nyt vensakb for liv måske - Nailyna

Tid:21
Sted:skoven
Vejr: regne let og blæste meget
Omgivelser: en sø og en masser træerne

Dragovich sad op af et træ i læ for regne, han har udsigt til en skov sø, han havde vel sidder her i en lille halv time, han gad ikke rigtig at gå videre nu hvor det regne, han var iklædt nogen sort cowboy bukser og en blod rød hættetrøjen, hans rød øjne kiggede rundt, der var ikke rigtig noget at ser, der var enlig utrolig stille i skoven, men det havde også lige være fuld måne i nat, det kan være derfor, hans blod rød hår var når at blevet lidt vådt, men det var ikke så slem, han kiggede ind mellem træerne, da han synes at kun høre noget, ikke et dyr, så skulle det være et store et.

Hun havde løbet længe for at komme væk fra et tæt befolket område, hun vidste godt hvad der skulle ske i nat og hun var bange for hvad folk skulle sige. Hun stoppede op og kiggede sig omkring. Hun var meget forpustet. Hun så en sø lidt længere fremme og tænkte at det nok ville være det bedste sted for hende at slappe af i nat, men det var jo ikke sikkert at hun ville blive der hele natten, det vidste hun ikke endnu.
Hun havde en langærmet rød strikketrøje på, men det var klart at det ikke var hendes, fordi den var alt for stor, den tilhørte klart en mand og ikke en kvinde, under den havde hun sorte leggings på, men så heller ikke andet, hun lignede en der lige var flygtet et sted fra.
Hun løb hurtigt hen til søen og satte sig ned for at drikke. Hun græd idet hun kiggede sig om og fik først nu øje på en mand der sad op af et træ. Hun rejste sig hurtigt og kiggede på ham, som om at hun var stiv af rædsel. "Nej.. Der.. Der burde ikke være nogen her!" Var det eneste hun sagde.

han kiggede stadig ind mellem træerne, hvor der kom ind person til syne, det viser sig at det er en kvinde, i en lidt for store trøjen men bukser ser ud at passer hende, han smiler svagt da hun snakke, han kiggede over på hende, "hvorfor skulle her ikke være nogen" spurgte han og kiggede på hende, han rejse sig op og kiggede kort op på himmel, det regne stadig men stadig ikke så slem, han kiggede over på hende og afvente et svar fra hende, hvad havde hun lige oplever side hun opfører sig så, er hun måske en varulv, det er hvis noget med de ikke kan huske noget efter forvandle, men hun virker mere forvirre end ikke kun huske noget.

Hun kiggede bare på ham og rystede på hovedet, hendes lange brune hår gik ned til midten af ryggen og bølgede imens at hendes hoved rystede. "Nej.. Nej det burde du bare ikke!" Sagde hun igen og græd stadig. Hun kiggede op på himlen hvorefter hun pludselig tog sig til brystkassen og begyndte at trække vejret tungt. "Nej.. Ikke nu!" Sagde hun imens at hun stadig græd. Hun blev tvunget i knæ og kiggede op på ham. Smerten på dette tidspunkt kunne kun betyde en ting, og det var at hun var varulv, men kunne slet ikke kontrollere det og fra hendes reaktion var det tydeligt at hun lige var blevet smittet. "Bliv væk.. Jeg ber dig! Jeg.. Jeg vil ikke skade dig!" Sagde hun igen imens at hun var i smerte, hun begyndte at vokse en lille smule da skyerne begyndte at forsvinde og månen skinnede en smule. Idet at måneskinnet ramte hende begyndte hun at forvandle sig og stod nu foran ham og hylede imod månen. Hun kunne ikke styre sine handlinger og løb imod ham, det var klart at hun skulle til at angribe.

Nu var han hele sikke på at hun er en varulv, da hun begynde at forvandle sig, og derefter kom løbe mod ham, han smiler svagt og flyve op i luft lige end hun kun når at angreb ham, få at gør det bedst og hurtig skulle han slå hende bevistløs, så hun ikke gør skabe på ham eller hende selv, han vidste bare ikke hvor på hoved af en varulv der vil være bedst til det, han kiggede sig kort runde og lande på en gren der var tre meter over jorden, hvor han løfte en stump af en træ stamme op, hvis han nu bare ramme hele hoved vil det nok går an, han hoppe ned på jorden så hun kan når ham, må han bruge sig selv som logge mad, for af tag hende blik væk fra stamme han vil slog hende ud med, må han håber at han klar det i første forsøg, eller bliver det til nærkamp, som han ikke rigtignhar lyst til med en varulv.

