I'm back.. but for how long? (xxx)

"Aldrig.. det ved du også godt.."

Hun smilte stille og kærligt til ham, kyssede ham lidt forsigtigt på halsen. Hun var glad for at han ville have hende.. følte sig meget heldig over det, og hvis han gerne ville forblive hendes, ville hun ikke gøre noget som helst for at forhindre det. Hun ville med glæde være hans altid..

"Jaa nu ved du det.. og hvis jeg er den eneste der er god nok til at have dig, er der ingen grund til du går.."

Da han kyssede hende gengælde hun det ømt, og kærtegnede hans tunge blidt med sig egen. Hun lod ham trække den lille kåbe af og strøg ham svagt over brystkassen. Smilte mod hans læber da han skubbede hende mod væggen. Hun hvilede armene oppe om hans nakke.

"Det okay.. lige her?"

Hun smilte drilsk til ham. Havde ikke noget imod det, så længe hun ikke behøvede at binde ham.

''Og jeg kan ikke beksrive hvor glad jeg er for at du ikke vil have andre end mig skat... Virkelig Hvis jeg ikke havde været her nu ville jeg ikke tro det...''

Han kyssede hende lidenskabeligt mens han holdte hende op imod muren. HAn smilede sagte til hende og ahns smil blev drilsk og legende da hun spurgte om han bare ville gøre det der, hvilket han havde tænkt sig fordi han bare havde lyst til hende nu, virkelig meget... Han lod derfor et par fingre kærtegne hendes underliv...

''Jaa... Jeg kan ikke holde mig fra dig nemlig...''

Han kyssede hende længe og ømt mens han stille og forsigtigt lod sig selv trænge op i hende og løftede så hende op så han havde hendes ben om livet på sig selv, og begyndte så at bevæge sig mens han holde hende oppe og imod muren...

'''Mmmmhhh... Du... Fortjener... Alt...''

Han kyssede hende på arret og bed hende så på den anden side af halsen for at komme af med noget nydelse...

"Så ved du nøjagtigt hvordan jeg har det skat.. jeg er så glad for at du kan li mig.. og vil have mig.."

Hun gengælde kysset intenst og blidt og lod ham holde hende op imod væggen. det var egentlig meget rart, hun havde intet imod det. Og hvis det var her han havde lyst til at gøre det, ville hun ikke stoppe ham. Hun var ligeglad så længe de to var sammen, så kunne de gøre det udenfor hvis det var det.

"Det er jeg da glad for du ikke kan.."

Hun gengælde kysset lidenskabeligt, og sukkede nydende da han trængte op i hende. Hun lod ham løfte sig og lod benene glide om ham så det hele blev lidt nemmere. Hun holdt ham stadig om nakken og stønnede nydende for sig selv.

"Du giver mig jo alt.."

Da han kyssede hende på arret igen, smilte hun svagt. Hun havde været så ked af det af.. hun los ham bide sig og sukkede svagt for sig selv.

''Jeg kan ikke li dig skat... Jeg elsker dig...''

Han smilede stille mens han bare bevægede sig frem og tilbage i hende med langsomme blide bevægelser. Han elskede hende og han elskede at have blid rolig sex med hende... Det var virkelig fantastisk... Han kunne ikke andet end at elske det, men så igen han elskede jo alt ved hende og alt hun gjorde...

''Er du virkelig?''

Han så lidt skeptisk på hende og han nød at høre hendes stønne, og han trak så hendes ben fri fra ham og væltede sig ned på ryggen roligt sådan at hun sad oven på ham, og han tog så fast om hendes hofter og begyndte at føre hende op og ned... Regnede dog med at hun også selv ville gøre noget...

''Ja alt undtagen en ting... Et barn...''

han så ned af sig selv.

"jeg elsker også dig.."

Hun smilte kærligt til ham og kyssede ham svagt på halsen, mens hun sukkede nydende hver gang han trængte op i hende. Det var dejligt at han ikke var så vild.. ikk fordi hun kunne godt li at have lidt hårdere sex, men blid var også dejligt. Og det var dejligt at han havde samme mening.

