Den nye lære.(Moka + Zhadalina)

"Hvis han høre jeg har sagt det, så vil straffen blive meget slem, og han bestemmer over os, til den dag hvor jeg har råd til at flytte, men det har jeg ikke, han tager halvdelen af de penge som jeg har for børnepasning, og fordi jeg ikke har penge, så kan jeg intet købe, eller udgive en af mine historier" sagde moka.

hun tog sn mobil frem. hun ringede mr. niku op. "Hej mr. niku det er moka, jeg går ikke ud så længe solen er oppe....men..ja sir...jeg skal nok komme.. ja jeg ved madlavningen er min opgave..." sagde moka. en tårer løb ned af hendes kind.

For hun ville helst være her i mørket

"Søde ven, blev lidt, og slap af, og tør dig om øjne"

Hun ønskede det bedste for denne pige, men vidste ikke hvorfor, hun ville lære noget mere om pigen før hun gik.

hun håber på at pigen vil blive lidt, så hun ikke går hjem til de chaos.

"Vil De ikke nok snakke med ham, han skriger af mig, fordi jeg ikke vil ud i solen" sagde moka og rakte hende mobilen. hun tog sit lommetørlæde og tørrede sine øjne. Mr. nikus råb kunne høres fra telefonen.

moka kunne ikke klare ham lige nu, hun var så bange for mr. niku. så hendes ben rystede helt under hende. hun sank på knæ, hun var rædselsslagen for om han ville komme efter hende

Zhadalina vidste ikke hvad hun skulle, men hun kunne ikke sige nej til pigen, Hun tog hånden frem mod pigen og tog telefonen.

Hvem var denne pige, ud over navnet, Nu lyttede hun til en mand der skreg ind i telefonen.

"MOKA SVAR MIG; HVIS DU IKKE KOMMER HJEM LIGE NU, SÅ KAN DU BANDE PÅ AT JEG DRÆNDER HVER OG EN AF DINE HISTORIER, OG DEN LILLE LÅS PÅ DIT VÆRELSE HOLDER IKKE!" råbte mr. niku i telefonen.

han råbte så højt at moka kunne høre ham. "NEJ!" skreg hun bange. Nu havde han en klemme på hende. Hun havde skrevet historier siden hun var fem år gammel. at miste alt hendes hårde arbejde var en tand for ondt mod hende.

hun bed sig bange i læben. hun håbede at det var en spøg han sagde

"Hej, Hr. niku, jeg er lære på skolen og vil meddele dem at Moka kommer hjem så snart solen står sådan hun kan forlade skolen uden at dø."
Sagde hun i telefonen, selv hvis han råbte og skrev ville hun sige hele sætningen.

Hun holdt sit blik på Moka så roligt hun kunne.
Hvem var denne mand? Og hvorfor var han så led ved denne engle.
Uden at vide det havde hun tænkt højt igen, gjorde hun tit, men første gang siden hun havde mødt denne pige.

"Hør her Lærer! MOka skal komme hjem NU! Jeg er hendes værge, så jeg bestemmer over hende, og hun skal især opgive den tåbelige drøm om at blive forfatter, en kvindes plads er i hjemmet, og ikke som forfatter!" sagde mr. niku.

Moka tog sine hæfter i sin taske, og kendte til mr. nikus had til hendes drøm om at blive forfatter. Hun så efter en skraldespand, så hun kunne smide sine elskede historier ud. hun tog også en bog af hendes ynglingsforfatter op af tasken. Den var skrevet af en mand, der kaldte sig for S. Heart

"Jeg kan ikke lade hende gå nu, pige de skal beskytte kan ikke forlade skolen så længe solen er fremme, Så dør hun! Så hvis ikke jeg skal snakke om hendes mærker på hendes hals, så hun bliver til hun kan gå, hvis det er sådan så betaler jeg for deres mad i aften."

Nu håber hun bare at han ville give hende lidt mere tid, om hun så skulle betaler for mad en dag i ny og næ, det ville være det vær i hendes øjne.

han lagde på. moka så på hende. "Han er ikke til at stikke eller snakke med" sagde hun og knuede sin bog ind til sig. "Jeg har bragt dig problemer, nu vil han sende nogen efter efter dig" græd moka.

