Darkness around me- Cricker

Omgivelser: Ingen lige umiddelbart!
Sted: Skoven
Tid: 20:38
Vejr: Køligt, med lidt sne hist og her.
Dato:?
Hvorfor altid sne om vinteren? Hvorfor kunne der ikke regne i stedet for? Der kunne man i det mindste blive indenfor og vendte på at det holdte op? Men sådan var det bare ikke. Sneen lå rundt omkrig i skoven, både oppe i træernes krone og på skovbunden. Det kunne være rart på nogle punkter. Såsom at der var en smule lysere de kolde vintermorgener. Men ellers kunne det også være meget sjovt at lave snebold krig, men kun hvis det ikke var sådan noget tø sne, som der kunne være det samme lige som regn. Der var ingen ude i skoven. Slet ikke. Det plejede der heller ikke at være på denne tid af aftenen. Specielt ikke mennesker. Men nogle andre nattevæsner kunne godt finde på at, luske ud i mørket. Men der var jo ikke sen aften endnu. Overhovedet ikke. Klokken var kun omkrig halv ni eller sådan noget, men mørket kom tittende hurtigt rem her om vinteren. Så det virkede som om der var nat, selvom der ikke var det. En knækkende gren brød stilheden i skoven. Det var en menneskelig skikkelse som der bevægede, sig gennem nogle af de træer som der stod i nærheden af en til frossen sø. Denne person havde et rødligt hår som der hang ned over hendes skuldre. Denne person måtte være et Hunkøn. Ja, man kunne se det på den måde personen var bygget. Et Hankøn ville altid være bygget, på en mere maskulin måde. Hvem var denne pige, eller måske nærmere end kvinde? Man kunne aldrig finde ud af hvornår man gik over til kvinde. Hendes grønlige øjne lyste op i natten som om det var en refleks. Hvis man bevægede sig nærmere kunne man se at hun var iklædt en rød og sort stribet tynd jakke, lignede ting Man kunne se at hun havde slået hendes hue, op over hendes hoved, og der kunne man se de falske stof øre som der sad lidt tilfældigt på en sjov måde. Hendes ben var i klædt nogle stramme jeans med slide mærker ned af benene. Og til slut de, sorte, slidte, par Converse. Denne person var Cath. Hun var en lidt underlig en da hun tit opførte sig som en halv kat og et halv menneske. Hun var Animagus, men måske med lidt mere kraft da, man kunne kalde hendes halv og halv. Hun var speciel. Men hun var ikke lige frem venlig over for alle. Hun åbnede sig generelt heller ikke op for nogle. Det var rent faktisk ikke sket endnu. Men måske ville det ske, en dag. Det kunne man altså ikke vide. Det var jo ikke alle som der inden fandt en ven eller en kærlighed så stor så man ville betro sit sande jeg til. Men man kunne jo altid håbe. Men hun var jo heller ikke følelses kold.
Cath bevægede sig videre gennem skovbunden hun kiggede nysgerrigt rundt hver gang man kunne høre inden fugleskrig eller et andet dyr som der prøvede at skræmme folk væk fra deres hjem. Skoven. Men det virkede nu bare ikke på Cath. Hun blev ikke så let bange, men det skete da af og til. Men så skulle det virkelig også overraske hende. Hun bevægede sig hen til den tilfrosne sø. Hun satte sig på hug ved siden af den, og lod hendes fingre berøre den tykke is. Var den stræk nok til at man kunne gå på den? Nej det var den vel nok ikke. Hun kiggede let omkrig inden hun let, kløede sig på kinden men hun bare lod hendes fingre føle kulden fra isen. Man kunne let se hende korte sort malede negle, fordi alt omkrig hende var hvidt.

