What...? (ÅBENT)

T: 21:54
S: Banegården
O: Mennesker der venter på toget
V: Støvregn

Baal hadede toge. Det var det eneste han hadede mere end sin problematik med Izobell og HAzel. Det irriterede og stressede ham, at togene næsten aldrig kom til tiden, og når de endelig var der, tog det dem evigheder at forlade stationen. Men det kunne man jo intet gøre ved, og Baal kunne kun stå og vente, mens hans hvide habit langsomt blev gennemsigtig. Bare det at stå der og vente gav ham lyst til at slå en eller anden person ned. Men det kunne han jo ikke tillade sig.

Regnen begyndte at tage til og ligeledes gjorde Baal's humør. Langsomt begyndte hans humør at dale og han blev mere og mere mut. Det kunne sikkert tydeligt ses på hans ansigt, men det var han ligeglad med, da han var for sur til at tage sig af det. Hvorfor kunne de lortetog ikke bare komme? Det ville hjælpe hans humør så meget, da det var meget det, der gjorde ham sur og tvær.

Der var et eller andet i Pixie som faktisk elskede togene, det at de kom for sent så ofte betød at hun ikke behøvede at komme til tiden. Hun hadet faktisk at skulle være nogle steder til en speciel tid, så hun kom når det passede hende også måtte alt andet ligge under hendes tidsplan.
Hun skulle med toget denne aften, afslappende som det var også omringet af lækre måltider. Det var bare noget hun virkelig nød, at se menneskerne rundt omkring sig... så fredfyldte.. også med hende omkring dem, mens hun bare ventede på hvornår hun kunne bore sine tænder ned i halsen på dem.
De lange ben som hun havde, gik med langsomme og alligevel elegante skridt ned af de mange trapper. Hendes militærstøvler som truede med at falde af, for hvert et skridt som hun tog larmede let i det. Hun så så elegant ud og alligevel mystisk, et dødeligt våben som bare var klar til at dræbe.
Hendes tommelfingre var begravet ned i de små lommer, på de tætsiddende jeans med huller flere steder. Hun havde et lusket smil på sine læber, mens hun kiggede på hvert et menneske der nede *mad, mad og mad* tænkte hun mens hun gik videre, og fandt sig et sted at stå lidt væk fra alle andre. Hun viste jo godt at hvis hun kom for tæt på et menneske, så var der intet der kunne stoppe hende i at flå dem alle sammen op.

Baal lagde mærke til kvinden, der stillede sig hen lidt for hende selv. Der var et eller andet bekendt over hendes figur og måde at gå på, som fik Baal til at gyse lidt. Hvem var denne kvinde? Og hvor havde han mødt hende før? Det måtte han hellere finde ud af, for han havde ikke lyst til at blive stående her og skutte til denne kvinde. Hun virkede som om hun nød togene og den måde de var her.

Det var først, da Baal kom helt tæt på hende at han genkendte hende. Han trådte et skridt tilbage, mens han stirrede overrasket på hende. Det var kraftedeme Pixie. Det var overraskende for Baal, hvad hun lavede her, da han troede, at hun var optaget med at skabe kaos nede i Afghanistan. Men hvad fanden. Nu ville hans fjende så gøre livet surt for ham igen?

Pixie var vel en af de personer som man bare ikke kunne holde styr på, pludselig kunne hun være væk og to sekunder efter være tilbage som om hun slet ikke havde været væk. Hun kunne vel bare godt lide at forsvinde en gang imellem, gøre livet surt for forskellige mennesker/væsner i verden. Bare rive deres liv fra hinanden.. lidt efter lidt..
Hun følte sig vel stærkere for hver gang, hun så noget i smerte og mest når det var hendes skyld.
Hun kunne mærke et stærkt blik på sig, som om der var nogen der stod lige bag hende og bare stirrede hende ind i nakken. Denne følelse var bare irriterende, ligemeget hvem man var. Hendes blik gled langsomt rundt og fik øje på hvem der så hende, hendes ene øjebryn hævede sig en lille smugle op "nå nå nå.. Baalichi.. jeg troet du var død" sagde hun med en kold stemme, som kunne få alle til at gyse og alligevel føle sig tiltrukket.
Det var længe siden hun sidst havde set denne dreng, og det var ikke ligefrem fordi hun var lykkelig over at se ham igen.

