One of a kind //Nailyna//

Godric nikkede til hende, og smilede. ”Det er nok det bedste at du ligger yderst” sagde han med et bredt smil, og så sig noget forvirret rundt da han pludselig sad på gulvet. Han havde ikk lige regnet med at havne der nede, men han havde jo sagt at det ville ende sådan, hvis det blev ved med at tordne, og nu var det altså endt sådan. Han smilede noget kejtet til hende. Han havde fået godt ondt i hovedet, men regnede ikke lige med at der var sket noget da han var faldet. Han blødte ikk? Han var ikk sikker på det, for han kunne ikke mærke noget, men han kunne jo heller ikke selv se hans hoved, så om han blødte eller ikke blødte vidste han ikke lige. Han kiggede på Nailyna da hun kravlede ned af sengen, og ned til ham. Han havde intet imod at hun lagde sit hoved på hans skulder. Da hun spurgte om han var okay, tøvede han lidt før han svarede. ”Jeg har det fint, men jeg har fået temmelig ondt i hovedet.” indrømmede han. Han så på hende og spurgte så ligeud. ”Jeg bløder ikke vel? Jeg tror det ikke men jeg er ikke helt sikker” sagde han.

Nailyna kiggede på ham og smilede. Hun var glad for at han var okay, det kan godt være at det måske havde set lidt sjovt ud, men det var jo synd for ham og han synes nok ikke at det var så sjovt. Hun nikkede en enkelt gang og satte sig på sine knæ imens hun prøvede at se om han blødte, hun kunne ikke se noget. ”Jeg kan ikke se noget blod, så det tror jeg ikke.” Hun hævede det ene øjenbyn og lænede så sit hoved ned for at kysse ham der hvor han havde slået sig. Hun satte sig derfter ned igen foran ham. ”Såeh.. Er gulvet blødt nok? Eller skal vi kravle op igen?” Spurgte hun med et lille smil. Gad vide hvad klokken var ved at være. Nok ikke så mange, måske kun lidt ud på eftermiddagen hvis hun skulle gætte. De havde lige mødtes efter hun var forvandlet tilbage til menneske, hvilket jo havde været om morgenen.

Hun sad bare og kiggede på ham med et smil, hende blå øjne kiggede på hans hoved, sådan set overalt, hun synes han var sød. Hun rødmede en lille smule ved tanken om at hun virkelig skulle sove i den samme seng som ham, men samtidig slog det hende også at hun nok ikke lige kunne sove i det hun plejer. ”Hmm.. Godric hvis du skal være her, hvor lang tid havde du så forestillet dig at du ville blive? Fordi du skal vel have noget tøj hvis du bliver her i længere tid?” Hun havde egentlig ikke noget imod hvis han ville blive i nogle dage, men det krævede vel at han skulle have nogle flere ting med sig.

Han så på hende da hun havde kigget efter. ”god nok” sagde han. Han var glad for at han ikke blødte, men det vil nok også ha været mærkeligt efter som der ikke var så langt fra sengen og ned. Han smilede et forsigtigt smil da hun kyssede ham der hvor han havde slået sig. Han trak på skuldrene da hun spurgte om gulvet var blødt nok, og lagde sig bare ned så langt han var. Han så på hende, og smilede med et let drillende glimt i sine øjne. Lidt efter satte han sig dog op igen. Gulvet var en smule for hårdt for ham efter hans mening. Han rejste sig helt op, og smed sig så ellers bare i hendes seng igen.

Han så over på Nailyna da hun talte. Hvor længe han ville blive her? Øh, det vidste han virkelig ikke helt. ”Det har jeg ikke lige tænkt over.” sagde han. Han havde egentlig ikke andre steder at gå hen, men det ville være lidt sygt bare at blive her, like for ever. ”Jeg har faktisk ikke specielt meget tøj, må jeg indrømme” sagde han, og så ud af vinduet. Det var rimelig mørkt, men det var kun på grund af at det regnede, ellers ville det stadig være lyst. Det var trods alt kun eftermiddag. Han så over på Nailyna, og smilede. ”Hvad er klokken egentlig?” spurgte han nysgerrigt. Han havde tænkt på det i noget tid, men havde ikke lige helt fået spurgt om det.

