrig haft før, ikke med en eneste. Det kunne vel kun betyde en ting, at hun var ved at falde godt og grundigt for Andy…
”Du behøver altså ikke dette… Vi kan godt tage en pause!” Hun så op på ham, med et træt blik, måske kunne HUN bære ham? Men de ville nok ikke komme så langt, som vis det var ham. Men hun ville gøre alt for ham, han skulle ikke gå igennem alt dette? I et venskab, eller alle forhold. Så skulle man også give noget igen, for… Hun kunne ikke holde ud at se ham, lide. Bare for hendes skyld, det ville udligne lidt. Vis hun nu også hjalp til, måske at bære ham det sidste stykke af vejen? Hun så op på ham hurtigt, og løftede det ene øjenbryn. ”Jeg kan altså godt bære dig lidt, vis du bare sidder på min ryg… Så er jeg sikker på at jeg klare den, noget for noget!.” Hun smilede til ham, og lod sin ene hånd føre sig om til hans ryg. For at have bedre fat, og VIS hun nu skulle bære ham.
Hun så det lille skur, fra lidt fra. Det så egentligt meget sødt ud, ikke særlig stort. Men sikkert nok for Andy, og det var det der var det vigtigste. Hvem vurderede også folk på deres penge, og hvad personen ejede! Jo… Det var der en masse der gjorde, og især piger eller damer. Men sådan ville hun aldrig blive, hun ville se på personens personlighed. Dens indre værdier, og… Dens sødme?
Hun blev faktisk positivt overrasket af skuret, hun havde faktisk tænkt på noget der var værre. Meget værre, sådan uden noget som helst. Og for at indrømme dette over for sig selv, så måske også en kiste? Hun rystede på hovedet, og blev stille sat ned. Hun så sødt op på ham, mens han klappede hende på hovedet. Mens han gik hen gik hen til sofaen/Sengen, så hun sig lidt omkring. ”Her er meget… Hyggeligere end jeg havde forventet, efter dine henvisninger..” Hun så hen på ham igen, og så at han fandt dyne og pude frem. Men så blev hun samlet op, og lagt hen i den faktisk meget behagelige seng. Hun sukkede engang, både af nydelse og af en slags skuffelse. ”Tak..” Hun blev kysset på panden, og hun rystede blidt over hele kroppen. Han efterladte sig en stor plamage, med kogende hud. Ikke bogstaveligt talt, men hun var sikker på at han kunne se at hun både rystede og rødmede.
Hun så på hans bare overkrop, og blinkede et par gange. Han var virkelig… Pæn? Hun fnøs, og himlede med øjnene. Han var mere end det, meget mere. Han var ligefrem, lækker. Hun havde ikke rigtigt brugt dette ord, da hun ikke rigtig havde set på drenge på den synsvinkel. Før tænkte hun bare på dem som, det lyder lidt forkert, men hun så dem som nyttige, og ikke andet. ”Øhm.. Er du ikke også træt, Andy?” hendes stemme var spinkel, da hun var bevæget sig ud på dybt vand.

