En ny ven, men kan jeg stole på dig? //Mallorie//

Godric så en smule forsviret på hende. ”hvor stærk jeg er blevet? Øh, hvad mener du helt nøjagtig med det?” Da hun sagde at hun gerne ville være hans ven bed han sig i læben, så der gik hul. ”Jeg vil gerne ha en ven, men jeg har desværre svært ved at stole på folk efter at alle er skredet fra mig.” Han så ned i jorden. Han vil gerne havde en ven, men vidste ikk hvordan det rigtig kunne lade sig gøre når han havde svært ved at stole på folk. Han kiggede op på hende igen, og smilede forsigtig.

Mallorie bed sig i læben og kiggede på ham med et forsigtigt smil. "Altsåå det ved jeg heller ikke selv, men det er noget min mor altid siger" sagde hun med et smil. Hun vidste det egentlig heller ikke selv, men alligevel sagde hun det alligevel altid, når hun mente situationen passede til det. "Er du ok?" spurgte hun lidt uroligt, da hun så blodet løbe fra hans læbe. "Det er forståeligt, at du har svært ved at stole på folk" sagde hun med et smil og sendte ham et forsigtigt smil. Hun ville gerne være hans ven, men hvis han ikke kunne stole på hende, så vidste hun ikke rigtig, hvordan hun skulle komme videre derfra, men hun ville da prøve.

Han nikkede bare stille til det hun sagde, og bed sig endnu hårdere i læben. Han sukkede og sagde så stille ”okey, vi kan godt prøve at blive venner, men det vil nok komme til at tage noget tid før jeg stoler helt og holdent på dig, men skal nok prøve at stole på dig så meget som jeg nu en gang er i stand til.” han tav, og smilede forsigtig til hende.

Mallorie smilede til ham og nikkede. "Jeg havde heller ikke regnet med andet" sagde hun med et smil til ham og så ud på sine omgivelser. Det var nu en smuk dag. Hun vendte sin opmærksomhed mod ham igen. Det ville tage noget tid, at vinde hans tillid, men det vidste hun næsten godt. Hun regnede også med, at det ville komme til at fungere sådan. Man skulle heller ikke stole på nogen, med mindre de havde gjort sig fortjent til det. Det kunne hun sagtens give ham ret i og sådan havde hun det også selv. "Hvad kan du ellers lide at lave?" spurgte hun så med et smil og kiggede på ham.

Han trak på skuldrende. ”Det ved jeg ikk helt. Jeg kan meget godt lide at løbe rundt i skoven, og så er der også en bestemt sang som mine forældre har lært mig som jeg godt kan lide at synge.” sagde han stille. Han var ikk sikker på om det var lige præcis det hun mente med hvad han kunne li at lave. ”Æhm, hvad kan du selv lide at lave?” spurgte han forsigtigt.

Mallorie nikkede til ham med et smil. "Det lyder hyggeligt! Jeg kan virkelig godt lide at være udendørs. Gå rundt og finde nye steder at udforske" sagde hun med et smil og kiggede rundt. Hun elskede virkelig at gå steder, som hun endnu ikke havde været og se, om hun kunne finde nogle spændende steder, personer eller ting at se på. Hun vidste faktisk ikke hvorfor, men hun havde altid elsket at finde spændende ting at lave, også selvom det 50 % af tiden endte med, at hun enten kom til skade eller gjorde skade på enten den ene eller den anden. Det var vel bare blevet en vane og hun havde nu ikke så meget imod det.

Godric nikkede. ”Det lyder da også meget hyggeligt det som du laver” sagde han. Han vidste ikk helt hvad han skulle sige ellers. Han var jo ikk vandt til at snakke med folk. Han satte sig en smule mere op, men ikk helt. Han støttede med hænderne. Han tænkte sig lidt om, og spurgte så en smule forsigtig ”Jeg tænkte lidt på om du havde lyst til at høre noget af min yndlingssang?”

Mallorie smilede til ham og sendte ham et kort nik. "Det er det også, det gør dit da også!" sagde hun høfligt og satte sig op på græsset igen. Hun fik ondt i nakken af at ligge ned på maven for længe af gangen, især når hun skulle snakke med nogen på samme tid. Hun smilede stort til ham, da han spurgte hende. "Ja selvfølgelig!" svarede hun med et stort smil og kiggede på ham. Hun var næsten helt rørt over det, men hun vidste selvfølgelig ikke, om det faktisk var noget han gjorde tit, eller om det var en ting, der skete sjældent. Om det var det ene eller det andet, så var hun i hvert fald spændt over at skulle høre det.

