I do bite.. (Sansiss)

Da han fjernede kniven gik det op for hende at han troede det var derfor hun var usikker.
"Det var ikke kniven" hviskede hun let i hans øre.
Nappede ham lidt i skulderen.

Hænderne hvilede mod hans brystkasse kort.
Derefter gled neglene en smule hårdt ned af hans mave mens hun så ham i øjnene.
Smilte drilsk og lod hovedet glide på skrå.
Det røde blik havde hele tiden en glød af begær i sig.

"Så lader jeg være.. men oz kun fordi det er dig"
Hun blinkede til ham og grinte en smule.
Kyssede ham intenst.
Lod ham fortsat holde hendes hænder fast, da det ikke gjorde hende noget. Hun kunne faktisk godt li det. Som så meget andet han gjorde.

"Hvis det ikke var kniven... hvad var det så...?" hviskede han tilbage og førte kniven op til hendes mave igen. Han holdt spidsen mod hendes hud nu.
"Hvis ikke du fortæller det, så ved du hvad der sker." hviskede han så, drillende, pirrende.

Selvom han var nysgerrig, var det mest af alt bare en undskyldning for at lege den lille leg med hende. Talk, or the knife bites.
Han lod blikket glide ned over hendes krop.
Det at han holdt hendes arme over hendes hoved fik bare hendes krop til at virke endnu mere betagende... og sårbar.

Hvor han dog nød det!

Usikkerheden var igen at spore i hendes blik ved hans ord.
Det var vel på tide hun sagde det.
Spørgsmålet var hvordan han ville reagere, og om hun ville kunne holde reaktionen ud.
Kniven hvilede mod hendes hud igen og hun smilte lidt.
Vidste godt det ligeså meget var for legens skyld.

"Jeg.. tænkte bare.."
Hun tøvede igen lidt.
"På at.. Jeg elsker dig"

Det lignede hende ikke at være så usikker.
For første gang nogensinde var hun oprigtigt bange for en andens reaktion..
Ikke hvem som helst, neij ham..
For hvis han gik nu ville hun på sin vis forstå det, men samtidig være ødelagt.

Hendes øjne hvilede ind i hans, mens hun bed sig i læben.

Han stoppede helt op, som var han frosset fast i tiden, og stirrede bare på hende.
Hvad der gemte sig af tanker bag hans røde øjne var umuligt at læse lige nu... for han skjulte det ganske godt, mens han tog hendes ord til sig.

Efter et par lange sekunder, fjernede han kniven fra hendes hug og lænede sig ned for at plante et langt, lidenskabeligt kys på hendes læber.
Det sadistiske i ham havde ikke haft lyst til at fjerne kniven, men derimod føre den dybt ind i hendes ubeskyttede mave, måske endda et par gange... men hans sorte hjerte havde fået en lille, rød plet nu, og den bød ham at vise hende at hendes følelser var gengældte.

Ingen ord var nødvendige, men da deres læber skiltes, hviskede han alligevel:
"Jeg elsker også dig."

Tiden indtil han gjorde noget virkede uendelig.
Hans blik var umuligt at læse, selv for hende og det gjorde hende kun mere usikker.
Tøvende holdt hun blikket på ham.

Da han omsider gjorde noget, sukkede hun kort lettet.
Smilte da han kyssede hende og gengælde det intenst.
Det havde virkelig været en chance for hende at tage at sige det.
Selvom hun havde vidst det et stykke tid var det noget andet at sige det højt.
Noget andet at sige det til ham.

Som deres læber skiltes og han snakkede smilte hun.
Nappede ham en smule i læben.
"Det er jeg.. så lettet over du gør"

Han havde jo før advaret hende om sine følelser.
Men det var dejligt at vide det. Det gjorde hende helt varm indeni.

Han smilede til hende. Et underligt varmt smil, som var uhyre sjældent hos ham.
Følelser var slet ikke så slemme igen... ikke når de gjorde sådan her.

"Det... er jeg også." hviskede han og kyssede hende igen.
Da deres læber skiltes denne gang, førte han kniven op over hendes krop igen, og denne gang stak han. Dybt. Midt i maven.
Følelsen af hendes hud der gav efter for den skarpe klinge, lugten af det blod der langsomt begyndte at sive... hans varme smil forvandledes øjeblikkeligt til en blanding af ondskab og sadistisk lyst, og mens han fortsat holdt hendes hænder fast, trak han langsomt kniven ud af hende, førte den nogle få centimeter længere ned over hendes mave, og stak igen.