"Ja jeg er da.."

Da han pludselig satte sig ned med hende, sukkede hun blidt og nappede ham lidt i øret. Hun kyssede ham ømt og begyndte at bevæge sig op og ned, Hun stønnede stadig blidt og nydende for sig selv. Det var dejligt.. Han gav hende virkelig en nydelse som hun ikke var vant til.

"Det ok.. jeg kan sikkert ikk få dem alligevel.."

Hun lænede sig hen og kyssede ham lidenskabeligt.

Han smilede bredt da hun sagde hun også elskede ham, og han nød det virkeligt da han kunne få lov til at ligge og slappe af mens han tog sig af ham. Han sukkede nydende da hun gjorde det... han var i himmelen eller nærmere helvedet når man tænkte på at sex nok ikke var så tilladt i himmelen...

''Skat jeg undrer mig... Du har endnu ikke bidt hul i mig... men jeg ved jo du elsker blod... Du må godt...''

Han stønnede lidt til hende da hun stadig bevægede sig. det føltes så rart så skønt, men det hun sagde kunne han ikke lide at høre hun kunne sikkert sagtens få et barn og hun ville sikkert være en fantastisk barn hvis hun nogensinde fik et...

''Det ville være synd, du ville sikkert blive en god mor...''

Han kyssede hende længe og lidenskabeligt... Han stønnede mod hendes læber mens et stille 'mere' blev stønnet imod hendes læber.

Aubreiane sukkede nydende for sig selv. Det var dejligt at prøve noget nyt med ham.. hun havde lyst til en masse sammen med ham, en masse nye ting. Hun fortsatte med at bevæge sig og så ham langsomt i øjnene. Hun nød det.. nød at være hans.. nød alt hvad han gjorde ved hende.

"Jeg kan ikke li at skulle bide dig.. desuden.. er blod ikke nok for mig.. det ved du godt"

Hans hænder mod hendes krop føltes behageligt, og det var en dejlig følelse han frembragte i hende. Hun stønnede blidt igen og lod armene hvile om hans nakke som hun sad der.

"Jeg har jo været død længe min skat.. det okay jeg har lidt lært at leve med det"

Hun gengælde kysset blidt og intenst. Stønnede ligeledes mod hans læber, og nød det hele.. det var virkelig dejligt.

''Nej men jeg ved du stadig elsker blod... Både synet og smagen af det søde...''

Han bed sig hårdt i tungen nok til at det begyndte at bløde og han kyssede hende så lidenskabeligt mens han stønnede mod hendes læber han kunne ikke holde meget længere, men for at gøre det lidt sjov tegnede han lidt på sin krop med blod...

''Åhhh... Ja...''

Han kom endnu engang og han blev en smule afslappet i kroppen nu var det op til hende hvis hun ville have mere af ham tog hun det bare. Han ville ikke stoppe hende...

''Du fortsætter bare hvis du har lyst skat, jeg har nemlig stadig.''

"sandt nok.. Du kender mig vidst for godt.."

Hun grinte lidt da han bed i sin tunge, og gengælde kysset ømt. Hun nød smagen af hans blod.. det var virkelig en dejlig ting.. Da han så tegnede på sig selv lænede hun sig ned og slikkede det ganske langsomt af ham.

"Åhhh.."

Da han kom igen, gik der ikke ganske længe før hun kom. Hun stønnede nydende i hans øre. og sukkede blidt for sig selv. så kærligt på ham og kyssede ham ømt.

"Jeg kan ikk mere.."

''Nej, jeg ved bare hvad du elsker og tænder på søde.''

Han smilede drilsk og da hun sagde hun ikke kunne mere lod han sig trille ned ved siden af hende. Han smilede stille til hende hun var virkelig dejlig at være sammen med. Virkelig vidunderlig at hygge sig med. Han kyssede hende lidenskabeligt...

''Elsker dig...''

Han lagde en arm om hende og lagde bare med hende mens vandet plaskede ned over dem det var virkelig rart lige at have fået det hele ud af systemet... han kyssede hende igen længe og blidt...

''Skat må jeg flytte ind hos dig igen?''