Det var aften og Cricker gik rundt ude i skoven, hvilket han gjorde stort set hver aften. Han var ude for at se om der skete noget som ikke burde ske. Såsom en vampyr der angreb en uskyldig eller nogen der var faret vild. Han frøs en smule, men det kunne man ikke se på ham. Han havde en lang sort jakke på, en hvid t-shirt indenunder og sorte switch bukser på, man kunne ikke se hvilke sko han havde på eftersom at de var slidt ned, men det ligende sorte tennis sko? Det var noget han kunne gå i så det gjorde ham ikke så meget, men Cricker... Denne mand lignede ikke et normalt menneske. Cricker havde store grønne drage vinger, hvilket kunne tyde på en dæmon. Men det var det eneste man kunne se lige nu, hvis man kom tæt på og rørte kunne man sagtens fornæmme at der var skæld på vingerne, hvilket så må være drage vinger.
Cricker kiggede sig omkring. Det var ikke særlig lang tid siden at han var blevet angrebet herude af vampyrer. Han sukkede lavt fo sig selv og vidste at han var ved at nærme sig en sø. Det var som regel der han fandt problemer, men selv vinteren var vel for kold for vampyrer? Han rystede på hovedet og gik med vilje hen imod søen. Han havde alligevel brug for en pause, da han havde gået i lang tid.

Cath hørte nogle skridt som der kom bagfra? Hvad kunne det nu være. Hun rejste sig fluks op og kiggede bag sig. Hvad var nu det? Et væsen af en art med vinger? Underligt hvad kunne det være for et væsen? Hun kunne se ham tydeligt da hun var en slags kat. Hun lod let hendes tunge glide hen over hendes tandsæt. Hun vidste ikke helt hvad hun lige skulle gøre hvis det var en eller anden psykopat som der ville hakke hende i små stykker. Hun trådte et skridt tilbage. Hendes ene fod stod nu på isen. Hun kunne ikke særlig godt lide der her vinter vejr, men det var vel okay. Det var i hvert fald bedre end regn. Hun kiggede frem for sig og kune mærke at hun ikke var helt tryg, ved at der var noget som der kom hen imod, søen. Søen var ikke specielt stor, så det var vel nok bare sådan et vandhul? Eller hvad det nu hed. Hun kiggede på den underlige skabning som der bare nærmede sig søen. Hun tog endnu et skridt baglands, ja nu stod hun på en frossen sø? Hvad var der normalt ved det. Der ville alle og en hver jo kunne angribe hende så let som ingen ting. Hun tog ikke blikket fra væsnet. Skulle hun stikke af. Måske. Det var i hvert fald den sikre løsning, men måske ikke sikker nok. ”Hvem der” hviskede hun åndeløst, men lige så han ville kunne høre det. Hun hadede sådan nogle situationer, hvor at hun var den der blev lidt bange, selvom hun nok ikke ville indrømme det hvis man nu spurte hende. Hun bed sig let i læben. Hun ville nemlig ikke sprætte hendes læbe op med hendes let skarpe tænder. Hun mærkede hvordan hun, knyttede hendes hænder. For første gang i meget lang tid var hun blevet en smule bange, for hvad i al verden dette væsen ville. Det var da ikke normalt at gå i skoven hvis det blot var et menneske?

Cricker stoppede op da han hørte at der var nogen der talte til ham. Han kiggede ud imod søen. "Så jeg er ikke den eneste herude?" Sagde han og tog et par skridt længere frem så man nu kunne se han helt. Han kiggede på pigen foran ham og smilede. "Hvad laver du herude på den her tid? det kan være meget farligt at vandre omkring alene" Han hav hende det samme venlige smil som før. Cricker kunne aldrig finde på at skade nogen, men han kunne heller ikke lade være med at være parat til at angribe.. Eller i hvert fald forsvare sig selv, hvis nu at hun skulle gå til angreb. Han kunne gætte på at hun måske havde været lidt bange... Det troede han altid eftersom at de fleste blev bange når de så ham første gang, det var jo nemlig ikke hver dag man så en mand med store grønne drage vinger og nogen gange barkhud, men den havde Cricker dog ikke taget på eftersom at han kun gjorde det nå han skulle kæmpe, og specielt imod vampyrer, da den gjorde ham immun overfor deres bid. Han kiggede stadig på pigen. "Hvad er dit navn?" Spurte han så lidt tid efter. Cricker ville nemlig godt prøve at undgå en kamp lige nu. Han frøs alt for meget så det sidste han ville var at kæmpe.

