En dag i skoven //Keela//

Godric satte sig op med et sæt og kom langsomt til sig selv. Han så på Keela, og blev en smugle mere tryg ved at han ikk var alene. Han trak bare på skuldrende af hendes spørgsmål. ”Havde bare marint.” sagde han stille. Han så over mod vinduet. Det var blevet en smugle lysere siden han sidst havde set ud af vinduet. Hvor længe mon det havde været sådan? Kort tid? Lang tid? Han så over mod Keela igen. Han havde ondt i hovedet, og var ikk klar over hvorfor. ”Hvor længe har jeg sovet?” spurgte han en smule forsigtig.

Hun aede hans kind blidt og smilede let til ham, det måtte have været noget af et mareridt siden at han så så ude af den ud. Hun satte sig op på kanten af sofaen og afventede hans svar. Hun nikkede, "Det kan jeg regne ud, men hvad skete der i det?" spurgte hun stille og fik et bekymret udtryk. "Er det noget alvorligt eller bare sådan et almindeligt?" spurgte hun roligt. Det var svært at sige hvad han drømte, men hvis det bare var et af hans typiske mareridt, kunne det havde været en oplevelse af en slags måske? Hun trak på skuldrene over hans spørgsmål, hun kiggede mod et ur på væggen. "Hmm... Knap to timer." sagde hun stille og smilede til ham.

Han sukkede og nikkede så. to timer, okey. Han tænkte lidt over svaret og trak så på skuldrende. ”Jeg ved ikk om det er alvorligt. Jeg har haft det før men det er længe siden nu. Jeg er ikk sikker på hvad det betyder.” han sukkede og begyndte så at fortælle. ”Det starter med at jeg er helt alene i en mørk skov. Der er ingen i nærheden af mig, men alligevel er der noget. Det følger efter mig og jeg prøver at løbe fra det, men kan ikk.” han synker en gang før han fortsætter. ”jeg kommer i tanke om at jeg bare kan skifte form til en los, men da jeg prøver har jeg på en måde glemt hvordan man gør. Det er kommet meget tæt på nu, og jeg begynder at løbe igen, men kan så mærke noget på mit ben. Det er så her jeg vågner skrigende hver gang. Har du en ide om hvad det mon kunne betyde?” han ser desperat på hende. Han vil gerne vide hvad drømmen kunne betyde, men kan ikk selv finde en løsning på det.

Hun satte hovedet på skrå, han virkede lidt nervøs over sin drøm. Da hun hørte om den, rynkede hun sine bryn. Den lød heller ikk helt til at være særlig rar at have i hovedet. Hun tænkte lidt og kløede sig i nakken, "Jeg har hørt noget med at hvis du drømmer at du bliver jagtet, kan det være pga du er bange for noget, som du egentlig ikk har lyst til at se i øjnene." sagde hun stille. Hun kiggede tomt ud i luften, det var egentlig lidt svært at forklare. "At hvis du flygter fra det, er det pga du ikk vil vide hvad det er der står for døren." mumlede hun lidt til sig selv. Hun kiggede på ham igen og smilede let, "Det kan være det måske er pga mig, altså du virkede jo ikk ligefrem til at ville have jeg rørte ved dig eller kom tættere på dig. Så nu er du bange for at komme for tæt på, og så derfor løber du, så du ikk skal miste igen." smilede hun stille og nussede hans kind imens hun var i sin egen verden. Det var heller aldrig sjovt at miste nogen der stod en tæt.

Han sukker. ”Du har måske ret. Jeg vil ikk miste flere.” Han kiggede på hende med et blik man ikk helt kunne se hvad betød. ”Du minder meget om en af mine gamle venner, men på en god måde. Du liner hende faktisk ret meget på din måde at være på.” han smiler varmt til hende. Han kunne godt lide sin gamle veninde og han havde haft på fornemmelsen at hun også kunne li ham, men han havde åbenbart taget fejl for hun var skredet med alle de andre. Han var blevet tosset på dem alle, men af en eller anden grund mest på hende.