Da han hoppede op i luften fortsatte hun of rev noget bark af træet istedet for. Hun kiggede sig omkring for at finde ud af hvor han var blevet af, men hun kunne ikke få øje på ham. Hendes ører lagde sig lidt tilbage imens at hun prøvede at lytte efter hvor han var. Hun kiggede op og fik øje på ham. Hun blev ved med at kigge da han landede på jorden og hylede endnu engang imod månen. Hun var alt for rasende til egentlig at lægge mærke til hvad han stod med, plus det faktum at hun ikke kunne styre sine egne handlinger og stadigvæk var ny til at være varulv så vidste hun ikke bedre. Hun satte endnu engang i løb imod ham, hun løb så hurtigt hun kunne og når hun var tæt nok på vilde hun svinge ud efter ham med sine kløer

indtil videre gik det som han håber på, nu skulle han bare ramme hende og slå hende, det er nok det svær ikke af ramme men at slå hende ud, lige ende hun ramme ham, rulle han til side men bliv ram på overarm, han fik tre find sår af det, i det hun ram ham var træ stamme i højt fart imod hende hoved, han håber så meget at han ramme og slå hende ud, han var hurtigt oppe af stå efter sit rullefalde, han var klar med det sammen til at flyve op i lufte, så hun ikke kan ramme ham.

Der lød et højt piv da der var noget der ramte hendes hoved, det var træstammen der havde ramt hende perfekt, lige som den skulle. Der gik ikke lang tid før at hun begyndte at vakle lidt om kring og prøve at få balancen igen, men slaget havde sat det helt rigtige sted og hun ville hurtigt falde om på jorden og være bevidstløs. Det tog lidt tid før at hun var faldet helt hen fordi at hun prøvede at kæmpe med at forblvie vågen, men i sidste ende faldt hun i søvn.

han kiggede på hende og var stadig klar til at skulle flyve op i luft eller rulle til den en eller anden side, da hun lang og længe gik omkuld, smiler han svagt for at han havde ram rigtig i første forsøg, han vente i lidt tid end han gik over til hende, så hun kun når at forvandle sig tilbage, han tog hende op i sig armene og holde så godt han nu kun for at hun kun holde sit tøj på, selvom det ikke rigtig var tøj så mange stykke det var i, efter han havde tag hende op i sin armene begynde han at flyve, 10min senere lande han ud foran et gammel forlad hus, han gik ind og flød op på første sal, da trappe ikke var der mere, han gik ind på soveværelse, hvor han ligger hende ned i seng og trække et tæppe over hende, hvor han siddet sig over i en gammel læne stol for at slappe af og vente på at hun våge, forhåbentligt omkring sol opgang.

Hun ville ikke være i stand til at stoppe ham fra at løfte hende. Hun var ikke så forfærdelig tung, men det var nok mest fordi at han var dæmon. Hun sov tungt og blev ved med det indtil solopgang. Inden hun vågnede begyndte hun langsomt at forvandle sig tilbage til menneskform. Hun var nøgen under tæppet. Hendes lange brune hår hang ned til midten af ryggen og hun åbnede langsomt sine blå øjne og kiggede sig omkring. Da hun fik øje på ham satte hun sig op i chok så tæppet faldt ned, men hun trak det hurtigt op igen og kiggede påham. "H-hvem er du?" Spurgte hun forsigtigt og tog sig til hovedet. "Og hvorfor gør mit hoved ondt?"

han sad tilbage læner i stol med lukke øjne, han havde ikke sove i nu og havde heller ikke tænke sig det, han kun høre at hun sat sig op men kiggede ikke da tæppe sikke vil falde ned, han kiggede på hende da hun snakke til ham, "jeg hedder Dragovich, folk kalde mig for drago, vi mødet hinanden ud i skov, hvor du forvandle dig til varulv, hvor jeg slog dig bevisløs med en stump fra en træ stamme, som nok forklare hvorfor du har ondt i hoved" sagde han og rejse sig op fra stol, han finde en hættetrøjen fra en sport taske, hvor han kaste den over til hende, "du kan låne den til du få fat i noget andet tøj, og hvad hedder du" spurgte han og kiggede på hende.

Hun gned sin hånd på sit hoved og kiggede på ham imens at han snakkede. Hun blinkede et par gange. "Jeg... Jeg angreb dig.. Gjorde jeg ikke?" Sagde hun og lød til at hun virkelig ikke kunne lide tanken. Da han kastede trøjen ramte den hendes hoved og hang over det, hvilket fik hende til at smile og grine lidt imens at hun tog den på. Hun kiggede derefter på ham og var lidt usikker på om hun skulle fortælle hendes rigtige navn. "Øhm.. Jeg.. Jeg hedder Nailyna." Svarede hun og kiggede på ham. "Og.. Tak.." Sagde hun imens at hun kiggede lidt ned imod gulvet. Det var klart at hun ikke kunne lide at være en varulv, men det var jo ikke rigtig fordi at hun kunne gøre noget ved det. Hun kiggede op på ham igen med et letter smil inden at hun rejste sig. Hun stod kun i hættetrøjen som gik ned til lårene, ellers stod hun i bare ben. "Hvor er vi henne?"

