Maybe This Christmas... - Privat

Sted: Italien, stranden ved Messina.
Omgivelser: Få mennesker, udenfor højsæson
Vejr: Høj solskin, omkring 28 grader.
Tid: 16.30

Det var den 24'ende december, juleaften stod for døren og de mange mennesker i Italien gjorde sig klar på en aften sammen med familien. Lawrence havde rejst meget rundt i Europa, ja i hele verden det sidste halvanden år, han havde buret sig inde mere end han nogensinde havde før efter at Madison var gået bort, som månederne var gået var det blevet lettere at leve med det, især da pressen endeligt stoppede med at skrive om det, hvilket nok havde været det værste den periode. Én ting var at miste en man elskede, en anden ting var når pressen lavede dårlige teorier om hvorfor, hvornår og hvad der nu skulle ske. Ligeledes så kunne Lawrence se det på dem, alle på Desiré Noir havde givet ham det der.. Undskyldende blik når han var gået rundt på gangene og selvom han godt vidste folk gjorde det fordi de havde ondt af ham, så var det ikke hvad han havde brug for.

Hans forældre havde han også kun set et par gange siden, og generelt så var hele hans liv bare gået i stå og han prøvede hele tiden at rejse rundt i verden for at underholde sig selv. Der gik da også længe før Lawrence havde været sammen med andre, men efter 8 måneder i cølibat havde han ikke kunne holde det ud længere og havde ansat et submissive, som andre nok ville kalde en simpel luder - hvilket nok også var den korrekte diffination. Men efter et par måneder blev det også droppet og nu havde alt stået stille igen i 3 mdr og egentligt så have Lawrence det fint med det.

Lige nu sad han på stranden på en stol, med en bog i hånden. Der var ikke et øje på stranden, alle folk gjorde sig klar på juleaften, men Lawrence ønskede ikke at fejre jul, han ville bare helst sidde for sig selv han ville bare helst være sig selv og helst ikke tænke. Lawrence kiggede sig roligt omkring, børn der legede... Tænk at han kunne have haft et barn nu hvis alt det ikke var sket. Tankerne krædsede stadig indeni ham og mest af alt prøvede han bare at hygge sig og være glad.

Lawrence sad næste i en tranche, i sin egen stilhed og betragtede vandet. Hvis nogen spurgte ham, ja så ville han nok sige at han havde det godt. Han havde det jo fint for tiden, firmaet gik bedre end nogensinde, og alt kørte. Hans familie havde det godt, selvom hans far var ved at være en smule gammel så holde han sig stadig igang, han var jo trods alt dæmon og en god en af slagsen.

Lawrence var da også kommet sig over Madison, helt ville man nok aldrig komme sig, men han havde det uden tvivl bedre og han tænkte ikke så meget på det som han gjorde det første års tid.

Lawrence der ellers sad i sine egne tanker, rejste sig pludseligt da han så en ung kvinde løbe ud i mod vandet, det så ikke ud som var hun i godt humør og klar til at bade og det fik Lawrence til let og rynke på panden imens han med langsomme skridt gik over i mod de to forældre er stod, og ikke længe efter så de selv samme kvinde komme op med et barn i armene. Lawrence greb sin telefon imens han mærkede en let panik sprede sig, sikke dog en situation: "Qual è il numero per i servizi di emergenza?" spurgte han forældrene, Lawrence havde heldigvis sine sprog kundskaber på plads, engelsk, fransk, italiensk og tysk, forældrene svarede ham tilbage og ringede til alarm centralen.

Lawrence vendte sig så rundt og kiggede i mod den unge kvinde der ligeledes var kommet op af vandet: "Italiano?" spurgte han, selvom hendes hårfarve ikke ligefrem lignede en der tilhørte en italiensk pige: "Er du okay?" spurgte han så endeligt og slog over i engelsk.

En maskulin stemme, sendte et gys igennem den spinkle krop. Skylar blinkede nogle gange, mens hun prøvede at genvinde sit syn, eftersom hun havde haft sine øjne åbne i saltvand. Det sved en del, men det gjorde mere ondt i hjertet på hende, da hun havde taget om den slappe krop, af det stakkels barn, der måtte ha fået et krampeanfald, eller værre.. Skylar rømmede kort hals, i det hun så mod forældrene, der gik nogle redder i møde, mens hun var efterladt til sig selv og den fremmede der stod overfor hende. Hun så undrende på ham og hørte hans stemme skifte over i engelsk.- Gudskelov, fordi italiensk var et sprog, hun ikke forstod meget af.

Hun nikkede kort og strøg det lange rubin røde hår bagud, før hun hostede en smule og sagde på fransk " Oui ". Hun så kort over mod ham og grinte lidt, før hun skiftede over i engelsk. " My english is.. really bad. Sorry ". Hun smilede undskyldende, før hun så over mod redderne og smilede, da hun så drengen rør på sig. Hendes blik gled kort mod den fremmede, da hun opdagede det var manden hun tidligere havde tegnet en skitse af. Hun mærkede blodet stige hende til kinderne, mens hendes hjerte begyndte at banke en smule hurtigere end før. Hendes skitse, gjorde slet ikke op med, den skønhed der stod foran hende... hvilket fik hende til at tænke?.- " My bag.. ". Hun så kort over mod det sted hun havde sat, lige i tids nok til at se en fyr sætte sit op på en scooter med hendes taske i hånden.. og køre væk der fra. " Ey! ". Hun satte hurtigt i løb, dog da hun kom op til hvor vejen lå.. kunne hun allerede se, det var umuligt at indhente ham. " Omg.. nu kan det ikke blive værre ".

Hun begyndte at tælle hvor mange penge hun havde haft i sin taske, samt hendes mobil lå der i, samt hendes pas og kort over byen. " Flot Skylar.. virkelig flot ". Hun så sig kort rundt og gik ned til hvor hun havde sat, før hun betragtede hvad der lå på jorden. Hendes skitseblog lå der, dog intet andet. Blyanter til flere tusind, samt mobil til flere tusind var væk.. samt hendes penge.. og pas var ligeså forsvundet med fyren på scooteren. Hun sukkede dybt og satte sig ned på bænken og betragtede sin skitse, før hun skubbede noget af papiret over skitsen af Lawrence. " Fuck... ". Hun gemte sit ansigt i hænderne og prøvede at tænke på, hvad der nu skulle gøres. Hun kunne ikke ringe til politiet, samt hun vidste ikke hvor den nærmeste station lå, samt hendes engelsk og italiensk var fucked.. ifølge hende.