Han vil gerne ha at Keela og ham blev venner, men han var bange for at lukke folk ind. Han tog en beslutning. Han vil lukke hende ind. Han var faktisk ved at stole på hende. Han rejste sig op, og fik hende til at sætte sig ned i sofaen, og han ville prøve det som hun havde gjort. Han satte sig oven på hende med et forsigtigt smil. Han var stadig meget tilbageholdende, men alligevel en smugle mere åben.

Hun grinede og lagde en pegefinger på hans pande, "Der er én ting du skal huske, Keela Uzumaki har ALTID ret, selvom at noget beviser det andet!" sagde hun bestemt og nikkede. Hun tog sin finger væk igen og satte hovedet på skrå. "Jeg ved ikk om det er godt eller skidt selvom du siger det," hun smilede let og kiggede på ham med et opgivende blik. "det kunne jo være jeg bare minder dig om hende for meget." Hun rodede i sit hår, det fløj lidt rundt inden det lagde sig ned på en let bølget måde igen.

Da han rejste sig, blev hun meget overrasket over at han pludselig fik hende til at sidde ordentlig på sofaen. Hun kiggede ned på sofaen da han fik hende til at side mere på den. Hvorefter hun rettede hovedet mod ham igen, hun lavede lidt store øjne da han satte sig på hende. "Uff! Du er tung, tykke dyr!" grinede hun og lagde hænderne på hans skuldre. Hvad var egentlig idéen med at sætte sig på hende? "Det ser altså lidt mindre forkert ud når jeg sidder på dig." lo hun og klappede ham på brystkassen.

Godric smilede bare til hende. ”Jeg er ikk tyk, ikk spor.” sagde han en smule fornærmet. ”Men jeg kan godt flytte mig hvis jeg er for tung for dig.” sagde han og satte sig ved siden af hende. Han vidste ikk helt hvorfor han havde gjort det. Altså sat sig på hende. Han så ned og vidste ikk hvad han skulle sige. ”Undskyld.” mumlede han til sidst. Han vidste ikk hvad han ellers skulle sige. Han så op på hende igen.

Hun kiggede på ham, hun tænkte sig lidt om. "Hmm... Er du nu helt sikker, jeg kan godt se dit hvalpefedt." grinede hun drillende og klappede ham på maven da han satte sig ved siden af. Hun smilede stort til ham, "Jeg er stærkere end jeg ser ud, men jeg drillede dig skam også bare." sagde hun og klappede ham blidt på kinden. Hun glemte tit at han ikk var vant til den form for socialisering som hun var, da hun bare lod humøret og samtalerne flyde som det passede til hende.
Hun rynkede brynene da han sagde undskyld, hvorfor mon han sagde det? Hun fik et opgivende udtryk i øjnene og fik hænderne på hans kinder. Hun drejede hans hoved mod sig og smilede opmuntrende, "Hør nu, det er bare lidt kærligt drilleri, det er ikk fordi du ikk måtte. Desuden kan du heller ikk gøre for at du ikk kender så meget til det med venskaber, så du bruger bare den måde at kende en på som du har set." Hun nussede hans kinder blidt og lagde sin pande mod hans. Hun lukkede øjnene. "Bare slap fuldstændig af, og så gør hvad du mener er rigtigt, jeg kan godt sige hvis det ikk er en så god ide." sagde hun med en tone som tydede at han skulle stole på hende.