"Jaa.. det gør du heldigvis"

Hun smilte legende til ham, og lod sig langsomt putte ind imod ham. Hun elskede ham virkelig højt, og hvorfor skulle hun dog nogensinde kunne gå fra ham.. Hun gengælde kysset længe og ømt.

"Elsker oz dig.."

Det var dejligt at vandet løb nedover dem, det generede hende ikke overhovedet.. det var dejligt at ligge sådan med ham. Hun gengælde kyset endnu en gang. Ømt og kærligt.

"Self må du det.."

''Mener du virkelig at jeg godt må bo her sammen med dig?''

Han ville gerne bo med hende men han havde en ting mere han var nød til at spørge om fordi ellers skulle han til at bruge sin forførende evner til at skaffe sig blod og det havde han ikke lyst til overfor Aubrei hun fortjente at hun var den eneste han forførte...

''Kan, kan jeg få lov til at drikke af dig sådan dagligt?''

Han så meget forsigtigt på hende og hans stemme var lille fordi han var bange for at få et nej. Han havde bare brug for det. Han ville jo ikke forføre andre kvinder...

''Kan jo ikke spise hvis ikke jeg får lov, og jeg vil ikke forføre nogen anden kvinde end dig.''

"Ja self.. du har gjort det før.. og jeg kan godt li du er her"

Hun så blidt på ham, og strøg ham over kinden inden hun smilte lidt. Hun elskede at han var omkring hende.. at have noget at glæde sig til.. vågne op til.. det ville være dejligt. Langsomt rettede hun sig lidt, og så derefter på ham igen. han virkede tænkende.

"Joh.. hvis jeg har blod nok til det"

Hun vidste godt at han havde brug for blod, så derfor ville hun jo ikke sige neij. Hun var bare bange for at hun ikke kunne holde til at miste så meget blod.

"Neij det ved jeg godt skat.. jeg er glad for du ikke vil ud og forføre andre for at få blod.. det betyder meget for mig.."

''Men altså hvis det er dagligt så er det jo ikke ret meget der skal bruges for at jeg kan klare mig søde... Bare en slurk eller to er nok når det er dagligt.''

Han smilede kærligt og varmt til hende. Han havde en ubeskrivelig lyst til at tage sig selv en tur ud i skoven for at tænke over nogle ting og dette var selvom han vidste at skoven ikke var det sikreste sted at færtes i.

''Skat, er det okat hvis jeg går mig en tur? alene? For at tænke lidt.''

Han smilede forsigtigt til hende og inden hun svarede ham kyssede han hende lidenskabeligt og han slap meget langsomt og forsigtigt kysset inden han ventede på hendes svar. Han smilede stille til hende og hvis hun gav ham lov gik han stille ud i skoven...

''Skal nok skynde mig søde... Elsker dig.''

"Åh hvis det ikke er mere end det, burde det ikke være noget problem.. tror jeg ikke.. og hvis det er tager vi den derfra"

Hun kyssede ham blidt og lod hovedet hvile mod hans skulder. Lod stadig vandet løbe nedover dem, det var en dejlig følelse at ligge her med ham. Han var alt hun havde brug for, for at kunne holde sammen på det hele.

"Joh.. ja self.."

Hun gengælde forsigtigt kysset og rejste sig samtidig med ham. Hun så stille efter ham da han forsvandt ud i mørket i skoven, og bed sig lidt i læben. Tøvende skiftede hun tøj, og gik tilbage til pejsen hvor hun satte sig. Hun havde virkelig dummet sig.. havde det bare været sex hele tiden, også havde hun givet ham det, hvor dum kunne hun egentlig være.

Cirka en 45 minutter senere kom han vaklende tilbage til hendes hus. Han havde lige haft noget han skulle tænke over. Han havde haft brug for at tænke og være ude... Han skulle indse at de passede sammen og at han virkelig elskede hende...

''Aubreii... Aubr!!!''

Han fik råbt det sidst halvt før han faldt sammen imod hendes dør mens han fik den lukket op så han væltede ind i hendes hus og han kiggede bare tomt frem for sig. Han så mørbanket ud og han lignede en der havde været oppe at slås med både ulve og en bande...