Lawrence kiggede i mod hende med et roligt smil som nu så ofte sad på hans læber, hendes røde hår så man ikke ofte på piger i Terre og det fik ham til kort at betragte det, hun var ganske køn men i denne situation var det nu ikke ligefrem bægeriske tanker der kom til ham, der var så mange andre ting han tænkte på i stedet for, og lige nu var hans adrenalin hurtigt røget hurtigere op end hvad han i hverdagen helt mente var behageligt.

Han kiggede efter hende som hun pludseligt satte i løb efter en scooter og Lawrence kunne nemt ligge to og to sammen: "Oh okay" sagde han på fransk da hun heller ej forstod det engelske sprog, det var altid svært at ramme lige hvor folk var fra, men det gjorde ham udentvivl nysgerrig at fransk var sproget hun valgte, hun måtte jo være fra selv samme land som ham selv og efter hvad hans sans fortalte ham så var hun også et væsen der lige nu var bevæget sig ud imellem almindelige mennesker, facinerende.

Da hun løb efter scooteren og stoppede op da hun indså at hun ikke kunne indhente den: "Kan jeg hjælpe dig?" spurgte han roligt og gik så stille i mod hende, han havde bare tæer og hans ellers fine bukser var smøget op til under hans knæer, han kunne godt fornemme nogen havde stjålet hendes ting desværre ville han ikke bare sende magi efter dem herude blandt folk, han skulle jo nødigt skræmme nogen: "Jeg hedder Lawrence Watson" sagde han med et roligt skævt smil og håbede måske lidt på at hun ikke læste alt for mange modeblade.

Skylar betragtede Lawrence en smule, da han præsenterede sig selv. Hun studerede ham lidt med et undrende blik, før hun smilede en lille smule og rakte sin hånd frem med ordene " Skylar Wolf ". Hun tog hånden til sig, med det lille smil, før hun så rundt og tænkte på hvad hun skulle sige.

Hun havde ingen penge, ingen pas.. så måske skulle hun søge mod en station. " Vent?.. du kan fransk også?? ". Hendes smil lyste en smule op, før hun rejste sig og sagde " politistationen.. ved du hvor den er?, og vis du gør.. vil du følge mig der hen ". Hun dækkede sit våde tøj med sin våde sorte cardigan, mens hun strøg en våd forvildet hårlok væk fra sit ansigt. De dådyr isblå øjne, så uskyldigt på ham... afventende på svar.

Lawrence kunne ikke lade være med at smile skævt over hendes spørgsmål og han trak så roligt let på skuldrende: "Jeg kan lidt af hvert" sagde han og smilede, han kunne efterhånden sprog nok til at snakke med det meste af verdenen: "Jeg rejser meget" undskyldte han sig blot med et lille smil der fortalte at det ikke ligefrem var noget som han pralede med.

Lawrence rystede kort på hovedet: "Desværre ikke, men jeg hjælper dig gerne med at finde dertil" sagde han og smilede roligt til hende, inden han kiggede ud i mod den store vej hvor der måske kørte en del taxa'er.

"Du har nok brug for en tolk" sagde han og kom med et kort smil, hans grå øjne var næsten samme farve som havet i de blå og grå toner inden han gik ud i mod vejen og afventede at en taxa ville komme kørende forbi: "Hvor er du fra?" spurgte han afslappet imens han gik i mod vejen: "Har du intet sted at holde jul?" spurgte han, det var en smule mærkværdigt at være ude på denne tid.

De fine bukser, det skæve rolige smil, hans flotte navn. Lawrence... det var et navn hun sent ville glemme, især eftersom hans stemme havde udtalt det med sådan en delikat klang. Hun nikkede en smule, til da han besvarede hendes spørgsmål. * Lidt af hvert? *. Hun fik dog hurtigt besvaret sit indre spørgsmål, da han svarede med sit rejser meget. Hun studerede ham kort med et elevator blik og grinte lidt, før hun svarede " Det kan ses ". Hans bukser var ikke ligefrem genbrug, samt hans udstråling var ikke ligefrem lavselvtillid. " Ferie eller business anlæggende? ".

Hun var blevet en smule nysgerrig og derfor kunne hun ikke dy sig. Vis det var ferie, så kunne hun måske logge denne unge herre, til at være en smule i hendes selskab, dog vis det var business, så havde han sikkert andet at gi sig til. Hendes smil blegnede dog ikke, da hun hørte at han ikke vidste hvor det var, fordi kort efter reddet han hende, med at sige, at han ville hjælpe hende med at finde dertil. " Virkelig?. Tusind tak Mr. Watson ". At holde det på efternavne var nok en god ide, i hvert fald indtil de havde lært hinanden mere at kende, fordi en ting var sikker.. Hun var den unge i dette mærkelige møde, mens Lawrence var den ældre. De isblå øjne, med et strejf af sølv.. løsrev sig ikke fra Lawrence, eller hans smukke sølvfarvede øjne, der havde et underskønt skær af viden og erfaring.

Skylar fulgte med Lawrence op til vejen, hvor hun stod og ventede med ham. Hun så ned af sit våde dryppende jeg og valgte at lade værd med at state the obvious. Hun hævede kort det fin plukket øjenbryn med et lille knæk.. da han spurgte hvor hun kom fra. " Frankrig.. eller nærmere Paris ". Hun smilede en lille smule flovt og sagde tøvende" Og du? ". Hun kendte ikke til Lawrence, mest fordi hun aldrig rigtig havde gået op i mode som alle andre tøser. Hun var den dyrevenlige asociale kunstner, der holde sig indedør, når alle gik ud og fik sol. Undtagen denne gang, eftersom der var familie problemer. Hun bed sig forsigtigt i den fyldige underlæbe, før hun så mod Lawrence og slippede den kort, inden den sukkersøde bløde stemme gled ud med ordene. " Familie problemer.. ". Hendes far og mor var skilt, så der var altid fighte over hvem hun skulle være ved i julen.. så i stedet for at blive splittet og splitte.. så var hun taget på en tur til Italien.. hvilket hun måske ikke skulle ha gjort.

