Den nye lære.(Moka + Zhadalina)

miss.... tror du at far måske stadig vil huske da vi blev fanget, han skreg nu at han ville hævne det og få sine piger igen!" sagde mika og det lød som om at bådemika og moka sagde det i munden på hinanden. "Hvis far husker det, må han huske os, og så vil han helt sikkert huske mor, og så finder vi hende" sagde mika og blev moka.

"Det er jeg helt sikker på, fars kærlighed til os og mor vil aldrig dø, familien var hans et og alt, vi var hans energi og hans tanker, han fik ideer til fantastiske bøger når vi sad nærham" sagde moka

Hun friste gladover pigernes enighed, "super så længe i toer enige så kan i sagtens gøre det, jeg har et par timer mere i dag, og så følger jeg jer hjem til mig, viser jer hvor jeres midertidelige værelse bliver, og så kan i gå ud og finde jeres far og håbe han husker mere end jer." Hun vendte sig om og gik i gang med at samle papier sammen fra timen før.

"Kan jeg be jer bliver tæt ved mit klasse værelse til jeg har fri og solen er gået ned?"

far skrev altid med blæk og fjerpen, men tror du mon han har en computer, selvom jeg skriver som far, så har jeg en pc, hvor jeg skriver historierne ind når de er færdige, ligesom jeg har skrevet alle fars gamle tekster ind på computeren" sagde moka og smilede

Hun forsatte med at samle papier ind, hun valgte ikke at svare på spørgsmålet da hun ikke kendte svaret, hendes øjne flakkede igen flere billeder, disse gav hellere ikke mening, men hun kunne se dem, hende selv, så et hurtigt billede af shidu, så var det væk.

Hun forstod godt pigerne, hvorfor de gerne ville have svar, men noget i hende sagde hun skulle tage afstand til dem.

moka begyndte at søge efter om shido havde en email, men hun havde ikke så meget forstand på computere, men hun ville se om han havde en, for hvis han havde, så kunne hun jo skrive en mail til ham.

hun søgte og smilede så glad, for søgningen viste at shido havde en mail. Moka begyndte at skrive en mail til ham, om hvem hun var. hun skrev meget og satte et billede af sig selv ind i den email, og et billede af mika også.

Moka havde sparret alle de penge hun havde op til en bærbar computer, og den købte hun da hun blev 14. Hun havde altid skjult den i sin skole taske, så mr. niku aldrig fandt den, og ødelage den. for den havde kostet moka et års opsparing. så den ville hun helst ikke miste nu

Da hun havde hentet papirerne vendte hun sig mod Moka og så hun sad der så stille kikkede med håbefulde øjne på sin computer, hendes øjne flakkede igen, endnu et billede.

En sen aften, zhadalina stod og kikkede på et fly, det fløj mod Egypten, det vidste hun godt, hun mærkede en hånd på sin mave og kikkede over sin skulder og så ind i Shidus øjne, han sagde noget, hvad var svært at høre da mindet gik så hurtigt som det gjorde, men hun forstod han sagde at han var ked af hun ikke kunne komme med.

Det minde var længere end de andre tænkte hun da hun vågnede, hun kikkede ned og så hun havde tabt papirerne på gulvet. "Forbandet" sagde hun irriteret til sig selv.

moka havde et billede af shido fremme på sin pc, og gik op til hende og samlede papirene op og rakte hende dem.

"Er De okay?" spurgte hun blidt. "Moka du har fået en mail, fra en hot mand ved navn shido" sagde en pige.moka gik ned og tjekkede sin mail, og læste den. hun smilede meget glad. "Han..han husker mig..mener os" sagde moka glad.

"Hvem er ham den hotte" sagde en. moka gad ikke svare og svarede på den nye mail hun havde fået, hun modtog en mail med et billede. det var et nyere billede af Shido. "Han er blevet velhavende, via salget af sine bøger" smilede moka meget glad.

"Miss, har vi en printer i nærheden?" spurgte moka, da hun ville printe billedet af shido ud

"Jeg har det fint Moka sagde hun roligt" hendes øjne kørte op på klokken..
Næste time gik i gang nu... Denne time og en mere, så var den en time til solen gik ned.