"Ja.. en lille smule" sagde han roligt og smilede svagt, uden rigtigt at kigge på hende, han kunne godt mærke at hun rystede i kroppen, men han sagde ikke noget til det. "Men jeg sover på gulvet, så du ikke behøver at tænke over det" sagde han og bed sig let i underlæben, "Undskyld.. at du ikke fik danset med en" mumlede han og kiggede lidt op i loftet, han ville måske gerne have danset med hende, inden at de gik. Men så igen.. han kunne ikke finde ud af det og han ville ikke gøre sig selv til grin, og det var heller ikke fordi det var så vigtigt igen.. men han følte bare at han blev nød til at sige det, som han gjorde. "Hm.. det er forskelligt fra person til person, med hvad de syntes om mit hjem, derfor kommer jeg med den beskrivelse som jeg bruger.. så folk på den måde alligevel kan blive overrasket" forklarede han, med hentydet til hans henvisning over hans hjem, til et gammelt skur, som var lavet af træ. "Er du okay?" spurgte han og rettede sit blik hen mod hende, sendte et lille smil, imens at han lagde sin ene hånd på hendes pande, med håndfladen, han kørte sin hånd hen ned over hendes øjne, så hun ikke kunne se noget i det øjeblik, efter at han lod sin hånd glide videre ned af hendes næse, han lagde sin pegefinger på hendes læbe og åbnede hendes mund, han vidste at hun var halv vampyr og halv menneske, af det halve væsen som hun var, frygtede Andy.. eller mere hadet det væsen, hvor hans forældre blev dræbt af en ond vampyr, han vidste godt at Sookie ikke var ond, den side havde han ikke set, han vidste ikke om han ville komme til at se den, det ville tiden vise. Han lod sin finger glide ind og hen over hendes tænder, han trak vejret roligt, mens at stilheden atter fløj hen over dem. Han havde ikke noget imod det, selvom han godt kunne forstå at det ville være ubehageligt for hende. Andy fjernede sin hånd og lod den glide ned til hendes hals, som han nussede lidt med sine fingerspidser, "Er glad for at jeg mødte dig, Sookie" sagde han og rejste sig op fra sengen, han begyndte at gå hen mod badeværelset, han ville gøre sig klar til at gå i seng.. og tage resten af sit kostume af sig.

Hun knep øjenbrynene sammen, og tog fat i hans hånd. Hendes åndedræt var efterhånde blevet hurtigere, hun havde så meget hun vil opleve med ham. Så meget at gøre, og snakke om. ”Jeg… Du behøver ikke ligge dårligt..” Hun rødmede mere, så man kunne se det igennem den meget fremtrædende make-up. ”Jeg kan nemt finde nogle tæpper at ligge på, jeg er trods alt mindst.” Hun så bedende på ham, og bed sig i læben. Hun havde tænkt sig, at sige at sengen var stor nok til dem begge. Men det ville blive en lang nat/dag, da hun sikkert ikke ville få lukket et øje. Bare tænke på ham, og hans krop, der berørte hendes.
Hun så op, og smilede sjovt. Hun løftede det ene øjenbryn, og smilede støre. ”jeg kan nå det endnu?..” Det lød mest som et spørgsmål, da hun faktisk gerne ville danse med ham. Ikke nogen anden drukkenboldt, som ikke kunne finde hoved og hale i det han lavede.
Hun så ham føre sin hånd, ned af hendes pande. Og ned til hendes øjne, men så lukkede hun dem også. Og åndede dybt ud, hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre. Det hele var lidt nyt for hende, bare den følelse han påførte hende. Den var på en måde både vidunderlig, og farlig. Men hun nød det, og adskilte stille hendes læber, da han førte sin hånd over hendes læber. Hun mærkede et vis begær efter at kysse ham, tage hans hænder i sine, og kysse ham af hjertets lyst.
Men hun ville ikke miste ham, nu da hun endelig havde fundet en ven. Så skulle kærligheden da ikke skille dem ad, eller hvad? Hun brugte VIRKELIG alt sin viljestyrke for ikke at læne sig op, og kysse ham på læberne. Men det lykkes, og han lod sin hånd glide ned på hendes hals.
Hun havde stadig lukkede øjne, og hun gøs da han nussede hendes hals. Af ren nydelse, og længsel. Hun kunne ikke få sig selv til at åbne øjnene, da hun ikke vidste hvad det ville medføre. Bare en endnu støre lyst vel, hun vidste det ikke.
Hun knep øjnene sammen, da han rejste sig. Og så efter ham, med halvt åbne øjne. Da hun var sikker på, at han havde ryggen mod hende. Tog hun hænderne op til ansigtet, og en tåre gled ned af hendes kind. Hun vidste ikke præcis hvorfor, eller hvordan han kom til at betyde SÅ meget for hende. Men hun var sikker på, at hun aldrig ville kunne se på ham igen. Og bare se ham, som en ven.