" Hvad med dig?. Har du intet sted at holde jul? ". Det var mærkeligt, men det var så let at snakke med ham.. med Lawrence. Dette var første gang, hun nogensinde havde følt sig så godt tilpas i andres nærvær, men måske var det fordi Lawrence i bund og grund, udstrålede prince on the white horse. Hurtigt og galant, som han havde været, i den situation de lige var kommet fra. Et trist udtryk viste sig over Skylar´s ansigt, i det hun bed sig i sin fyldige underlæbe igen,- Dårlig vane - før hun så mod Lawrence og sagde tøvende. " Tror du.. at han vil være okay.. ". Barnet hun havde trukket op, var en fyr på de 9-10 år.

Lawrence kom med et kort smil, det lå ikke til ham at prale med at han havde penge, nok mest fordi han efterhånden havde så mange at det ikke betød noget for ham mere, nu betød det mere noget for ham at han var sammen med de folk han elskede og brugte sit liv på noget han kunne lide, og lige nu var det altså at rejse der stod øverst på hans ønskeliste: "Lidt en blanding" sagde han venligt og smilede roligt: "Oprindeligt ferie, men der sniger sig altid noget ind" sagde han og kom med et lille grin igennem de let røde læber inden han kort kiggede i mod hende, hun var vel omkring et hoved lavere end ham.

Lawrence smilede til hende, han havde så bløde og venlige øjn at man næsten ikke kunne forestille sig at han var typen der nu engang havde de hemmeligheder han havde, måske han også var blødt lidt op efter han havde mødt Madison, for der var ingen tvivl om at hun havde forandret ham meget som person og hjulpet ham til selvudvikling, han smilede kort da hun kaldte ham Mr. Watson, han kunne godt lide når piger tiltalte ham autoritært: "Bare kald mig Lawrence, please" sagde han blot med et roligt smil, han var jo trods alt på ferie.

"En lille by ved navn Terre" sagde han og rynkede så let på panden som afventede han at hun genkendte den, han var helt overbevist om at hun var et væsen hvilket måtte gøre hun kendte eller i det mindste havde hørt om byen, han var næsten sikker og huskede ikke han havde taget fejl før, men han ville gerne være på den sikre side. Lawrence løftede armen da en taxa kom i mod dem og den stoppede op foran dem.

Han åbnede døren ind til den ene side og gik så selv om på den anden side og trådte ind: "Har bare brug for at fejre den væk fra det hele i år" sagde han og smilede som var det ikke fordi han havde problemer, det havde han jo teknisk set heller ikke: "Ja mon ikke? Du gjorde ihvertfald hvad du kunne" sagde han og smilede i mod hende imens han sagde til chaufføren hvor de ønskede at komme hen.

Hun så en smule nervøst på ham og sagde " Er du sikker? Mr. Wa.. jeg mener Lawrence ". En svag rødmen viste sig over kinder/næse ryg af Skylar, da hun udtalte hans fornavn. Det var så fremmed for hende, at tiltale folk deres navn, i stedet for deres efternavn, men det handlede vel også om, hvordan man var opdraget. Ikke at man var dårlig opdraget, vis man kalde nogen for deres fornavn, men.. det var så intimt på en måde. " Vis du kalder mig Skylar, så ". Hun smilede uskyldigt til Lawrence og berørte forsigtigt kanten af sin tegneblog. Hun lyste en smule op, da han snakkede om Terre. Det var den by, hun havde fået skaffet sig en lejlighed i. " Terre?. Det der jeg flytter til, efter nytår ". Hun grinte lidt. Sikke et sammentræf, at møde en der boede i selv samme by, som hun skulle flytte til.

Hun satte sig ind, da han holde døren for hende, og hun ville da lyve, vis hun benægtede at hendes hjerte sad oppe i halsen på hende, da han havde gjort sådan en gentleman agtig gestus. Hun trak sin cardigan af inde i taxien, så hun kunne læne sig en smule op af sædet, uden at gør det plask vådt. Hun havde det elendigt med at være helt igennem våd, samt hun havde ingen skifte tøj og ingen penge. Hun betragtede Lawrence en smule og nikkede kort, da han snakkede om at fejre jul, væk fra alt. " Mine forældre blev skilt da jeg var 15.. så hvert eneste år, skændes de om ved hvem jeg skal være.. dog ". Hun smilede kort, før hun sagde " Jeg lovede mig selv, at når jeg blev 20, ville jeg tag afsted.. og holde min egen slags jul. Og se hvor de bragte mig ". Hun grinte lidt og sukkede så, før hun så ud af vinduet og prøvede at mærke sine lommer efter, for om hun havde nogle mønter, men intet.

Lawrence kunne ikke lade være med at komme med et lille smil, hun mindede næsten om modellerne på Desiré Noir som var hun en smule bange for ham, eller hvertfald nervøs. Lawrence var hverken arrogant eller højrøvet, og alligevel så havde han jo nok en naturlig arrogance selvom han ikke helt ville være ved det. Lawrence vidste jo godt han havde magt, han vidste godt at piger mente han så godt ud - de fleste ihvertfald og han vidste godt at han havde penge, men han var ikke typen der tænkte ret meget over det og slet ikke typen der ønskede at udnytte det.

"Udemærket, Skylar" sagde han og smilede roligt: "Specielt navn" tilføjede han, det var ganske kønt men ikke et han før havde hørt. Han nikkede da hun sagde hun flyttede til Terre efter nytår: "Nå hvad bringer dig til?" spurgte han nysgerrig og vidste godt at det egentligt ikke ragede ham, men vidste også at hun jo naturligvis kunne afslå at svare: "Jeg viser dig gerne rundt, der er ganske hyggeligt hvis man bare ved hvor man skal befinde sig" sagde han og skænkede en tanke til de mange vampyre og mørke stier.