''Elsker dig... Skulle ikke væ... gå...et...''

Han kiggede over imod hende mens en stille hvislende stemme fik noget frem...

''Blod??''

Aubreiane havde valgt at øve sine ildevner lidt, og havde derfor brugt tiden foran pejsen med ilden som hun holdt af. Hun havde undret sig lidt over hvor han var blevet af, men han kom vel igen hvis han ville det. da hun hørte ham kalde sit navn, rejste hun sig brat og så mod døren.

"Matic!"

Hun så uroligt på ham da han væltede ind af døren og skyndte sig hen til ham. Hun hjalp ham ind og ligge på sofaen og strøg ham forsigtigt over kinden. Vidste at hans skader ville heale så snart han havde fået en smule blod.. men hun var bekymret over skaderne.. det ville kræve en del blod.. og måske kunne han ikke stoppe igen..

"Jeg elsker også dig.. slap nu af.."

Hun så på ham da han hvislede noget, og tøvede lidt inden hun nikkede kort. Hun fjernede håret fra halsen og lænede sig ned så han kunne bide hende.

Som en fjeder sprang han op og satte tænderne i hendes hals og han begyndte bare at drikke af hende. Han havde ikke nogen tanker om at ville stoppe med at drikke fra hende... Han ville nok blive ved enten til hun var tom eller hun på en måde fik kræfterne frem til at stoppe ham.

''Dit blod... Det fantastisk...''

Han blev bare stille og roligt ved med at drikke fra hende, men jo mere han drak jo hurtigere drak han det også. Han ville helst ikke tage alt hendes blod, men den indre vampyr var ikke med på ideen om at skulle stoppe sig selv fra at drikke hende tør...

''Mere!!!''

Han bed sig bare mere stramt fast i ehndes hals.

Et let gisp slap fra hendes læber idet han hurtigt bed hende. Hun lod ham dog bide sig fast og begynde at drikke. Men kunne godt mærke at han var for ivrig.. der var ingen chance for at han ville stoppe lige med det samme, og det skræmte hende.. for normalt fik hans indre vampyr ikke lov til at bide hende.

"Matic.. du nød til at stoppe.. det går for stærkt.."

Hun bed sig hårdt i læben, det gjorde faktisk ondt.. han bed sig hårdere og hårdere fat, hvilket fik hende til at prøve at skubbe ham væk. Hun mærkede svimmelheden tage til for fuld styrke, og vidste det var et spørgsmål om minutter.

"Matic hold op.. det gør ondt.. stop nu.."

Hun prikkede ham i øjnene for at stoppe hans fokus, og trak sig væk kort efter. Forhåbentlig havde den indre vampyr ikke taget over. Men hun tvivlede desværre på at der var meget af Matic lige nu.

Det sidste prik hun havde gjort i ahns øjne havde fået det til at slå helt klik for ham så det nu kun var hans indre vampyr der var aktiv. Han sprang på hende og smed hende i sofaen inden han bed sig fast i hende endnu engang og han begyndte bare at drikke af hende... denne gang lod han hende ikke stoppe sig og han tømte hendes krop, og så vågnede Matic stille fra hans indre, og opdagede hvem der lagde livløs foran ham, i hans arme...

''Undskyld skat... undskyld... Jeg skal nok gå hvis du ønsker det... undskyld...''

Hans tåre trillede ned på hendes kinder og dryppede ned på horden. Han vidste dog ikke noget om at hun faktisk var i live. Han vidste ikke at han ikke havde tømt hendes krop helt. Han var bare gået i chok og derfor havde han ikke valgt at forvandle hende, det havde han slet ikke lige tænkt på at han skulle gøre...

''Jeg er sådan en tåbe...''

Aubreiane havde prøvet at skubbe ham væk igen, for det gjorde faktisk rigtigt ondt. Til sidst var hun dog besvimet af blodtabet og var faldet sammen. Hans indre vampyr havde normalt ikke været et problem for hende, men han havde heller aldrig fået lov til at bide hende mens den del af ham var fremme, fordi hun godt vidste hvad der kunne ske ved det. Og det havde så også været ved at ske. Hun var dog stadig i live. Langsomt kom hun til sig selv, men var bare ret bleg.

