En ny ven, men kan jeg stole på dig? //Mallorie//

Mallorie fulgte ham med blikket, imens hun gik med ham mod byen. Hun nikkede af hans svar. Hun vidste ikke så meget om byen endnu, men alligevel var hun allerede begyndt at få en eller anden form for kærlighed for den. Den var bestemt ikke som alle andre byer og det var kun en god ting. Man vidste aldrig hvad der kunne ske og hver ny dag, bar på nye muligheder for at møde folk. Det var præcis sådan et sted, som den unge pige elskede. Godt nok var hun ikke glad for alt for mange mennesker samlet på et sted, men at møde nye folk var intet problem for hende.

Hun kunne godt mærke på ham, at han ikke var helt glad for antallet af mennesker inde i midtbyen. Der var ikke overfyldt på hovedgaden, men alligevel var der en del. Hun smilede blot, da han drejede ind i nogle af gyderne. "Det er helt i orden" sagde hun blot til ham med et smil og kiggede sig omkring. Gyder var intet problem for hende, selv havde hun været meget i gyderne allerede. Det var måske ikke den bedste ide for en pige som hende, men jaja. Det var ikke noget, som hun tænkte så meget over.

Hun kiggede på ham, da de nåede til en kro. Hun gik ind, da han holdt døren for hende og sendte ham et stille "tak." Der var ikke ret mange mennesker derinde og det var også fint nok for hende. "Noget at drikke ville være fint" svarede hun ham med et stort smil og kiggede sig omkring derinde. Det så ud til at være et hyggeligt sted. Et sted, som hun bestemt kunne finde på at komme igen til.

Godric nikkede. ”Okey, noget at drikke.” han smilede forsigtigt til hende og så sig lidt om. Det vil ikk blive et problem at finde et sted at side da der ikk var så mange på kroen. Han gik op mod disken for at bestilte noget at drikke til Mallorie og til sig selv. ”Hvad skulle det være?” spurgte kromutteren med et smil. Godric bed sig kort i læben inden han svarede. Jeg vil gerne bare ha det jeg plejer at få, og hvad vil du ha Mallorie?” han vendte sig om mod Mallorie og ventede på hvad hun vil ha. I mellemtiden lavede kromutteren noget varmt kakao til Godric. Han tog fraværende imod det da hun gav ham det.

Mallorie sendte ham et stille smil og kiggede igen rundt i den halv tomme kro. Der kunne ikke være mere end 10 mennesker derinde, på et sted med plads til mindst 50. Hun gik med ham op til kromutter og tænkte sig kort om, hvad hun ville have at drikke. Da hun så ham få en kop kakao, blev hun med det samme enig med sig selv. "Det samme som ham" sagde hun med et smil til damen og hun gav et nik fra sig. Hun fik det kort efter og kiggede derefter på Godric igen. "Hvor skal vi sætte os?" spurgte hun ham med et smil og kiggede rundt i lokalet med sin kakao i hånden.

Godric så rundt og trak på skuldrende. Han begyndte at gå over mod et tomt bord og satte si kakao fra sig på bordet og så på Mallorie. Han bed sig kort i læben. Skulle han være en gentelman? Han gik over på den anden side af bordet og trak en stol ud til Mallorie og satte sig derefter selv ned. Han tog en slurk af sin kakao og smilede forsigtigt til hende. Han vidste ikk rigtig hvad han skulle sige.

Mallorie gik blot med ham med et lille smil. Hun havde ikke rigtig nogen ide om, hvordan tingene foregik omkring hende og for ikke at gøre noget galt, så fulgte hun blot med ham. Hun sendte ham et smil, da han trak stolen ud for hende og satte sig derefter ned, efter at have sat sin kop på bordet. "Tak" sagde hun og tog en tår af sin kakao. Hun prøvede på at finde på noget de kunne snakke om. "Hvilke steder i byen er ellers værd at vide noget om?" spurgte hun derefter forsigtigt og kiggede mod ham med et lille smil på læben.

Godric trak på skuldrende. Ja hvilket sted var ellers værd at se? Bibliothèque måske? Han havde ikk selv været der inde før, men han elskede at læse. ”Kan du li at læse, for så ville Bibliothèque måske være et sted du ville bryde dig om. Jeg har ikk selv været der inde men jeg ved hvor det ligger” sagde han en smule eftertænksomt og trak igen på skuldrende. ”eller måske storcenteret?” han gøs ved tanken. Der var næsten altid mange mennesker der. Han sukkede dybt. ”For at være ærlig så kender jeg skoven bedre end byen her” han tog en slurk af sin kakao og lod sine hænder blive rundt om det varme glas.