Lawrence nikkede, han forstod hende skam godt og var også glad for at høre en smule af hendes historie: "Når jeg har været på stationen må vi hellere få købt dig noget tørt tøj" konstaterede Lawrence, jul var måske heller ikke noget han gik så meget op i, ikke lige nu ihvertfaldselvom han godt kunne se at resten af verden så det som en stor og elsket højtid.

Hun smilede kort og nikkede som ja, til det med at hendes navn var specielt. Hun så kort ud af vinduet, da han spurgte hvad der bragte hende til Terre. Et lille smil gled over hendes læber, da hun tænkte på hvad der havde bragt hende til. Hun havde hørt om væsner, at der boede flere af dem.. at hun måske ville kunne finde personer som hende, aspara´er. Hun så kort over mod Lawrence og sagde" Kunsten og folket ". Hun svarede dog ikke dybere end det, eftersom hun jo ikke havde en anelse om at han var et væsen, skønt der kunne være en hvis form for overnaturlig skønhed.- Ville nogen nok mene, samt Skylar også.

Hun hævede det ene øjenbryn en smule, da han sagde at han gerne ville vise hende rundt. Hun anede ikke hvorfor han var så venlig mod en komplet fremmed, dog.. så naiv som hun altid havde været,- så stillede hun ikke yderligere spørgsmål ved netop denne opførsel. Det var jo jul, så hvorfor ikke vise sig fra sin bedste side. Et lille smil sneg sig over de smukke fyldige læber, der blottede de perle hvide tænder i det lille generte smil, i det hun svarede " Okay, det en deal ". Hun kunne forstille sig, at blive vist rundt af Lawrence. Han kendte sikkert byen ind og ud, samt han kunne sikkert også vise hende, de mere fornemme steder, de steder man sjældent kom, uden at være inviteret. Hun ville spørge ham, hvad han lavede.. arbejdet med.. hvorfor han var i Terre.. men hun lod det lægge. Han var på ferie og ligeså var hun.

Da de endelig syntes at være nær stationen, var det lige før, Skylar havde sagt holdt, i det hun hørte Lawrence´s ord. Hun så flovt på ham og sagde undskyldende. " Nej, det.. det behøves du ikke, jeg.. ". Hun smilede undskyldende og sagde " Ser jeg virkelig så trængende ud ". Hun grinte lidt og sagde " Det kan jeg virkelig ikke, jeg mener.. du har allerede hjulpet mig med at finde vej til stationen. ". Hun følte sig lidt som en klods om benet på ham, eftersom han jo var på ferie, samt han havde haft sådan en afslappende dag indtil hun kom ind i billedet. Da de endelig steg ud, gik hun indenfor og begyndte at snakke med en betjent. Hun fortalte om sit manglende pas, samt mobil.. dog forsikrede de hende, at mobilen muligvis aldrig ville vise sig, eftersom den nok var solgt videre, samt pengene ville nok være brugt, dog.. hendes pas ville de kunne finde, men resten ville nok være forsvundet forevigt. " Virkelig?! ". Hun sukkede dybt og puffede blidt sin højre fods spids ind mod disken, før hun elegant drejede om på sin hæl og stillede sig med ryggen op af disken. " Hvad skal jeg dog gør.. ". Manden kom hen med noget hun skulle skrive på, samt da hun skulle til at gå.. blev hun spurgt på Italiensk, om hvordan de skulle kontakte hende, vis hendes pas viste sig. " Uh, det havde jeg slet ikke tænkt på.. ". Hun så kort rundt og sukkede, før hun så mod Lawrence.. med de isblå uskyldige dådyr øjne, samt tyggende på sin fyldige bløde underlæbe.

Lawrence smilede roligt til hende, han ville skam gerne hjælpe hende især fordi hun virkede sød og flink, Lawrence var så vant til piger der ville kysse hans fødder - ikke fordi han ønskede at de ligefrem skulle hade ham, men sådan en mellemting, ja et ganske almindeligt menneske der bare så ham som et andet menenske, det ville han have det fint med: "Aspara formoder jeg" sagde Lawrence blot og lukkede kort øjnene som ville han lige fornemme om hans sanser var rigtige, ja han var næsten sikker hvis ikke så var hun ihvertfald en blanding mellem aspara og menneske og den kombination faldt man nok ikke så ofte over.

"Trængende? Nej du ser mere bare... Gennemblødt ud" sagde Lawrence og kunne ikke lade være med at komme med et lille grin, godt nok var det varmt udenfor, men ikke så varmt at hun ikke ville fryse hvis hun ikke fik noget tørt tøj på, og han ville gerne hjælpe hende, det var faktisk rart at snakke med et andet menneske efter han i nogen tid havde haft valgt at isolere sig.

Da de kom ind på politi stationen stod Lawrence lige bag hende, mest for at hjælpe hende hvis hun havde problemer med sproget og da manden spurgte efter en måde at kontakte hende på fremdrog Lawrence et visit kort fra sin lomme: "I kan bare kontakte mig for nu" sagde han og lagde kortet på bordet imens han kort smilede til Skylar, mest fordi han ikke ønskede hun satte sig i mod.

Den måde han så hurtigt havde gættet sig til at hun var et væsen, samt han havde ramt plet hvad angik hendes race. Hvilket væsen var han, hvilken person var han egentlig?, siden han var i stand til at sætte hende i bås, så hurtigt, som han nu havde. " Ja ". Hun svarede forsigtigt, i håb om at han faktisk kendte til disse racer, at det ikke blot var noget han havde gættet, eller lavet sjov med. " Hvor fra ved du, hvad jeg er? ". Hun så kort på ham, med nysgerrighed nærmest lysende fra de isblå dådyr øjne, som havde han lige holdt noget op foran hende, der var den største hemmelighed som jorden nogensinde ville se.