"Gå?.. hvorfor skulle du dog gå.."

Hun lod langsomt hånden glide op og stryge ham forsigtigt over kinden. Smilte ganske svagt. Hun var dog ret dårlig.. og faktisk også træt, det vidste hun udmærket hvorfor at hun var. Hun måtte hellere se at få spist noget af det kød hun havde i køleskabet inden han blev hendes personlige buffet.

"Neij du er da ikk.."

''Fordi jeg ikke engang kan lade være med at slå dig ihjel...''

Han registrerede ikke rigtigt at det var hende der talte og ikke bare hans underbevidsthed der ville i kontakt med ham over hvad det var han havde gjort hende. Han kiggede ned og han knugede hende bare tættere ind til sig end han allerede gjorde...

''Jeg er da en tåbe når jeg er dum nok til at slå min elskede ihjel... Jeg burde bare skydes og dræbes lige her...''

Han sukkede irriteret over sig selv. Han var en elendig kæreste og han hadede sig selv for det. Han sad bare og knugede hende tættere og tættere ind til sig kyssede hende blidt på panden og kinden. Han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv han vidste bare at han elskede hende og nu var hans død... Måske han kunne nå at forvandle hende? Han tvange hendes mund omkring hans hals og fik hende til at bide...

Da han tog hende tæt ind til sig gik det op for hende, at han ikke havde opdaget at det var hende der snakkede med ham. Hun var lige ved at grine lidt over det hele, det var så.. mærkeligt. Langsomt så hun op på ham og bed sig i læben. Det var heldigvis ikke noget hun var død af..

"Du har jo ikke slået mig ihjel min kære? jeg er jo lige her ikke.. og så vidt jeg kan mærke lever jeg endnu"

Et svagt smil hvilede på hendes læber da han kyssede hende på panden og kinden. Hun mærkede godt at han lagde hendes hoved til hans hals, og da han fik hende til at bide var hun nær fortsat fordi hun var så sulten. Hun skubbede ham dog brat væk og satte sig op, kun for at verden snurrede alvorligt rundt.

"Jeg skal ikke forvandles.."

Han var et eller andet sted hundrede på at det var hans sind der spillede ham et pus med at sige ting som at hun ikke var død og den slags. Han vidste ikke lige hvad han skulle sige eller gøre mere men han kiggede bare på hende han sukkede udkørt og grædende...

''Jeg vil ikke miste dig... Kan jeg ikke dø istedet?''

Han lod hende bare rive sig fri fra ham, mens han stille kiggede på hende og rystede på hovedet af det med at hun ikke skulle forvandles, helt ærligt hvad vidste hun overhovedet om den slags om han måtte spørge.

''Det ved du da ikke noget om!''

Han greb hendes hoved igen og plantede hendes tænder i hans hals endnu engang. Han ville ikke risikere at miste hende helt. Han ville have hende til at leve, om det så var som ham... Han troede på at hun selv ønskede det...

Aubreiane så opgivende på ham. Hun prøvede virkelig på at forhindre ham i at forvandle hende, og det ville heller ikke virke når hun stadig levede.. hun ville bare tømme ham for blod. let strøg hun hans kind igen, og bed sig en anelse i læben. Vidste ikke helt om han var okay.

"Du har jo ikke mistet mig.. jeg lever jo.."

Hun sad op nu og betragtede ham tøvende. Hun var bange for at han ville blive ved med at forsøge.. for hun var ikke sikker på at hun kunne blive ved med at skubbe ham væk.. ikk når hun var så sulten.

"Det gør jeg da?.. jeg bestemmer det sgu da selv, slip mig så"

Hun gispede let da han fik hende til at bide ham endnu en gang. Langsomt lod hun sig selv drikke lidt inden hun brat skubbede ham væk igen og rejste sig. Hun støttede sig dog til væggen for svimmelheden opslugte hende.

"Hold op.. jeg ber dig.. jeg skal ikke forvandles.."