Et svagt smil dukkede frem på hans læber, efter det som hun sagde, han kiggede lidt ned på sin hånd, som hun havde taget fat i "Okay.. men nok mere mig som skal finde nogle tæpper, du skal ikke ende med at fare vild" sagde han med en lille drilsk undertone i stemmen, mens at han havde et glimt i øjet og kiggede på hende med sit hoved lagt en smule på skrå, han kunne ikke sige nej til det, når hun så på ham på den måde, "Men du må så love mig at få sovet også.. vil ikke holde dig vågen hele tiden" sagde han og sendte et smil.
Han fastholdte sit blik på hende, "Jeg.. k..kan ikke finde ud af at danse" sagde han stille og fugtede sine læber, selvom han gerne selv ville et eller andet sted. De kunne måske også gøre det efter at de havde sovet lidt?..
Andy kunne se på hende at hun ikke havde taget det så ubehageligt, det overraskede ham.. meget positivt. Han havde ikke haft sådan en ven før, ikke hvor de kunne holde i hånden og nærmest snakke om alting, han blev nærmest som en åben bog over for Sookie. Men alligevel ville han heller ikke være så åben igen, han ville ikke have at alle kendte ham ind og ud. Fra hans styrker til svagheder... og til hans personlighed. Han ville gerne accepteres af alle i Di Morga.
Han fortrak sine mundvige i et større smil, pga. hendes reaktioner på det som han gjorde, det gjorde ham glad?.. Han havde forventet en helt anden reaktion på det, men så igen, han havde bare taget fejl, han troede at hun ville skabe lyde og skubbe ham væk. Andy stoppede op med at gå, han havde ikke helt forladt stuen endnu, langsomt vendte han sig om mod Sookie, han var lidt forvirrede.. græd hun?
Han bed sig noget hårdt i læben, inden at han gik over til hende igen og satte sig på sengekanten, "Sookie?" spurgte han og prøvede at få øjenkontakt med hende. Stille lagde han sig ned ved siden af hende, et eller andet sted orkede han ikke til at gå på badeværelset, han ville bare være i selskab med hende, "Er du okay?" spurgte han, og lagde sig på siden mod hende, så han bedre kunne se hende, Andy elskede hende.. men han vidste ikke om det var klogt af ham og sige det. Trængen til at kysse hende var der.. at mærke hendes læber mod sine.. han ville bare ikke have deres venskab ødelagt, langsomt lagde han sin ene hånd på hendes mave imens at han kiggede lidt afventede på hende.

Hun trak på skuldrende, og grinede. ”Jeg skal nok sove.. Det lover jeg dig Andy!” Hun smilede til ham, meget kærligt. Og nikkede, for at understrege hendes mening. Hun så vurderende på ham, og bed sig blidt i læben. Da han sagde at han ikke kunne danse, men hvad gjorde det? Det kunne hun heller ikke, så… De stod vist på lige fod, sådan cirka. ”Hey… Jeg skal nok hjælpe dig, jeg er heller ikke den skarpeste kniv i skuffen.” Hun kiggede ned, for at nyse. Men skulle det ikke alligevel, så hun så op igen. ”Vi skal nok finde ud af det.” Hun prikkede ham i maven, og grinede let.
Hun så hurtigt op, da han sagde hendes navn. Men lukkede så øjnene, mens hun prøvede at finde ud af, om hun skulle sige det. Eller om hun bare lade ham gætte? Nej, det ville ikke være værdigt af hende. Han havde lov til at vide besked, især da det var meget om ham. Men så ville hun nok udelægge noget, noget af deres venskab ville vel knække.. Ville den ikke?