Da hun så Lawrence træde frem ved hendes side, strække sin arm frem, havde hun lyst til at tag fat i hans kort og give ham det tilbage, men da han sendte hende det blide smil, samt så på hende med de øjne.. så kunne hun ikke afslå hans tilbud, samt.. hun havde intet andet valg, end at blive ved ham, eftersom han nu var den eneste kilde til hendes pas. " Tak ". Hun smilede kort til dem på stationen, før hun blidt tog fat om håndledet af Lawrence og trak ham med udenfor i al sin hast. Hun slap ham forsigtigt da de endelig kom ud og så på ham, med et blik der viste tristhed. " Hvorfor gjorde du det?. Du aner slet ikke om.. om jeg en massemorder, samt.. jeg har ingen mobil, eller et sted at bo, så du kan ikke kontakte mig. ". Hun havde ikke tænkt på, at bo ved ham, eller overnatte.. Det eneste hun huskede nu, var hendes mor´s ord, at hun skulle aldrig være en forhindring for andre, hvilket hun i den grad var nu for Lawrence. " Det ikke fordi jeg ikke bryder mig om deres hjælp Mr. Wa.. Lawrence, men.. ". Hun sukkede kort og grinte lidt, før hun sagde " Men du er jo på ferie og.. ". Hun så på ham, med et uskyldigt blik, med medlidenhed.. som havde hun ondt af at han skulle være hendes barnepige af en slags nu.

" Undskyld,- Det ikke din skyld.. det blot, jeg er opdraget til ikke at stå i vejen for folk.. og jeg vil ikke mene at dette ". Hun så kort på ham og gjorde en hånd bevægelse mod sig selv og så ham, før hun fortsatte " Ikke ulejliger dig ". Hun grinte lidt og rystede på hovedet og satte sig på en bænk og så kort rundt. Hun lagde sin tegneblog ved siden af sig og betragtede Lawrence lidt, før hun kort nøs og tog sig til næsen, i det.. det helt kom bag på hende. * Jeg vel ikke ved.. ved at blive forkølet? *. Hun så flovt op mod Lawrence og rejste sig, i det hun sagde" Nåh, men nu.. når du selv har tilbudt det, så.. så kunne det vel være dejligt med lidt tørt tøj ". Hun smilede forsigtigt til ham og sagde " Vis dit tilbud stadig står ".

Lawrence kiggede roligt i mod hende, asapara.. Ikke dårligt, og ikke overraskende at hun var sådan en skønhed for det havde de jo som oftest rygte for, og Lawrence havde heller aldrig mødt en der havde bevist det modsatte: "Well... Intiution" sagde han blot og smilede kort til hende imens han roligt betragtede hende: "Min familie er skabt af dæmoner... Men du skal ikke være bange for mig, vi er ret flinke" sagde han og kom med et kort grin, normalt ønskede han sjældent at sige hvad væsen han var fordi at de ofte dømte ham på det, men han kunne jo lige så godt bare være ærlig.

Lawrence kiggede på hende da de roligt forlod manden bag disken og da hun klagede over at han var på ferie: "Well ma skal jo tage i mod de eventyr der byder sig" sagde Lawrence blot og smilede: "Jeg kan godt lide nytænkning" sagde han blot, hans hverdag blev hurtigt meget det samme så han tog altd gerne i mod nye ting, især når der var smukke kvinder involverede, også selvom han fortiden ikke nærmede sig, fordi at Madison stadig sad og lurede i baghovedet på ham.

"Well det er nu mig en fornøjelse at hjælpe dig" sagde han og smilede roligt til hende: "Men hvis du virkeligt insitere så skal jeg skam nok lade dig gå" sagde han blot og stod så afventende og kiggede på hende, han ønskede ikke bare at efterlade hende, men han kunne jo naturligvis heller ikke tvinge hende.

Hotellet.. 2 timer senere.
Her stod hun så, i sit booket værelse, med en underskøn flot fyr bagved sig, der havde betalt for værelset, samt ligeså betalt for hendes tøj, samt undertøj. Vis hun havde vist, at han boede på byens mest dyreste hotel, samt at han kun handlede ind i dyre butikker,- Så havde hun måske afslået ham, men.. hun kunne ikke lade god opførsel og pli, stå i vejen for ly og mad. Aften ville snart falde på, så det var en befrielse at vide, at man var i sikkerhed bag sådan fine mure og døre. Skylar så kort rundt, før hun smed shopping poserne fra sig på den store konge seng. Han kunne ha booket hende et almindeligt værelse, men næh nej. Lawrence Watson havde booket hende en suite, samt han havde ligeså sørget for at hun kunne gå ned og spise hvad end hun ville, samt bestille hvad end hun ville. Nok var hun slank, men hun kunne spise som en løvinde.

De isblå øjnes blik faldt kort på Lawrence, i det hun så rundt. Hun smilede uskyldigt til ham og sagde " Såh?, alt dette er mit ". Hun kunne ikke fatte, at hun var gået fra flad og på spanden, til kongelig og rig. Hun kunne ikke fjerne det smil hun havde over sine læber, ikke før der var en lille tanke der gled igennem hendes hoved. * Vent?.. alt dette, ville han virkelig gør det for en sølle pige som mig * Hun så kort mod Lawrence, i det hun sagde tøvende. " Såh alt dette her?.- Er der nogensinde en måde, hvorpå jeg kan.. gi tilbage ". Hun bed sig en smule i den fyldige underlæbe, før hun begyndte at pille en smule ved det lange rubin røde hår, mens de isblå øjne, så uskyldigt mod ham, ventende på et svar. Hun var ikke van til denne gæstfrihed, så selvfølgelig forventede hun at skulle give tilbage, dog.. spørgsmålet var blot, om han havde forventet at få noget for sine anstrengelser, eller om han blot gjorde det af hans årh så gode hjerte.

Lawrence betragtede hende roligt, han fandt en ære i at behandle folk med respekt og han ville ligeledes gerne hjælpe, der var jo trods alt en grund til at han betalte mange penge til store velgørende foreninger og sådan nogen ting, han ville gerne hjælpe og selvom det nok ikke ligefrem var charity work at hjælpe denne unge kvinde, så fandt han nu alligevel en ære i at gøre det.

Lawrence smilede til hende da de kom tilbage på hotellet, på turen havde han jo også fundet ud af at hun var ganske godt selskab, hun virkede jo både klog, flink og sjov.