Hun kiggede ned på ham da han lagde sig på gulvet og kørte en finger over hans brystkasse med et smil. Han var rigtig sød. Det var sjældent at man mødte en person der var så sød. Hun kiggede derefter på ham da han smed sig i hendes seng. ”Hey.. Det er min seng.” Sagde hun og rakte tunge af ham og tog hendes pude og smed efter ham. Ikke alt for hårdt da hun vidste at han lige havde slået sig, men nu var det jo heller ikke fordi en pude var ret hård, men det var for at være på den sikre side.

Hun trak på skuldrene da han svarede og kravlede op i sin seng. Hun sad ovenpå ham og kiggede ned på ham med et smil. ”Det gør ikke mig noget hvor længe du bliver. Jeg siger ikke at det skal være for evigt, men indtil du måske har et sted at være selv?” Spurgte hun og kiggede på ham imens hun stak en finger ned for at prikke til hans brystkasse. Det var meget længe siden hun havde været i stand til at opføre sig på så fjollet en måde sammen med en anden og da i hvert fald sammen med en fyr. Det føltes rart at kunne, hun havde glemt alt om at hun var varulv og tænkte slet ikke på at hun ikke rigtig vidste hvornår hun skulle forvandles igen. Alt hun vidste var at der var nogle uger til næste fuldmåne. Hun kiggede ud af vinduet og kravlede ned fra ham. ”Det ved jeg faktisk ikke.” Sagde hun og bad ham om at vente og gik ud i køkkenet. Der gik et par minutter før hun kom ind på værelset igen. ”Den er ikke så mange, den er ved at være fire.. Okay, det er lidt mange, tiden er gået stærkt.” Sagde hun og gik over for at sætte sig i sengen igen.

Godric grinede bare af Nailyna da hun sagde at det var hendes seng. ”Sikkert, men nu er det mine” grinede han bare. Han så på hende en smule sur. ”Hey, hvad skulle det til for?” han kunne ikke holde masken, og kom derfor til at grine. Han nikkede til det som hun sagde, og blev noget overrasket over at hun satte sig oven på ham. Hvad skulle det nu gøre godt for? Han så bare op på hende, kunne jo ligesom ikk gøre andet nu når hun sad på ham. Da hun kravlede ned fra ham blev han liggende til hun havde været ude i køkkenet for at tjekke. Den var alligevel allerede fire, hvad skete der for det? Hvor var tiden dog blevet af? Han så kort ud af vinduet, men kiggede så igen på Nailyna. ”Hvad skal vi lave?” spurgte han så om, og kiggede bare på hende.

Hun vidste godt at han bare lavede sjov da han spillede sur og rakte bare tunge af ham. ”Du er så barnlig.” Sagde hun med en drillende stemme og prøvede på at prikke ham i siden for at kilde ham. Hun var selv blevet meget overrasket over hvad klokke npludselig var blevet, allerede fire. Det var gået stærkt, men det var jo også fordi at hun var i godt selskab sammen med ham. Hun trak let på skuldrene af hans spørgsmål. ”Jeg ved der ærligt talt ikke. Jeg danser eller synger når jeg er alene hvis jeg keder mig.” Sagde hun og kiggede på ham. Hun satte sig ned i den anden ende af sengen og kiggede på ham. ”Du kunne jo også synge for mig.” Sagde hun og kiggede på ham med et smil, hun lavede godt nok sjov og regnede ikke med at han gjorde det.

Hun kiggede ud af vinduet og sukkede. Der kom et lyn ude i horisonten, det var ikke så skræmmende for hende når det var langt væk, lynene var såmænd smukke nok at se på, men det krævede at de skulle være langt væk og ikke alt for tæt på. Hun kiggede derefter på ham og havde allermest lyst til bare at ligge sig op af ham og føle sig tryg. Det kunne godt være at han var bange for lyn og torden, men af en eller anden grund fik han hende alligevel til at føle sig tryg. ”Du har ikke nogen ide til hvad vi skal lave?” Spurgte hun derefter og kravlede længere ned til ham og lagde sig ved siden af ham uden at røre, men hun lå tæt på ham. Hun følte at han måske stolede nok på hende til at hun kunne være tæt på.