”Jeg har bestemt ikk noget hvalpefedt” Han trak sig en smule væk fra Keela da hun klappede ham på kinden, men lod hende dreje sit hoved over mod hende, og da hun smilede opmuntrende til ham, smilede han lidt tøvende tilbage. Han nikkede langsomt til det som hun sagde, men var ikk helt sikker på at han forstod det med ”Lidt kærligt drilleri”. Han sukkede og sagde så stille ”Okey. Skal nok prøve men er altså ikk van til det, så æh ja” Han tøvede lidt. Vidste ikk hvad han skulle sig, da han kom i tanke om det de havde aftalt. ”Hvad med at lave mig til den der prinsesse?” Han smilede en smule genert til hende da han havde sagt det. Han lod hende lægge sin pande mod hans, og lukkede selv øjnene en smule. Han havde lyst til at trække sig væk fra hende, men prøvede at bekæmpe trangen, og blev siddende. Det var svært at side sådan her for ham, og det endte med at han til sidst blev nød til at trække sit hoved væk. ”Jeg.. Beklager, men kan ikk side sådan. Føles ikk rigtig på en måde.” sagde han stille, og så ned igen.

Hun kiggede stille på ham, hun fik et lidt drillede udtryk i øjnene og smilebåndet kom godt op, så hendes kindben var fremhævet. Hun rystede let på hovedet, "Det er næsten helt underligt så genert du er... Jeg plejer mange gange at være den mest generte med dem jeg snakker med, men nu forstår jeg hvorfor man bliver ved med at gøre de er generte, det er jo en kær personlighed de får!" Hun grinede en smule og satte sig til rette, hun lænede sig tilbage i sofaen og lukkede let øjnene. Hun nikkede til ham, "Det er også i orden, men du kan på en måde også høre hvis man ikk mener det som noget dårligt." smilede hun og pegede mod munden.
Da han snakkede om det med at blive prinsesse, kiggede hun overrasket på ham. Han ville det vist gerne, siden han tit spurgte om det. Da han afviste hendes måde at sidde på, kiggede hun selv med et skyldigt blik. "Det er mig der skal sige undskyld... Kan bare ikk rigtig vænne mig til det, og desuden er du bare interessant på en måde så jeg gerne vil tættere på..." hun rødmede lidt og rystede hurtigt på hovedet. "Altså det lød lidt forkert, men øhm...!" hun bed sig i læben, hun havde vist dummet sig med ordene.
Hun tænkte lidt og kiggede udenfor, tja, hvorfor ikk? Hun nikkede til ham og rejste sig op. "Ok, så lad os gøre dig til en smuk og yndig prinsesse!" grinede hun. Hun rakte ham sin hånd.

Godric nikkede. ”ok. Man kan altså høre det på dem?” mumlede han stille til sig elv. Han lænede sig op af ryglænet på sofaen, så han ikk sad så ret op mere, og så over på Keela igen. ”Dig genert? Det tror jeg ikk helt på” Han smilede til hende, og tog imod hendes hjælp med at komme op fra sofaen. Han slap lige så snart han var kommet op at stå, ikk for at være uhøflig, men han kunne bare ikk lide at holde nogle i hånden. Han så sig rundt en enkel gang. ”æm gør vi det her inde eller hvad?” spurgte han, og gik over til hendes vindue for at nyde udsigten en enkelt gang mere. Han vendte ryggen til vinduet og lænede sig op af det. ”Hva… Hva har du tænkt dig at gøre ved mig?” spurgte han lidt tøvende. Han var faktisk i bund og grund ligeglad med hvad hun gjorde med ham, så læne han ikk skulle et sted hen hvo der var menneske, og det havde hun jo lovet at de ikk skulle. Han var ikk sikker på om hun vil holde det, men hvis hun ikk gjorde, ville han få meget svært ved at snakke med folk igen, og i sær piger. Nu flere som ikk gjorde det de havde lovet, eller bare skred fra ham, jo svære vil han i sidste ende havde svært ved at stole på folk, og han havde det svært nok i forvejen.

