Hør vinden gennem træernes kroner - Allen

Tid?: 21.53
Sted?: Sautant - Skaterpark
Omgivelser?: Nogle skaterramper..
Vejr?: Dejlig lunt med frisk vind og halvmånen er fremme bag nogel få skyer

En smuk brunhåret pige på de omkring 14 år lå på en af de store skaterramper og hvilte sig lidt. hun var kun iført en løs skjorte og en flagrende rød nederdel (Lige som på billedet). Hendes øjne var blidt lukkede i og hendes ansigts udtryk var fuldkommen fredsfyldt og hun lignede bare et uskyldigt og forsvarsløst menneske men hendes skænhed afslørrede at hun var en af byensn aparas.

En sorthåret dreng på 15 år kom gående han havde en hvid skorte på, rødt slips , sorte bukser og en sort trøje (som på billedet). Han havde et roligt udtryk i ansigtet, imens kiggede op på månen. lidt efter stoppede han der var nogen lidt længere fremme *en pige?* tænkte Al spørgende

Amelia kunne meget svagt fornemme en rolige aura mens hun sov. Hun lå lidt uroligt da der var nogle der på en måde 'forstyrrede hende' og drejede først om på den ene side og derefter tilbage på den anden side. Så lå hun igen mere roligt. Hendes lange brune hår falgrede en lille smule når at et vindpust om ned mod hende og den sendte hendes dufte rundt omrking. Hun vidste dog ikk at der var nogen.

Al fangede hendes duft * En Aspara?? * tænkte han undrende. Det var første gang han havde set en før. Al gik hen gik hende og ryskede i hende "vis du sover her ude bliver du syg" sagde Al med en rolig stemme og studerede hende med hans mørkeblå øjne

Amelia's øjnelåg vibrede først en lille smule før at hun roligt åbnede sine smukke brune øjne. Hun fåldede sig lidt ud da hun ahvde sovet let sammenkrøllet. Hun satte sig så op med smidige og bløde beveægelser og tog sig forsigtigt til hovedet. Så så hun roligt op på drengen som hun kunne fornemme var en dæmon men hun var ikk bange. Hun smilte et lille sød smil og betragede ham lidt "Hej. Kan jeg hjælpe med noget" spurgte hun med sin blide stemme.

"du bliver syg vis du sover her ude" sagde Al med et smil selvom han var en dæmon eller rettere ild dæmon var han ikke ond og barsk som de andre dæmoner var han havde lært at ondskab aldrig gør noget godt. Al studerede hende igen "hmm hvad laver du her ude helt alene?" spurte han

"Jeg bliver ikk syg..Her er dejlig varmt og tilpas" Hun skjulte et lille gab bag sin venstre hånd og var så igen mere vågen igen. "Men det var sødt af dig at sige det" Hendes søde smil voksede lidt og hun satte sig ordenligt op hvor efter hun strøg noget af sit hår væk fra sit ansigt. "Øhm..Hvad jeg laver her ude? Jeg ved det ikk rigtig.." safde hun lidt flovt.

"ved du der ikke?" gentog han og satte hovedet undrende på skrå han tog noget af hans kulsorte pandehår væk fra øjnene " her er lunt men man kan alligevel blive syg" sagde han med et smil "mit navn er i øvrigt Allen, Allen Rokujo Winther"

Hun nikkede roligt og forstod et kort øjeblik ikk hvorfor at han tog det sådan at hun ikk vidste hvad hun lavede der. Hun var sikkert bare faldet ved fra en af platformerne på rampen troede hun men det gjorde ikk ondt i hendes hoved men ved hendes hals. "Jeg hedder Amelia Sia Lukimi og jeg er en af skovens aspara'er" præsentede hun ham med sin blide stemme og sit søde smil.

"jeg er en ild dæmon" sagde Al med et smil dog var han ikke stolt over det når han sagde ild dæmon fik folk de værste tanker om ham fordi ordet dæmon var der " er du okay? har du ondt? det er da ikke nirmalt at du ikke ved hvad du laver her måske er du faldet eller noget" sagde han bekymret

Hun fik et betænktsomt ansigts udtruk og lagde tænkende en finger på sin læbe. "Hmm..Jeg husker ikk rigtigt noget men jeg har ret ondt her" Hun algde sin hånd på den ene side af sin hals. "Og hvis jeg var faldet ville jeg nok også have ondt i hovedet hvilket jeg ikk rigtigt har" Et mindre nys kom så kort fra hende dog gik der et slags stød gennem hende. Lignede det.

"prusit" sagde Al og smilte han studerede hendes hals *gad vide* tænkte han undrende måske var hun blevet overfaldet af en vampyr eller et andet væsen "Må jeg se?" spurte han og ville fjerne hendes hånd fra halsen så han kunne se

Hun grinte lidt da han sagde prusit og hun sagde roligt 'tak'. Hun sad som sagt stadig med sin hånd over sin ene side af halsen. Hun var lidt forvirret da han begyndte at studere det og spøurgte om han måtte se på det. Hun nikkede selvfølgelig ja og fjernede sin hånd og to små ar kom frem. Der var staidg lidt sår på så de var nye.