"Ja Moka der er en ude på gangen, venter du til jeg har fri med at forlade skolen?" Spurgte hun hende om venligt.

Efter det gik gåen til sit bord og satte sig, mens hun ventede på alle elverne var kommet, når de ar ville hun gøre det samme som sidste time, så hun når dagen var over havde hun en masse papir, det hver i ser sagde lidt om hendes elver.

en pige spredte et ledt rygte om at moka var for elsket i en ældre mand. selv billede hun havde printet ud, havde en lavet flere hundrede kopier af. moka blev ked da folk kaldte hende billige. "JEg er ikke billige.. jeg er ikke forelsket i shido... HAN ER MIN FAR!" skreg moka.

da solen gik ned, bankede det med et på døren. moka åbnede den. og fik et chok. For der stod en nydelig mand der. "Mit navn er Shido HEart, jeg leder efter frøken Mika og frøken moka" sagde shido smilende.

Moka blev helt chorkeret da hun så ham. han var jo meget nydelig. moka rødmede lidt over ham. hun rystede på hoved, man skulle jo ikke rødme over sin egen far

Da manden bankede på døren var hun i gang med at hente de sidste papier, hun hørte navnet blive sagt som det blev sagt, da det skete flakkede hendes øjne igen.

Hun så flyet flyve væk igen. Hørte hans stemme snakke, men hun kunne høre det.
"Jeg ved hvor meget du gerne ville have været med dem. Er ked af jeres chef sagde ja da du er gravid."
Hun tabte papirerne og vendte sig mod dem, hun kunne ikke huske noget udover det, hun havde lige mødt pigerne. Hun havde ingen ide om hvad hun skulle, hvordan kan han have husket deres piger, men hun ikke kunne, nej der var noget galt, et eller andet måtte mangle.

Hun rettede sig op og kikkede på dem, sagde ikke et ord men kikkede bare.

shido rakte hånden mod koka. moka tog forsigtigt hans hånd. "Frøken.. De og deres søstre kalder jer, for mine døtres navne, jeg ville få et chok hvis jeres mors navn var Zhadalina, da det er min hustrus navn, og moren til mine piger" sagde shido.

"Jeg er moka, min tvillinge søster mika er spærret inde i min krop, en mr. niku som der hader dig" sagde moka.

Shido troede ikke på moka. Det var tydeligt at se hans minder var sløret, han huskede kun navnene på sine piger og sin hustru. "Jeg siger Dem en ting, hvis De prøver at narre mig, så vil min hævn ikke blive rar" sagde shido.

Hvad våger folk at lave illusioner af Shidu! Og så foran mesteren af illusioner! Hvem var så dum! Og enda så tæt på hende at hun kunne mærke illusionen!
Hvem havde lyttet til dem! Det måtte være en forklaring!

Det var der også men hun vidste ikke at i shocket havde hun lavet en illusion omkring sig selv der fik hende til at linge den elve der havde sagt at Moka var forelsket i en ældre fyr.

moka stivnede. Shido huskede hende ikke. "Fa...." sagde hun og tavs. hun begyndte at ryste som da hun var lille. shido stivnede, for kun hans datter moka havde de ryste anfald, når hun blev ked og bange. shido tog moka ind i hendes arme og trøstede hende. "Så du er din søster...I er altså.." sagde shido. "Vi er dine piger" sagde moka grædende.

"Sidst jeg så jer, var da niku angreb jer og jeres mor, jeg græd og skreg at I skulle løbe, og at jeres mor skulle gemme sig, men..jeg var på vej med et fly til en bog messe, med min nye bog.. så jeg kunne ikke redde jer" sagde shido trist

Hvordan kunne nogen være så ond ved denne pigerne! Og lave flaske historier omkring hende selv!

Når jeg finder ud af, hvad der går dette mod sådan en sød poge! Tænkte hun til sig selv, hvem på skolen kunne ud over hende lave illusioner, enda hans stemme var rigtig så det måtte være en der kendte ham, hvem ud over hende var det.

Hun satte sig op på på bordet hun stop op af og kikkede op på dem, hun kunne også være ond hvis der behov for det. Men nu ville hun lige kikke, hvordan kunne han ikke ligge mærke til at den zhadalina an snakkede om var lige her over?

