Welcome Mylady (Aubrei) (xxx)

Han gav hende et forsigtigt kys og stillede sig efter hendes anvisninger. Hun virkede til faktisk at være enormt professionel. Han stod fuldstændig som hun viste han skulle. Da hun spurgte om en flamme, holdt han hånden ind ved sin brystkasse og en blå flamme lyste klart i hans hånd. Sådan her? (lidt som på profilbilledet) Så kom der et blåt skær op mod hans ansigt. Han blinkede en enkelt gang med øjnene og en blå flamme kom også frem ved staffeliet. Det ville give en bedre belysning da det neutraliserede den dystre glød i rummet. 

Han stod som lavet af sten så hun kunne koncentrere sig om at male. Han nød dog at se hende arbejde. For hun virkede meget koncentreret om det, og det var noget han satte stor pris på. Når hun kiggede på lærredet, kom der et smil fra hans læber. Men når hun kiggede op mod ham igen, stod han fuldstædig som før. 
En enkelt gang blussede hans øjne op, og ikke længe efter kom der en tjener meget forsigtigt ind med en kande kildevand og et glas til hende. Han havde ikke selv det behov, men hvis hun ville have noget at drikke så skulle hun have lov til det. 

Som arbejdet stod på, voksede spændingen i ham. Han viste dog ikke tegn på det. Hans ansigt var som forstenet så hun ikke blev forstyrret af noget i hendes arbejde

Aubreiane nikkede langsomt til hans spørgsmål og smilte for sig selv. Han var helt perfekt at male, fordi han forstod at han skulle stå stille. Og det at flammerne kom frem gjorde det meget bedre, det gav en perfekt lysning på billedet. Længe fortsatte hun med at male, og hun endte med at få maling på kinderne, fordi hun havde en tendens til at stryge sig over kinden, uden at bemærke det.

Til sidst så hun dog hen imod ham, derefter på billedet og nikkede lidt. "Det er færdigt" sagde hun blidt og så hen på ham igen. Smilte glad for sig selv, og lod hovedet glide på skrå. Kunne godt li at male, og det havde også været sjovt at male ham, ingen tvivl om det. Måske hun kunne begynde igen en dag. Men for nu, var det her ganske fint. Langsomt lagde hun penslen fra sig, og strakte sig kort. Forhåbentlig kunne han også li hendes billede.

Hvis han kom hen til hende, ville hun kysse ham på kinden og smilte lidt forsigtigt. Det var tydeligt at hun håbede han kunne li det, for selvom at hun kunne li sine billeder, var det også vigtigt at han kunne.

Han slukkede flammen og gik hen til hende for at se det færdige værk. Det så fantastisk ud. Han var mere end bare tilfreds med det. Han smilede over hele hovedet, og kyssede hende. Han tænkte en del over hvor det skulle være henne og blev enig med sig selv om at det skulle hænge i hans private gemakker, med mindre hun ville have det selv. For ham var oplevelsen af at blive malet på den her måde ganske unik. Han havde fået lavet billeder før som forventet af folk med høj stand. Men ingen af dem havde arbejdet på samme måde. Og ingen af dem havde inkorporeret Den Arkane Flamme i billedet. Men det havde hun klaret rigtig godt. 

Han vendte sig mere om mod hende og tog hendes hænder. Han var heller ikke kold som graven mere. Hun accepterede ham som det han i virkeligheden var. Han kyssede hendes hænder og sagde: Mange tak for at jeg har måtte opleve det her. Jeg vidste sandt at sige ikke at det kunne være så unik en oplevelse at blive malet. Det var.... berusende at se dig arbejde. Udover det, så er du virkelig smuk selv med maling på kinderne.


Han grinede varmt imens han tørrede en smule maling væk fra hendes kind. Selv da malingen var tørret væk, stod han et stykke tid og kærtegnede hendes kind. Han tænkte delvist på om der var noget unikt han kunne gøre for hende. Men mest af alt tænkte han på, at han ikke havde lyst til at hun skulle gå. Jeg håber aftenen har været dejlig for dig... Kan jeg gøre andet skal du endelig sige til.. Nu håber jeg ikke jeg træder over dine grænser, eller om du skal noget men vil du gerne blive hos mig i nat?