Han smilede stort tilbage til hende. ”Sangen er en bladning mellem engelsk og koreansk” fortalte han. ”Den første som synger hedder G-Drago, og jeg siger kort deres navn før jeg synger deres tekst.” Han tog en dy indånding og begyndte så at synge. Det var hans ynlingssang så han kunne hele teksten udenad.

” [G-DRAGON]
Tonight such a beautiful night sing with me now 2011 follow me

[G-DRAGON]
Big bang big bang we're back again one more time say
No way no way neomu swipge tto nami dwae
[TOP]
Big bang big bang don't stop let's play
Ok ok go go go

[G-Dragon]
Na michil geot gatae ama jichin geot gatae (wae)
Anya jillin geot gatae beolsseo ttabunhae sisihae
Han yeojaroneun manjok mot haneun bad boy but I'm nice
An neomeogagoneun mot baegilgeol let me blow ya mind”
Godrik lukkede øjnene og sang stille videre.

”[T.O.P.]
Eonjebuteoyeonneunji gamheungi eobseojin uri
Ijen machi jin ppajin gim ppajin kollagatji
Mugamgakhaejin cheot neukkim seororeul hyanghan gyeotnunjil
Geukkat sarange nan mongmaeji anha don't wanna try no more

[TaeYang]
Neoreul chajaseo oeo nal bichwojuneun jeo dalbicharaero
Geudael chajaseo oeooo kkeuchi eodinji moreugetjiman hey
Tonight tonight tonight tonight
[SEUNGRI]
Ajik nan sarangeul molla tto hollo gayeoun I bam

[SeungRi]
Sangcheo nal ibyeori museowo (so what so what)
Neol cheoeum mannan sungani geuriwo (no more no more)
Geujeo apeume seotun geol nan pihago sipeun geol
But you know that I love you girl girl girl

[DaeSung]
Jiljilkkeuneun seonggyeok say no chagaun ipsullo neol eoreo butge haneun nanana

[G-Dragon]
Take ma soul take ma heart back saeroun seolleim get that
Sarangeun naegeneun eoulliji anha don't think too much it's simple”
Det var en lang sang, men det forhindrede ikk at den var god. Han smilede en gang til Mallorie.

”[TaeYang]
Neoreul chajaseo oeo nal bichwojuneun jeo dalbicharaero
Geudael chajaseo oeooo kkeuchi eodinjineun moreugetjiman
hey Tonight tonight tonight tonight
[SEUNGRI]
Ajik nan sarangeul molla tto hollo gayeoun I bam

[TaeYang & DaeSung]
Annyeongiran marui seulpeun uimi eoduun geurimjaneun garyeojigo
Nae maeum sok ijeobeorin neoreul hyanghan naui gieok

[TAEYANG]
Neoreul chajaseo oeo
nal bichwojuneun jeo dalbicharaero
[DAESUNG](jeo dalbicharaero)
[TAEYANG]Geudael chajaseo oeooo
[DAESUNG](o geudae o baby)
[TAEYANG]kkeuchi eodinji moreugetjiman hey
[SEUNGRI](eodinji molla)
Tonight tonight tonight tonight
[SEUNGRI]Ajik nan sarangeul molla
[TAEYANG](sarangeul molla nan)
[SEUNGRI]tto hollo gayeoun I bam

[TAEYANG]Neoreul chajaseo oeo
[TOP](tonight )
[TAEYANG]nal bichwojuneun jeo dalbicharaero
[TOP](such a beautiful night)
[TAEYANG]Geudael chajaseo oeooo kkeuchi eodinji moreugetjiman
[TOP](goodnight)”

Endelig var sangen færdig, og han så på hende og kom til at bide sig i læben. Seriøst, den vane måtte han se at skaffe sig af med. Han så spørgende på hende som om han ville høre hendes mening. Han havde aldrig før sunget for nogle, men nu havde han heller ikk så mange venner, ellere rettere han havde en hvis man ikk talte Mallorie med.

Mallorie nikkede til hans sætning og satte sig klar til at høre sangen. Hun kunne ikke forstå koreansk, men det var vel heller ikke det vigtigste. Hun kunne ikke lade være med at tænke på, hvordan sangen ville lyde i hendes øre, nu hvor hun ikke kunne forstå halvdelen af den, men det skulle nok gå. Hun var ikke urolig for det, men alligevel var der en del af hende, der var lidt nervøs for, at hun ikke ville forstå den.

