I'm back.. but for how long? (xxx)

Han smilede bare venligt til hende og bukkede let for hende og gav hende så den rose han nu engang havde haft med sig, og gik stille med hende indenfor. Han smilede bare varmt til hende.

''Det vil jeg da meget gerne.''

Han gik med hende hen til sofaen og satte sig ned. Han kiggede lidt på hende afventende. Han vidste ikke lige hvad han skulle gøre af sig selv han vidste bare at han var nød til at fortælle at han nu engang havde slået op med hans kæreste...

''Aubrei... Jeg er singel nu igen... Altså udover at mit hjerte stadig tilhører dig.''

Hun så forsigtigt på ham og tog let imod rosen. Han vidste da også lige hvad han skulle gøre for at hun blev blød.. hun elskede jo sorte roser.. Tænkende fandt hun en smal vase og satte den i vand.

"Tark.. den er smuk.."

De grønne øjne hvilede på ham da han havde sat sig. Hun følte det hele lidt akavet.. Langsomt satte hun sig på gulvet overfor ham og betragtede ham som han sad der og kiggede på hende.

"Men hvorfor?.. hvorfor er du single? hvad er det du ser i mig?."

''Og alligevel blegner den ved siden af dig.''

Han smilede kærligt og varmt til hende. Han så på hende og vendte sig om mod hende som hun sad der i sofaen med ham. Han havde faktisk en chance og dette fik ham til at sende ehnde et varmt smil. Han var i godt humør af det. Han var rigtigt glad lige nu.

''Fordi du er smuk... Du er sød... Du er den eneste jeg kan bruge meget tid på... den eneste som faktisk betyder så meget for mig... Du er den eneste for mig, og grunden til det er fordi du er dig, og altid har været der for mig, altid har jeg haft bare lidt følelser for dig...''

Han smilede bare varmt til hende. Han havde sådan en lyst til at kysse hende men uden at vide noget om hvad hun syntes om ham gjorde han det ikke.

"Neij.. det gør den ikke.."

Aubrei så let på ham da han vendte sig hen imod hende. Hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle tro om ham. på den ene side ville hun helst bare glemme det hele og tage ham tilbage, på den anden side følte hun sig lidt forrådt.. men det var bare så svært det hele lige nu.

"Fordi jeg er mig? men hvis du er så vild med mig, hvorfor søgte du så en anden? hvad kunne hun i sengen som jeg tilsyneladende ikke kan? hvorfor var hun god nok til dig?"

Hun så let væk fra ham og lod armene glide lidt om sig selv, hun bed sig kort i læben. måske var det en dårlig ide at han var der.

''Jo... Alt blegner jo ved siden af dig.''

Han smilede stille til hende og forklaringen var simpel. Hun havde været den første der havde vist ham omsorg da det var sådan at hun var forsvundet så derfor var det han var sammen med hende...

''Jeg var knust, så da hun viste omsorg for mig dummede jeg og mistolkede, min søgen efter tryghed og et sted at glemme det hele, med at forelske sig.''

Han sukkede og da hun lagde armene om sig selv rykkede han sig frem mod hende for at lægge armene om hende hvilket han gjorde medmindre hun gjorde noget for at stoppe ham i det, et blik ord eller en bevægelse...

"Det mener du jo ikk.."

Idet han gjorde tegn til at ville lægge armene om hende rejste hun sig og gik hen til vinduet. hun lod blikket hvile ud på himlen, og bed sig hårdt i læben. Det gjorde ondt indeni.. at hun var sådan overfor ham.. men han skulle vide at det han havde gjort, var ikke okay.

"Jeg kan bare ikk.. lade det ligge.. det ved jeg du helst vil have, men.. hvad vil du have fra mig? længe holdt jeg mig fra dig fordi jeg vidste hvordan du var, og.. nu har du bare vist mig at sådan er du stadig, og jeg aldrig vil kunne holde på dig"

Hun vidste ikke hvad hun skulle sige. Eller hvad hun skulle gøre, hun havde virkelig håbet at han ville ændre sig for hende, men det havde nok været for meget at håbe på.

''Jeg har aldrig løjet for dig, og jeg har lige godt ikke tænkt mig at begynde på det nu...''

Han smilede stille og han rejste sig og gik over til hende. han vidste ikke hvordan han skulle overbevise hende om det. Han elskede hende om hun ville tro det eller ej. Han vidste det var sandt og det var vel ligenu det vigtigeste for ham...

''Jeg troede du aldrig ville komme tilbage... jeg mistede alt håb da du rejste... Men nu kan jeg se at selv lige meget hvor lang tid der går kan man altid have håbet på at ens elskede kommer tilbage...''