Hun sukkede, da han lagde sig ned ved hende. Og lagde sit hoved på hans bryst, der var dejligt varmt. Hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige, prøve at få ham til at forstå, var vel en god start. ”Andy..?” Hun trak sig ind til ham, ikke sådan slimet. Men sådan hun kunne være bekendt, sådan som hun ville have gjort ved ex. Sin bror. ”Vil du virkelig gerne vide det?..” Hun så stille op på ham, med hænderne mod sit bryst. Hun smilede sørgmodigt, og nikkede. ”Selvfølgelig vil du det..” Svarede hun sig selv, og begyndte at forklare. ”Da jeg bare var en lille forvirret almindelig teenager, og boede hjemme hos min mor og far.. Der SÅ jeg ikke på drenge, som de fleste burde. Jeg tænkte på dem som.. Som nogle der var gode at snakke med, og rimelig gode fodboldspillere.. De sladrede ikke, og lade ikke noget bag sig.. De sagde alt ud, tilgav hinanden og glemte det så.. Det var det jeg bedst kunne lide.. Men da jeg så. Ja, jeg fandt faktisk UD af, at jeg var halv vampyr. Men da jeg fandt ud af det, tænkte jeg kun på at løbe, for jeg ville ikke skade min familie. Ikke dem jeg holder mest af, de eneste jeg holdte af..” Hun tog en dyb indånding, og bed sig hårdt i læben, inden hun fortsatte. ”Men jeg kom til Die Morga, og så mødte jeg ham.. Han var sød mod mig, og sagde at han elskede mig. Det var sådan set også sandt, men han fik mig til at tro at jeg elskede ham lige så højt.. Fordi jeg har disse evner, som jeg har. Følte jeg, at jeg elskede ham lige så meget som han elskede mig..” Hun stønnede, og lukkede øjnene. ”Men så mødte jeg dig, og hver gang… Hver gang jeg så dig i øjnene, eller du bare rørte min kind.. Så gik jeg op i flammer, jeg kunne ikke forstå min reaktion. Det var jo uvante omgivelser jeg var i, sådan havde jeg aldrig haft det med ham.. Men en dag, mødte jeg ham.. Og jeg kunne se forskellen, han vækkede ikke disse dybe følelser i mig.. Faktisk ingen følelser, jeg kendte jo ikke engang manden!” Hun så næsten chokeret på sig selv, men fortsatte stadig.”Jeg sagde til ham… At jeg ikke elskede ham, at det var hans følelser.. At.. At jeg virkelig elskede en anden, en.. EN anden..” Hun havde virkelig trådt i spinaten, og faldet direkte ned, med hovedet først, ned i den dumme spinat. ”og det bedste er.. At jeg aldrig, at jeg aldrig har konsentreret mig om hans følelser.. Så der ER mine følelser, fuldt ud!” Hun græd næsten af glæde, hun vidste godt. At der var en risiko ved, at han ikke kunne lide hende, på den måde. Men det var heller ikke det hun forventede, hun ville bare ikke have hemmeligheder for ham.
”Jeg siger ikke.. At du SKAL kunne lide mig, som jeg kan lide dig.. Jeg siger bare.. At du ikke må afslå mig.. For jeg elsker dig også som ven.. Det KAN jeg også lære” *Så.. Nu har jeg ødelagt vores venskab.* Hun knuede hårde om ham, og håbede at han kunne godtage dette. I det mindste bare være hendes ven, hendes ven..

Af en eller anden grund kunne han ikke lade være med at fnise en smule, da hun sagde at hun ikke lige frem var den skarpeste kniv i skuffen, men han blev glad for at få det at vide, ingen tvivl om det. Han rømmede sig og sendte et lille smil, inden at han nikkede kort, "Ja, helt klart" sagde han roligt og bed sig diskret i læben, hvis han også skulle danse med nogen, ville han kun danse med Sookie, som han begyndte at kende rigtig godt efterhånden.
Han så på hende og lagde sit hoved lige så stille på skrå, mens at han undrede sig over hvad det var hun tænkte på da hun lukkede sine øjne, men han sagde ikke noget, han forholdt sig stille og betragtede hende bare. Hvad skulle han også sige?.. Han syntes ikke at han kunne være bekendt at spørge hvad det var hun tænkte på.. Det kunne jo være at hun ville sige det til ham på et tidspunkt. Hvis hun da stolede så meget på ham.