Aubreiane stod næsten og trådte sig selv over fødderne, mens han betragtede billedet. Aldrig før havde hun været så nervøs overfor en persons mening, som hun var lige nu. Stille bed hun sig i læben, og så forsigtigt op imod ham. Det at hun havde den arkane flamme med, havde lidt været vigtigt for hende. For hun kunne godt li at vise hvad hun kunne finde ud af at male, og at male det han var bedst til på et billede, gjorde vel ikke noget?

Han tog hendes hænder, og hun bemærkede at han ikke længere var så kold som han plejede at være. Da han kyssede hendes hænder, rødmede hun let og så genert ned i gulvet. "Mener du det? jeg er bare glad for du ville lade mig gøre det, det er længe siden jeg har malet nogen, og du var det helt perfekte motiv.. Jeg har aldrig oplevet en der stod stille så længe, uden at brokke sig eller ændre stilling" smilte hun blidt og så ham længe i øjnene. Håbede at han vidste hvor meget det betød for hende, at få lov til det.

Svagt grinte hun da han fjernede malingen fra hendes kind, hun forstod aldrig hvordan det havnede der. "Aftenen har været helt fantastisk.. Jeg er så glad for du gerne ville bruge din aften på en du ikke kendte.." smilte hun mildt, og tog hans hånd kort. Det havde han jo ikke behøvet. Hans spørgsmål kom en smule bag på hende, men ikke på en dårlig måde. "Jah, jeg vil meget gerne blive her i nat, hvis du er sikker på det er okay? jeg vil ikke være til besvær" svarede hun blidt, og lod hovedet glide lidt på skrå.

Han havde en stoisk ro over sig, og han havde stadig en meget nobel holdning. Men det var hans natur efterhånden. Det var en kropsholdning han havde taget til sig igennem århundrederne. Men det var ganske tydeligt at han lyste op i sine øjne da hun accepterede hans tilbud. Han var i forvejen glad for at hun ville være hos ham, men også denne nat var speciel. For den her nat havde overbevist ham om at ligemeget hvor meget verden end virkede til at være imod ham, så var der lyspunkter. Og der var en unik type magi. Hende. Han var ikke frustreret over det, men han var forundret. For hun havde tryllebundet ham.

Kun en gang før har jeg været så sikker på noget. Det vil være mig en fornøjelse og ære at du vil blive hos mig. 
Han kunne ikke helt lade være med at komme med en lille latter da hun spurgte om hun var til besvær. Ikke for noget dårligt overhovedet. Tvært imod. Det var rart at hun tænkte sådan dog. Det at hun virkede genert fandt han kun charmerende ved hende. Han blinkede til hende og sagde varmt: Min kære jeg har kæmpet mod Vatikan-statens bedste inkvisitører, jeg har mestret livet og døden. Du er langt fra til besvær. 


Han tænkte lidt for sig selv og kiggede en smule væk og man kunne se han rødmede lidt. Han var ikke helt sikker på hvordan han skulle få spurgt. Han var godt klar over det var et drastisk spørgsmål og han ville ikke støde eller såre hende. Med blikket rettet lidt ned af, nussede han hendes hånd og spurgte forsigtigt: Du har jo dit værelse så der kan du bare sove. Der er også nattøj hvis du vil have noget andet. en... hvis du har lyst.... skal du også være velkommen til at sove i min seng

Aubreiane så smilende ind i hans øjne. Hun var kun glad for at han ville være sammen med hende, for han behøvede jo ikke. Han kunne sagtens havde bedt hende om at gå, men det virkede ikke som om han havde lyst til at hun gik. Det havde hun nu heller ikke selv lyst til, men i sidste ende var det jo hans hjem, og dermed også ham der bestemte.

"Det er jeg glad for.. For så vil jeg hellere end gerne blive her natten over. Jeg kan godt li dit selskab"
Hun så mildt på ham og strøg sig kort gennem håret. Han var rigtig venlig, og hun nød sådan at han behandlede hende så pænt. Han var ikke nedladende i sine ord, når han snakkede med hende, og selvom hun ikke var i tvivl om at han havde penge nok, var han ikke den der pralede med det. Hans ord fik hende til at grine lidt, inden hun så nikkede ganske svagt. "Jamen så er der ingen problemer jo" svarede hun drilsk og kyssede kort hans kind.

Da han kiggede væk fra hende, kunne hun se at hans kinder var blusset op. Ganske sødt.. men ikke noget hun ville kommentere, da det med garanti også ville gøre at han blev endnu mere genert. Holdt blidt om hans hånd, mens han tog mod til sig, og stilte hende det spørgsmål der tydeligvis pressede sig på. Svagt smilte hun og lænede sig hen til ham, for så at kysse ham længe og blidt. "Jeg vil meget gerne sove sammen med dig" hviskede hun blidt og strøg ham kort op af armen.