Baal hadede hende som pesten, hvilket han altid havde gjort, og det ville undre ham, hvis hun ikke også hadede ham. Men nu havde de jo også altid hadet hinanden efter deres første møde. Dæmoner/engle og vampyrer havde det jo ikke med at komme godt ud af det med hinanden
"Nå nå nå, Pixie.. Man må sige at det er længe siden, bette ven.. Troede du havde travlt med at skabe kaos i Afghanistan?"
Han vidste godt at situationen i Afghanistan var noget de begge ikke brød sig om. Men det var nu det.

Hvordan man kunne nyde at hade nogen så meget, var der nok ikke nogen der kunne forstå... men Pixie elskede virkelig at hade ham, han havde irriteret hende fra den dag de mødte hinanden! og hun ville nok altid synes at han var irriterende.
Hun gik med sine elegante skridt lidt tætter på ham, men holde alligevel afstand fra ham "Tja... den blev lidt kedelig.. også tænkte jeg på min gamle ven Baalichi.. og ville besøge hans gravsted... men ser ikke ud til nogen har dræbt dig endnu" sagde hun og lag lidt tryk på `endnu´.
Hun havde vel et eller andet sted en ønske om at besøge hans gravsted, bare fordi hun havde et sådan stort had til ham "hvornår har du tænkt dig at lægge dig til at dø?" spurgte hun om og holde sit skumle smil på læben.

Baal grinede ad hende. Hun havde ikke forandret sig en tøddel. "Nej, tænk en gang. Hvor pænt af dig. Det værdsætter jeg meget. Og nej.. Jeg er ikke blevet dræbt endnu søde skat." Baal trak hurgtigt en cigaret op af inderlommen af jakken, tændte den og begyndte at ryge. Derefter så han tilbage på hende, mens han trak jakken lidt om sig. Det var nu også så forbandet koldt herude.

"Nu kan jeg jo spørge dig om det samme. Hvornår vælger du at lægge dig i graven? Den dag jeg hamrer en pæl gennem dig eller?" Baal blinkede lidt halv-frækt over den gemte perverse vittighed i kommentaren. "Hvad laver du egentligt her, Pixie?"

Hun kunne ikke lade være med at grine med ham, selv om det var et ret så koldt grin i det "det synes jeg nemlig også at det var... men så burde du også lægge dig til at dø" sagde hun og fulgte alle hans bevægelser, hun ville jo ikke have at han skulle lave et trak som hun ikke havde regnet med.
Hun gyste helt af tanken om ham foran sig, hun kunne virkelig ikke fordrage ham overhovedet "Baalichi... det sker jo aldrig" sagde hun helt bestemt, og skulle bestemt ikke dø under hans hænder.. så ville hun heller blive dræbt af et lille barn "men vi ved jo begge.. at du aldrig ville kunne undvære mig" sagde hun og gav et par grin fra sig, selv om det var mere hånligt ment "som sagt viste jeg at du ikke kunne undvære mig.. mens ellers er politiet blevet lidt glade for mig" sagde hun og gav et par kolde grin fra sig "hvor skal du hen? udover ned i graven" sagde hun

Baal grinede til hende. "Nånå, man er blevet lidt sjov i løbet af sine gamle dage, hva'? Du ved jo godt, at jeg kan, hvis jeg vil. Det har du jo oplevet før, skat." Han nikkede bekræftigende til sig selv. Eller.. var det nu også hende, der opdagede det? Hans hjerne fungerede ikke så godt efter 2577 år, men det var der jo intet at gøre ved. Men han håbede inderligt at hun var klar over at han, i hvert fald da han var yngre, kunne en masse som man ikke var klar over.