Cath kiggede undersøgende på ham, da han bare var helt rolig. Fair nok. Hun fugtede let hendes læber, og strøg let en hår tot til side. ”Jeg kan godt forsvare mig selv” svarede hun ham. Hvorfor troede folk altid at det var farligt at være alene? Det var det vel nok heller ikke helt forkert af dem, da det måske var for nogle personer. ”Og hvis det er farligt herude hvad laver du så herude?” spurte hun med nysgerrighed i stemmen. Hun betragtede ham kort, han virkede ikke lige frem farlig. Hendes knyttede hånd rettede sig ud, man kunne se at der var røde områder der på, begrund af at hun havde stramt hendes greb så meget at blodet ikke løb ud i hånden. Vinden var så småt begyndt at suse omkrig i skoven. Den greb fat i de små snefnug som der lå hen over jorden. Den lod dem suse rundt, igennem skoven. De små fnug satte sig fast i Cath’s hår, og vel nok også i drengens. Cath fjernede i et kort øjeblik hendes blik fra den fremmede dreng. Hun kiggede imod skovbunden. Hun bed sig let i underlæben, og kørte blidt en hånd igennem håret. Hun flyttede dog blikket hen på ham da han talte til hende igen. Hun åbnede let munden for at svare, men lukkede den så igen. Var det nu klogt? Ja, det var det vel nok. ”Cath” svarede hun og kiggede let på hans ansigts træk, det tydede ikke på at han ville angribe hende lige umiddelbart. ”Og dig?” spurte hun, inden hun let fjernede blikket fra ham så det ikke virkede som om hun stirrede på ham. Hun bed sig igen i underlæben, det var ved at blive til en vane. Det gjorde hun for det meste kun, når hun ikke lige vidste hvad hun skulle sige, eller gøre. Der lå en masse små sne fnug i hendes røde hår, man kunne tydeligt se dem da hun jo havde den røde farve.

Cricker kiggede på hende og smilede da hun stillede ham spørgsmålet. "Tja, jeg går herude hver aften, jeg er en jord dæmon, og jeg.. Tja jeg sørger for at folk ikke kommer til skade herude. Så hvis jeg ser en vampyr eller en varulv, der angriber forsvarsløse eller uskyldige, så angriber jeg dem, og beskytter de andre" Sagde han og smilede venligt til hende da hun nævnte sit navn. Han nærmest bukkede som en anden gentleman. "Mit navn er Cricker Ancalime" Sagde han og kiggede derefter på hende igen. Han tog et kig op på himlen, som ikke kunne ses, han fik et snefnug i øjet. "Arg! Dammit" Sagde han og gned sig i øjet med hans finger. Han kiggede derefter over på Cath. Det så nok dumt ud da han stod sådan, men det var der jo ikke noget at gøre ved, han kunne godt selv se hvor komisk han så ud, med en finger i øjet fordi at han var dum nok til at kigge op i luften. Han smilede til hende og fjernede fingeren. "Men jeg gætter på at der ikke sker noget her så" Sagde han lidt efter.