Forsigtigt trådte hun lidt væk, og strakte sig en anelse. "Du behøver ikke være så genert" sagde hun efter en stund og smilte lidt til ham. Det var sødt, men han skulle ikke være bange for at spørge hende om noget.

Han kiggede op på hende igen, og godt nok rødmede han men ellers smilede han stort over hendes valg. Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre. Han var jo vant til at blive behandlet som det uhyre han normalt lignede. Men det var der ikke skyggen af ved hende. Hun satte pris på manden, ikke magten. Men han var glad for han havde resourcerne til at give hende en dejlig oplevelse på mere end en måde. 

Han tænkte lidt og så nok lidt undrende ud. Han tænkte at han ville introducere hende for en af de ting han stadig selv satte pris på. Han tog blidt hendes hånd og kort blussede hans øjne blåt. Så kyssede han hende og sagde: Jeg vil gerne vise dig en af de ting jeg sætter pris på. Det er en af de ting jeg gør for at minde mig selv om hvor smuk verden kan være. Og sammen med dig er den endnu smukkere.


Han fulgte hende hen til en dør med sollys under kanten. Døren virkede også varm. Han lagde hånden på døren og sagde: Her inde er hvad jeg kalder for "Matthews Have"
Han åbnede døren og inde bag den var der et fantastisk smukt naturområde med et stort træ i midten. Der var et lille plateau med en lille bæk og en lille sø. Der var frugttræer og buske. Der var en masser dyr rundt omkring. Kaniner, fugle, hjorte, ulve. Alle levede i en perfekt harmoni her inde. Rummet var meget større end slottet virkede til. Under træet stod der et lille bord med et par stole. Der stod en kande med noget rødt i og to kopper. Velkommen til det eneste på slottet der er levende ud over dig kære...

Aubreiane nussede hans kind ganske let og smilte til ham. Hun så ham ikke som et monster.. Men så igen, hun havde længe selv været død, så det virkede ikke skræmmende for hende på nogen måde. Det havde nu også forklaret hvordan han havde vidst så meget om hende allerede. Selvom hun ikke længere var en vampyr, kunne hun godt savne det når han var som han var.

Hun flettede deres fingre forsigtigt, og smilte til ham. Gengælde kysset længe og ømt, inden hun fulgte med ham. "Du er fjollet.. Jeg er ikke smuk.. Men jeg vil meget gerne se det alligevel" svarede hun kærligt, og så sig omkring mens de gik. Den dystre stemning mindede hende om hendes hjem, det var lavet mens hun stadig var vampyr og dysterheden her, var meget li hendes egen. Det gjorde det kun mere hyggeligt for hende at være her. Normalt ville hun nok ikke have haft lyst til at være sådan et sted, men sammen med ham var det dejligt.

Da de nåede døren så hun undrende på solstriben. Gik langsomt med ham indenfor, og så sig omkring. "Det er.. Helt fantastisk" sagde hun let, og strøg kort hånden gennem sit hår.
Gik langsomt med ham hen til bordet, og så sig stadig omkring. Det var et helt fantastisk sted, hun havde aldrig i sin vildeste fantasi tænkt at sådan noget kunne eksistere. Havde godt hørt rygterne om hans søn, folk snakkede meget i byen, og især om ham fordi de var bange for ham. Hun havde aldrig været bange.. Og blev det nok heller ikke. "Hvorfor.. Vil du egentlig gerne have mig her? jeg mener.. Hvorfor er jeg anderledes end andre?" spurgte hun tænkende.

Han hældte en kop op til dem inden han svarede hende. Det var en lun kryddervin med en anelse blod i. Det var en drik der blev kaldt for "Dæmon-the". Den havde ikke nogen særlig effekt udover den tiltalte mange af nattens væsner. Han tog blidt hendes hånd og kyssede den. Han satte sig til rette og overvejede meget sine ord. For de fleste var det nok svært at forstå, siden han var så frygtet af mange

I en by som den her så er det noget nært umuligt at få en ven. Og endnu sværere at få en der holder af en. Det er ikke svært at finde nogen der elsker min magt. Men det er noget nært umuligt at finde en der kan elske manden bag den. Og nok kan jeg ikke tale til dine tanker, men jeg kan læse dem. Og der er intet falsk i dig. Din hengivenhed er oprigtig.