"Tjaaa... Ud over at jeg nok er på vej i graven om mange hundrede år.. Så er jeg på vej mod Italien. Har hørt om et kæmpe gangsteropgør, og jeg tænkte at jeg kunne tjene en skilling på det." Han smilede sleskende til hende og slikkede sine læber. "Men hvad med dig? Hvor skal sådan en fyr som dig hen? Bare stalke og irritere en gammel mand som mig?"

Pixie var bestemt ikke gammel! hun var i sin bedste alder, mange mennesker fik ikke engang lov til at opleve deres bedste alder før de døde "jeg har skam altid været sjov. det er jo bare dig som er en gammel gris" sagde han og blinkede let til ham, selv om det slet ikke var noget ved ham som hun kunne lide.
Hun begynde langsomt at gå rundt omkring ham, holde sin afstand og opførte sig stadig som en slange som bare ventede på at hugge efter ham "tja.. det kommer vel an på hvornår jeg dræber dig" sagde hun og gav et par grin fra sig, hvis der var nogen som skulle dræbe ham så var det sgu hende! det var hun helt besluttet på "tja.. hvis jeg var en fyr.. så havde du jo lagt an på, for længe siden.. men jeg ved dette vil knuse dit hjerte.. men jeg stalker dig aldrig" sagde hun og stoppede op foran ham igen.

Baal smilede til hende. "Nu er jeg jo ikke den eneste perverse stodder her, er jeg vel?" Han vidste godt at hun ikke brød sig om ham, hverken det ene eller det andet, og det var han godt tilfreds med. Der var heller ikke en eneste ting han kunne lide ved hende. HVem vidste, hvad den kælling kunne finde på?
Han holdt stille øje med hende, mens hun langsomt gik rundt om ham. "Du kan bare komme an søde skat. Jeg ville elske at slås mod dig en gang til." Godt nok var det ham, der ikke var heldig på det tidspunkt, men han ville stadig glædeligt slås med hende. Da hun stillede sig op foran ham igen, var det hans tur til at gå stille rundt om hende. "Tjoo... Måskee.. Det ved man jo aldrig, hvem jeg lægger an på, vel?" Her lagde han blidt armen på hendes skulder, for derefter at trække den væk og skære ansigt. "Men man bliver jo mistroisk, når en ung, snotforvirret pige hele tiden følger efter en."

Pervers? der var ikke noget andet Pixie nød, hun havde selvsikkerheden til at være hvad hun ville. Hun var jo bestemt ikke en af dem som ikke brød sig om sex, hun elskede det faktisk også selv om nogle mænd bare ønskede mere... underligt nok! "du kan jo godt lide at jeg er som jeg er.. jeg kender jo til hvorfor du hader mig.... fordi du ikke kan få mig" sagde hun og holde godt øje med ham når han gik rundt om hende.
Fuck! hun fik større lyst til at sætte sine tænder i ham, bare flå ham levende og hænge ham op i en lygtepæl "jeg ved du elsker det" sagde hun og gav et lille grin fra, hun nød også at slås med ham og mest at han altid kom tilbage og gerne ville slås med hende.
Når han havde fjernet sin arm fra hendes skulder, vende hun sig bare hurtigt om og greb fat i hans hals "men du får aldrig mig.." sagde hun og ville bestemt ikke finde sig i at han rørte ved hende, det gav hende kvalme inde i af at blive rørt af ham "vi ved jo begge godt at jeg ikke er forvirret.. mit ønske er jo at dræbe dig" hviskede hun så det kun var ham der hørte det.

Baal kunne ikke lade være med at grine af hendes påstand. Det var selvfølgelig til dels rigtigt nok, men der var også en masse andre grunde, til at han hadede hende af et godt hjerte. "Jaja, så siger vi det, skat. Jeg tror nu bare at du er blevet for høj på alle de kvinder der vil have dig, og så tror du at du også kan få en hver fyr du peger på."
Kæft han havde bare lyst til at sætte hende på hest og stejle. Han brød sig simpelthen ikke om hendes måde at tro, at hun var bedre end alle andre på. Det var jo kun ham der måtte have det sådan! "Jaja, drøm du bare videre skat."
Da hun lagde hånden på hans hals, lagde han sin hånd om hendes håndled og pressede til for at få hende til at slippe grebet. "Nej, og det har jeg aldrig planer om skat. Kun om at se dig død. Og du ved at jeg gengælder ønsket om at dræbe dig, din lille pige!" Det sidste kom hvislende, giftigt som fra en slange. "Men hvis du vil dræbe mig, ved du jo, at der skal meget til, skat."