Hun vidste ikke hvorfor, men med et tog hun fat i hende og græd ind hende. "Jeg vil ikke brige flere i fare, han sendte endda nogen ud for at banke min elskede" sagde hun.

hun trak sig lidt bag ud. "Undskyld.." sagde hun og tørrede sine øjne

Da moka træk sig til hende, tog hun armene omkring hende, og holdt hende tæt ved sig.
"Slap af min lille ven, han sender bare folk efter mig hvis han vil det, jeg er gamle nok til at klare mig selv, fortæl mig om det, og forsøg at slappe af" hun kørte en hånd igennem Mokas hår, og ned på hende nakke.

Hun kikkede på Moka med en smil da hun træk sig væk igen.
"Hvad er deres plan nu? Tror de har fået noget tid"

"JEg vil bruge de penge jeg har, på at hyre en dedektiv til at finde mine forældre, vil ikke tro på de er døde" sagde moka og lagde sine ting i tasken igen. "Men er sådan en ikke meget dyr?" sagde moka.

hun håbede hun havde råd, ellers måtte hun selv søge. Hun måtte også finde sig et arbejde, for så kunne hun tjene penge. Hun kunne jo ikke leve af at være babysitter. Men hvad kunne hun dog få af arbejde, hun kunne jo ikke være ude

"Pas på med hvad de ønsker dig, måske vil de ikke finde dem, men hvis de virkelig ønsker at finde dem, ønsker jeg dem held og lykke, men fortæl mig om dem selv, tror du har fået lidt tid, hvis ikke skal jeg nok ordne det"

Hun kikkede venligt på Moka, så hendes øjne og vendte sig og tog noget papir og rakte hende det.

"Vær så god min lille ven"

Jeg drømmer om at finde dem, at fortælle dem om mig og mik. at jeg drømmer om at blive forfatter ligesom far, dog kan jeg ikke huske hvad job mor havde dengang" sagde moka og smilede.

men bandagen om hendes håndled var helt rødt af blod fra stedet hvor hun havde skåret sig, for at få noget at skrive med.

"Må jeg vise dig noget af det jeg har skrevet?" spurgte moka blidt, og smilede glad igen. Hun tog en stor rød mappe med smukke møstre op af tasken. hun åbnede mappen og inde i den lå der smukke sammen bundet bøger, som moka havde skrevet, men dog ikke udgivet endnu

Hun kikkede på bøgerne og smilede til Moka, "Jeg vil med glæde læse dem, du kan komme med mig hjem i dag så kan jeg læse dem der, måske skulle jeg også invitere Mr. nido eller hvad han nu hed over også, så skal jeg nok lave mad til ham."

Hun gik stille og roligt i gang med at samle papirer sammen igen, mens de forsat snakkede.

han kommer vist snart, advare dig, han er stor ryger" sagde hun. hun lukkede sin mappe igen og lagde den i sin taske. hun satte en fin lås på den, og hang nøglen i en halskæde som hun tog om halsen.
og ganske rigtigt som moka sagde, så kom mr. niku. men moka gemte sig bag Zhadalina, for at være i sikkerhed, da hun helst ikke ville røres af mr. niku.
Hun gjorde alt for at holde mika tilbage, som var ved at koge over af vrede over mr. niku. "Hjælp mig" bad moka Zhadalina, da mr. niku kom mod moka.

moka havde skjult sin taske, for at mr. niku ikke fik fat i den. han skulle ikke nær hendes ting. hun holdt sin bog af S. Heart ind til sig, for den skulle han hvertfald ikke have fat i.

"God eftermiddag Mr. Nidu, jeg er Zhadalina." Sagde hun roligt til ham og lod ham komme tættere på.

"Jeg har snakket med deres "datter" og jeg må sige hun er en god elev, Hvad bringer dem her ud?"

Hun forsøgte at stå så han ikke kunne komme til Moka uden at skulle forbi hende, Hun førte hendes hånd frem og tilbudt den til ham.

Jeg skal hente hende med mig nu" sagde mr. niku. han var koldere end mika. moka lod mika tage over. da hun var mika sprang hun på ham og forsøgte på at kvæle ham. "Du skadet os! fangede mig i mokas krop, ved du hvor smertefuldt det er for mig at se moka være sammen med kæresten, når jeg selv ikke vil kunne det!" skreg mika rasende og begyndte at klemme.

tårer løb ned af hendes kinder, både af raseri og af sorg. "JEG VIL HAVE MIN EGEN KROP IGEN!" skreg mika rasende. "Kun jeres rigtige mor vil kunne lave den eliksir der skal til, hendes hår, jeres hår og jeres fars hår i en eliksir, vil kunne gøre dig til en mika, eller vælg at være den der overtager, lad den svage moka være inde, så det er den smukke stærke mika der er fremme" sagde mr. niku

Hun så Moka skifte og Mika hoppe frem mod manden, hun hørte hvad manden sagde, omkring håret.