Illusion han bestod af mindede meget af hendes egne så det måtte være en af hendes elver der gjorde det, måske var det dumt at have lavet så mange illusioner på en dag.

shido så hende og stivnede. "Zhadalina er det dig" sagde han. han lagde kort en tot bag øret, som kun familien vidste at han gjorde. moka blev mika, og shido kærtegnede hendes kind som en far ville gøre. "JEg skal nok få jer to skilt ad, så I har hvert jeres liv piger, men nu må jeg finde jeres mor" sagde shido. selvom han blev ved med at se på Zhadalina. "Jeg må drømme, De ligner min hustru Zhadalina" sagde shido. han var ingen illusion, han var den ægte shido

Som hun slappede mere og mere af forsvandt illusion omkring hende, hun kikkede blidt på ham, det lignede ham nu meget, fornemmelse af illusion var ved at være væk, der var et eller andet helt galt! Men hvad kunne hunniske sætte en finger på, hendes øjne flakkede og mindet omkring flyet blev uklart igen og fornemmelsen for illusion var nu væk, var det det der. Var illusion det måtte det have været, hun nejede for ham "takket den herre, de ligner også min tidligere kæreste meget." Sagde hun venligt til ham, hendes blik gik tilbage på Mika, "jeg har sagt til dine piger de kan bo hos mig til de finder deres eget sted, og på denne måde kan de ikke gå glip af deres skole."

javel ser jeg, du husker altså ikke at vi er gift Zhadalina, så pigerne har altså ikke deres mor hos sig..." sagde shido trist. han tog et billede op af sin lomme, et billede af ham, moka, mika og...Zhadalina. han viste hende det. "Bogen som der hed jagten på mine minder, var en jeg skrev for at give jer de minder igen som niku tog fra jer" sagde shido trist.

"Siger du at Zhadalina.. er vores mor?" sagde moka. "Ja moka, hun er jeres mor, men hun husker det ikke, du var lærnem, så du lærte hurtigt din mormors vuggevise, den hun sang for jeres mor, men som jeres mor også sang for jer" sagde shido

Hun kikkede overrasket på ham, og overrasket på Mika og Moka... Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre eller sige, hendes hænder rystede...

Ud af det blå holdt hun op med at ryste og kikkede alvorligt på ham. "Jeg har sagt jeg gerne tager mig af pigerne for tiden, men jeg adobterer dem ikke Shidu, og jeg ville huske jeg var gift hvis det var de og alle andre talte sandt, men jeg tror ikke på dem."

Troede hun overhovedet selv på det hun lige sagde, vidste hun endelig ikke, men det var også ligemeget, hun var ikke den samme person nu som hun var dengang.

"Hvis vi var gift, hvorfor bider jeg så kun dyr?" Sagde hun alvorligt til ham.
Der var kun fire personer der vidste det, velentin, amina, jack og hende selv.

en ting kan jeg sige dig, jeg husker hvordan vi blev et par, du havde holdt øje med mig fra skolens tag i et stykke tid, du blev overrasket da jeg fortalte dig hvad jeg følte for dig" sagde shido. kun to vidste det, ham og så hende.

"Pas på piger, jeg vil finde niku, han skal bøde for dette, tænk han gjorde det for at få jeres mor" sagde shido og kyssede mokas pande og gik mod døren. han sukkede kort og gik så ud af døren.

"Zhadalina vil aldrig huske jeg er hendes mand" sukkede han og så ned. "Far vent" sagde mióka, men shido lyttede ikke, hans tanker var kun på Zhadalina lige nu

"Hun kikkede op på ham, jeg husker noget af vores forhold, men ikke børn eller at vi var gift, jeg husker et normalt forhold. Ikke et bryllup. Ikke nogen børn, men jeg føler jeg skal passe på dem og det har jeg tænkt mig!" Sagde hun alvorligt mod ham, uden at vide om han kunne høre hende, men hun vidste Mika og Moka kunne men det tænkte hun ikke rigtigt over, hun førte øjne mod dem, "jeg husker samme tid med jeg ikke gør." Sagde hun på en mærkelig måde.

