"allways look on the briiiight side of life." //Thea//

Ashton kiggede lidt overrasket på hende da hun tilnærmede sig ham. Han smilte og lagde roligt trøstende armene om hende. Han vuggede kort frem og tilbage. Selvom han var en æmon fra en af de værste klasser man kunne tænke sig frem til, var han dog medfølende og meget venlig. Uvidenhed var en smertefuld ting og han vidste at sandhed ligeså kunne gøre mere ondt end en kniv i ryggen.
"Det er okay, lille engel." sagde han så og smilede. "Det er godt at smile, men også vigtigt at græde."

Hun blev faktisk lidt overrasket da han lagde armene om hende og vuggede hende blidt. Hun hadede faktisk at hun ikk kunne kontrollere om hun var kold, om hun var trist, om hun var glad og munter eller om hun var følsom. Hun kunne så pludselig igen mærke hendes kinder blusse op igen til en lidt stærkere lyserød men det kunne han ikk se.

Ashton satte sig lidt på hug foran hende. Hun var nu højere end ham og han kiggede smilende op til hende med en blid nyance i de gyldne øjne. "Så. Hvad plejer du at lave når du vil muntres op?" sagde han så og lagde hovedet lidt på skrå og betragtede hende næstn legende.
Han smilede kort over hendes lettere rødmen og prikkede hende en gang i panden. "Cu-te." sagde han så og prikkede i takt til stavelserne.

"Jeg..Jeg ved det ikk rigtigt selv..Nåeh jo jeg spiller klaver" sagde hun med sin rolige og blide stemme som svar på hans spørgsmål og gråden var nu væk. Hun tørrede en sidste gang sine øjne og hendes mascar var heldigvis ikk blevet ødelagt det mindste ved hendes kort græde ansfald og hendes udtørring. Hun rødmede så lidt mere da han prikkede hende i panden og kalde hende 'Cute'. Hun strøg noget af sit hår væk fra sit ansigt med en blid bevægelse.

"Klaver?" sagde han lidt overrasket inden han smilte.
Han rejste sig op med et smil inden han gik hen til noget der lignede et stort skab. Han åbnede det og tog et lille klaver ud. Et af dem små børn normaltvis leger med. Han placerede den på en fri grund og tog et af kortene, som var fastgjort i hans hat, ud. Han placede det mellem to fingre, og som en kastestjerne, ramte det i det lille klaver og sad fast. Som en svamp udvidede legetøjklaveret sig en del.. det tog størrelse af et normalt klaver. Ashton trykkede kort på en tone. "Det skal stemmes, men det er vel i orden?" sagde han muntert.

Hun blev først lidt forvirret da han tog det lille klaver frem. Men så fik hun dog store øjne da hun så det vokse. Hun gik forsigtigt hen mod det og lod sin ene hånd styge hen over det blanke og glatte mørkebrune træ. "Wow..En mellemting mellem et flygel og et kasaion" sagde hun forundret og man kunne høre at hun var en kender. Hun så lidt på ham og et lille smil kom frem på hendes læber. "Jeg jan stemme det"

Ashton kløede sig kort i håret da hun kom frem med dets navn. "Hehe.. alt jeg ved er det noget man kan spille på." grinede han kort og betragtede hende.
"Jeg har aldrig brugt det før. jeg er ikke så god med instrumenter." sagde han med et smil og pillede kort ved et af de andre kort i sin hat.
Han smilte stille og betragtede hende kigge på klaveret.

Hun nikkede lidt og et sødt grin kom fra hende. Så tog hun en lille tamburet henne i et hjørne. Så satte hun den ved klaveret og trådte op på den. Så åbnede hun det øveraste låg og bøjede sig ned i det for at kunne stemme det. Efter lidt tid hvade hun fået gjort det. Så kom hun op igen og gik ned fra tabureten. Så satte hun den foran klaveret og satte sig. Hun åbnede så tangentlåget og satte sig ordneligt til rettet før at hun så begyndte at spille med en stor ynde og med blide bevægelser.

https://www.youtube.com/watch?v=WtkouBShYXk&feature=related
//Sangen hun sad og spillede//

Ashton smilede roligt og stillede sig hen imod væggen og lyttede stille. Han sukkede kort og tog derefter sin jakke af. Skjorten indenunder havde et hul i ryggen og ud derfra kom et par grållige dæmon vinger. Ikke små, men store nok til at de akkurat kunne gemmes væk med jakken. Derefter bevægede hans bælte omkring de farverige bukser og gled ud af remmene. En lang hale med djævlespids ligeså. Samme farve som vingerne. Han smilede godt tilfreds. Det var ikke rart at lade dem været lukket inde i så lang tid.

Thea opdagede intet. Hun sad nu med lukkede øjne og et lille sødt smil var kommet frem på hendes let lyserøde og bløde læber. Hendes fingre strøg blidt og elegant hen over tangenterne mens at hun spillede. Der gik så ikk længe før at hendes boleo gik i stykke og hendes næsten enorme men smukke vinger kom fra på hendes ryg. Hun spredte dem ikk helt ud da hun ikk ville ramme noget eller noget. Hendes kort hår hvilvede svagt selvom at der ingen vind var. Hun lignede trods alt en sand engel.

Ashton betragtede vingerne stille med et nærmest sultent smil. Han vendte derefter hovedet og gik hen imod pudesofaen og kastede sig ned på maven i dem. *Tænk ikke sådan. Nok er det en sjælden sjæl, men hun er alt for ung til det.* tænkte han og vendte ansigtet hen på siden så han igen kiggede på hende tænkende. Han betragtede sine fingernegle gå i et med sofastoffets farve og mumlede kort noget utydeligt, så de i stedet blev helt havblå.