Cath kiggede let på ham, og undrede sig let over hans svar. ”Så du er sådan en gentleman som der render rundt i skoven og redder folk?” sagde hun med et glimt i øjet. Hvorfor bukkede han for hende. Hun var ikke vant til at folk ligefrem var høflige over for hende. Cricker. Det navn skulle hun huske. ”Fedt navn” mumlede hun, let som en kommentar til hans navn. Da han fik et snefnug i øjet, kunne hun ikke holde en af hendes sjældne smil tilbage. Hun trådte væk fra isen, så hun ikke lige pludselig ville vælte igennem isen. ”Har du brug få lidt hjælp Cricker?” spurgte hun med en drilsk tone stemme. Hun bed sig let i underlæben, da han snakkede til hende igen. ”Øhm… det gør der vel ikke, men hvem ved om der lige om lidt er en varulv der springer ud af busken og bider hovedet af mig?” sagde hun med et svagt smil, som der dog ikke nåede hendes øjne. Luften var blevet mere kold i løbet af deres samtale. Hun fjernede igen en hår tot som der provokerede hendes grønne øjne. Hun kiggede let og i himlen med lukkede øjnene inden at snefnuggene kunne ramme hendes øjne. Hun bed sig let i underlæben, og mærkede hvordan snefnuggene ramte hendes lyse kinder. Hun åbnede øjnene og kiggede hen på Jord dæmonen Cricker igen.

//sorry det blev lidt kortere ^___^

Cricker smilede til hende. "Ja det kan man vel godt sige. Jeg kan bare ikke tage at vampyrer skal æde fra dem der ikke kan forsvare sig selv" Sagde han og kiggede på hende. "Nej, det er rigtigt, men det håber jeg ikke at der gør" Sagde han og kiggede sig omkring. "Er jeg den eneste der fryser en smule?" Spurgte han og tog armene om sig, for at prøve at få varmen, men det hjalp ikke rigtigt. Det gjorde det faktisk aldrig. Han kiggede over på hende og rystede lidt. Der var blevet koldere. Eller sådan føltes det i hvert fald da det begyndte at blæse mere. Det gjorde det altid koldere. Han gik lidt tættere på søen og kiggede derned. Der var vel ikke nogen vampyrer eller varulve der gad at være ude i det her vejr alligevel.

//Helt i orden xD så kan jeg også følge med :P selvom jeg selv er lidt krea død//

Cath kiggede på ham, ”Det er jo ikke alle vampyrer der er onde” svarede hun ham. Hun bed sig let i underlæben. Hun kunne godt mærke at hun begyndte at fryse meget nu. Det var ubehageligt. Hun sukkede let, og kiggede hen på ham. ”Nej, her er mega koldt” mumlede hun og lagde selv hendes egne arme og omkring sig. Hun kiggede hen på ham da han kiggede ned i søen. Hun tog et kort kig derned, ”Hvad kigger du enlig på?” spurte hun undrede. Hun kiggede let på ham, med et undrede blik. Hun kunne ikke ligefrem finde noget som der ikke burde være der. Hun bed sig igen svagt i underlæben, for ikke at komme til at klapre med hendes tænder. Hun kiggede over på ham. Hendes hænder var blevet en smule røde af kulden. Vinden blev ikke bedre, blot værre. ”Jeg hader sne” mumlede hun snerrede til himlen. Det var da klart. Det var koldt vådt, og irriterende. Hvem elskede enlig sne? Var der overhovedet nogen? Cath kendte i hvert fald ikke nogle. Møg vejr.

// hehe! :D Ja det kan du xD Okay nu er min krea helt død -.-’

Cricker kiggede stadig ned i søen. "Nej jeg ved det godt, jeg kender selv nogle vampyrer som jeg er venner med, men jeg angriber dem også kun hvis de angriber mig" Sagde han, dog uden at kigge på hende. "Jeg ser efter om der skulle være nogle fisk dernede, men det ser ikke sådan ud.. Så må jeg undvære mad" Sagde han og sukkede imens at han trak på skuldrende. "Altså jeg bor i nærheden i en lille hytte. Vi kan få varmen der, hvis det er noget du har lyst til" Sagde Cricker. Det var nok lidt underligt for hende sådan at blive inviteret hjem til en hun lige havde mødt, men det var vel bedre end bare at stå her og fryse ihjel. Det mente Cricker da i hvert fald selv. Han kiggede på hende og smilede, og derefter kiggede han ind i skoven. Imod den vej som hytten lå. Der var nemlig ikke så forfærdeligt langt, det var for koldt for ham at flyve, men det var heller ikke så slemt at gå. Han kiggede over på hende for at vente på hvad hun havde at sige til det.