”Barnlig? Jeg sku ikk barnlig” Godric rakte tunge af hende da han havde sagt det. Da hun prøvede at kilde ham, så han bare på hende, og smilede lumsk. Han var, desværre for Nailyna, ikke kilden. Han begyndte at kilde hende tilbage, men stoppede lidt efter op. Han lyttede til det hun sagde. Så hun plejede at synge eller danse når hun var alene? Han smilede da hun sagde at de kunne synge. Det ville han faktisk gerne. Han kendte nogle sange som han var sikker på at hun ikke kendte. ”Jamen jeg kan da sagtens synge en sang.” sagde han og smilede til hende. ”Men du vil nok ikke kunne forstå teksten, den er nemlig på et fremmet sprog” sagde han, og fik sat sig op. det var længe siden at han havde sunget, men han havde faktisk lyst til det. Han kørte hurtigt sin tunge over sine læber, og sang så lidt af en sang for Nailyna.

” Hey, hey, hey
Nan ni gomagae sum gyeo reul baet ji
Igeon neo reul yu ok ha neun mae ssae ji
Turn it up loud, turn it up loud
Nun ddeu go neun bol su omneun mongki mae jik
Jal deu reo neol yagolli neun mae ssae ji
Turn it up loud (lalalala), turn it up now (lalalala)

Kung kung kung shim jang I ddwi nae
Gi dari deon geo shi u reu reu han beon ae ni gwi ae
Badara niga geu gan won ha deon geo
Nan jja jaran rap jimang saeng gwa da reu dan geo
I geon dal koman geo ppeong an chigo
Seollae neun mamae baek percent neon jam mot jal geol
Shi gani jinani shinoga onae
So fresh (rap eul wi han) sexy han nae go nwae

Nan ni gomagae sum gyeo reul baet ji
Igeon neo reul yu ok ha neun mae ssae ji
Turn it up loud, turn it up loud
Nun ddeu go neun bol su omneun mongki mae jik
Jal deu reo neol yagolli neun mae ssae ji
Turn it up loud (lalalala), turn it up now (lalalala)

Na neun John Galliano, Dior, Louis Vuitton,
Van Assche, YSL, Dolce & Gabbana
Givenchy, Alexander McQueen, Tuxedo wa Shoes
Eon jae na Dom Perignon Pink
Dae du jeo ju ba deun chae gu
Neo geu deul gwa na neun eom yeon hi dareun leveru
Ppa reun shiil nae ru gapa juji bae ru
Bu reo u myeon deom byeo bwara jo shim hae ra kkum sogae ppa ddae ru

Dal koman geo ppeong an chigo
Seollae neun mamae baek percent neon jam mot jal geol
Lalala na tata top
Hey hey mani nae top

Eon jae na ju meo geul jeo do gwan dae hada
Dam bae ka da gi reum gi wa geo pum giga hanado eob jana
Na neun dang dang hada
(Ready or not) yeo gi bingu eob da

Chorus
Nan ni gomagae sum gyeo reul baet ji
Igeon neo reul yu ok ha neun mae ssae ji
Turn it up loud, turn it up loud
Nun ddeu go neun bol su omneun mongki mae jik
Jal deu reo neol yagolli neun mae ssae ji
Turn it up loud (lalalala), turn it up now (lalalala)

Sal mae na man jokallan da
Neo wa na ae mi rae neun chang chang
Chung shil hi il hago jeul gi myeon gan dan hae
Tantan dae ro boda dan dan hae

Nae sal mae na man jokallan da
Neo wa na ae mi rae neun chang chang
Chung shil hi il hago jeul gi myeon gan dan hae
Tantan dae ro boda dan dan hae

AoAo AoAoAo ~ AoAo AoAoAo ~ AoAo AoAoAo
Da gatchi ~ AoAo AoAoAo ~ AoAo AoAoAo ~ AoAo AoAoAo”

Godric standsede op, og så på hende. Han smilede stort, og lagde sig så ned igen. ”Hva syntes du?” spurgte han sådan en smule henkastet, og smilede stort til hende. Det havde hun nok ikke lige regnet med at han gjorde. Han lod hende kravle ind til sig, uden at brokke sig.  


//sangen hvis nogle vil høre den ^^ https://www.youtube.com/watch?v=AdPnMoxKOWY //

Hun blinkede da han rakte tunge af hende og grinede bare af det. Hun opdagede med det samme at han ikke var kilden og vidste godt hvad der ventede hende nu. ”Uh-oh....” Var det eneste hun fik sagt inden at han begyndte at kilde hende. Hun grinede og imellem latteren prøvede hun at bede ham om at stoppe, men det var ikke lige så nemt som hun troede. Da han stoppede grinede hun stadig en lille smule og tog en dyb indånding. Hun blinkede til ham et par gange da han sagde at han godt kunne synge. ”Så du kan også synge?” Spurgte hun og pegede på ham rimelig forvirret. Det var ikke tit man så det. Hun trak på skuldrene da han sagde at hun ikke ville forstå det. ”Det gør ikke så meget, det kunne være meget interessant at høre alligevel.” Sagde hun inden at hun lagde sig ned til ham.