"jo det gjort du men det gør ikke noget, min sår er næste heal" sagde han og kiggede kort på sin overarm, hvor der var tre stange, hvor man kan ser tre rød mærke som engang havde været sår, han nikke kort da hun fortale sit navn, han gik over til hende da hun rejse sig op, han tog rolig fat i hendes hage og drej hendes hoved lidt ud at bruge vold, "vi er i terre men del men de gammel forladt hus og det ser ud til du heal finde" sagde han og gad slip på hendes hage og smiler rolig, han gik over til vindure og lukke kort øjne, "jeg fandt det som den bedst ide at slå dig ud end du gjort for store skade på mig eller dig selv" sagde han og smiler mens han kiggede over på hende.

Hun blinked et par gange da han tog hendes hage og drejede hendes hoved, men hun gjorde ikke modstand. "Så det er ikke så langt væk fra byen?" Spurgte hun og smilede til ham da han gav slip og fjernede noget hår fra hendes ansigt. Hun burde vel være sur på ham for at have slået hende ud, men det ville ikke være fair, ikke når at hun havde angrebet ham, i så fald burde han egentlig være sur på hende. "Og det takker jeg dig for.. Jeg.. Jeg er stadig ny til det med at være varulv, så jeg kan ikke kontrollere mig selv." Sagde hun imens at hun kiggede lidt ned i gulvet, men op på ham igen og begyndte at smile da han gjorde.

"vi er i by men bare den gammel del af det" sagde han og kiggede på hende, han smiler og kiggede kort ud af vindure igen, "det var så lidt og det kun jeg næste gætte mig til, kende godt sig de første gang men forvandle sig, bor du her i by, hvis det er kan jeg følge dig hjem" sagde han og kiggede kort på hende, han skulle enlig også prøve at finde noget mad, om det blive det en eller det andet, han kiggede over på hende og smiler rolig mens han afvente et svar fra hende.

Hun gik over til vinduet og stod ved siden af ham for at kigge ud. Hun kiggede derefter op på ham da han begyndte at snakke. Om hun boede her? Det gjorde hun da. Men.. "Ja.. Men der er ikke nogen hjemme og jeg.. Tør ikke rigtig være alene de her dage, må jeg ikke nok blive hos dig?" Spurgte hun ham imens at hun kiggede usikkert op på ham, dog med et lille smil. Hun ville ikke være alene, ikke lige nu. Det turde hun ikke rigtigt, og han havde jo hjulpet hende en gang før, så hun stolede da på ham. I hvert fald lidt. Hun kunne nu godt lide hans smil og hun sendte ham et tilbage, hnedes blå øjne viste at hun faktisk følte sig sikker i nærheden af ham, men hun undrede sig dog over hvad det var han mente med at forvandle sig første gang og hvordan han vidste hovrdan det var.

"er det ikke bedre at være hvor du bor, der er forholde forhåbentligt bedre end her men jo du må godt bliv her" sagde han og kiggede kort på hende, han grine kort for sig selv da hun ligner et stor spørgsmåls tegn da han snakke om at han godt klare til det med at forvandle sig de første par gang, han strøg hende kort over hendes kind, "jeg er en djævle, så jeg har en anden form, som jeg ikke hele kan styre i nu, så klare til dit problem" sagde han og smiler kort, han gik over til læne stol og sat sig ned i den, nu kun han enlig godt sove lidt men det gå nok ikke.

Hun kiggede på ham og kunne ikke lade være med at grine selv. "En dæmon? Wow! Hvilken slags? Hvad kan du? Får du vinger?!" Hun havde en masse spørgsmål, men hun holdte sig for munden bagefter fordi at hun følte sig uhøflig ved at spørge så meget. Hun kiggede på ham da han satte sig ned og besluttede sig for at sætte sig i sengen og kiggede på ham med store interesserede øjne. "Og.. Derhjemme? Det er samme forhold som her, men her er du i det mindste til at holde mig med selskab." Sagde hun med et smil imens at hun stadig kiggede på ham. Det var meget spændende at han var dæmon, hun havde aldrig nogensinde mødt en før, hun vidste godt at de kunne være farlige og var altid blevet fortalt at de var, men han ahvde ikke gjort hende noget og desuden så var hendes bedste ven også en dæmon, men slet ikke som ham her.

han ryster kort på hoved af hende, "vi skal lige have en ting på det ren, jeg er en djævle, ikke en dæmon, der er forskel på de to race, der findes fire forskellig, satan, Belial, Leviathan og Lucifer er fire kronprinser, de stå for hver deres element og verdens del, jeg er djævle af Lucifer som har element luft og ja jeg har vinger i min anden form" sagde han og kiggede hende, "hvad jeg kan, lidt af hvert så længe det har med luft element at gør, det var så set så jeg slog dig ud, ved at kaste en stump træ stamme i hoved på dig med luft" sagde han og kiggede på hende, "jeg ved enlig ikke med dig med jeg er sulte" halv spurgte han.