//Hehe hvis du ikke kan svare så går det nok xD//

Cath kiggede ikke på ham da han snakkede. Hun koncentrerede sig om at se ned i den skide frosne sø. Cath kiggede hen på ham, da han snakkede. Hun lyttede let til hans ord. ”Invitere du mig hjem til dig? ” spurgte hun med et svagt smil. Folk plejede ikke at være venlige mod hende på den måde. Hun bed sig forsigtigt i underlæben, og kiggede over på ham. ”Men hvis svaret på mit spørgsmål er ja, så kan vi det godt” sagde hun med et forsigtigt smil. Hun strøg igen nogle vildfarende hårtotter ti side. Hun kiggede hen på ham. Hun havde ikke bemærket at han havde sort hår. Det var da i hvert fald specielt. Hun prøvede at live hendes arme. Der var også blevet meget koldt i forhold til bare for 20 minutter siden. Hun kiggede hen på ham. ”Jeg har en tør kiks i lommen hvis det hjælper?” spurte hun, og prøvede at være lidt mere hjælpsom. Hun bed sig let i læben igen, og kiggede på ham.
//Går nok hvis du kan leve med denne længde lidt :D

Cricker kiggede på hende og smilede. "Ja, det gør jeg vel, og det går nok, jeg har noget derhjemme, men jeg havde bare lyst til fisk" Sagde han og grinede lidt. Det var som sagt svært at finde mad på den her tid af året, men han kunne da overlever. Og hvis det blev alt for slemt, så kunne han jo altid tage et hurtigt smut ind til byen. Selvom at han foretrak at fange sin mad selv, så han i det mindste vidste hvad det var han fik. "Jamen der er 2 måder at kommer hjem til mig på. Vi kan flyve hvilket nok kommer til at være hårdt. Eller vi kan gå" Sagde han og smilede. "Uanset hvad så er der ikke så langt" Sagde han og pegede ud i skoven i den retning som hans hytte lå. Det ville tage 10 eller 15 minutter at tage hjem til ham, så det var ikke fordi at de kunne nå at fryse ihjel.

//Sagtens xD//

Cath kiggede hen på ham, og smilede blid og forsigtigt. Hun blev jo ligesom nød til at smile engang i mellem. ”Øhm.. Jeg tror bare at vi går.” sagde hun og ventede på at han ville vise hende hvilken vej. Da han pegede den vej de skulle gå. ” Kom så” sagde hun med et svagt smil og begyndte at gå den vej. Hun lod hendes arme hænge ned af siderne, da hun traskede gennem skovbunden. Hun slog hendes hætte op på hovedet, så sneen ikke ville angribe hendes ansigt så meget. De små katte høre strittede lige op i luften. Hun kiggede ned i jorden mens hun traskede igennem skovbunden. Hun regnede bare med at han fulgte med. Hun fugtede let hendes læber igen. Hun nød ikke lige frem kulden. Hun hadede den faktisk lige nu. Vinden havde ikke rigtig lagt sig. Cath’s sko var en smule våde. Det kunne man høre da det sagde svup engang i mellem når hun bevægede sig. Hun bed sig let i underlæben. Hun vendte sig let om, for at se om han var med.