Da han sang lå hun og lyttede med et smil og jo længere han kom ind i sangen, jo tættere på ham rykkede hun, som om at hans sang trak hende tættere til ham. Hun kunne ikke lade være med at smile, han var faktisk god til det.

Da han stoppede kiggede hun op på ham og lagde sit hoved på hans brystkasse og lagde en hånd på hans mave som hun kørte op og ned. ”Den var faktisk god, så godt synes jeg dog ikke selv at jeg kan synge.” Sagde hun med et smil og kiggede op på ham med hendes blå øjne.

Godric smil blev bredere da hun viste sig at være kilden. Det fornøjede ham en smule at hun ikke kunne sige stop til ham, og grinede derfor bare af hende. Han betragtede hende mens han sang, og så godt at hun blev ved med at rykke tættere på ham hele tiden, men det generede ham egentlig ikke. Da han var færdig, roste Nailyna ham. Godric blev genert, og fik en smule farve i ansigtet. Han var ikke vant til at folk roste ham. ”Øh, tak” mumlede han, og så den anden vej. Det var en rar fornemmelse Nailyna gav ham. Han havde aldrig rigtig haft den før, men nød den bare, og lukkede øjnene halvt i.

Hun smilede til ham og kunne nok se at han ikke var vant til at få ros for noget han gjorde, det stod klart på ham at han ikke var vant til det. ”Jamen det var da så lidt.” Svarede hun og nikkede en enkelt gang. ”Men vi kan jo ikke isdde og synge hele natten, vi bliver nødt til at finde noget andet at lave.” Sagde hun og hævede et øjenbryn af ham. Der lød endnu et brag og hun kom ud med et. ”Eeep!” Og lagde sig helt op af ham med hendes arme omkring ham. Denne gang gav hun så dog ikke slip på ham, hun lå med hendes hoved gemt i hans brystkasse og med armene om ham. Hun lå godt. ”Mmh.. Jeg kan ikke lide de brag..” Sagde hun og kiggede op på ham. Hun var list glad for at det lynede og tordnede, det gav hende en undskyldning for at ligge sig op af ham og putte. Hun ville ikke indrømme at det var noget hun gerne ville, det ville måske lyde lidt mærkeligt når hun ikke rigtig kendte ham endnu, men sådan var det altså.

Godric smilede bare forsigtigt til hende. ”Ja jeg her desværre ingen idet til hvad vi skal lave.” sagde han bare, og så sig lidt om. Da der igen kom et brag, kom det helt bag på dem begge to. Godric var igen ved at falde ned af sengen, men gjorde det heldigvis ikke. Han så ned på Nailyna som var krøbet helt ind til ham. han lagde instinktivt den ene arm om hende, og nussede hende forsigtigt med den anden hånd. Da hun sagde at hun ikke kunne lide bragende, var Godric kun enig med hende. Han sagde ikke noget til at hun lå sådan her, og kiggede bare ud af vinduet, mens han aede hende en smule åndsfraværende.

Nailyna kiggede op på ham med et smil da han lå og nussede hende. Det føltes godt og afslappende. Hun lagde sig mere ind til ham, men kunne godt mærke at han ikke lige var der. Hun kiggede op på ham og overvejede i et kort sekund at kysse ham, men grinede lidt til sig selv ved tanken. Det var nok ikke smart. Istede lænede hun sig op og kyssede hans kind og lagde sig derefter ned igen med hovedet på hans brystkasse. ”Hvad tænker du på?” Spurgte hun imens hun kørte hendes figner rundt i tilfældige mønstre på hans brystkasse. Hun smilede til sig selv og følte sig mere tryg end hun havde gjort længe og det undrede hende når hun ikke kendte ham bedre end hun gjorde. Hun kiggede sig omkring på værelset. Hvis bare han ville holde om hende på samme måde som nu når de engang skulle til at sove. Hun kom også til at tænke på hvad hun egentlig skulle sove i? Nu hvor han var her kunne hun vel ikke tillade sig at sove i det hun plejede. Eller kunne hun? Det kunne også være at det bare skulle komme til den tid, så måtte hun jo se hvad der skete.