Hans øjne lyste svagt nu, og uhyret i ham var klart og tydeligt at se blandt de blodrøde iris.

"Mener du det?"
Hun hviskede det blidt mod hans læber.
Da han så stak hende gispede hun let.
Det gjorde en smule ondt fordi han stak dybt, og samtidig havde hun ikke forventet det.

Kort efter stak han igen, og hun måtte lade endnu et gisp slippe fra læberne.
Metallet føltes koldt mod hendes hud og hendes indre.
Hun vidste jo godt at det var fordi han havde brug for at gøre det.
Let så hun nu mod blodet og sukkede kort blidt.
Duften af blod var nu dejlig.
Også selvom det var hendes eget.

Drillende blinkede hun til ham.
"Bedre nu?"

"Bedre...? Hvad mener du med det, min kære? Jeg gør det her fordi jeg nyder det." sagde han og trak langsomt kniven ud af hende igen.
Et kort øjeblik overvejede han at stikke hende igen, men han skubbede tanken fra sig og stak i stedet den blodige kniv i jorden ved siden af hende.

"Det er som et forspil for mig... ligesom vores skovtur dengang, bare med en kniv. Jeg finder det... sexet." sagde han roligt og lagde uden videre hænderne på hendes bryster.

Han var helt klar over at han endnu ikke havde healet hende... det skulle han nok komme til på et tidspunkt.
Men lige nu, masserede han hendes bryster i stedet, mens duften af hendes blod fik ham til at smile bredt.

"Og ja..." nærmest hviskede han.
"Jeg mener altid de ting jeg siger til dig."

Hun smilte lidt og kyssede ham let på halsen.
"Det ved jeg.. Og det er dejligt at se dig nyde det"
Hun svarede ham med et drillende smil og så så en smule ned mod blodet.
Lod ham stikke kniven ned i jorden ved siden af dem.

Da han hvilede hænderne mod hans bryster, så hun på ham med et hevet øjebryn.
"Jaa. det er lidt anderledes end sidst, men stadig ligeså godt"
Hun smilte drillende og kyssede ham intenst.
Blodet der stadig piblede frem på hendes mave gjorde hende ikke så meget.
Det sveg bare en smule det var sådan det.

"Det sætter jeg pris på"
Det blev mumlet mod hans læber, inden hun kyssede ham svagt igen.
Hun mente jo også alt hun sagde til ham.

"Jeg er enig... begge dele er... fantastisk." sagde han og lod nu begge hænder køre ned over hendes mave.
Som han rørte dem, lukkede de to sår sig næsten øjeblikkeligt.

Hun ville ikke have været i stand til at rejse sig uden at komme alvorligt til skade ellers - og at dræbe hende var bestemt ikke hans mål.

Han lænede sig ned over hende og kyssede hende let på munden igen.
"Let's move on..." hviskede han, og spredte hendes ben.
Han var hård ved hende denne gang. Mere end han plejede.

Det var som om deres erklæringer til hinanden havde fået ham til at slippe de tøjler han ellers havde holdt sig tilbage med.

Hun sukkede kort nydende da hans hænder gled ned af hende.
Kunne godt mærke at han healede hendes sår, hvilket var meget rart.
Det var nok grimt hvis hun havde rejst sig.

Let nappede hun ham i halsen, stadig uden der gik hul.
Hun gengælde hans kys og så ham i øjnene.
Smilte så drillende ved hans ord.
Han var mere hårdhændet end normalt, men ikke noget der generede hende.
Hun kendte ham jo.

"Uuuh... Så fiesty" hviskede hun legende.
Det var egentlig rart at han nu slap alt.
At hun kunne få lov at se den side af ham endnu mere.

Da de noget senere var færdige, lagde han sig ved siden af hende med et veltilfreds suk.
Aldrig havde han haft så meget lyst til en kvinde som han havde til hende... og han tvivlede på at andre nogensinde ville kunne måle sig med hende - ikke i hans hoved ihvertfald.

Vold og sex var to dyriske ting... to ting som tændte ham... og at kunne blande de to ting og samtidig se nydelsen i øjnene på sin partner, det måtte vel være det bedste!

Han smilede koldt, og skulle lige til at sige noget - men så stivnede han, og stirrede lige ud i luften med øjne der var helt matte. Som om han ikke rigtig var til stede...