Da han begyndte at synge lod hun et smil plante sig på sine læber og lagde hovedet en smule på skrå. Hun måtte give ham ret. Det var en virkelig smuk sang. Hun så han bed sig i læben, da han var færdig med at synge. Det måtte være en vane, det havde hun også haft i en periode, men var heldigvis begyndt at stoppe med det. Det var en virkelig irriterende vane at have. "Den er virkelig smuk" sagde hun med et smil, da han så spørgende på hende.

Han kunne ikk lade være med at smile ”Tak.” Han så ned i jorden. Vidste ikk helt hvad de skulle snakke om, eller hvad de skulle. Han sank en klump, og så over på hende igen. Han sukkede stille inden han spurgte. ”Når, hvad så nu?”Han smilede forsigtigt. Han hadede hvis han de få gange han talte med nogle at der ikk rigtig var noget at snakke om, og derfor havde han spurgt.


//sory kort svar//

Mallorie sendte ham et stort smil og kunne ikke lade være med at blive mere glad over hans reaktion. "Det var så lidt" sagde hun med et smil og slog derefter armene ud, da han spurgte, hvad de skulle lave. Hun lod et fnis køre over sine læber, imens hun slog en baglæns kolbøtte og satte sig som en kat. "Hmmmmmmmmm Det ved jeg søreme ikke" sagde hun med et grin og rykkede sig en smule tættere på ham. Med et drilsk blik rakte hun tunge af ham og prøvede derved på at gøre stemningen lidt mere lettet. Det kunne de vidst godt bruge.

Godric rynkede panden en smule forvirret. Hvorfor i alverden rakte hun tunge af ham? drillede hun bare? Han var ikk vandt til at folk drillede ham, og havde derfor nogle gange meget svært ved at se om der var kærligt drilleri, men det linede det i hvert fald. Altså kærligt drilleri. Han prøvede forsigtigt at række tunge tilbage.

Hun satte sig op i en normal position igen og kiggede på ham med et undrende blik. Hun regnede først ud lidt efter, at han nok ikke havde forstået hendes lille drilleri. Hun smilede stort, da han prøvede at række tunge tilbage og kunne ikke lade være med at fnise kort. "Undskyld, det var bare lidt drilleri" sagde hun forsigtigt og kiggede på ham med et spørgende blik. Hun vidste ikke helt, om han var ok med det, eller om han ville have hende til at lade være. Det kunne hun ikke se.

Han nikkede. ”jeg havde på en måde godt på fornemmelsen at det bare var for sjovt, men er bare ikk vandt til at folk driller.” sagde han stille, men med et smil. Han vidste ikk helt hvordan man drillede hinanden. ”Kunne du ik lære mig det?” spurte han forsigtigt, men med et lille glimt i øjet.

Mallorie var lettet over, at han ikke tog det for tungt. "Det var da ellers trist! Det er så morsomt at drille folk" sagde hun med et stille smil og kiggede på ham. "Lære dig det?" spurgte hun igen for at være helt sikker på, at hun havde hørt rigtigt. Hun kunne sagtens gøre det, men alligevel så ville det nok være svært at lære en det. "Altså... Jeg kan da prøve" sagde hun med et forsigtigt smil og lagde hovedet på skrå. Hun prøvede på at komme på nogle ting, som hun kunne fortælle ham, men alligevel så var det ikke helt nemt. Det var en af de ting, som var nemme at gøre, men meget svære at forklare.

Godric sad lidt uden at forstyrre hende, men kunne se på hende at hun ikk vidste hvad hun skulle sige. Han bed sig i læben og så på hende. ”Du behøver ikk at forklare det hvis det er svært, bare vis mig nogle ting i stedet for.” han smilede forsigtigt.

Mallorie hoppede ud af sin tankestrøm og kiggede mod ham. "Okay så!" sagde hun med et smil og blinkede til ham. "Der er mange forskellige måder at drille folk på, det er bare om at finde ud af, hvilke måder man vil bruge" sagde hun og lød helt klog. Det var næsten som at skulle forklare noget i skolen. "Jeg foretrækker bare at være flabet. Nogle sjove kommentarer nu og da, og måske et puf til en skulder, for at få folks opmærksomhed" sagde hun og demonstrerede ved at puffe forsigtigt til hans skulder med et stort smil.