Hun så overrasket ud ved det, og løb hen ved siden af dem og gab fat i Mikas arme og forsøgte at hive hende hen til sig.

"Mika! Slap af lige nu! Dette kan snakkes om! Og hvis ikke så skal jeg nok passe på Mika!"

mika så på hende og gik så hen til hende. "Han skal ikke tale som om moka er svag, hun drømmer om at blive forfatter ligesom far, moka hisker måske ikke fars navn, fordi han har fået hende til at glemme fars navn, men jeg husker det. Fars navn er Shido Davisio Heart!" skreg mika.

Da navnet blev sagt kunne man se hendes øjne flakkede da navnet blev sagt, hun rystede hovedet et par gange, og kikkede op mod Mika, så mod Niku.

Der efter gik hun to skidt tilbage og satte sig på et bord, hun ser tydelig vis ikke ud til at have det ret godt, hun rev den ene hånd i lommen, og tog et object op og lade det i sin håndflade, og hold den gemt for dem i lokalet.

"Ehh, Jeg..Slip ham, og slap af begge to" Sagde hun bestemt, "Mika kan du bytte om igen for min skyld"

mika skiftede om til moka. som hurtigt løb hen til hende og så bekymret på hende. "Er du okay" spurgte moka bekymret. moka så bange på mr. Niku. men var nu ligeglad.

"Hvorfor blev du ikke inde, din søster er så meget smukkere, du er hæslig med det pinke hår moka" sagde mr. niku. og grinede ondt, men hostede lidt efter mikas kvælningsforsøg.

"Det syntes du måske, men hvis jeg husker rigtigt, så kaldte far mig sin lille kirsebær blomst, og mika for sin lille sølv lilje!" skreg moka. hun havde svaret ham igen, hvilket hun ikke havde gjort før

Hun kikkede på Moka, og smilede, og kastede en lille æske hen til hende, "Hvor kende de ham fra?" Spurgte hun så Moka.

hendes øjne gik over på Mr. Niku, og inviterede ham til også at kikke i den.

I æsken var der en lille billede af Zhadalina og Shido stå i armen på hinanden og kysse på en stand,
Hun kikkede på Moka med tåre i øjne, og kikkede ked af det på hende, "Hvem er de?, og hvor kende de min mors sang fra?"

Shido var navnet på min far.." sagde hun og kiggede på billedet. "Sangen jeg nynnede, var den vuggevise min mor sang for mig og mika" sagde moka. moka bar sin fars halskæde, hvor der var et smykke som en medalion.

"Hvis jeg husker rigtigt så skjulte far altid Davisio navnet, når han skrev bøger, så skrev han vist som....S. Heart" sagde moka og tog sin bog.

bogen der stod s. Heart på. hun bladrede i bogen og fandt et billede af en flot mand med langt lilla hår. hun viste hende det. "Det ligner...min far" sagde hun

"Hans datter? Hvem er du?" Hun kikkede meget forvirret på Moka. "Din far?! Så de er datter af en fyr jeg har brugt år sammen med?!"

Og dem den herre, til jeg har svar på dette holde de deres mund lukket til jeg har svar, fra denne Moka. "Sangen er lavet af min mor, hun sang den til mig som vuggevise."

Hendes tanker flyver rundt i sig, man kan tydeligt se hun er forvirret, men i ny og næ flakker hendes øjne stadig, der er et eller andet der sker inde i hovedet på hende.

vores mor sang den altid, og bedste sang den også. tror ikke mor og fars familie kunne sammen, husker at når mors familie var der, så begravede far sig i sine bøger, tror han frygtede hvordan de så på ham" sagde moka.

"vent forfatteren S. Heart signere da bøger i dag og resten af ugen både her på skolen og i bog handleren, hvis vi ser ham, så kan han måske sige om jeg tager fejl eller ej" sagde moka.

moka gav hende æsken igen.