Lidt efter fik hun så lavet en perfekt slutning som nogle måske ville tænke 'Ej er den slut nu' og andre vill ikk. Hun tog en dyb indåding og sukkede lettet. Så lukkede hun forsigtigt tangentlåget i og så hen mod ham stadig med det søde smil. Dog var det også lidt mystisk. Man kunne have utrolig svært ved at læse hende helt igennem. Så rejste hun sig og gik hen mod ham. Hun satte sig forsigtigt i sofaen der hvor der nu var plads. "Tak..for at jeg måtte spille... Du er virkelig noget for sig ved du godt det?" sagde hun med sin rolige og blide stemme

Ashton kiggede roligt ud i rummet og mærkede kort sofaen give en smule efter da hun satte sig. Han betragtede hende ud af øjenkrogen og smilte kort.
"Det har jeg hørt før." sagde han roligt og lod halen slå et lille svip i luften. "..og tak fordi du ville spille." sagde han så og vendte sig om på ryggen så han kiggede op i det høje loft fyldt med rør og ledninger.

Hun nikkede roligt og sad lidt og betragede ham med hendes blide mørke havblå øjne. "Jeg vil altid spille men dog ikk for alle om en hver" sagde hun roligt men samtidig ogdå lidt som en mumlen. Hun trak sine ben op til sig i sofaen og trak endnu en gang sine vinger ind så godt hun nu kunne. Hun lagde sine arme om sine ben hvor efter hun lagde sit hoved støttende på sine knæ.

Ashton smilede kort for sig selv og nikkede. "Og.. hvorfor er en som mig værd at spille overfor?" sagde han så med en tænkende tone. Han rettede øjnene hen imod hende med endnu et tænkende blik. Foreløbig var hans barnlige smil lukket inde. Dog havde alle hans nyancer stadig den smule af glæde i sig, trods hans race og alt det der.

"Hmm..Du er anderledes.. Du har ikk prøvet at gøre mig til en slave eller prøvet at dræbe mig.. Sådan har det været siden jeg kom til byen" Hun sukkede lavmælt men lød egentligt lidt ligeglad med hvad folk havde prøvet at gøre ved hende. Hun pressede sine ben endnu tættere ind til sig og hendes blik var bare rettet mod jorden. Hendes bluse var også gået i stykker på ryggen så man nu sagtens kunne se tegnet men der kunne nu også skimmes et ar der gik var midten ag hendes ryg og snoede sig lidt ned.

Ashton sukkede kort og lukkede øjnene. "Man skal ikke dømme for hvad man umiddelbart ser." sagde han så og rejste sig op. "Slave?" sagde han så og lagde hovedet på skrå. "Hvem har ville gøre dig til slave?" spurgte han så og tog hatten af og pillede lidt ved dens kort, som sad i båndet.

Hun rystede let på hovedet. "Sikkert ikk nogen du kender.." Hun trak endnu en gang sine ben tættere din til sig og sukkede lavmælt. "Men du er da som alle andre dæmon eller spiller du bare skuepil?" spurgte hun ham så roligt og den kølige toneleje var tilbage i hendes stemme. Hun rettede så langsomt sit blik op på ham. Hun så spørgende på ham og blinkede også lidt spørgende.

"Meh. Skuespil er så meget sagt." sagde han med et kort grin. Han vendte hende igen håndryggen så tegnet var synligt. "Ligesom du er jeg blevet noget andet end min sjæl oprindeligt skulle." sagde han med et kort smil.
"Nej jeg er ikke som andre dæmoner.. ikke normalt. Jeg burde være anderledes.. og er nogengange også nød til det."

"Og hvad skal de så sige? Har du måske planer med at gøre noget ved mig eller hvad?" Hun strøg en hånd gennem sit hår og lagde igen armen om hendes ben. Hun var ikk bange hvis at han ville skulle angribe hende eller et eller andet. Hun bed sig blidt i sin underlæbe og hun fik lidt efter øjenkontakt med ham.

"Nej. Din sjæl er for ung." sagde han med et lille smil. "Den blev fastfrosset da du døde.." sagde han så og lagde armene afslappet om bag nakken og kiggede lidt på hende. "Ellers havde jeg nok forsøgt mig på at handle med mig, men bare rolig. jeg er ikke en af de dæmoner, som spiser andres kroppe eller slår ihjel for lystens skyld."

Hun nikkede roligt og åndede lidt lettet op. "Men bare så du ved det.. Jeg er ikk død. Jeg er blevet født som engel" forklarede hun ham med sin rolige og blide stemme. Så så hun lidt rundt før at hun så slap sine ben og kom op at stå igen med en blød og smidig sbevægelse. "Hvor er jeg egentligt helt præsis? Jeg ved at jeg vist er hjemme hos dig..."

Ashton nikkede. "Du er på den nedlagte legetøjsfabrik." sagde han med et kort smil. "Ingen brugte det og jeg manglede et sted at dumpe alt mit møg, såå.." sagde han med et lille grin og rettede sig lidt op i sofaen og betragtede kort hans sted, som selvom det havde alle sine farver, var nedlagt i dystre facader..

Hun nikkeder oligt og smilte igen til ham over skulderen. "Her er virkelig hyggeligt" sagde hun helt ærligt og strøg lidt af sit hår var fra sit ansigt. "Hey vil du ikk med hjem til mig så jeg kan takke for alt hvad du faktisk har gjort for mig?" Hun vendte sig helt om mod ham og hun havde et både ivrigt og bedende blik i sine øjne og hun ahvde lagt sit hoved let på skrå.

//Må logge. skriver senere//