Den nye lære.(Moka + Zhadalina)

hun vviste hende skolen. "rektor står der" sagde hun. hun blev mika, og såpå rektor med had i sine øjne. "Hver dag tager han på moka, en gang har han forsøgt på mig, men moka tør ikke sige fra" sagde hun

Som de ankom til skolen lod hun tankerne falde tilbage på turen, det var nærmest så om tiden var glemt. Det var en ting hun ikke kunne lig, var det når hun ikke kunne huske hvad der næsten lige var sket. Men sådan var det nu, når man havde et sind som hendes. Så var alt rodet, nogen ting forsvandt ligeså tit som nogen andre kom frem. Her på det sidste var det sket en del oftere end de gjorde på turende. O hvor hun dog savnede de ture, skønne skønne ture. Hvor man ikke vidste hvad der skete omkring næste hjørne, og man fik mere og mere viden ved hvert sving. Men den tid var forbi, nu var det den tid til at dele den viden med hendes elever.

Hun stod nu inde i en gammel kostskole, men en person hun havde glemt. Stadig ikke helt sikker, men samme tid var det noget i hende der smilede hver gang pigerne sagde noget. Grund til at de var her, var for at flytte tingende der tilhørte pigerne. Men pigerne havde forstillet sig en lille 'detur' forbi rektors kontor, og ja det skulle de vel også. Der forbi og sige at pigerne sluttet med at bo her.

”En skam at han gør sådan, mon ikke vi skulle stoppe det så.” Lød det fra hende, mens hun havde et smil på hendes læber. Blikket var rettet mod pigerne smile hullerne var der. Det eneste der var forkert var hende øjne, der var noget galt ved måden de stod på, ved første øje kast ville hun se glad ud. Blikket blev rettet mod døren, et lille grin forlod hende.
”Skal vi gå ind?” sagde hun med samme blik.

han sidder sikkert og rager på en nu.. kan du ikke snakke med ham, så henter vi vores ting" sagde moka blidt. Hun så ned, og mærkede mika der tog om hende. ”Alt skal nok gå moka, vi er jo sammen nu som søstre” sagde mika blidt. ”Du har sikkert ret mika, men jeg er altså stadig hunde bange for ham, men hvad kan jeg gøre, han er jo et værre udyr, han rager på hver en han ser” sagde moka og rystede et gammlet minde ud af hoved. ”Moka du henter vores kuffert, og jeg henter de historier som han har taget fra dig” sagde mika. Moka nikkede og løb mod sit værelse, for at hente deres kuffert. Imens slog mika døren ind til rektors kontor. Og han sad faktisk og ragede på en pige, eller rettere han voldtog en pige. Pigen græd bange. Hun kunne ikke lide det. Mika slog rektor væk fra pigen, og hjalp pigen i kjolen. Der efter snerrede mika rasende. Hun huskede tydeligt når rektor havde voldtaget moka, hun huskede tydelit når moka havde skreget efter hjælp. Hun tog frem i den perverse rektor og brækkede hans lem. ”Sådan, så vil du ikke kunne bruge den i meget lang tid, og ser jeg dig voldtage andre igen, så brækker jeg den igen, og jeg vil tilsidst rive dit hjerte ud og æde det, hvis du ikke stopper med det” sagde mika og slap ham. Han skreg af smerte, over at hans lem var brækket. ”Så er han klaret” sagde mika stolt.