Hun nikkede let, "Ja det kan man, men mange gange skal man også have kendt hinanden i et godt stykke tid, men nogle gange kommer det bare af sig selv rimelig hurtigt." forklarede hun og kiggede stille på ham mens han satte sig tilbage. Hun kiggede mistroisk på ham, "Hvad mener du med det?" spurgte hun drillende og trak på skuldrene. Hun var sådan set genert, men hvis man selv tog initiativ gik det sådan set fint nok med ikk at være genert. Hun rystede på hovedet, "Tro det eller ej, men jeg har også været bange for mennesker som du er." smilede hun let.
Hun kiggede undrende på ham da han pludselig spurgte ud af ingenting, der gik lidt tid før hun endelig forstod det. "Nårh! Jo det gør vi bare her. Skal bare hente noget først." smilede hun og rejste sig op. Hun strakte sig før hun gik ud på toilettet. Hun havde med vilje ladet være med at fortælle ham hvad hun ville gøre, da det skulle være sjovt som overraskelse. Hun kom tilbage med et lille håndklæde, "Her, tag det for øjnene, det er meget sjovere hvis du ikk kan se det." små grinte hun og smilede uskyldigt til ham. "Du skal bare stole på at jeg ikk gør dig fortræd." tilføjede hun, da hun vidste han havde tillidproblemer.

Godric nikkede stille til svar, og så en hurtig gang ud af vinduet igen. Han kunne ikk få nok af den gode udsigt der var her oppe fra. Han sukkede, og kiggede så tilbage på keela da hun talte til ham igen. Dwt virkede ikk rigtig på at hun havde været menneskesky, men det var jo heller ikk alle som man kunne mærke der på. Keela gik ud tå badeværelset, og Godric stod bare der og vidste ikk helt hvad han skulle gøre af sig selv, og stod bare der og bed sig en smule i læben, så der gik hul på hans læbe, så det blødte en lille smule. Han slikkede hurtig blodet væk, så man ikk kunne se det mere. Da Keela kom tilbage med et håndklæde til ham, tog han imod det, men tøvede med at tage det for øjnene. Han stolede skam på hende, men der var alligevel en del af ham som sagde at han ikk skulle gøre det. Hvad kunne der enlig ske ved det? Jo der kunne ske det meget. Hun kunne stikke ham ned eller noget, men stolede han alligevel ikk helt på hende? Han sukkede og overgav sig så."Okey men Jeg slår dig ihjel hvis du gør mig noget, og det kan jeg sagtens." Sagde han, og man kunne høre på ham at han mente det."Det er ikk fordi Jeg ikk stoler på dig eller noget, men bare så vi Har det på det rene. Jeg kan sagtens dræbe hvis det er nødvendigt." Han tog håndklædet for øjnene og bandt det.

Han var blevet meget stille, hun fik dog et typisk smil frem da han kiggede ud af hendes vindue. Han havde virkelig forelsket sig i den udsigt, men hun kunne ikk bebrejde ham det, den udsigt var fantastisk. Da hun var kommet tilbage med håndklædet, havde hun allerede set han havde bidt hul i læben. Det var en dårlig vane at give sig, men der var egentlig rigtig mange der gjorde det. Måske var Terre en by der gav en lyst til at bide sig i læben.
Da han tøvede meget med at tage håndklædet om øjnene, gik hun et lille skridt tilbage. Hun skulle heller ikk skræmme ham ved at stå for tæt på, hvis han måske var utilpas med at skulle tage dem for øjnene. Da han snakkede om at slå hende ihjel, kom hun til at grine lidt voldsk. "Undskyld... *fnis*" Hun holdt sig lidt for munden mens hun grinte, så det ikk blev for voldsomt og hun kunne falde lidt ned. Hun tog sig en dyb indånding efter noget tid, så hun kunne snakke. "Du kan IKKE dræbe mig, ikk fordi jeg ikk kan dø, men du kan simpelthen ikk få muligheden. Du er ikk den første der ville prøve at dræbe mig, og heller ikk den sidste" sagde hun roligt, hun gav et alvorligt og smule faretruende blik fra sig. "Jeg kan sagtens parere dine angreb. hvis det er nødvendigt." smilede hun som svar på at han sagtens kunne dræbe. Hun smilede stort da han tog bindet for øjnene, hun tog hans hånd og fik ham hen at sidde på en stol.