Aubreiane satte sig langsomt på stolen, og smilte lidt til ham. Tog langsomt glasset og betragtede væsken. For derefter at tage en lille tår af det. Hun smilte for sig selv, havde egentlig aldrig rigtigt smagt det før, men man skulle jo prøve nye ting. "Det smager dejligt" sagde hun mildt og så ham i øjnene, mens hun afventede hans svar. Det var ikke fordi hun ikke troede på ham, men fordi det undrede hende. Hun havde ikke ligefrem været den bedste person, og derfor havde hun ikke rigtigt troet han gad bruge sin tid på hende.

Hun tog langsomt en kanin op og nussede den forsigtigt, inden hun så hen imod ham igen. "Jeg ser nok anderledes på tingene.. Jeg har levet længere end mange tror, og jeg har skam begæret magt fremfor følelser.. Jeg har narret folk, myrdet folk for at få min vilje men.. Jeg er bare ikke den samme mere" sagde hun ganske let, og sukkede en anelse for sig selv.

Forsigtigt satte hun kaninen ned, og så frem for sig. "Efter jeg blev dæmon, har jeg bare.. Opdaget at det slet ikke var det jeg havde lyst til, jeg ville ikke være sådan mere.." sagde hun tænkende, og så tilbage på ham. Smilte drillende, inden hun lod hovedet glide på skrå. "Nok har du magt, og alle frygter dig, men.. Du tiltrækker mig" smilte hun mildt og gik tilbage til ham.

Han tog endnu en tår og kiggede på hende. Han smilede varmt og gik hen til hende og stod bag hende. Han lagde hænderne på hende skuldre og trykkede let. Bare det at røre ved hende var berusende i sig selv. Hun var unik på mange forskellige måder. Og han nød hvert øjeblik med hende. Han satte munden tættere på hendes øre og svarede hende:

Der er ikke som sådan noget i vejen med at ønske sig magt. Men der hvor man viser sin sande natur er hvordan man bruger sin magt. Mange tror at fordi jeg er det jeg er, at jeg så er ondsindet i alt jeg gør. Se bare på min magt over de døde... Jeg har kun en af alle mine tjenere der er tvunget til at være her. Alle andre betaler en gæld de selv accepterede. Se bare her....


Han kyssede hendes hals og satte sig ud på græsset. Der kom en kanin forsigtigt hen til ham. Han lod den snuse til ham, og bagefter tog han den op. Han knækkede nakken på den og han kiggede på hende imens han sad med den døde kanin i hænderne. Jeg er jo ikke ond bare fordi at døden ikke er en begrænsning for mig...
Han lagde den fra sig og lagde sin ene hånd ovenpå den. Der kom et lille blåt lys fra hans hånd og nogle sekunder efter, hoppede kaninen videre som om der aldrig var sket noget. Han satte sig op til bordet igen og kyssede hende

Svagt smilte hun da hun mærkede hans hænder mod sine skuldre. Kunne godt li når han rørte ved hende, det var en dejlig følelse. Langsomt bed hun sig i læben, nød at være sammen med ham, han gav hende virkelig en indre ro, og det var rart. Blidt kyssede hun hans hånd.

"Jeg har aldrig troet på de onde rygter der går om dig.. Men jeg var også nødt til at se hvorfor alle de rygter blev startet.. Og det viste sig jo at de var løgn.. de fleste af dem i hvert fald.." grinte hun mildt og fulgte ham med øjnene mens han gik hen og satte sig på græsset. Virkede lidt undrende over hvorfor han ville vise hende det, men hun satte sig forsigtigt på stolen og så på ham.

Da han tog kaninen op og knækkede nakken på den, bed hun sig svagt i læben. Det var ikke lige det hun havde troet han ville gøre, men hun regnede med at der var en grund til det. "Jeg sys heller ikke at du er ondt.."
Betragtede kaninen som han levede den op, og da den begyndte at hoppe rundt igen, smilte hun lidt forsigtigt. Det måtte alligevel have sine fordele at være som ham. "Så du kan høre mine tanker? dem allesammen?" spurgte hun pludselig en smule legende og kyssede ham ømt, efter at han havde sat sig.

Endnu et sip røg ned af den varme the og han kiggede legende på hende. Han smilede drilsk og tog hendes hånd. Han lod en finger glide rundt i hendes håndflade, nærmest som en spåmand. Hun var forførende selvom hun ikke nødvendigvis tænkte over det. Han satte sig tættere på hende og lod en finger kærtegne hendes hals. Fingeren gled hen over hvor hun var blevet bidt for længe siden. 