Hun gav langsomt slip på ham igen, når alle mennesker og væsner havde vendt deres blikke mod dem. Væsnerne ventede vel bare på at en af dem ville flyve på hinanden, mens menneskerne blev lidt usikker på at være der. Hun tænkte bare ikke så meget på det og ville bare se døden i hans øjne "tror du ikke på at jeg kan få hvem jeg vil" sagde hun og gik bare helt tæt på ham, hun begynde at pille lidt ved kraven på hans jakke. Hun ville næsten ligefrem bevise at hun kunne få hvem hun ville, også selv om han gav hende kvalme "jeg ved at du drømmer om at få mig ellers er der ingen der skal" hviskede hun og lod sit smil blive lidt mere charmerende i det, også selv om hun ikke tænkte på andet end at flå ham levende.

Baal kunne ikke lade være med at grine af hende. Shit hun var ynkelig. Mere ynkelig end han huskede hende fra den gang i Afghanistan. "Nej, det tror jeg kraftede ikke... Du kunne jo ikke engang score den amerikanske major." Det var så lidt af en løgn, men han håbede, at han kunne hyle hende ud af den nok til at hun ville lade ham være.
Da hun lod sit smil blive mere charmerende vendt Baal sig om og lavede bræklyde. Nu var hun sq for meget. Ja, han kunne hende godt. Han kunne hende sindssygt godt. Men han hadede hende for meget til at han ville kneppe med hende. "Sig mig... Hvad fanden har du røget inden du tog herud? For du er åbenbart for høj til at huske at jeg hellere vil se dig død end at knalde med dig. Din fisse lugter sikkert også af rådden fisk."

Det var bare alt for sjovt at provokere ham, hvis hun kunne vælge mellem at gå i seng med ham eller med en grim gammel mand.. så ville hun hel klart vælge den gamle mand. Hun kunne alligevel godt lide at få ham til at tro, at hun ville have noget med ham at gøre "hvad nu hvis du er den eneste jeg vil have?" spurgte hun om og holde masken fuldstændig, hun var ligefrem den født løgner og skuespiller.
Hun lod sine fingere glide ned af hans brystkasse, og stoppede op før hendes fingere noget hans skridt "jeg ved du ville knalde mig.. hvis du fik muligheden.. lige her" hviskede hun.
Hun skulle virkelig kæmpe for at holde masken, men hun klarede det godt og lignede bestemt en der mente det. Det fik også alle folk til at vende deres blikke væk igen, og lade som om de slet ikke havde set på dem.

Baal forsøgte inderligt at lade være med at briste i grin, da hun begyndte at påstå, at hun helst ville have ham. Og da hun lagde fingrene på hens bryst, lod han et grin komme ud, men det var da hun lod dem køre hele vejen ned, og næsten nåede skridtet, samt den sidste kommentar, der fik ham til at bryde fuldstændigt sammen af grin. Han havde endda brug for at stille sig op ad en lygtepæl, da han grinede så meget. Da han endelig talte, kom sætningerne ud i brydstykker fordi han stadig grinte. "Good one skat.. Men nu ved vi.. haha.. begge to, at du hellere... hahahaha... vil knalde en gammel mand på 80 end.... haha.. mig."

Hun havde mest lyst til at flå hovedet af ham, når han sådan begynde at grine. Hun gjorde bare ikke og havde ikke tænkt sig at give op "hvor er det synd for dig at du er så dum.." hviskede hun og klappede ham let på kinden, selv om hun bare havde lyst til at smadre sin hånd ind i ansigtet på ham "du tager ikke muligheden når du har den" sagde hun og lag sit hoved lidt på skrå, hun kunne ikke holde sig tilbage! hun tog hurtigt fat i hans hånd og kastede ham hen af jorden, bare se ham flyve hen af gjorde fik hende til at smile også selv om det ikke ligefrem lignede et smil af glæde.