//Yay! :D

Cricker var lige bagved Cathlyn. Han smilede til hende da hun kiggede bagud. "Det er lige ovre på den anden side af den der bakke" Sagde han og pegede på en lille bakke der lå ikke ret langt foran dem. "Når vi kommer hjem så har jeg nok et eller andet varmt som du kan drikke eller sådan noget" Sagde han og kiggede ligefrem for at se hvor han gik. Han kiggede stadig et par gange ned i jorden for ikke at træde på et eller andet. Han kiggede på Cathlyn og følte at han ville sætte en samtale igen så de ikke tænkte sådan på kulden. "Såeh, hvad laver du ellers til hverdag?" Spurgte han dumt for at præve på at starte samtalen. Det var det eneste han sådan lige kunne komme i tanke om at han kunne spørge hende om. han vidste jo allerede hvad hun hed, så han ville jo gerne vide lidt mere om hende.

//hehe ^^//

Cath kiggede let på ham, og nikkede let som et ’okay’ eller noget lignende. Så vendte hun sig let så om for at gå videre. Hun traskede gennem skovbunden. Hun kiggede engang imellem over på ham, for at se om han stadig fulgte med, men rent faktisk også automatisk. Da han sagde noget kiggede hun igen over på ham. ”Øhm.. Ja? Det var et godt spørgsmål” startede hun. ”Jeg laver ikke særlig meget andet end bare at rende rundt dystre steder” mumlede hun som svar. Men det passede jo. Hun kunne godt lide fx Gyden, det sorte marked og sådan nogle steder. Hun kiggede igen over på ham. ”Ja jeg ved jo hvad du render rundt og laver… Angriber vampyrer og varulve som der angriber forsvars løse personer. ” sagde hun. Cath tænkte lidt over hvad hun eventuelt kunne spørge ham om. ”Nå, Øhm…. Men hvad laver du ellers end at rende rundt i skoven?” spurte hun, mens hun let stak hænderne i lommen for at få varme, selvom det ikke virkede så lig meget. Hun bed sig igen let i underlæben og kiggede så hen på ham.
// ^__^

Cricker nikkede "Dystre steder var? Er det så en af grundende til at du kom til skoven omkring aften tid?" Spurgte han hende med et smil og fulgte stadig godt med. "Hmm, jeg laver faktisk ikke så meget andet, jo jeg snakker med mine venner eller også så ligger jeg og bobler under et træ" Grinede han og rystede stille på hovedet. Han lavede ikke så meget andet end at beskytte folk, eller hjælpe dem der nu havde brug for det. "Sådan har jeg gjort i omkring 100 år" Sagdeh na lidt efter. Han følte sig en smule gammel og grinede lidt for sig selv ved tanken. Han kiggede sig omkring og endelig var de kommet hjem til ham. "Så er vi her, det er ikke så stort, men det er da bedre end at stå herude i kulden" Sagde han og smilede til hende imens at de gik op til døren. Han åbnede den og ventede på at hun gik ind. "Damerne først" Sagde han og kiggede på hende imens at hun gik indenfor.

Cath kunne ikke holde et smil tilbage.”Ja det er rart at føle sig normal blandt mennesker som der er de steder” mumlede hun med et lille suk.”Ja, skoven om aftenen føler jeg mig mere tilpas i” tilføjede Cath. Hun fjernede let en irriterende hårtot igen. Hun kiggede hen på ham da han svarede hende på spørgsmålet.”Så du er sådan en doven en eller hvad?” spurgte hun med et lille smil. De gik sådan nogenlunde ved siden af hinanden. Hun smilede svagt til ham og vendte så blikket ned i jorden. Hun mærkede at kulden ikke var lige så lem lige nu, men der var da godt nok stadig temmelig koldt. Hun bed sig let i underlæben. ”Gamle” sagde hun i en drilsk tone. ”Det er helt fint” svarede hun. Da de var kommet op til døren svarede hun; ”Så skal u da bare gå ind” sagde hun med et skævt smil, og traskede ind i hans hus. Hun bed sig let i læben da hun kom ind. Der var der i hvert fald lunt. Det gav hende helt kuldegys, fordi at kulden og varmen mødte hinanden. Hun lod hendes blik glide rundt i det rum som hun stod i.