Godric blev noget overrasket da Nailyna kyssede ham på kinden. Hvad skulle det nu til for? Han blinkede så han igen kom til sig selv, og så ned på hende. Han smilede forsigtigt til hende. ”Ikk rigtig noget” han smilede bredere end før. Og aede hende på hovedet. Han var splittet på en og samme tid her. Han vidste ikke hvad han skulle lytte til, hoved eller hjertet. Uden at tænke, kyssede han hende tilbage, men ikk på kinden, men munden. Han blev dog noget forsviret over det selv. Han skulle altså lytte til sit hoved, og ikk omvendt. Han var en smule sur på sig selv nu, fordi han ikke selv kunne gøre for hvad han gjorde. Han vidste ikke hvorfor han havde gjort det. Han rødmer let, og kigger den anden vej.

Nailyna blev noget kun overrasket da Godric pludselig kyssede hende på munden. Hendes øjne spærrede op og kiggede bare på ham bagefter imens hendes kinder blev røde. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige eller gøre lige nu, men hendes hjerte bankede hurtigere og hårdere end det nogensinde havde gjort før. Hun kiggede lidt ned og der fløj en hel masse tanker igennem hovedet på hende. Hun smilede dog til sidst og kiggede op på ham da han kiggede den anden vej. Hun lagde derefter blidt sin hånd på hans hage og drejde hans hoved så han kiggede på hende. Derefter lønede hun sit hoved tættere på ham og valgte derefter at kysse ham. Hendes øjne lukkede med det samme og hun håbede inderligt på at han ville gengælde kysset. Hun havde været alt for chokeret før til at kysse ham tilbage selvom hun meget gerne ville, så det her var hendes måde at vise ham på at hun havde lyst til at kysse ham.

Godric kunne slå sig selv for at ha gjort det han lige havde gjort. *dumme, dumme mig* tænkte han, og slog sig selv i tankerne. Hvorfor havde han været så dum, og kysse hende uden at tænke sig om først? Han lukkede sine øjne, og kunne så mærke at Nailyna blidt tog fat om hans hage. Han åbnede øjnene, og så på hende. Han var ked af at han havde gjort det han havde gjort, men så gjorde Nailyna noget som overraskede ham mere, end han selv lige havde overrasket sig selv. Hun kyssede ham på munden, og alt den skyld han havde følt forsvandt som dug fra solen. Han kiggede først lidt på hende, men lukkede så ellers selv øjnene, og kyssede hende tilbage. Han lod sit hjerte vinde lige foreløbigt, men man ville aldrig vide hvad der ville ske i fremtiden. Han lagde sine arme om hende, og nussede hende forsigtigt på ryggen.

Nailyna slappede mere og mere af da hun kunne mærke at han kyssede hende igen. Hun kunne mærke at han nussede hende på ryggen og det fik hende til at smile indeni. Lige nu ville hun ikke stoppe, hun ville meget gerne have at det blev ved, men det vidste hun godt at det ikke kunne. Efter noget tid stoppede hun kysset og kiggede på ham med meget røde kinder. ”Jeg.. Øhm.” Sagde hun og var selv meget forvirret faktisk. Hun ville gerne gøre det som hun lige havde, men et eller andet sagde hende også at det var gået alt for stærkt. Hun sukkede med et smil efter at hun stoppede med at kysse ham og lagde så hovedet på hans brystkasse. Der kom et brag udenfor, men den her gang lagde hun faktisk ikke rigtig mærke til det, hun var tryg når hun lå i hans arme. Hun kiggede bare op på ham og smilede. ”Godric... Vil du love mig en ting?” Spurgte hun ham så og blinkede et par gange. ”Vil du love mig at vi skal ligge sådan her når vi skal til at sove?” Hun smilede og kunne godt tænke sig at ligge i hans arme når de engang skulle sove i nat.