Hun lyttede til ham næsten som en elev ville lytte til sin lære og smilede imens at han snakkede. "Wow.. Så.. Hmm, der er lidt forskel." Sagde hun og smilede. Hun kiggede igen på ham da han spurgte om hun var sulten. Hun skulle lige til at svare, men blev stoppet af hendes mave der begyndte at rumle. Hun lagde begge sine hænder på maven og kiggede på ham. "Det ser sådan ud. Hvor skal vi hen og spise?" Spurgte hun med et hævet øjenbryn, dog stadig med det samme smil. Hun kunne nu godt lide ham, han havde hjulpet hende og givet hende lov til at blive.

"ja det er der og huske det endelig, for er ikke sikke at jeg vil det en anden gang eller at andre djævle vil gør det og om de tag det pæn at du kalde dem for dæmon" sagde han og kiggede kort på hende, han griner kort til det hun spurgte om, "vi skal ud at finde noget eller tippe om noget, da jeg ingen penge har, så er det at være arbejde løs og hjem løs, så kan man ikke få noget hjem" sagde han og kiggede kort på hende, rejse sig op og knække kort nakke mens han lukke øjne, "vil du hjem efter noget tøj eller kan du holde varm i min hættetrøjen" spurgte han og kiggede kort på hende, han var så set klar til at gå nu men måtte heller lige høre hende om hun var.

Hun nikkede kort og vidste faktisk ikke at djævle kune blive sure over sådan noget. "Undskyld.." Sagde hun kort og smilede lidt genert til ham imens at hun rejste sig op. Hun kiggede på ham med et smil da han spurgte hende og hun trak på skuldrene. "Jeg vil gerne hjem efter nogle bukser, men jeg beholder din trøje på hvis jeg må?" Sagde hun og krammede sig selv. Den var dejlig stor, lige som en hættetrøje skulle væfre efter hendes mening. "Hvis jeg tager hjem først, så kan jeg tage nogle penge så vi kan komme ud og spise hvis du vil?" Sagde hun og fjernede noget hår fra ansigtet. "Det er det mindste jeg kan gøre for at takke dig." Sagde hun derefter og smilede til ham.

"du behøver ikke at undskylde, det er mere til en anden gang for din ejer skyld" sagde han og smiler kort af hende, han kiggede kort på hende da hun rejse sig op og snakke til ham, "det gør ikke noget, jeg kan følge dig hjem, så du ikke bliver overfalde, da du store set er nøgen, og ja du beholde den bare på til du kommer hjem, da jeg regne med at du er ligeglad med at gå gennem nøgen, da jeg tror at du er nøgen ind under den" sagde han og kiggede kort på hende, han gik ud af rumme og ned af en lille gang hvor der kommer et hul i gulv, hvor trappe engang havde være, "skal jeg hjælpe dig ned eller hoppe du selv" spurgte han og kiggede på hende.

Hun nikkede til ham og begyndte at rødme en lille smule da han snakkede om at hun var nøgen. Det var hun jo egentlig inden under trøjen. "T-tak." sagde hun og smilede til ham imens at hun kiggede på ham. "Jeg henter noget tøj derhjemme og går med dig ned for at få noget mad." Sagde hun og nikkede en enkelt gang da han begyndte at gå. Hun fulgte efter ham og kunne allerede nu mærke at det var lidt køligt fordi at hun havde bare ben. Hun kiggede ned da de var nået til det sted hvor trappen skulle have været og derefter på ham. "Øhm.. Jeg vil gerne have hjælp." Sagde hun forsigtigt imens hun kiggede på ham.

"Det var så lidt" sagde han og kiggede kort på hende, han nikke kort til at hun godt vil have hjælp, han gik over til hende og lad en arm om live på hende, hvor han flød rolig ned på gulv på etag under dem, hvor han slap hende og smiler ort, "sådan, når du viser hjem, jeg følge bare med" sagde han og smiler rolig, han afvente rolig at hun vil begynde at gå, han sammen hænder om på ryg mens han gå efter hende, hun var nu pæn nok ud fra det han havde set som ikke være særlig meget, måske lidt for lang hår men hver sin smag.