Baal grinede af hende og sneg et lille kys ind på hendes kind for at provokere hende. "Var det, det her du tænkte dig, skat?" Men hurtigt derefter var han blevet smidt ned på gulvet, og han lå dernede og kiggede grinende op på hendes ansigt. Det havde han ikke set komme. Så derfor rettede han et par hurtige spark fra sin liggende stilling. Et mod skridtet og et mod knæet. Derefter rejste han sig op og kiggede på hende.

Hun snerrede let i det som en løve, når han sparkede på hende "er du en pige?" spurgte hun om og hentydet til hans spark, hun havde aldrig forstået når drenge sparkede. Det virkede så underligt når de gjorde det, som om de ligefrem var en pige med nosser. Hun tørrede let sin kind af fra hans savl, ved hjælp af bagsiden af sin hånd "vil du have mere af mig+2 spurgte hun om og gav et par hånlige grin fra sig.

Baal grinede stadigvæk af hende. "Jeg er jo mere kvinde, end du nogensinde vil blive skat." Han blinkede til hende, selvom han hellere ville stikke hendes øjne ud med en kniv. "Ja, jeg vil jo altid have mere af dig.. At slås med." Han elskede simpelthen at slås med hende, da hun var en af de få, der rent faktisk gav ham en udfordring. Så han gik tættere på så de stod face-to-face.

Hun kunne ikke lade være med at åbne sit ene øjebryn af ham "så du indrømmer at du er en kvinde?" spurgte hun om og ønskede alligevel ikke et svar fra ham, da det var nok med at han sagde at han var en kvinde. Hun gik med elegante skridt hen til ham, lag sin hånd på hans mave og lod den glide rundt om livet på ham mens hun gik rundt om ham "mmh.. du kan ikke leve uden mig" hviskede hun til ham, mens hendes blik lå på hans hals. Hvor havde hun bare en stor lyst til at sætte sine tænder i halsen på ham, og alligevel ville hun ikke det.

Baal elskede at hade og provokere hende. Det var en fantastisk fornøjelse at se hendes ansigt, når hun blev forvirret. Da hun begyndte at lægge sin arm om livet på ham og sagde at han ikke kunne leve uden hende, nikkede han. "Det har du fuldstændigt ret i skat.. FOr hvem ellers skulle jeg jagte eller provokere, når jeg har brug for det? Og hvis du virkelig vil prøve at score mig, så kys mig da for satan!"

Pixie kunne vel et eller andet sted godt lide at blive provokeret, det var nok også derfor hun ikke havde taget fornøjelsen af at slået ham ihjel endnu "tænkte jeg nok, du kan virkelig ikke undvære mig" sagde hun og stoppede op når hun stod foran ham igen, hun lag sit hoved lidt på skrå af det han sagde "mmh" sagde hun bare og lag sine hænder på hans kinder, han skulle bestemt ikke tro at hun ikke turde gøre det. Hun trykkede let sine læber mod hans, som gjorde at hun ikke kunne holde sig tilbage. Hendes hjørnetænder borede sig ind i hans underlæbe, og det gik ikke længe før hun kunne smage hans blod i sin mund.

Baal grinede af hende. Hun var da lidt nuttet. Måske kunne hun egentligt godt lide ham? "Nej, selvfølgelig kan jeg da ikke det, Smukke, den smukkeste af alle vampyrer." Det sidste sagde han med en drillende undertone. Da hun lagde hænderne på hans kinder og kyssede ham, blev han ikke så overrasket endda, men stadig lidt. Så han spillede med og kyssede tilbage, mens han lagde armende om hendes ryg. Han mærkede, at hendes hjørnetænder bed sig fast i hans læbe, men nu var han jo vant til smerte, så han sagde ikke noget, men kneb bare øjnene sammen.
Som svar på dette tog han hende på røven, hvorefter han drillende sagde: "Sikke en god røv, skat. Lige som jeg kan lide den."