Godric, som nu havde overgivet sig helt til sine følelser, syntes at hun standsede alt for hurtigt, men smilede så bare til hende. Han aede hende forsigtigt på hovedet. Han så på hende, og kunne godt lide bare at ligge her med hende lige nu. Hendes kys havde givet ham en mærkelig følelse han aldrig før havde haft. Han havde en let kilden i maven som han ikke vidste hvad skyldes. Han smilede til hende da hun snakkede til ham. Han nikkede stille til det hun sagde. ”jo, det kan jeg nok godt love dig” sagde han meget kort efter.

Hun grinede lidt af det han sagde og nikkede så stille. ”Godt, fordi du havde heller ikke noget valg alligevel.” Hun rakte tunge af ham og nussede hendes næse imod hans. Det var en speciel følelse hun havde lige nu, en som hun ikke havde haft før. Hun havde så heller aldrig haft sådan en omgang med en fyr før. Aldrig havde hun kysset en på sådan en måde. Hun smilede til ham. ”Ved du hvad jeg har allermest lyst til lige nu Godric?” Spurgte hun og kiggede op på ham. Hun kiggede derefter hurtigt ud af vinduet. Hun vidste at det ville være hyggeligt at være her sammen med ham under et torden vejr og det havde hun jo så haft ret i. Det havde så bare ikke lige været det her hun havde forestillet sig at de skulle have lavet, men hun klagede skam ikke. Lige nu var det faktisk det her hun ville sammen med ham, men der var dog lige en ting mere. Hun havde nemlig nogle ting gemt som kunne gøre det ekstra hyggeligt. ”Jeg har nemlig en ide til hvordan vi kan få det lidt mere hyggeligt.” Det var ved at være mørkt selvom det ikke var ret sent, men det var jo på grund af årstiden og vejret. Hun smilede op til ham imens hun ventede på at han svarede.

Han smilede til hende, og lage hovedet en smule på skrå. Han rystede på hovedet da hun spurgte om han vidste hvad hun havde allermest lyst til lige nu. ”Jeg kan desværre ikke læse tanker” sagde han, og grinede stille til hende. Han ventede mens hun så ud af vinduet, og kiggede så ogs selv ud. ”Sikke mørkt det er blevet” sagde han stille, og så så igen over på Nailyna da hun talte. ”Hvad er det?” spurgte han, og smilede til hende. Det var i forvejen hyggeligt at være sammen med hende, og Godric var spændt på hvad hun mon kunne ha der kunne gøre det mere hyggeligt end det var i forvejen. Han smilede hjerteligt til hende. Han var nok dum at ha åbnet sig over for hende så meget på så kort tid, men inderst inde var han ligeglad lige nu. Han ville måske fortryde det ud i fremtiden, hvem vidste, men lige nu vil han bare tage et skridt ad gangen, eller noget.

Hun smilede da han gerne ville finde ud af hvad det var hun mente. ”Bliv der. Jeg kommer om lidt.” Sagde hun og rullede ned for vinduet så de ikke kunne kigge ud. Derefter forsvandt hun ud af rummet i et godt stykke tid. Hun havde skam en plan og hun håbede at han ville kunne lide det. Hun vidste faktisk ikke hvorfor hun gjorde det her, men det var noget hun gerne ville og han var speciel så det skulle være med ham.

Hun kom igen ind på sit værelse og der var ved at være lidt mørkt. Hun lænede sig lidt op af dørkammen imens hun kiggede på ham med et smil. Det eneste hun stod i lige nu var en natkjole der kun gik hende ned til lårene og som det så ud så var der ikke noget indenunder. ”Jeg tænkte at nu hvor vi alligevel bare lå i sengen så kunne vi jo godt gøre det lidt mere hyggeligt?” Hun blinkede til ham og begyndte at tænde et par stearinlys der var rundt omkring på værelset. 4 styks ville der være, hvorefter hun så satte sig ned i sengen og kiggede på ham med et smil. Det eneste hun havde indenunder var underbukser, men ingen bh, den var dog ikke gennemsigtig! ”Har.. Aldrig vist mig sådan her før så.. Hvad syns du?” Spurgte hun nervøst og fjernede noget hår fra ansigtet.

Han smilede og nikkede stille. Han skulle nok blive hvor han var. Han var alligevel for doven til at flytte sig ud af flækken lige nu. Godric betragtede hende stille mens hun trak gardinerne for, og ventede mens hun gik ud af værelset. Det tog lidt tid inden hun kom tilbage, og Godric fik rigeligt tid til at tænke. Han kunne virkelig lide Nailyna indså han.*gad vide hvad hun har fundet på?* spurgte han sig selv. Han bed sig en smule nervøst i læben, men ventede dog tålmodigt.