Cricker smilede til hende. "Hvis jeg ikke jager vampyrer eller noget andet, så er jeg da doven" Sagde han og rystede stille på hovede og kiggede på hende da hunvar kommet indenfor. "Det er ikke så stort, men vi kan da være her begge to" Sagde han og kiggede sig omkring i stuen. Som sagt så var den ikke så stor, og der var kun en sofa, et bord og nogle stole, plus en reol med nogle bøger i. "Jeg bruger den næsten aldrig så jeg har ikke rigtig haft brug for noget der er større, men det er da skønt nok at have et sted at være" Sagde han derefter og gik lidt længere ind i stuen. "Jeg har vidst noget varmt at drikke hvis det var noget du kunne bruge" Sagde Cricker og kiggede tilbage på Cathlyn. Det var længe siden han sidst havde haft gæster.

Cath kiggede hen på ham. ”Her jo bare helt tilpas. ”Hun fik møvlet hendes sorte Converse af og traskede så lidt væk så han kunne komme til at tage sine sko og jakke af, hvis han altså plejede at gøre, det. ”Nej det er okay, jeg har ikke brug for noget” sagde hun med et forsigtigt smil. Hun kiggede let hen på hans bog reol. Hun kunne nu enlig godt lide at læse, men gjorde ikke så meget brug af det. Hun kiggede hen på ham, og betragtede ham kort. Han var nu enlig meget pæn, det var først gået op for hende, nu hvordan han nu enlig helt så ud. Hun smilede forsigtigt og listede hen til hans bog reol. Hun tænkte ikke over at det enlig var en andens hus. Hun lod let hendes fingre, berøre nogle af de mange bog omslag. Hun bed sig let i underlæben, og fjernede let hendes hårtotter som der gik hen over hendes kinder. Hun kunne dufte den gamle duft fra bøgerne. Det var på en måde en beroligende duft. Hun bed sig igen i underlæben. Hun tænkte lidt over hvor gamle bøgerne var. Men siden han var hundrede år var de nok også gamle.

Han tog sine sko af, men beholdte jakken på, for at få varmen. Han lukkede døren og betragtede hende imens at hun stod ved bog reaolen. Han sagde ikke rigtig noget, da det så ud som om at hun var ved at se om der var noget spændende. Cricker havde lidt bøger om omkring de forskellige racer i verden, noget historie, og nogle bøger der så ud til at være på et andet sprog som der kun var meget få der kunne læse. De bøger var fra hans egen verden. Cricker kom ikke herfra, men det var en længere historie. "Finder du noget interessant derovre?" Spurgte han og grinede en smule imens at han satte sig ned i sofaen for at igen betragte hende imens hun stod optaget af bøgerne. Cricker savnede egentlig ikke han egen verden, han tænkte ikke så meget på den, som han gjorde førhen. Han smilede men det kunne hun ikke se da hun stod med ryggen til ham.

Cath kiggede let hen på ham da han snakkede til hende. ”Jah.. Mange spændende ting” sagde hun med et svagt smil. Hun fjernede ikke hendes blik fra ham, men smilede dog bare forsigtigt igen. Cath pustede let til en hårtot igen. De irriterede hendes grænseløst nogle gange. Hun gik hen o satte sig ved siden af ham. Hun smilede let. Hendes kinder var stadig en smule røde efter kulden, og det blev de vel nok ved med at være lidt endnu. Hendes hætte havde hun stadig på, den elskede hun at havde på. Hun følte at hun kunne skjule sig bag den. På en eller anden måde virkede det jo. Men det virkede jo ikke ud ad til hvis man nu tænkte mere grundigt over det. Hun kiggede let på ham, og lagde hendes hænder på hendes lår. Hun kiggede igen på ham inden hun let flyttede hendes blik ned i gulvet. Hun studerede det kort, for at det ikke virkede som om hun bare sad og stirrede på Cricker. For hun ville jo helst ikke bare skræmme ham væk. Det første som der ikke var inden led mod hende eller bare grænseløst irriterede hende. Hun smilede fosigtigt til ham igen, inden hun let kiggede rundt i hans hus.

