Darkness is a part of life //privat= Cricker//

Sted: De jeux - legepladsen
Tid: Lidt over midnat
Omgivelse: Ingen andre væsner , stjerneklar himmel og Halv måne.
Verjet: bidene koldt


Michi vippede frem og tilbage på gyngen. Hun begravede hendes nøgne føder i sandet for at holde varmen lidt mere. Hun havde nemlig ingen sko eller strømper på, og var kun iført korte sorte shorts og en brunlig jakke. Hun lod sig selv falde bagover ned i sandet så hun kiggede op på den stjerne klare himmel med hendes tågede rødlige øjne "Det er underligt så meget jorden har ændret sig på 200 år " mumlede hun til sig selv og var lidt irriteret over at mange af stjernerne var 'væk' i byens lys.

Cricker fløj lidt rundt over byen, han nød den klare himmel, fordi at på den her højde så kunne man se den meget klart. Han kiggede ikke rigtig ned, det var bare for at hygge sig lidt. Han besluttede sig dog for at lande på e tidspunkt, og det var midt på legepladsen hvor der sad en, men det havde Cricker ikke set, han havde nemlig haft travlt med at finde en ordentlig landingsplads, hvis man kunne kalde den det.
Cricker kiggede sig omkring og så at der lå en ovre på jorden, han besluttede sig for at gå derhen, eftersom der jo kunne være sket noget.

Michi lukkede hendes øjne og lyttede, natten var stille man kunne ikke længere høre bilerne eller menneskerne som snakkede i munden på hinanden. Pludselig kunne hun høre noget bevæge sig med vinden, og en person lande på jorden.
Michi satte sig op igen og så , at ikke så langt fra hende, stod en ung mand. Hun kende ham ikke man han var ikke menneske, dette vidste hun. "godaften" sagde Michi og smilte venligt imens hun studerede ham fra top til tå. Væsken/blod i hans krop tilhørte en jord dæmon, men hun var ikke bange.

Cricker vendte sig om og så at han ikke var alene her. "Åhh, godaften, jeg troede at jeg var alene." Sagde han og gik en smule tættere på. Man kunne sagtens se på ham at han ikke ville gøre hende ondt, eftersom at han ikke havde barkhud på, og han havde heller ikke trukket sit sværd. Cricker kunne nærmest mærke at der ikke var nogen fare. "Det er min anden gang i byen, så jeg er ikke helt sikker på hvor jeg er henne" Sagde han lidt efter og kiggede sig omkring. Jo det lignede godt nok en legeplads, men hvorhenne i byen den var vidste han ikke. Det var blandt andet også derfor han fløj rundt istedet for at gå rundt i byen. Han kunne nemlig nemmere finde rundt på den måde.

Michi var ikke bange for fremmede og havde aldrig været det, men efter hendes død havde hun altid været en lille smule mistroisk, ikke fordi hun ikke kunne have en normal samtale for det kunne hun godt, men hun havde svært med at få venner.
"kender det godt, jeg er ekstrem dårlig til at finde rundt, så jeg ved hvordan det er at fare vild. " sagde hun og smilte venligt som hun altid gjorder.
Hun misundede ham, det er heldigt at han kan flyve "du er i den centrale del af De morga " forklarde Michi og studerede han en gang til "er det er sted du skal hen? eller leder efter?"

Cricker smilede til hende. "Det er heller ikke helt nemt for mig at skaffe venner" Sagde han og kiggede hurtigt op, hvorefter han kiggede på hende igen. "Nej ikke rigtigt, jeg fløj bare lidt rundt for at slappe af og se om der skete noget i byen... Jeg kan ikke fordrage den, men kommer alligevel hertil en gang imellem" Forklarede Cricker og smilede stadig venligt til hende. Han var ikke helt klar over hvad pokker klokken var, men den var sikkert mange. Han stod bare og kiggede nu, det var lidt koldt, men det kunne man ikke se på ham og han nævnte det heller ikke, men mon hun overhovedet frøs?