fordi niku slettede alle mine minder, på nær fra før vi blev gift, han vidste at du såaldrig ville tro på mig Zhadalina, fordi han vidste at uden dig er jeg ynkelig som min fader mener" sagde shido.

moka så på dem. "HOLD OP MED AT SKÆNDES!" skreg hun og så grædende på dem. "Så..så..Så heller leve uden forældre!" skreg moka og løb forbi shido og ud på gangen

Hendes øjne gik over på Moka som hun skreg, "Undskyld lille venner" sagde hun sødt mod dem.
"Hun har ret Shidu, jeg er ikke den du husker, og du er nok ikke den jeg husker, så hvordan er dit liv for tiden? Og hvem af os kan bedst tage os af Mika og Moka."

Sagde hun roligt, hendes blik var rettet mod pigerne, hun så ikke super glad nu, men heller ikke sur.

Jeg burde aldrig have vist mig igen" sukkede shido. han skubbede moka ind. han rakte hende en drink. "Drik dette moka, så vil både du og din søster glemme mig helt, ligesom jeres mor" sagde shido trist og ulykkeligt. Det var ikke med hans hjertes vilje han gav moka drikken.

Moka så grædene på ham, men åbnede flasken. "Så når jeg har drukket dette, så vil jeg aldrig kunne huske dig igen?" spurgte moka. "Sandt moka, hverken du eller din søster vil huske mig, og jeg skal nok holde mig fra jer, det lover jeg jer mine piger" sagde shido og kyssede faderligt mokas pande. en tårer løb ned af hans kind, da moka satte flasken mod sin mund

Hun vidste ikke hvad hun skulle sige til det der skete for an hende, hvis Shidu valgte det så var det hans valg,men det efter lod pigerne hos hende, hun var stadig uklar på om noget af alt hun havde fået at vide, men pigerne skulle ikke hjem til den mand igen, det ville hun ikke tillade!

Tankerne omkring at stoppe pigerne i at drikke flasken kom aldrig til hende.

Hun kikkede på Shidu som han kom tættere på døren, hun huskede ham og samme tid ikke, hun kunneikke forstå det.

moka smadrede flasken. "Far jeg vil ikke glemme dig, det vil hverken mika eller jeg" skreg moka og for hen og tog fat i ham. "Moka det er bedst sådan, vil du virkelig have en far, som ikke engang kan få din mor til at huske ham, jeg fejlede moka, både som far og som ægtemand, nikus plan virkede, at knuse mig og din mor, via at skille os, men du, din søster og din mor vil altid være en del af migmoka" sagde shido og rev sig fri af moka.

Men moka faldt og slog sit knæ ned i gulvet. hun skreg af det, og begyndte at græde. Shido bed sammen, for ikke at vende sig og hjælpe hende. Men han kunne ikke, moka var trodsalt hans datter. han tog sit lommetørklæde op af sin lomme og forbandt mokas knæ. "Ligeså klodset som dengang hva moka, det var både du og mika, I faldt ret tit, selv når i enden løb efter mig, eller forsøgte at gemme jer i vasketøjet, når jeres mor lige havde vasket" sagde shido og løftede moka op på en stol.

Hvor mødtes du og mor hinanden?" spurgte moka. "Det gjorde vi på skolen, både din mor og jeg gik på nat holdet på skolen, jeg skrev også dengang, og jeg havde været meget forelsket i din mor i meget lang tid, men havde aldrig turde sige det til hende, men ser du så en nat hvor jeg sad på en bænk uden for skolen, lige under gade lampen, hørte jeg din mor oppe på taget af skolen, jeg sprang op til hende og begyndte at snakke med hende, og spurgte hende om hun ville med hen og have noget kakao, vi gik afsted, men da vi næsten var der henne, blev vi angrebet af varulve, en gruppe som mente jeg var ynkelig. Men jeg bad så din mor springe i sikkerhed, imens jeg kæmpede mod dem, da jeg var færdige med dem, sprang jeg hen til din mor, og spurgte hende og hun ville være min,og hun sagde ja" sagde shido og hev kort efter vejret, for det var nemlig meget at sige på en gang