Amy så smilende på ham og nussede hans mave lidt.
For en stund lå hun bare og kiggede på ham.
De røde øjne var ganske blide.
At han var den han var, ville hun aldrig ændre på.

Da hendes blik ramte ham virkede hun undrende.
Han så ikke ud som om han var til stede.

Forsigtigt satte hun sig op og nussede hans arm lidt.
"Er du ok?"
Hendes stemme var ganske forsigtig.
Ville ikke skræmme ham, for han lignede en der slet ikke var til stede.

Kort blev hun bekymret for at det var hendes skyld.

Efter et minut eller to, klarede hans øjne op igen, og et ondskabsfuldt smil dukkede op på hans læber.

"Jeg har det fint... helt fint..." sagde han roligt og lagde en hånd på hendes ene lår.
"Det lader til at en vis sortelver er dukket op fra sit skjul..."

Tænk engang... han havde kunnet se ud af Zanes øjne i et kort stykke tid... og tanken om det han så gjorde ham bare... glad.

Han vendte blikket mod Amy.
"Han vil gerne slås med mig for at få sin sjæl igen. Men det ville jeg jo dø af... og det ville jo være ærgeligt. Heldigvis er han tilsyneladende blevet til en svækling... og han har lige skaffet sig et svagt punkt." sagde han og lod hånden køre langsomt op over hendes lår mens han lænede sig ind mod hende og plantede et kys på hendes læber.

"Han er vist blevet glad for Hazel... så... vi statuerer et eksempel... vil du have hende, eller skal jeg...?" sagde han så, ganske roligt og med et triumferende smil.

Som hans øjne klarede op igen, smilte hun lidt forsigtigt.
"Det er jeg glad for.
Mærkede hans hånd mod sit lår og smilte lidt mere afslappet.
"Virkelig?"

Let glimtede hendes øjne legenede.
Det kunne hurtigt blive spændende var hun sikker på.
Hans ord kom en smule bagpå hende. Zane med et svagt punkt?
blidt grinte hun og lænede sig ned og nappede ham i øret.
Så Hazelin var hans svage punkt? det kom endnu mere bag på hende.

"Virkelig? Hazelin siger du? jeg tror du vil skræmme hende mest, af en eller anden grund kobler hun sig hurtigt på mig med Phoneix"
Blidt gengælde hun hans kys.

"Åh ja... virkelig." svarede han, stadig smilende.

Det var en god chance... Zane ville kunne slås ihjel nemt hvis Hazelin's liv stod på spil.
Desuden ville det være sjovt at lege med asparaen...

"Ah... så det vil sige at jeg tager mig kærligt af hende? Du må gerne hvis du vil." sagde han.

Under alle omstændigheder, ville det her blive interessant.

"Jeg sys du skal tage dig kærligt af hende.."
Drillende så hun på ham og lagde sig ned hos ham igen, grinte lidt for sig selv.
"Hm.. indtil videre så hygger du dig bare.. så kan det være jeg kigger forbi"
Hun så ham smilende i øjnene.

Lod hænderne løbe ned af hans mave og smilte for sig selv.
"Så længe du kommer tilbage til mig når du er færdig.."
Hun lod tunge spidsen glide op af hans hals.

Han ville sikkert nyde at drille Hazel.
Hun kendte ham jo bedre end de fleste.
Og det ville blive sjovt at se hvad Zane ville gøre ved det.

Hans smil blev om muligt endnu grummere, og hans sadistiske natur nærmest lyste ud af hans øjne.

"Åh, jeg klager ikke... Hazelin og jeg skal nok hygge os... eller... jeg skal." sagde han.

Han lo kort og kiggede lidt på hende.
"Selvfølgelig kommer jeg tilbage til dig... hun kan ikke gøre mig ret meget alligevel, og jeg tvivler på at hun når at hidkalde Zane inden det er for sent."

Roligt lænede han sig ind over hende.
"Men jeg tror jeg venter til i morgen... lige nu er hun på Abbadon."

Han kyssede hende let på munden.

"Gem lidt blod til mig når du er færdig min egen"
Drillende så hun ham i øjnene.

Hun nappede ham i øret inden hun grinte lidt og så faretruende på ham.
"Er hun deeet? tror du han vil bygge det op igen?"
Let strøg hun ham ned af maven og sukkede afslappet.

"Skal vi smutte hjem igen?"
de havde efterhånden været derude en del timer.
Ikke fordi hun frøs, bare for at komme hjem og slappe af.
Sammen med ham var det super nemt.

"Glæder mig nu til at høre om det"