Han satte stolen lige overfor hende og kiggede på hende. Han lod hånden glide op af hendes talje og kærtegnede hendes hage. Han trak hendes ansigt tættere på sit eget og nød at være så tæt på hende. Hvis jeg ønsker det, kan jeg se selv dine dybeste tanker.... Han sad nu så tæt på hende at deres læber rørte hinanden når han talte.
Jeg kan mærke alt fra dit dybeste begær til hvad du ønsker lige nu... 


Han trak hende ind til et langt og inderligt kys og lod fingrene glide gennem hendes hår. Han trak hovedet lidt tilbage og smilede: Og jeg ved godt du ikke brød dig om hvad jeg gjorde ved den kanin men det viste bare en smule af hvad jeg kunne. Så kan du selv tænke over hvorfor folk tænker sådan om mig.... Så vil jeg nyde at du tænker som du gør....

Tænkende tog hun en tår af den varme te, og smilte for sig selv. Lod et drillende glimt i øjnene hvile på ham, som han tog hendes hånd. Lod ham sætte sig tættere på, og smilte da hans fingre gled over hendes bidemærke. Det gjorde ikke ondt mere, og hun havde ikke noget imod han rørte det. For hun vidste godt at han ikke kunne finde på at gøre hende ondt.

Hans hånd mod hendes krop virkede varmende, og hun følte virkelig at han holdt af hende, for så meget mere end hendes udseende. "Virkelig? det lyder spændende" smilte hun legende, og nappede ham ganske svagt i læben, når nu han var så tæt på alligevel.

Da han kyssede hende, gengælde hun kysset intenst. lod forsigtigt hænderne hvile mod hans brystkasse, og nød egentlig bare hans nærhed. Hvis der var nogen der ville forstå hende, så var det nok ham. "For nogle år siden, ville jeg ikke have haft noget imod det.. Men jeg har ændret mig" smilte hun blidt, og lod tænkende blikket hvile på ham. "Hvordan blev du djævel?" spurgte hun efter et stykke tid. Han havde jo været menneske for længe siden.. Men hvordan var han endt sådan ud.. Mon han havde været et slemt menneske? Tanken fik et svagt drilsk glimt frem i hendes blik, men hun nåede dog at stoppe sine tanker, inden han fik fat i alt for meget.

Han lod sin hånd hvile mod hendes nakke og masserede den let. Han grinede lidt over hendes tanker. Det var jo sådan set ikke så underligt at hun tænkte det. For hvorfor skulle en mand pludselig blive en Djævel?
Han kyssede hende og lod kort tungen kærtegne hendes læber. 

Det kræver lidt historie. Jeg var en gang forkæmper for de Ægyptiske guder. Det var sådan jeg fik magten over de døde. Men jeg fik mig en tid en kone. Og vi fik en søn. Matthew. Men guderne godkendte ikke drengen og vi gemte ham. De indhentede os og gav mig ordren at slå barnet og moderen ihjel. Jeg valgte uheldigvis at følge ordren. Jeg valgte at bryde båndet med guderne og de forbandede mig til det jeg var. Satan gav mig den Arkane Flamme og sagde prisen var at jeg skulle nyde min frihed. 


Han kunne ikke lade være med at drille hende lidt. Han gav hende en serie af små kys og bed hende blidt i skulderen. Så hviskede han blidt i hendes øre: Synes du da jeg er en slem mand?

Mens han masserede hendes nakke blidt, smilte hun for sig selv. Det var meget rart, også fordi det bare virkede som om det var noget han gjorde. Ikke fordi han følte han var tvunget til det.
Da han kyssede hende, mærkede hun hans tunge mod sine læber, og nappede ham svagt i underlæben da han trak sig lidt tilbage.

"Det lyder spændende.. Alsa.. Selvfølgelig ikke at du skulle dræbe din kone og din søn, det er jeg ked af" hun strøg ham forsigtigt over armen og smilte lidt stille. Det kunne ikke have været rart, men man gjorde nogle gange dumme ting, for at tilfredsstile andre. Det vidste hun selv. Hun havde også gjort en masse dumme ting en gang, blot for at få en andens accept. Vide at nogen holdt af hende. Selvom at hun nu godt kunne se at det ikke havde været tilfældet.