Lawrence rystede på hovedet: "Nej nej jeg vil ikke have noget til gengæl" sagde han med et roligt smil og kiggede på hende: "Men hvis du kunne tænke dig måske at følge med mig ned til jule arrangementet i resturenten?" sagde han med et skævt smil, dernede havde de opsat et stort juletræ og havde pyntet op, og derudover så bød de på en stor og flot middag som LAwrence gerne ville til, men dog ikke alene og hun var jo uden tvivl et oplagt valg, nu hvor de alligevel hang på hinanden et stykke tid.

Hun så chokeret på ham, da han sagde han intet ville ha til gengæld. " Men jeg insister ". Hun bed sig i den fyldige underlæbe, mens hun så afventede på Lawrence, i håb om han ville sige, at der var et eller andet hun kunne gør. Skylar var en af de tøser, der elskede at blive forkælet, men skam også elskede at give tilbage. Hun kunne ikke forstille sig, at blive forkælet sådan her, for så at få men ikke give. " Det er jo jul. Please, der må var noget jeg kan gøre ". Hendes smil var så småt ved at falme, indtil han kom med et forslag. Hendes smil nåede næsten op til hvert øre, i det han spurgte om hun ikke kunne tænke sig, at være hans partner til dette arrangement. " Jo! ". Hun bed sig kort i underlæben og grinte en smule, da hun syntes at ha lydt for ivrig, dog var det mest, fordi hun kunne give ham tilbage. Hun ville få noget ud af dette, dog ville hun også gerne gør aftene behagelig for Lawrence, især efter alt han havde gjort for hende. " Det ville være mig en glæde, at følges med dig. Mr Watson ". Hun najede kort, men elegant, før hun så op og smilede med venlighed i sit blik.

Hun så kort rundt, før hun satte sig ned og betragtede Lawrence en lille smule. " Såh, hvornår er det, at dette jule arrangement er?, samt.. hvilken dress code? ". Hun fik sine spørgsmål besvaret kort efter, hvilket behaget hende, vis det da ikke havde været fordi, hun ingen pæn kjole havde at tag på. Hun smilede til Lawrence og sagde " Såh.. kommer du vel og henter mig der. Ses ". Hun skubbede ham blidt ud af suiten og vinkede til ham, før hun hurtigt lukkede døren i og begyndte at lede sit tøj igennem. Hun forstod ikke hvordan hun kunne ha undgået at tænke på en kjole. Hun overvejede at ringe til Lawrence men gjorde det ikke.. ikke før hun havde været i bad og haft en ordentlig skylle. Hun tog telefonen, mens hun sad og lakerede sine negle i hvid. Hun ringede ned til receptionen og fik dem til at stille hende om til Lawrence værelse, før hun ventede spændt. Da han tog den, tøvede hun kort, før hun sagde med en blød uskyldig stemme. "Lawrence.. du kunne vel aldrig, bestille en kjole til mig.. ". Hun anede ikke om det var forsent, men mon ikke den store Lawrence Watson, kunne skaffe hende en.. inden butikkerne lukkede, eller efter lukke tid. Hun håbede ikke det var forsent at spørge, men hun ville alligevel. " Samt nogle matchende sko... Sorry, vis jeg en total byrde, jeg.. jeg havde slet ikke planlagt at blive inviteret med til sådan noget, samt.. det jeg har, der intet der passer til din beskrivelse af dress code ". Hun så kort ned mod sine negle, før hun udbrød et " Fuck! ". De var tørre, samt tiden var knap. " Undskyld, jeg bliver nød til at lægge på nu. Der ild i toilettet, eller.. noget i den stil ". Hun lagde kort på efter og hoppede så hen til sengen, før hun fandt noget at fjerne neglak med, så hun ikke havde det ud over sin hånd. * Typisk mig og mine nerver...*.

Hun var nervøs for dette, skønt hun vidste at det var blot for at ha en ledsager, men hun ville så nødig gør Lawrence flov på nogen som helst måde. Hun rødmede ved tanken om at skulle med ham.. stå ved hans side, sådan en skønhed. Han lignede ikke en dæmon, ved mindre man tog den sexede charme med, så kunne han vel godt være helveds forførende, samt.. hans udseende udstrålede guddommelig lækkerhed.. hun ville aldrig nogensinde kunne finde sig en ægtemand som ham. Tanken gjorde hende en smule mut, eftersom hun vidste at dette var en første og sidste gang, men hvorfor så ikke os nyde den?. Hun smilede kort ved tanken og håbede han kunne finde en kjole, samt hun håbede at den var smuk. " Rødt hår, hvid kjole?... nej.. rødt hår, sort kjole.. ". Hun sukkede kort og bed sig en smule i underlæben, før hun satte sig op og filede sine negle en smule buede, så de ikke var firkantet og grimme. " Gud! ". Hun kom pludselig i tanke om, at hun ikke havde givet ham nogen størrelse... og han kunne vel end ikke huske hendes størrelse fra da de handlede sammen?. " For pokker da også ". Hun skyndte sig at løbe hen til telefonen, men valgte ikke at tag den, eftersom hun håbede at han blot.. valgte rigtig eller tæt på det rigtige.

"Lawrence" rettede han hende da hun kaldte ham Mr. Watson, mest fordi han ikke ønskede hun skulle behandle ham som pigerne på Desiré Noir, det fik han nok af når han befandt sig i den høje bygning, men han smilede og nikkede alligevel anerkendede over at hun valgte at tage med. Alle andre tidligere år havde Lawrence fejret jul sammen med sin familie i nord frankrig, og alle årene havde der været sne, gaver og en helt masse. Hans forældre, hans søster, hendes mand, hendes to tvillinger - de var altid samlede og selvom Lawrence godt kunne være ensom uden Madison ved sin side så var hans familie meget gode til at tage sig af ham, og han elskede dem derfor også meget højt.

Da hun ringede til ham undrede han sig kort: "Jeg er lige inde ved siden af, du kunne jo banke på" sagde han og grinede kort til hende: "Men der er allerede nogen på vej" sagde Lawrence blot en smule overlegen og lagde så telefonen på, naturligvis havde Lawrence tænkt på sådanne ting, han ville jo ikke lade hende gå grim ned til en middag med ham, og han forventede derfor at en frisør og en stylist med tøj stod klar ved hende inden længe, han kiggede på klokken, halvanden time til middagen.