Han gik hen til hende og stillede sig ved hende side, og vidste ikke lige hvad han mere skulle sige men han havde en ting at sige...

''Det var mit første forhold... Jeg er jo ikke perfekt... Men jeg ved at du kan holde på mig... Fordi du er min ægte kærlighed.''

"Men derfor kan du jo godt gøre det? Jeg er ikk sikker på det her kommer til at gå.. hvad nu hvis du bare tror du kan li mig.."

Hun hørte ham godt komme hen imod sig, og bed sig ganske stille i læben. Hun elskede ham jo.. meget endda.. Men hun var bare bange for at han følte sig forpligtet til at være sammen med hende.

"Jeg vidste jo ikke om jeg kom tilbage.. jeg troede du.. at du ville være her når jeg kom tilbage, men det var du bare ikke.. Jeg har været så vred på dig.. Og på den anden side ved jeg jo godt du er nød til det.."

Hun skævede ganske svagt til ham, vidste ikke hvad hun skulle sige eller gøre. Hun ville ønske at det bare var som før.

"Netop derfor er jeg bange.. for jeg kunne jo ikke holde på dig.. Du har brug for sex, og hvis jeg ikke har lyst.. Ja så.. finder du vel bare en der kan give dig det.."

''Jeg ved jeg elsker dig... har jo ikke kunnet lade være med at tænke på dig gennem alt den tid du har været væk... Hver gang jeg var glad dukkede du op i mine tanker... Det eneste tidspunkt du ikke var i mine tanker var når jeg havde,''

Han stod bare ved hendes side og han smilede glad til hende. Han vidste ikke hvad han skulle sige men han var okay med det. Han vidste ikke hvad han skulle sige til hende.

''Jeg troede på dig faktisk..: jeg troede det i starten men mistede håbet...''

Han så på hende og han lagde stille en arm om hende og holdt hende tæt ind imod sig. Han lod hende ikke bare slippe let. Han vidste ikke lige hvad han skulle gøre af sig selv...

''Tro på dig selv... Du kan holde på mig... Jeg har ikke brug for sex søde, ihvertfald ikke med andre end dig... jeg har brug for dig... du gør mig glad bare når jeg ser dig...''

"Jamen sikke en trøst at vide du ikke tænkte på mig når du havde sex med alle mulige andre.. Jeg elsker også dig, men jeg ved bare ikke hvad jeg skal tro om dig mere, jeg vil gerne tro dig.."

Aubrei så ham i øjnene. Men kun et kort øjeblik inden hun så ud af vinduet og sukkede for sig selv. Mon han virkelig mente det? eller var han kun ude på at få hendes krop, igen.

"Jeg Vidste godt du ville finde en anden.. et eller andet sted vidste jeg det udemærket for.."

Langsomt lukkede hun øjnene da han trak hende ind til sig. Hun skubbede sig ikke væk denne gang.. for hun kunne jo godt li det, og at trække sig væk hele tiden var bare for svært. Langsomt lod hun armene glide op om hans nakke og mødte hans blik.

"Hvordan kan jeg tro på mig selv, når jeg ved jeg ikke er god nok til dig? det var derfor jeg ikke ville være sammen med dig i starten.. og nu.. Jeg er bare så glad for dig, at jeg ikk tror jeg kan lade som ingenting.."

''Nej fordi for det første var følelsen ikke den samme... jeg var ikke glad bagefter som med dig... og du... ja du er bare bedre skat...''

Det var egentligt ikke med vilje han kaldte ehnde for skat. Det havde ikke været hans mening men det var en gammel vane og fordi følelserne for hende var strømmet direkte tilbage til ham. Han kunne ikke lade være med at nyde at være hos hende igen. Hun var jo virkelig fantastisk...

''Jeg er ked af det... Men mit hjerte har aldrig tilhørt andre end dig.''

Han holdt hende stille ind til sig, og han smilede stille da hun drejede sig om til ham. han ville ikke sige at han ikke fortjente hende men hun fortjente ihvertfald ham... På den gode måde altså...

''Du er ihvertfald god nok til mig... Du er den eneste jeg har elsket oprigtigt... og den eneste der kan holde min mere vampyriske side på afstand... Jeg elsker dig...''

Han stjal blidt og kort et kys fra hendes læber...

"Jeg er da glad for du kan li det med mig.. men derfor gør det stadig ondt at du har været sammen med en anden.."

Et svagt smil hvilede på hendes læber da han kaldte hende skat. det gjorde hende stadig varm indeni når han kaldte hende skat. Langsomt bed hun sig i læben og så kort ned i gulvet inden hun så op på ham igen. Hun elskede ham jo.. rigtig højt, men ville gerne være sikker på at han elskede hende.