"tænkte jeg nok... du er blevet bidt det er nok en vampyr" sagde Al med et lidt alvorligt blik han vidste ikke hvad han skulle sige mere "her" sagde han og tog et plasta frem det var stort og bredt og kunne saktens dække sorget

"En vampyr!?" udbrød hun overrasket og tog sig lidt til sin hals igen og kune nu mærke arene. "Det kan da ikk passe! Så ville jeg være død nu!" Hun fjernede sin hånd så han kunne sætte plastret på hendes hals. Hun knækede kort ned sin hals og sad nu og betragede ham. "Tak" sagde hun roligt og blidt og bed sig blidt i sin læbe.

"ikke altid man dør ikke af bidet men af blodtabet det er også mange der selv bliver til vampyre efter de er bidt det er noget med giften i deres tænder men heldigvis er der nogle der er imune over for bidne om du er det er svært at sige " forklare Al "sid nu stille" sagde han og puttede plastaet på med en rolig bevægelse

"Hele min race er emun over for den gift der gør dem til vampyre men vi plejer at dø af det hvis det sker(Læs om Aspara under Racer)" forsikrede hun ham og lod sine fingre elegant stryge plastret. Et lille smil voksede frem på hendes læber igen og uden at hun selv vidste det havde hendes kinder fået en svag rosa farve.

Al hostede kraftigt han havde feber.. høj feber endag men han havde bare indnureret den hele dagen og den var så blevet højere. Han stoppede med at, hoste og kiggede igen på Amelia med et smil som om intet var sket han indnurerede at han var svimmel og vidste det var alvorligt vis han blev ved på den her måde

Amelia's smil forsvandt hurtigt og hun fik et bekymret ansigts udtryk. Hun fik hurtigt rejste sig lidt og fik et skridt hen mod ham. Så lagde hun sin hånd mod hans pande. Faktisk var hun ret tæt på ham men det tog hun sig ikk rigtigt af det da det var en reflex. "Gud! Du har jo feber" udbrød hun bekymret og så nu på ham med sine smukke brune øjne.

Al var en smugle forvirret da hun pludselig gik hen til ham og satte hånden på hans hovede dog blev han også lidt rød i hovedet da hun kom så tæt på ham "feber? ja det er vel rigtig nok" sagde han med en kølig stemme og smilte det var ikke fordi han var ligeglad han vidste ikke hvad han skulle sige eller hvor hans medicin var

Hun så op ham med et lidt undrende blik. "Er det eneste du kan sige 'Ja det er vel rigtigt nok'?" spurgte hun ham roligt med sin blide stemme og fjernede så sin hånd. Hendes kinderblussede lidt mere op da hun så på ham så tæt på og strøg lidt af sit hår om bag sit ene øre. Hun var paf et meget kort øjeblik. Så restede hun let på hovedet og så igen bekyremt og alvorligt på ham. "Kom! Vi skal ahve dig til læge"

"Det er ikke normal feber" forklarede Al "jeg er jo en ild dæmon, jeg kan ikke kontrolere mine krafter så ilden inden i mig.. hvordan skal jeg sige det ødelægger mig? eller rettere min krop kan ikke klare presset af mine krafter jeg har medicin for det men glemte at tag det her til morges " forklarede han og gik hen til hans taske som lå et lille stykke væk det var en violin taske han åbnede den og tog et pilleglas frem en flot violin lå i tasken han lukkede tasket igen og smilte "her er min medicin så der er ingen grund til at gå til lægen "

Hun åndede lettet op og så efter ham. "Du..Du gjorde mig virkelig bekymret" Hun sank en mindre klup der havde set sig fast i hendes hals og så ned så hendes lange smukke brune hår faldt ned som et slør om hendes ansigt og skjulte hendes rødmen. *..hvilket egentligt ikk sker så tit..lige som nu* tænkte hun og sad nu og hendes blik var stadig rettet mod rampens plader.

"Det sker tit jeg er van til det, men jeg er utrolig glemsom. Engang var jeg så uheldig at, jeg kollapse midt på gaden på høj lysdag det var.. pinligt" sagde han og sukkede. Han tog en pille ,og slugte den. Det så ubehaligt ud "det er en form for kølermidl. Det er utrolig koldt at sluge" sagde han og rømmede sig. Han vente blikket imod Amelia og smilte. Han smilte drilsk da hun havde ryggen imod ham, han gik hen til hende og pustede hende i nakken det var et koldt pust xD

Amelia hørte godt efter hvad han sagde men sagde ikk selv noget i det godt stykke tid. hun nikkede af og til og hendes blik var stadig rettet mod jorden eller som sagt rampens pladser. Hun kunne godt høre hans skridt hen mod hende men havde ikk tænkt mere over hvad han ville gøre nu. Hun sad bare stille men da han pustede hende koldt i nakken udbrød hun et gisp og kom hurtigt op od stå. Hun stod nu mindre end en meter fra ham med et lettere overrasket blik og helt rosa'e kinder. "Hva-Hva-Hvad skulle det til for?" spurgte hun lidt flovt og faldt over nogle af orderne.