Han fortrak sine mundvige i et større smil, så man kunne skimte nogle af hans tænder, da hun lagde sit hoved på hans bryst, han hævede det ene øjenbryn da hun nævnte hans navn, "Ja?" spurgte han stille og kørte sin ene hånd stille hen og igennem hendes hår, han nikkede lidt til det hun sagde, med at han gerne ville vide det, selvom han ikke vidste hvad det var hun snakkede om, men han var nysgerrig for at få det at vide. Hvem var ikke det? Han lukkede sine øjne lidt og kiggede på hende ud af øjenkrogen, han åbnede sine øjne igen og kiggede direkte ind i hendes øjne. En forvirret lille almindelig teenager.. sådan nogle år havde vi nok alle sammen været igennem.. men han nikkede enkel gang, til at han lyttede efter det som hun sagde. Efter det som hun sagde, gættede han sig frem til at hun var drenge, pige typen. Og ikke sådan en tøsede tøs.. han vidste dog ikke om han gættede rigtigt. Han kunne jo nemt tage fejl. Han blinkede enkle gange med sine øjne, han fortsatte med at se ind i hendes øjne.. hun havde frygtet sin halve side.. på en måde kunne han godt forstå hende, han ville ikke juble over at have skadet sin egen familie, hvis han havde gjort det af egen fri vilje.. eller mere fordi man ikke kunne styre sig. Det var en dårlig undskyldning, efter hans mening, men sådan var det når man havnede i vampyrenes verden. Han rettede blikket en smule ned af sig selv, da hun lukkede sine øjne, mens at han fortsatte med at nusse hendes hår med sine fingerspidser, han kiggede op på hende igen og smilede svagt, da hun begyndte at nævne nogle af sine følelser, når hun kiggede på ham. Andy havde bare ikke regnet med at få det at vide. Han mærkede også varmen i kinderne, en svag rødmen dukkede frem på hans kinder, men han fastholdte alligevel sit blik på hende..
Var hun forelsket i ham.. som han var forelsket i hende? Han kunne ikke tro sine egne ører, havde han noget ørervoks i ørerne? Eller propper i ørerne? Andy rystede svagt på hovedet, for at komme til virkeligheden.. selvom han hele tiden havde fulgt med i det hun SAGDE.. han kunne bare ikke lige.. tro det.
Han lod sin tungespids glide ud at slikke ved sin underlæbe, imens at han tog fat i hendes ene hånd og placeret den på hans bryst, det sted hvor hans hjerte sad. Han kiggede lidt ned, mens at han mærkede en kuldegysning gå igennem kroppen. En dejlig.. følelse. En følelse som ikke kunne beskrives med ord. Han lagde sin ene pegefinger på hendes læber, "Jeg vil aldrig afslå dig.. aldrig, Sookie" sagde han, imens at han igen kiggede ind i hendes øjne, bare allerede nu var det et stort skridt for ham, som skete i hans liv. "Jeg kan også lide dig.. rigtig meget end da.. vil ikke miste dig.. om du så vil finde en anden elsker på et tidspunkt" sagde han og bed sig noget hårdt i læben, han elskede hende og det kunne han ikke løbe sig fra at han ikke gjorde, "Men.. er du sikker på at du vil binde dig?" spurgte han stille og blev mere rød i hovedet end før, hun skulle virkelig være sikker på hvad hun egentlig gik ind til.. fordi han ville ikke haev et forhold også vide at ens elsker var utro og flirtede med en masse andre. Der var tilliden vigtig. Men han følte at tilliden imellem dem var stor, den var vokset.. imens at de havde været sammen i al den tid og bare havde snakket med hinanden. Langsomt tog han fat i hendes kæbe med sin ene hånd og trak hendes hoved tæt mod hans, "Jeg elsker dig, Sookie" hviskede han og lod deres læber ramme hinandens, stille masserede han, hendes læber i en blid bevægelse mod sine inden at han gav hende et kys med passion.. han lagde så meget i kysset som han kunne.. hun skulle vide at det var sandt alt det som han havde sagt.