Mallorie kunne ikke lade være med at grine en smule. Hun kunne nu godt lide at læse, men det kunne godt blive lidt for kedeligt i længden. "Det kunne være meget fedt at vide hvor det er henne i det mindste. Jeg læser ikke ret meget mere, men det er meget nyttigt til skolearbejde" sagde hun med et lille smil og kiggede over på ham. Hun sendte ham et stort smil og nikkede med det samme, da han nævnte storcenteret. Lidt piget var man vel altid og desuden var shopping aldrig en dårlig ting. "Det må du meget gerne vise mig, hvis du vil. Bare for at se hvor det ligger henne" sagde hun med et lille smil og nikkede til hans kommentar. "Skoven er også et mere fredeligt sted" sagde hun anderkendende og tog en tår mere af sin kakao. Hun lod som ham hænderne blive omkring det varme krus, for at få varme i fingerne igen. Det var en smule køligere end forventet udenfor.

Godric smilede forsigtigt og nikkede. Han tog en slurk mere af kakaoen. ”Når men skal jeg så vise dig det nu eller skal vi vente et lille stykke tid?” han bed sig usikkert i læben, og vidste ikk hvad han skulle gøre. Skulle han blive siddende eller rejse sig op? han kunne jo ikk rigtig gøre noget før hun svarede ham på spørgsmålet, så han betragtede hende bare i stilhed.

Mallorie sendte ham et smil og tænkte sig kort om. "Hvis du vil vise mig det nu, så kan vi godt det, men vi kan også vente" svarede hun med et lille smil og tog en tår mere af sin kakao. Hun vidste ikke rigtig, om han ville være mere sammen med hende, end han allerede havde været. Det kunne være meget hyggeligt at være lidt mere sammen med den usikre dreng. Hun kunne virkelig godt lide ham. hun syntes han var sød og ganske hyggelig at være sammen med.

Godric bed sig i underlæben. ”æh, så kan jeg godt vise dig det nu” sagde han usikkert. Han drak det sidste af sin kakao og rejste sig op. Han gik hen mod døren, men sørgede selvfølelig for at Mallorie var med. Han holdt døren for hende, og gik selv ud bagefter.

Han gik med hurtige skridt gennem gaden, men så hele tiden efter om Mallorie var med, og var hun ikk det, ville han vendte på hende.

Mallorie sendte ham et lille smil og nikkede til ham. Hun drak det sidste af sin kakao og tørrede kort munden, for at være sikker på, at hun ikke havde noget i ansigtet. Det ville være en smule pinligt. Hun rejste sig derefter op og tog sin jakke på. Hun gik med ham ud gennem døren og sendte ham et lille smil, da han holdt den for hende.

Hun fulgte med ham, men faldt lidt bagud i første omgang. Dog kom hun efter nogle sekunder op til ham igen og sprurgte: "Hvor skal vi så hen?" imens hun sendte ham et smil og kiggede rundt på landskabet omkring dem.

Mallorie sakkede en smule bagud, så Godric sænkede farten, så hun bedre kunne følge med. Han så på hende, og smilede genert. ”Vi kunne da starte med biblioteket og så tage centeret bagefter?” forslog han, og gik videre ned ad gaden.

Det varede ikke længe før at der var et skilt hvor der stod ”biblioteket” på. Han stoppede op, og så på Mallorie. ”Her har vi så biblioteket. Vil du ind og kigge lidt, eller skal vor fortsætte?” Godric var faktisk ligeglad om de bliv her lidt, eller gik igen med det samme. Hvis de ble, kunne han også lige se det indvendigt.

Mallorie gik stille med ham uden en lyd og vidste ikke rigtig, hvad hun skulle sige til ham. Han valgte alligevel selv det første stop, så hun så ingen grund til at svare på hans spørgsmål. Da de nåede biblioteket, kiggede hun kort på bygningen, før hun igen vendte blikket mod ham og sendte ham et sødt smil. hun tænkte en smule over det og ville faktisk gerne ind og se det indvendigt. De plejede altid at være så pæne. Især hvis det var nogle helt gamle nogle af slagslen.

"Vi kan da godt gå ind og kigge på det" sagde hun stille og tog det første skidt mod bygningen. Hun vidste ikke helt, om han ville med, men hvis han ikke ville, så måtte han jo sige et eller andet til det. Hun gik ind af åbningen og kiggede sig kort over skulderen for at se, om han var med.

Godric nikkede stille til hende. De kunne godt gå ind, og han ville gerne med ind. Han var også selv nysgerrig på hvordan der så ud der inde. Da Mallorie begyndte at gå over mod døren, fulgte han lige efter hende. Han smilede sødt, men genert til hende da hun vendte sig om for at se om han var med. Godric fulgte med hende ind, og op af et par trapper, før de var i et stort rum med mange bøger. Det overvældede faktisk Godric en smule hvor mange børe der var. Han stod bare og så sig rundt med et overrasket og en smule forsviret blik.