Godric grinede stille da hun sagde at han ikk kunne klare hende. Var hun virkelig så stærk? Han kunne godt finde på at teste hende, men ikk nu, det måtte han havde til gode. Da han havde taget håndklædet for øjnene fik Keela ham ned at side på en stol. Han begyndte at sidde og trippe med sit ene ben. Han vidste ikk hvad hun vil gøre med ham. Angsten var så småt begyndt at krybbe ind på livet af ham.


//kreasvigt//

Hun smilede drillende til ham, "Du ved det måske ikk, men jeg kan rigtig mange forskellige slags kampsport, så jeg er meget mere smidig, hurtig og stærkere end jeg egentlig ser ud til..." hun blinkede til ham og grinede let. "Men jeg siger ikk jeg er stærkere end dig, men tror jeg er lidt hurtige, i menneskikkelse." smilede hun og strakte sig. Da han havde sat sig, gik hun ud og hentede lidt make-up som skulle gøre ham rigtig pæn. Hun kom tilbage igen og lagde det på bordet. "Jeg skal nok sige til når jeg gør noget, så du ikk blive forskrækket." smilede hun let og kiggede på ham. Det var helt underligt at se ham stole på hende på den måde, selv når han havde tillidproblemer. Hun kiggede stille på ham og bukkede sig ned foran ham. "Nu tager jeg dine læber." sagde hun og gav ham lidt tid til at reagere. Hun lagde en pink-glimmer lipgloss på hans læber og begyndte at "male" dem.

Godric nikkede stille, for ikk at ødelægge det hun lavede. Han begyndte stille at nynne en sang som hans forældre havde lært ham før de forsvandt. Han satte stille teksten på i sit hoved mens han nynnede. Det var ikk en dansk eller engelsk sang, eller noget af det var på engelsk, men størstedelen var på Koreansk. Der var mange forskellige personer som sang denne sang. De havde en del hver, og han vidste godt hvad de alle personerne hed. Første stykke var fra en som hed G-Dragon. *Tonight such a beautiful night sing with me now 2011 follow me. Big bang big bang we're back again one more time say. No way no way neomu swipge tto nami dwae.*
Da Keela var færdi med at ligge lipgloss på hans læber bed han sig let i læben igen. Det var en dålig vane han var ved at få, men ellers ville frygten tage over, og han ville ikk kune blive sidende. Det var den eneste måde han kendte hvor han ikk vile lade angsten tage over. Det hjalp også for ham at synge lige akurat den sang han lige havde nynnet.

Hun kiggede stille på ham, hun fortsatte som hun plejede og lagde blidt sine fingre mod hans kind. "Det næste bliver kinderne..." sagde hun roligt. Han skulle vel stadig advares så han ikk lige blev forskrækket over hendes berøringer. Hun fik noget creme ud på hans kinder og smørrede det omkring hans ansigt. Det så sjovt ud at hun sådan gjorde ham til, tænk at han overhovedet lod hende gøre det. Han var da vist til meget sjov og ballade alligevel. Hun fik hænderne ind under hans bind for øjnene og gned videre indtil hun mente det var fint og fjernede hænderne igen. Hun tænkte lidt og kløede sig på hovedet. Hun fandt en grønlig pudder frem og sminkede hans kinder til. Hun grinte let, "Så yndig du bliver..." sagde hun stille. Hun lod ham bide i sin læbe, da han måske virkede meget mere nervøs over intet at kunne se. Hun fik blidt hænderne i hans hår og skubbede det tilbage sådan at hans hår sad lige tilbage fra hans pande. Hun fandt et hårelastik som hun fik det hele i og en masse spænder til alt det løse hår han havde.
Da hun var færdig med hans hoved kunne hun ikk lade være med at grine en smule. Hun gik ind på sit værelse og fandt en lille tiara frem som hun havde dengang hun var lille. Hun kiggede stille på den, de gamle minder. Hun sukkede og gik ind igen, hun fik den blidt på hans hoved og gik igen. Hun fandt et stort rødt håndklæde og tog det om sin hals så det lignede en kappe. Da hun kom tilbage grinte hun let og fik det af hans øjne. "Hej lille prinsesse." grinte hun let og rakte ham sin hånd.