Hans spørgsmål fik hende til at grine. Hun lod hænderne glide op af hans brystkasse, og hvile omme i hans nakke. "Det sys jeg måske.. Hvad vil du helt nøjagtigt gøre ved det?" hviskede hun legende imod hans øre. Han var spændende.. Meget mere spændende end noget hun havde prøvet før, og det var en utroligt berusende følelse. Fordi det var anderledes.

Han rejste sig op og cirklede langsomt omkring hende. Han klædte hende næsten af med øjnene. Hans hånd hvilede på hendes arm og fulgte med ham rundt. Om på ryggen og ned af den anden arm. Han stillede sig om foran hende og smilede. Han kærtegnede hendes kind og fingeren fulgte hendes kæbe og gled ned af hendes hals. 
Han lod en lille flamme tændes på spidsen af sin finger imens han kærtegnede hende.

Hans øjne blussede også en smule op så de var fyldt af en lille blå flamme. Han sagde lokkende: Aubreiane Scarlett Vievenne Helsing.... nyd flammernes kærtegn såvel som jeg vil nyde dig... Natten er ung endnu og tid er en af de ting jeg jeg har masser af.... Jeg kender din frygt for din egen kontrol... Men jeg ved også hvad flammer kan gøre ved dig... Lad os se om du tør vise hvad dine tanker byder dig...


Hun ville kunne mærke den sitrende følelse af de energier der blev brugt til at skabe flammerne og varmen fra dem også. De brændte ikke men de var varme til et niveau før de gjorde ondt dog. Han tog et par skridt tilbage fra hende og holdt armene ud til siderne. Der hvor der en gang havde været blodårer, begyndte der nu at lyse blåt. Det lignede at den Arkane Flamme løb i hans årer. Med et forførende glimt i flammerne sagde han: Lad os se om du kan tæmme den her ild.... Eller om du giver efter for den...

Som han cirklede rundt om hende, kunne hun næsten se ham klæde hende af med øjnene. Hun grinte lidt for sig selv, og nød den lette berøring af hans finger mod hendes kæbe. Mærkede godt at han tændte en flamme mod sin finger, og smilte lidt. Det kildede en smule når han strøg hende over huden med flammen i fingeren, men det gjorde ikke noget overhovedet.

Drillende bed hun sig i læben og lod hovedet glide på skrå. Strøg kort en hånd igennem sit hår, inden hun trak blidt på skuldrene. "Om jeg tør? Jeg er tidligere vampyr.. jeg er bange for jeg ikke har den der stop ting, som alle andre har inde i hovedet" grinte hun smilende.

Aubreiane gik langsomt hen til ham, og lod hænderne glide op af hans brystkasse. "Hvorfor skulle jeg tæmme noget så smukt som den flamme du bringer? så hellere overgive mig" hviskede hun smilende, og lod armene hvile oppe om hans nakke. Hun ville da ikke fjerne hans ild.. Den var smukkere end noget andet hun havde oplevet, og at fjerne den, ville ikke virke rigtigt.

"Medmindre du gerne vil have at jeg tæmmer den? eller har du noget andet i tankerne?" hviskede hun legende, og nappede ham ganske blidt i øret. Der skulle jo ikke gå hul.

Den her flamme tæmmer du ikke Aubrei.... Du skal tæmme mig... hvis du kan
Han trak hende helt ind til sig og bed hende nærmest i halsen. Ikke så der gik hul, men nok til hun nød det. Det lignede han var dækket af et net af glødende blå tråde. Hans kærtegn ville føles varme som flammer, men de ville ikke skade eller brænde. Han bed hende i øret og hviskede så hans læber rørte hendes øre når han sagde noget: 

Flammerne der løber i mig.... Jeg skal vise dig en magt ulig noget du har set før... Eller mærket.... Men flammer kan andet end at ødelægge.... Mærk selv...

Han samlede hende op og holdt ved hendes bagdel så hendes ben blev viklet om ham. Han løftede hende som var hun let som en fjer. Han trykkede hende op mod træet og gav sig til at kysse hende vildt om intenst. Han glødede stadig blå i blodårerne og det gav en sitren over det hele for der var jo ren magi der løb rundt i ham lige nu. Han trykkede sit underliv ind mod hende og holdt hende stadigvæk. 

Han kyssede i hendes kavalergang og op til halsen igen og hviskede endnu en gang: Jeg har masser af ideer men lad mig mærke dig også.... Lad mig mærke dine flammer også....