Hun nød hans nussen i hendes hår, og det gjorde at det var nemmere for hende, at få sandheden frem. Og hans stemme gjorde hende beroliget på en måde, hun blev helt varm om hjertet. Han sætninger, gjorde at hun fik flere tåre i øjnene. Hun kunne ikke tro det, elskede han virkelig hende? Selvom at hun var som hun var, et uhyre..
Hans ord rungede i hendes hoved, og de lød så… Perfekt til hendes planer, og følelser. Ikke fordi hun ville finde en anden, aldrig i det meget lange liv! Hun betød mere for hende, end nogen sinde. End nogen havde gjort, hun syntes at han var oppe over hendes familie. For han.. Han accepterede hende, og det gjorde hende så, fuld af glade følelser.
Hun så op på ham, med et alvorligt udtryk, men det var stadig kærligt. Hun smilede, og sukkede. ”Jeg vil binde mig på kryds og tværs.. For dig.” Hendes øjne, var så småt begyndt at blive blanke igen. Typisk, skulle hun være sådan en tudeMarie i dag. Hvor at det handlede om at være stærk, om at vise at man VIRKELIG ville dette!.
Da han tog fat i hendes kæbe, blev hendes åndedræt efterhånden ret hurtigt. Det var næsten utroligt, at man kunne trække vejret SÅ hurtigt. Og hendes hjerte, som hun næsten aldrig lagde mærke til. Var ved at hoppe ud af brystet på hende, for det var nu. Var det ikke?
Hun var ikke så vandt til at blive kysset, så fra hendes side blev det lidt kejtet. Hun sukkede overrasket, og knyttede slapt hans bryst. Hun prøvede virkelig at gøre det lidt mere.. Fin t? men det hjalp ikke rigtigt, da hun ikke havde en hel liste over sine kys. De kunne nok tælles på en hånd. Men kysset, det var fyldt med kærlighed, og savn. Det var næsten uhyggeligt, at man kunne kysse en så.. Hjertens glad, og hun følte sig helt dårlig. Da han lige vidste hvordan han skulle gøre, hvad han skulle gøre for at få følelserne frem i hende. Hun lagde den frie hånd på hans hals, og lod den køre den op til hans øre. Hvor han stoppede, og nussede dette. ”Andy.. Jeg.. Jeg elsker virkelig også.. Dig!” Fik hun fremstammet igennem de sammenkrympede læber, mens hun kun trak deres læber et par centimeter fra hinanden.

Han smilede svagt, imens at han så ind i hendes øjne, "Vil du komme sammen med mig?" spurgte han stille og slap sit greb om hendes kæbe. Lagde sin hånd ned på dynen og kiggede på hende, hvis det var sandt at de begge to elskede hinanden, kunne han intet se noget forkert i at han spurgte hende, længslen om at mærke hendes læber var der.. han fugtede let sine læber, imens at han svagt mærkede en lille nervøsitet i kroppen, dog ikke sådan at han rystede. Han sukkede lydløst, inden at han fortrak sine mundvige i et lille smil, han betragtede hende.. Sookie var smuk og en køn pige.. han kunne igen ikke finde de rigtige ord til en beskrivelse om hende, men han så noget afventende på hende, ikke fordi han krævede et svar med det samme, stilheden begyndte så småt at komme frem igen, hans hjerte bankede som det plejede.. svagt så det ikke rigtig var til at høre, som et menneskes hjertebanken. Andy var så småt begyndt at acceptere sig selv for den han var.. selvom hans race stadig og ville være et mysterium. Han havde ikke ord på hvordan det var sket at han var blevet til halv menneske og halv zombie. *Du tænker alt for meget igen.. Andy!* tænkte han letter irriteret og trak svagt på skuldrende, han var en smule glad for at hun ikke kunne læse tanker, han ville blive pinligt berørt, hvis hun fandt ud af at han tænkte på så mange latterlige ting.