Godric sad så stille han kunne mens hun ordnede ham, men helt stille kunne han nu en gang ikk side. Han kom nogle gange til at rykke på sig, men vidste ikk helt om det irriterede Keela. Han nynnede stille vidre på sangen. Nu var det en som hed T.O.P som sang. *Big bang big bang don't stop let's play. Ok ok go go go* Nu kom et sted som han rigtig godt kunne lide. Det var G-Dragon som sang denne del. * Na michil geot gatae. ama jichin geot gatae (wae). Anya jillin geot gatae beolsseo ttabunhae sisihae. Han yeojaroneun manjok mot haneun bad boy but I'm nice. An neomeogagoneun mot baegilgeol let me blow ya mind* Han kunne høre Keela grine en smule af ham. Så han virkelig så latterlig ud? Han var så småt ved at fortryde at han havde sagt ja, og havde mindet hende om det, men nu måtte han jo besteme over hende. Han smilede let, og pludselig blev altign lyst. Keela havde fjernet håndklædet fra hans øjne, og han missede en smule mod lyset for at venne sig til det igen. Han kunne ikk lade vær med at fnise da han så at hun havde et stort rødt håndklæde om sig som en kappe. ”Når, nu må jeg så besteme alt.” sagde han og smilede til hende. Han bed sig i læben igen. For at være ærlig var han ikk så glad for at besteme over folk, men det kunne da alligevel blive sjovt at kunne besteme over Keela. ”vær sød at synge en sang for din prinsesse.” sagde han, og kunne ikk lade være med at grine da han sagde ordet prinssese. ”Hm. Jeg kunne jo også lære dig en ny sang måske? Den er nok en smule svær, men det er faktisk min ynlingssang.” Han smilede forsigtig til hende, og blev sidende på stolen.

De små spjæt han gav fra sig, var lidt besværlige, men hun havde svært ved at bebrejde ham. Hun kunne dog ikk lade være med at smile bredt over ham, han lignede en kvindelig udgave af en prettyboy i hovedet. En sand sminkedukke. Med pudder, creme, lipgloss og håret sat op på en virkelig dulle måde. Hun lignede da selv en meget lækker erson med kappe, synes hun selv. Hun kiggede på ham med et mildt udtryk da han missede med øjnene, han havde vel også været blind i noget tid, så lidt tid skulle han vel have. Hun nikkede let da han spurgte om han måtte bestemme alt. Hun bukkede sig ned med det ene knæ mod gulvet, hun havde hånden mod hjertet og bukkede en smule med hoved og krop. "Hvad end De ønsker, min prinsesse." smilede hun let og kiggede op på ham. Hun rejste sig og kiggede på ham, "Hvad vil De have jeg skal synge?" spurgte hun formelt og stod en smule ret. Hun rynkede brynene, "hvad er det for en sang, Deres højhed?"

Godric smilede til hende, og kunne ik lade være med at trække på smilbåndet da hun knælede. Det så farktis en smule sjovt ud. ”Det er en sang som hedder tonight. Den er en bladning mellem engelsk og koreansk.” smilede han. Han var villig nok til at lære folk sangen, men det var en svær tekst hvis man ikk kunne sproget. ”Jeg kan ikk rigtig forklare hvad den handler om, men mine forældre lærte mig den inden de skred fra mig, og den har været min yndlings lige siden første gang jeg hørte den.” smilede han. Han sukkede. ”Den minder mig på en måde om mine forældre. Ikk på den dårlige måde, men jeg kommer bare til at tænke på dem mens de er nogle lunde søde over for en.” han smilede en smule mere ved mindet.