Godric blev først forvirret da hun puffede til ham, men smilede så, og puffede drillende tilbage. Han var ikk vandt til det, men han vil gerne lære det så han måske også nemmere kunne få venner. De drillede jo alle på et tidspunkt, så heller kunne forstå hvad de mener med det end at side helt blank og blive sur på dem. ”Andet?” spurte han. Han var meget villig til at lære noget.

Mallorie kiggede imod ham med et smil, da han puffede hende tilbage. Det gik nu meget godt, selvom han ikke var vandt til det. Måske kunne hun alligevel lære ham en ting eller 2? Det ville da ikke være det værste, nu hvor han så gerne ville lære noget omkring det. Hun gav sig til at tænke, da han spurgte, om der var andet. "Altså jeg......" sagde hun med et eftertænksomt blik og smilede til ham. Hun kunne ærlig talt ikke finde på mere. Det var ikke nemt at vise sådan nogle ting.

Han smilede forsigtigt til hende. ”Det er altså okey hvis du ikk kan finde på noget.” Han bed sig let i underlæben og betragtede hende stille. Han sukkede og lagde sig ned igen. ”Hvad skal vi så lave nu?” spurgte han forsigtigt. Han gad ikk rigtig at blive siddende her mere. Han rejste sig op og begyndte at hoppe lidt op og ned fordi han var ved at kede sig en smule. Et lille vindstød tog fat i hans hår så han fik det i øjnene. Han fjernede det med en let irriteret håndbevægelse.

Mallorie smilede lettet til ham og gav et nik fra sig. Hun kunne ikke finde på noget lige umiddelbart. "Jeg skal nok sige til, hvis jeg finder på noget mere" forsikrede hun ham med et smil og kiggede kort rundt igen. Hun grinede kort over hans reaktion efter spørgsmålet, men hun gav ham ret. Hun var også begyndt at kede sig en smule. Det med at sidde stille længe af gangen, var ikke noget, som hun var videre god til. "Altså... Jeg er ny i byen, vis mig rundt?" sagde hun som forslag og kiggede på ham. hun vidste ikke, hvordan han ville reagere på det, men det var da værd at prøve. Hun ville gerne lære den bedre at kende.

Godric bed sig let i læben og nikkede så forsigtigt. ”Jo klart” sagde han og begyndte at gå ind mod byen. Han så sig en gang over skulderen for at være sikker på at hun fulgte med ham. ”Er der noget bestemt som du gerne vil se i byen?” spurgte han forsigtigt. Det var første gang at han skulle vise nogle rundt i byen, så han vidste ikk helt hvor god en rundvisning det vil blive. Han smilede forsigtigt til hende mens han stille fortsatte med at gå.

Mallorie fik rejst sig ordentligt op og kiggede hen mod ham med et smil. Hun begyndte stille at gå med ham ind mod byen. "Altså.... nej ikke rigtig. Jeg vil bare gerne kunne finde rundt" sagde hun med et kort grin og kiggede på ham. Hun var nu ligeglad med, hvad han viste hende, så længe hun fik et bedre indtryk af byen, som hun nu boede i. Hun kiggede rundt, som de kom tættere og tættere på midtbyen og lod så blikket køre over på ham igen. "Hvor længe har du egentlig boet her?" spurgte hun stille og vidste ikke rigtigt, om det var for personligt eller ej.

Godric gik stille over mod midtbyen, men nede under huden på ham var der en begyndende panik som var ved at sprede sig. Han håbede ikk at der var alt for mange mennesker på gaderne i dag, for så vil han ikk kunne klare det her. Han tog stille en dyb indånding. ”Jeg har boet i byen siden jeg blev født.” sagde han. Han så kort over på hende med et lille smil, og fortsatte så med at gå ind mod byen.

Da de kom helt ind i midtbyen var der heldigvis ikk så mange mennesker, men stadig mange i forhold til hvad han var vant til. Han gik så roligt vider som hans krop tillod ham. Hvad skulle han vise hende? Kroen. Det var altid en nyttig ting at vide hvor lå. På vejen smuttede han igennem et par gyder for at slippe for alle menneskerne. ”Håber ikk at du er for bange for gyder, for jeg vil helst ikk gå for meget på hovedgaden.”

Ikk længe efter var de ved kroen Den Glade Sigøjner. ”Denne her kro er den jeg mest er på.” sage han og åbnede døren ind, og holdte den for hende. Der var ikk så mange her inde, og det var også kun godt. Da Mallorie var kommet ind så han sig omkring. ”Har du løst til et eller andet at spise eller drikke?” spurgte han venligt og så på Mallorie.