Han kiggede på hende imens at hun kiggede sig omkring. han var lidt bange for at hun ikke kunne lide det. "Kan du lide historier siden du kiggede på bøgerne?" Spurgte han hende lidt efter og smilede. Cricker kunne i hvert fald selv godt lide dem, og han elskede tit at læse historier fra hans egen og den her verden. Faktisk så havde han ikke snakket med nogen om hans verden, han prøvede at holde det skjult.
Cricker rejste sig og gik hen til bog reolen og tog en bog hvorefter han satte sig ved siden af hende. Måske var det på tide at fortælle en person det hele. Han så ud til at tænke over et eller andet, og det gjorde han også. Han kunne heller ikke lide at hun var blevet så stille. Kunne hun mon ikke lide hytten?

Cath kiggede hen på ham, mens han satte sig ned igen. Hun trak let hendes ben op til sig, og lagde forsigtigt hendes hoved på hans skulder. Hun vidste ikke om det var okay, men hvad skadede det at prøve. Hun smilede svagt men det kunne han jo nok ikke se. ”Jeg elsker historier, men læser dem ikke så tit desværre” sagde hun stille. Hun kunne godt lide hans hytte. Den var rar, da den ikke var for stor og overvældende. Den havde bare sådan en god stemning, på sin egen måde. Hun bed sig let i underlæben. ”Hvad er det for en bog du har dig der, ” spurte hun og hentydede til den bog han sad med. Hun kiggede ned på den. Hun smilede svagt for sig selv. Der var dejlig lunt inde i hans stue. Hun lukkede let øjnene og nød hans dejlige duft. Hun følte sig underligt nok tryg ved den selvom hun ikke kendte ham særlig godt. Hun bed sig forsigtig i underlæben, og åbnede så hendes grønne øjne igen. Hun kiggede så godt som hun nu kunne op på ham.

Cricker lagde hans hoved på hendes. Da hun snakkede til ham fjernede han det igen. "det er en bog fra... Ja lad os bare sige en anden verden" Svarede han og smilede. Lidt efter åbnede Cricker den. Ordene der stod deri, var måske ulæselige for en anden person, men for Cricker var det som at læse normalt dansk, og desuden kunne han også oversætte det, så det skulle ikke være noget problem. Der var en masse billeder tegnet ind i bogen også. Billeder af en stor by, lavet af sten, med en stor mur,og et kloster midt i det hele. Den lå på en høj klippe ud til havet, og der var meget skov rundt omkring. "Det her er min hjemby, jeg har dog ikke set den i... 86 år snart" Sagde han og sukkede lavt. "Ser du.. Jeg kommer ikke herfra, men det er en længere historie" Sagde Cricker og kiggede på hende med det samme venlige smil.

Cath kiggede let på ham da han lagde hovedet på hendes. Da han igen flyttede det, lod hun bare hendes hoved ligge. Hun kiggede ned på hans bog. ”En anden verden siger du? En anden planet eller?” spurte hun og kiggede nysgerrigt på hans bog. Hun smilede svagt da han åbnede den. ”Hvad står der englelig i den?” spurte hun med et svagt smil. Hun elskede mystiske ting, som hun ikke kendte til. Hun betragtede den kun i lidt tid, hun kiggede op på ham. ”Der ser da meget rart ud” sagde hun og kiggede på billedet som der var på siden. Hun bed sig let i underlæben. Hun kiggede op på ham, men kunne ikke se hele ham, da hun ikke kunne dreje hendes hoved helt. Hun smilede svagt til ham, og kiggede nysgerrigt igen på bogen. ”Fortæl noget mere” sagde hun og kiggede op på ham igen. Hun var seriøst blevet nysgerrig nu. Hun ville bare gerne vide mere om den mystiske verden.