Hun kiggede på ham, hun rystede let på hovedet. "De forlanger for meget deres Højhed, jeg kan overhovedet ikk det der ligner koreansk!" sagde hun stadig formelt, men også lidt fjollet da hun overhovedet ikk kunne det. Hun sukkede let da han snakkede om sine forældre, hun rystede let på hovedet. "Jeg vil helst gerne være fri for at lære den, hvis den minder Dem om deres forældre. Jeg kan ikk li Deres forældre." sagde hun formelt og bukkede en smule i undskyldning for sin uhøflighed for den kære prinsesse. Hun løftede hovedet en smule og kiggede på ham, "Hvis De kan komme med et andet forslag, ville jeg sætte en meget stor pris på det." smilede hun let.

Han sukkede. ”Ok eder” smilede han, og prøvede at lege med, men helt hvor god han var til det vidste han ikk helt. Han havde aldrig prøvet at lege prinses eller noget linende før. Han tænkte sig en smule om, og smilede så. ”Jamen så skal du synge Call Me med Shinedown.” han smilede til hende. Det var også en rimlig god sang som også kunne få ham til at slappe en smule af, men Tonight var og blev nu en gang den bedste sang som kunne berolige ham. Han var ikk rigtig klar over hvad han skulle befale sådan rigtig endnu, men det måtte tiden jo vise.

Hun kom til at grine let da han sagde eder, han var måske ikk helt så forståelig med det sprog de havde gang i. Men det var vel stadig fint, så havde de begge da lidt igang. Hun tænkte lidt over hans næste forslag, hun kendte den, men den var da lidt trist i det? Hun satte hovedet let på skrå og gned sin nakke, hun havde ikk sunget i nogle år, men hun fik altid at vide hun var et musisk geni. Hun kunne spille alle mulige former for instrumenter, og hun kunne nogenlunde synge. Selvom det ikk var noget hun så meget tilbad at gøre.
Hun nikkede stille, "Som... De befaler." smilede hun forsigtigt. Hun havde det ikk så godt med at lade andre høre hende synge, men spille måtte de nu meget gerne. Hun gik lidt tilbage og lukkede stille øjnene.

"Wrap me in a bolt of lightning
Send me on my way still smiling
Maybe that's the way I should go,
Straight into the mouth of the unknown
I left the spare key on the table
Never really thought I'd be able to say
I merely visit on the weekends
I lost my whole life and a dear friend"

Hendes stemme var mild og blød, selvom det var en lidt trist sang kom der en lille varme frem i hende. Hun nød at synge, og det kunne ikk få hende til ikk at lade være med at smile. Det gjorde hendes sangstemme en smule smukkere når hun fik sin varme frem indeni. Hun åbnede stille øjnene.

"I've said it so many times
I would change my ways
No, nevermind
God knows I've tried"

Hun tog en lille dyb indånding og lagde en hånd mod hjertet.

Call me a sinner, call me a saint
Tell me it's over I'll still love you the same
Call me your favorite, call me the worst
Tell me it's over I don't want you to hurt
It's all that I can say. So, I'll be on my way"

Han smilede mens hun sang. Hun havde en smuk klang eller noget. Han vidste ikk helt hvad det hed. Han lukkede øjnene og nød hende synge. Han smilede stadig stille da hun blev færdig med sangen. ”Du synger jo fantastisk. Tak” Smilede han til hende. Han havde faktisk fået det en smule bedr end før, ikk fordi han havde det dårligt eller noget, slet ikk, men han havde ligesom fået skubbet sin angst en smule mere på afstand, og det kunne man også man også godt mærke på ham. Han virkede faktisk mere afslappet nu end før hun sang. Når. Hvad skulle han så befale nu? faktisk for at være ærlig havde han ingen ide overhovedet. Han sukkede stille, og bed sig i læben. Han var overhovedet ikk god til at fonde på sådan nogle ting her. Han var faktisk generelt dårlig til at finde på ting, men han gav ikk op. Efter lidt tid havde han det. ”Når nu kunne vi so se hvor stærk du virkelig er.” grinede han. Han rejste sig op og var klar på en slåskamp for sjov. Han smilede opfodrende til hende.