Lawrence iførte sig et gråt jakkesæt med et rødt slips der passede til stemningen, det var jo trods alt kun jul en gang om året og han havde nu taget jakkesæt på ligemeget om Skylar havde været hans selskab eller ej. Lawrence gik ud fra sit værelse og to døre hen til hvor han havde booket hende ind, og han bankede så roligt på, hun burde være klar omkring nu, klokken var næsten seks og derfor ville middagen snart starte, og Lawrence var ikke typen der kom for sent.

Hun så undrende mod væggen, i det han sagde at han havde værelse inde ved siden af. Hun vidste det ikke, men det gjorde hun da nu. " Oh.. okay ". Hun grinte lidt og sukkede kort, før hun kom tilbage fra sin drømmeverden, da han sagde nogen. " Vent hvem?! ". Hun nåede dog ikke særlig længe, før hun selv blev nød til at lægge på, ved lyden af nogen ved døren. Hun gik hen til døren og åbnede forsigtigt, før hun blev mødt af 4 personer, 3 tøser og 1 fyr. De gik direkte ind og begyndte at finde ting frem, før de sagde " Skylar formoder vi ". Hun så mod dem og rødmede en smule, før hun trak på skulderne og sagde" Jaaaah? ". Hun anede ikke hvem eller hvad de var, men fik hurtigt bekræftet, at fyren stod får hår, samt pigerne for tøj og hygiejne.

Hun blev trukket ud på badeværelset, fik vokset sine ben, plukket bryn, renset sin hud, skrubbet sin krop, så hun til sidst lignede en glinsende figur, da hun trådte nøgen ud i suiten. Hun så flovt på dem, i det hun tøvende spurgte" Må jeg ikke nok dæ..dække mig til? ". De rystede på hovedet, før de begyndte at finde ting frem, for yderligere at torturer hende, indtil de mente hun var perfekt. Hendes smukke rubin røde hår, var sat op i en crown braid, med pandehår ned af siderne, der var klippet til, så spidserne af pandehåret, liiiiige gik ud fra hagen af hende. Bh var der intet der hed, andet end noget speciel spray klister, der skulle holde kjolen oppe, samt trusser, blev gstreng, med rød. Hun blev iført fine hvide stiletter, med silkebånd op af sine ben og sløjfe bundet bagpå, samt kjolen var rubin rød, som hendes hår, med glinsende sten ned af det fine luftige stof, der lignede et slør i stedet for kjole. Hendes ben var tydelige foran, dog bagpå var den lang. Om taljen havde hun et matchende hvidt silkebånd, der var dækket med falske diamant ligene sten. Kjolen var strop løs.

Hun fik lagt en gennemsigtig glinsende coat på sine negle, samt hun fik også lakeret sine tå negle hvid med glinsende coat, som der kunne ses i de lettere høje tynde stiletter. Hun fik langt makeup, samt smuk glinsende gloss over sine læber, så de stod ud, dog var det en slags gennemsigtig mild coat, så hendes naturlige læber´s farve var tydliger. Hun blev stillet hen foran spejlet, for at se sig selv. Hun betragtede sig selv en smule, før hun fik sat smukke diamant øreringe i, der hang en smule ned, med små hvide sten. Hun kunne ikke tro sine egne øjne. " Er det.. er det mig`? ". Hun så hen mod dem og rødmede en lille smule, før hun drejede elegant rundt og smilede himmelrykt. " Wauw, det.. det utroligt! ". Hun grinte kort, før hun hørte nogen banke på døren.

Hun så nervøst på Alice, Nicki, Macy, og joy. Hun betragtede dem en smule og sagde" Jeg kan ikke gå med, hvad.. hvad vis jeg gør ham flov?. Hvad vis jeg dummer mig ". De grinte kort og forsikrede hende om, at hun intet dumt ville kunne gør, samt vis hun gjorde, så ville alle tilgive hende, eftersom hun var så underskøn. De isblå øjne, så kort rundt, før hun mærkede sig selv blive skubbet hen til døren. Hun tog forsigtigt fat i den og åbnede. " Hej ". Hendes stemme var en smule skrøbelig, samt hun så uskyldigt op mod Lawrence, der stod foran hende, som et stort rigt tårn. Han var underskøn, så flot og fantastisk han så ud. Hun rødmede en smule, men så kort væk, da hun fangede sig selv i at stirre for længe på ham. Hun trådte forsigtigt ud af døren og sendte ham et undskyldende smil, før hun sagde tøvende" Skal vi?.. gå ". Hun gjorde kort en elegant fagte med hånden, mod elevatoren, før hun gik der hen af. Hun var så flov at hun ville ønske, hun kunne flyve væk fra bygningen og aldrig komme tilbage.. hvor mange penge havde dette ikke lige kostet ham!?.

Lawrence stod tålmodigt og ventede, han havde ikke rigtigt noget følelser for Skylar, men de havde jo også lige mødt hinanden, desuden var Lawrence jo ikke typen der sådan kom ind på følelser, Madison havde jo været en undtagelse og egentligt så håbede Lawrence han kunne gå tilbage til sit gamle jeg og få en submissive eller to han kunne underholde sig med, men han var bare ikke klar til det endnu, det havde han fundet ud af - eftersom han jo havde gjort et forsøg med en, han ville nok bare gerne trække vejret lige nu og tænke på alt andet end sex - selvom det til tider var svært.

Da Skylar åbnede døren smilede Lawrence til hende: "Godaften" sagde han og tog blidt fat omkring hendes hånd og kyssede så elegant hendes håndryg: "Du ser meget smuk ud" sagde han og smilede venligt med et lille skævt smil, ja flot det var hun uden tvivl: "Ja lad os" sagde han da hun spurgte om de skulle gå og han bøjede sin arm som en hentydning til at hun skulle hvile sin hånd rundt om hans overarm.