"Mener du virkelig det.."

Hun nød at stå sammen med ham.. at mærke hans arme om sig, men hun vidste ikke om hun virkelig turde tro at han var hendes. Hun lod fingrene løbe gennem hans hår, og smilte lidt til ham.

"Jeg kan nu godt li din vampyriske side.. ham har jeg efterhånden haft mine skænderier med.."

Da hans læber kort efter hvilede mod hendes, smilte hun stille og gengælde hans kys blidt.

''Jeg ved det, og da jeg så dig igen og hver gang jeg tænkte på dig fik jeg også ondt i hjerte over at jeg ikke længere var sammen med dig...''

Han så på hende. Han var virkelig glad for at hun ikke blev sur over at han kaldte hende skat. Måske hun faktisk ville ham igen. Han havde måske faktisk en chance hos hende, og tanken varmede ahns hjerte selvom det var dødt og koldt...

''Ja mit hjerte har aldrig tilhørt andre end dig... Du er den eneste for mig skat.''

Han gjorde det denne gang igen af vane men han gjorde det også fordi han syntes hun havde set ud til at kunne lide det. Han nød hendes kys og at hun gengældte det, hvorefter han så på hende...

''Jeg er bare ikke så glad for den, fordi tænk hvis jeg skadede dig?''

"Savnede du mig virkelig?.. det er jeg glad for du siger, For jeg savnede også dig.. Det var kun tanken om dig der holdt mig igang.."

Aubreiane så ham længe i øjnene og strøg hans nakke lidt forsigtigt. Hun kunne godt li at stå så tæt på ham.. hun havde jo savnet ham, og måske.. måske kunne det hele godt blive okay igen.

"Hvor er du sød.."

Hun smilte lidt da han kaldte hende skat igen. Det gjorde hende stadig varm indeni, og derfor ville hun gerne være hans igen. Hun kyssede ham ganske kort igen da hans læber slap hendes, og smilte svagt.

"Det gør du ikk.. det har du aldrig gjort "

''Ja jeg savnede dig...''

Han smilede stille og han var selv meget glad for at stå der med hende. Stå og nyde livet med den smukkeste han nogensinde havde set. Og den sødste... Ja den mest perfekte skabning der kunne eksistere for ham. Han kyssede hendes læber blidt igen.

''Men stadig er du min klart bedre halvdel...''

Han kyssede hende endnu engang og lagde bånd på sig selv så han ikke tænkte på at få hende med i seng. Han ville gøre det for hende og han kunne gøre det for hende... Han smilede stille til hende og så hende i øjnene...

''øhm... Du ved jeg er jo... Vampyr... Sååå?''

Han var en smule sulten... Men han turde ikke bede hende om at måtte få noget...

Aubreiane smilte lidt forsigtigt, og lod hænderne hvile mod hans brystkasse. hun så ham i øjnene. Håbede at han virkelig mente det han sagde med at han elskede hende, for hun ville ikke undvære ham igen.

"Og du er min.."

Hun gengælde blidt hans kys og så ham i øjnene. Hun smilte lidt for sig selv og grinte kort. hun kunne godt mærke at han havde lyst.. og det var ikke fordi hun ikke havde lyst, men hun ville ikke bare sådan uden videre give ham noget.

"Du sulten? jeg kunne se det da du kom.."

Hun fjernede langsomt sit hår fra den ene side af halsen så det hvilede ned af maven på den ene side, inden hun lod hovedet glide lidt på skrå så han kunne bide.

''Hvor er du skøn...''

Han slappede lidt mere af. Han havde faktisk opdaget at hun aldrig havde mistet kærligheden for ham. han var virkelig glad og han kyssede hende bare længe lidenskabeligt fordi han elskede hende så højt. HAn smilede stille til hende og så flovt ned...

''Du læser mig altså alt for nemt...''

Han smilede stille og da han blottede sin hals kyssede han hendes læber kind og ned af halsen helt ud så langt han kunne og kyssede ehnde op af halsen igen indtil midt på hvor han meget blidt bed til...

''Mmhhh...''

"Tark.."

Aubrei gengælde hans kys længe og ømt, inden hun smilte og så ham i øjnene. Hun elskede ham stadig, det vidste hun godt. Og hun ville gerne prøve igen, hvis han også ville. Det virkede det heldigvis til, ellers var han vel ikke kommet hjem til hende nu? det gik hun ikke ud fra.

"Jeg har kendt dig længe.."

Hun lukkede kort øjnene og nød hans kys der gled ned af hendes hals. Hun gav sig kort da han bed hende, men mest fordi det var længe siden han havde bidt hende, derfor skulle hun lige vænne sig til det igen.

