The clairvoyants are unseen yet seeable.. (Privat - Theodor)

Sted: Terre, Clairvoyanternes butikker, Udenfor
Tid: 11:23 Formiddag
Omgivelser: Åbne butikker, næsten ingen væsner udenfor udover katten på skraldespanden, dyster og forladt stemning
Vejr: For en gangs skyld solrigt, ingen skyer og blå himmel - En dejlig dag

Fra den ene ende til den anden, en slags kedsommelig ritual, var alt som det plejede i disse kanter. De utalrige personer der viste sig her, ved clairvoyanternes grotter, var enten kutteklædte eller meget, meget sky og ikke tænkte sig at se til disse spøgelsesjægere. I den ene krog, sad en gammelslidt kat, med 4 røde striber på poten og skuttede sig. Nedenunder den, det der fik katten op i mavehøjde, var en skraldespand og et par forbikastede papirsklumper. Dens ene øje var revet ud, en helt anden historie, om kattens mindre lykkelige storhedstid.
Lidt længere væk, med et kækt smil på det eneste synlige hud, sad en helt sortklædt skikkelse og bare betragtede denne kats dagligdags sløsen. Denne skikkelse, hvor øjnene var skjult af lysebrunt hår, næsen og munden samt hagen var synlig istedet for resten af kroppen, havde den sort stof om sig fra sko til hætte. Skikkelsen bedrog sig til at begynde at småklukke, da en gammel kone var standset foran den, beskidt og rigtig hekseagtig med den lange kragenæse. Hun gloede bare på skikkelse, sikkert overvejende om den var clairvoyant selv eller bare en mystisk ung en.
Den var ikke clairvoyant. Faktisk var skikkelsen bare en ung mand, der ønskede at skjule sit udseende, for fremmede, hvis noget galt skulle ske i dette allerede krigeriske land. Han lod smilet blive en anelse bredere, men ikke alt for meget, så hun skulle tro han fornærmede hende. Hun misforstod ham åbenbart, for inden hun vendte ryggen imdo ham, spyttede hun imod hans ene sko i et forvrænget ansigtsudtryk. Noget, der fik ham til at le sagte før han fjernede skoen fra snottens position, for at placere den længere tilbage imod bænken. Han lod blikket glide usynligt rundt, afventede response fra et andet væsen, en lille eksistens med forhåbentlig stor betydning. Både for ham og væsenet selv.

Små lette og næsten hoppende skridt afbrød så med et denne skumle stilhed der var her i dette område af Terre. Ikke en del at alle folk lige ville besøge som det første. Men den var vel meget populær blandt i meget få turister der traskede for sig selv med deres knipsende kamera og vetula fyldte punge. Og nok også iført sin hawaii skjorte. Men ikke her i Frankrig. Her var det denne åndssvage hat som man troede ville få dem til at se mere franske ud. Latterligt men sandt. En pige af en meget lille og spinkel bygning kom så til syne. Hun var nok ikke mere end de 156 centimeter og lignede ikke noget der var særlig gammel. Omkring de 14 år med sikkerhed. Og det skulle nok også passe fint i denne sammenhæng. En skuldertaske svang en smule ved hendes ene side og hvis man ikke to meget fejl var det hendes skoletaske. Og denne pige var på vej mod selve skolen. En dejlig dag hvor at man måtte sove længe og så komme til et eller andet event dag til klokken 16 eller sådan noget. Ikke noget hun havde ladet sig gå så meget ind for.
Theodor var hendes navn. Lidt mærkeligt for nogle. Eller de fleste. Deres rektion var for det meste 'Er du virkelig en pige?'. Men ja det var hun. og havde aldrig været det. Og hendes navn var hun bare stolt af. Et stort og muntert smil var plantet på hendes bløde læber mens at hun trippede op af gaden med alle disse boder. Hun kunne godt lide vejret men på en underlig måde så havde hun de bedst om aftenen hvor der var mørkt. Hvorfor ville hendes ene halvdel nok give et svar på. Hendes lange mørkebrune hår hang løst ned over hendes skuldre og det lange pandehår gik lidt ned over hendes ene øje. Men sådan at hun stadig kunne se. Hun havde valgt at gå tidligt og derefter tage en omvej. For nemlig at opleve Clairvoyant. Det var egentligt som om at hun gav stedet mere liv. Hun fik øje på noget der skinnede i solens lys og det fik hendes opmærksomhed. Hun satte arten op og stoppede ikke før hun var nået sit mål. Denne lille bod med sten. Hun havde en svaghed for skinnende ting kunne man vel sige. Men kun små krimskrangs. Ingen paletter til hende. Hun lod hendes klare grå øjne søge rundt mellem alle de små kurve med forskellige sten. Et smukt syn. Intet andet havde hun ladet sig blive forstyrret af. Udover glimtet af denne kutteklædte mand. Eller kvinde? der sad på en bænk ikke langt fra hende. Det var kun et øjeblik hun havde set personen. Og kun lige ud af øjenkrogen..