Endelig kom hun tilbage. Der var egentlig ikke gået så lang tid, men for Godric føltes det sådan. Han spærrerde øjnene op da han så hende stå der, lænet op af dørkammen. Hun så godt ud i sin lårkorte natkjole. Han nikkede stunt som okay, da hun sagde, at hun vil gøre det mere hyggeligt. Han betragtede hende nysgerrigt mens hun tændte lys, og kom så i tanke om at han måske skulle hjælpe hende, men hun havde allerede tændt alle lysende. Han trak på skuldrende af sig selv, og smilede til hende da hun satte sig med ved siden af ham. Da hun spurgte hvordan han syntes hun så ud i den, betragtede han hende vuderende. Den klædte hende godt, og han smilede stort til hende "Den klæder dig godt" sagde han.

Hun smilede til ham og blev kun rødere og rødere, hun havde aldrig nogensinde vist sig sådan her for nogen før, men en gang skulle jo være den første og hun var glad for at det var Godric der så hende sådan her for første gang. ”Jeg ved ikke... Jeg synes bare at det føltes rigtigt at sidde sådan her med dig, men..” Sagde hun og sukkede. Hun kravlede derefter hen til ham på alle fire og lagde sit hoved på hans brystkasse en gang til. ”Hvisj eg havde haft et fjernsyn kunne vi have set et eller andet, men desværre har jeg ikke et.” Sagde hun derefter og kørte en finger rundt omkring på hans brystkasse. Hun var glad for at han var her, hun ville ikke være her med andre end ham. Hun var blevet utrolig glad for ham selvom der ikke var gået ret lang tid, han var rigtig sød og et eller andet sagde hende at selvom han var bange så ville han være der for hende.

Der kom endnu et brag og et lysglimt fra lynet udenfor. Det skræmte hende og hun kravlede helt op til ham. Hun kiggede derefter på ham med et forsigtigt smil og kyssede hans læber hurtigt, hun tænkte at nu ville hun vente til at han kom til hende for et kys, så hun kunne være sikker på at det ikke un var noget hun ville, men at han også ville. Hun kiggede lidt ned af sig selv og kunne faktisk godt lide at hun havde gjort sig pæn kun for ham. ”Det... Er faktisk for din skyld at jeg har gjort mig pæn.” Sagde hun og rødmede lidt mere.

Godric kiggede på hende, og smilede så bare til hende. Lidt efter spurgte han så ”Hvorfor skulle jeg være den første du viste den til, jeg mener hvorfor har du ikk vist den til andre?” han hævede et øjenbryn en smule spørgende. Han havde ikk noget imod at han var den første der så hende sådan, men alligevel, hvorfor ham? da hun kom hen til ham, lod han hende ligge sig på hans brystkasse. Hun gav ham på en måde en meget sælsom ro i sin sjæl. Han var overhoved ikke klarover hvorfor hun gav ham disse følelser. Han lagde sin ene arm om hende, uden egentlig at tænke over det. Havde han giet sig selv lov at tænke, havde han aldrig gjort sådan noget. Han så på hende da hun talte. ”Det gør ikk noget.” sagde han bare, og smilede til hende. Han blev en smule overrasket over at hun kørte en finger rundt omkring på hans brystkasse. Det gav en mærkelig følelse, en beroligende en. Han lukkede øjnene kort tid, men tænkte så på, hvad i alverden han lavede. Hvad lavede han egentlig? Han viste det ikke. Han åbnede øjnene, og kiggede på hende. Var usikker på om han skulle lade hende gøre det eller stoppe hende. Han endte dog med at lade hende gøre det.

Da der igen kom et brag, lagde han faktisk ikk rigtig mærke til det, men det gjorde Nailyna åbenbart, for hun var kravlet helt op til ham. han så på hende, og smilede forsigtigt. Da hun kyssede ham, vidste han ikke helt hvordan han skulle reagere på det. Da hun rykkede sig tilbage, blinkede han bare. Han havde ikk været forberedt på det, men han havde dog alligevel intet imod at hun havde gjort det. Da hun lidt efter sagde at det var hans skyld, at hun havde gjort sig pæn, så han bare en smule uforstående på hende. Hvad mente hun? ”Hvorfor er det min skyld?” spurgte han en smule forsigtig.