"Smager jeg stadig godt?"

Hendes stemme virkede legende.

Han smilede stille og nød at smage hendes blod igen. Han blev en smuel afslappet i hele hans krop og hans ben sank lidt sammen og han faldt en smule ind imod hende grundet denne fantastiske følelse... Han så bare ned på hendes skulder mens han drak lidt og slap til sidst hendes hals...

''Mhhhmm... Du smager vidunderligt skat... Virkelig vidunderligt...''

Han kyssede hendes læber og sukkede behaget imod dem. han lænede sig tæt ind mod hende fordi han sådan havde savnet hende og aede ehnde bare over ryggen og elskede sit liv nu...

''Skat... Du ved godt jeg nok ofte kommer til at drikke fra dig?''

Aubrei smilte for sig selv mens han drak fra hende. Det gjorde hende ikke rigtigt noget, det kildede faktisk bare en lille smule, men at han virkede meget mere tilpas over det, gjorde hende faktisk helt glad. Hun ville jo gerne kunne hjælpe ham, også med det her.

"Det jeg glad for du sys.."

Hun gengælde hans kys ømt og nød at mærke hans hænder mod sig. Det var virkelig en rar følelse.. hun følte sig så tryg sammen med ham, og det havde hun altid gjort når det kom til stykket..

"Det jo ikk første gang det har været sådan.."

''Dit blod er som at tage en bid af himlen... men nu er du jo også som en gudinde så det er vel ikke helt ved siden af?''

Han smilede drilsk til hende og han nød at mærke hendes læber. Hendes dejlige vidunderlige læber imod hans. Han holdt hende tæt ind mod sig og kyssede hende bare lidenskabeligt. Han slap hende meget langsomt med flettede istedet deres fingre sammen...

''Jaa... Øhm hvad har du lyst til at lave skat?''

Han kyssede hende blidt igen og stod så bare og kiggede. Han så på hende og grunden til at han pludseligt virkede nervøs var fordi han ikke ville virke til at have for stort lyst til hende... altså rent seksuelt.

"Ah nu overdriver du vidst min egen.. Vi ved godt begge to at jeg ALDRIG bliver lukket ind i himlen"

Hun så drillende på ham og lod ham slippe hende. Hun smilte da han flettede deres fingre sammen, og lod hovedet glide en anelse på skrå. Det var dejligt at se ham igen.. ingen tvivl om det.. Lige nu var hun lidt forbavset over at hun faktisk havde savnet ham så meget som hun havde.

"Alt hvad du har lyst til.."

Hun mødte hans blik og gengælde hans kys længe og ømt. Inden hun smilte lidt legende til ham. Også for at vise at hun mente hvad hun havde sagt med at hun ville det han ville.

''Gør du måske ikke... Men du er skøn nok til at ville kunne forføre samtlige guder og gudinder til at gøre som du siger.''

Han smilede stille og forsigtigt til hende og lyttede til hende ord og hans første tanke var sex, mest fordi han havde været vant til det i ret lang tid nu men han tog sig selv i det, og spurgte istedet stille om noget andet oven i det...

''Hvad med at ligge og se på flammerne? Måske med et glas vin?''

Han tænkte på som deres første aften sammen i dette hus, uden han faktisk tænkte på at sidst havde det ført til at de havde sex sammen. denne gang ville han dog ikke direkte gå efter det...

"Hvor er du sød.. de ville ikke en gang nå at vide hvad der ramte dem hvis jeg først kom ind til dem"

Hun grinte blidt og kyssede ham stille på halsen. Hun var glad for at han var kommet hjem til hende denne aften.. at de kunne få talt om det hele, og stadigvæk.. at de kunne være sammen.

"Det lyder da meget hyggeligt.."

Hun smilte og tændte op i pejsen med et kort blik, inden hun strøg hans arm og gik ud i køkkenet for at finde en flaske vin. Samtidig fandt hun også et par glas, inden hun så op på de vin der lå øverst oppe. Hvordan de var nået helt derop anede hun ikke.

''Ville de sikkert ikke... Det gjorde jeg da ikke da jeg pludseligt var smask forelsket i dig.''

Han smilede stille og gav hende et blidt kys inden han fulgte med hende ud i køkkenet og tog glassene fra hende og gik sammen med hende ind i stuen igen. han smilede stille og satte sig foran pejsen...

''Kom så her over søde.''

Han grinede drilsk og hældte vin op i begge glas og sad bare og ventede på hende med begge glas og det ene var rakt frem imod hende for at hun kunne tage det.... han sad med et bredt og faktisk varmt smil...