Lawrence gik roligt ned af trapperne med Skylar i armen, der var pyntet op og med rolig jule musik i baggrunden spillet af et live bandt: "Mr. Watson" sagde en ung tjener og nejede kort for ham, hun havde mørkt halvlangt hår der var sat op: "Denne vej" sagde hun og førte Lawrence og Skylar over til et bord ved vinduet med udsigt over den stand de havde siddet på dagen forinden, 4. sal og udsigten var derfor fantastisk: "Julemenu?" spurgte tjeneren og Lawrence nikkede blot: "Ja og en flaske af jeres bedste rødvin" smilede han og kiggede så i mod Skylar.

Skylar lod sin arm sno sig blidt om hans, for at lade sin hånd hvile blidt over hans overarm. Hun fulgte med ham hen til det bord de skulle sidde, hvor der var den mest fantastiske udsigt, hun nogensinde havde haft, at spise til altså.. eftersom hendes værelse var længere oppe end 4 sal. Hun betragtede udsigten, mens Lawrence snakkede med tjeneren. Det eneste hun sådan rigtig fik fat i, var at han bestilte en flaske rødvin. Hun så kort overmod ham og smilede, før hun sagde" Lyder dejligt ". Hun kunne godt lide rødvin, og hvidvin.. og cola.. og kakao, samt te.. ja hun kunne næsten drikke alt, undtagen ren vodka og whiskey. De isblå øjne slog kort deres blik mod Lawrence, i det hun betragtede hans tøj en smule og sagde med et drilsk smil. " Wauw, du må ha piger til at falde som fluer, hvor du arbejder ".

Hun kom til at tænke på en ting, da hun sad overfor Lawrence, iført denne sikkert tusinder kr´s kjole, samt hår sat af professionelle, samt makeup ligeså. " Det iorden vis du ikke vil svare men.. er du millionær? eller ejer du en eller anden form for firma? ". Hendes familie havde ikke nær så meget og leve for, så hun forstod ikke helt hvordan en mand, kunne ha så meget at leve for. * Wauw, der faktisk utrolig meget jeg ikke rigtig ved om.. denne mand *. Hun så kort ned, før hun tog om glasset, der var blevet fyldt op med rødvin i. Hun tog en lille tår, før hun stillede det ned på bordet og så ud af vinduet en smule. " Så Lawrence.. hvad med du fortæller lidt om dig selv. Mr Mystery ". Hun grinte lidt og så kort over mod ham, før hun bevarede sit blik ved ham, ventende på at vide mere om ham. Dæmon.. rig.. flot... han havde jo alt en kvinde kunne ønske sig, så hvorfor tilbragte han tiden alene. Hun så kort på ham, før hun bed sig en smule i underlæben.

Lawrence kiggede roligt i mod hende imens de sad, Lawrence nød juletiden ihvertfald når den handlede om at hygge sig, Lawrence kunne godt lide at forkæle hans familie og selvom han havde råd til hvert år at forære dem alle en ny bil, det var det ikke den ånd han ønskede i julen, han ønskede bare at hygge sig i godt selskab og lige nu var han glad for at han havde fundet selskab at fejre julen sammen med frem for at sidde alene på sit hotel værelse.

Lawrence trak på skuldrende over hendes konstatering: "Ligeså smirende som du sikkert tror det er, lige så belastende kan det være" sagde han blot og kom med et lilel grin, pigerne kunne hurtigt blive for meget: "I mange år var alle på Desiré Noir helt sikre på at jeg var jomfru og homoseksuel, men så blev jeg gift" sagde han og smilede, en smule nervøs for om han allerede sagt for meget, egentligt så vidste Skylar jo slet ikke om han var single eller ej. Dog havde han ingen vielsesring på.

"Ehm jeg har arvet et modefirma efter min farfar, jeg... Elsker at rejse, jeg har en familie. Ingen børn" sagde han og smilede roligt i mod hende: "Hvad med dig selv?" spurgte han roligt og rykkede sig let som vinen ankom og blev hælt op.

Hun så flovt ned mod bordet, da han sagde at det kunne være belastende at kvinder sværmede om ham. " Oh.. det, det har jeg aldrig rigtigt tænkt på ". Hun så kort mod vinduet og dets flotte udsigt. Hun forstod stadig ikke helt hvordan hun var endt her. Vand, sand, våd, fattig, stjålet fra. Hun kom til at tænke på sin skitze af Lawrence, den hun havde lavet da han havde sat og blot hygget sig med sin bog. " Så hvilke bøger læser du egentlig? ". Hun så kort mod ham og smilede uskyldigt, over at ha skiftet emne så hurtigt. Hun hørte godt han var gift, hun hørte godt Desiré Noir. Hun havde hørt det navn før.. modefirma?. Hun kunne ikke tro at han faktisk arbejdede der, men det ville dog forklar alle pengene, samt den måde han nogen gange syntes at høje sig over folk. Hun huskede hans stemme, hvordan den forandrede sig fra blid, til overlegen.. da han sagde at der var folk på vej, for at gør hende klar.- Og klar gjorde de hende skam også.

Hun nikkede da han sagde at han havde arvet et modefirma efter sin farfar. " Vent?, så du ejer Desiré Noir ". Hun så kort på ham og smilede en lille smule. Hun kendte ikke helt til dette firma, men det var mest på grund af hendes familie. Elsker at rejse, har familie, men ingen børn.. samt han var gift. Hun tog sig kort et glimt af hans hånd.. ingen ring?. Hun betragtede ham en smule, før hun skulle til at sige noget, men blev afbrudt, fordi hun ikke var hurtig nok, til faktisk at sige noget. Hun smilede en lille smule og sagde " Min far bor på landet, herregård.. arvet, samt min mor flyttede til Paris centrum.. såh, det er dem jeg har ". Hun grinte lidt og sagde " Samt en husky kaldt Ace ". Hun smilede en lille smule og sagde " Han er ved min far, såh.. ". Hun betragtede udsigten igen, før hun sagde " Men jeg single.. fattig, skønt jeg.. never mind ". Hun grinte kort og rystede på hovedet, før hun så mod Lawrence og ændrede emne. " Såh du gift?. Hvor er din ring, samt mere.. hvor er din kone ". Hun så kort rundt, før hun så mod Lawrence igen.

Lawrence smilede kort, nej mange forstod det ikke helt og mange drenge ville bestemt også ønske de var i Lawrence's sko sikkert fordi de ville udnytte de stakkels unge piger, men det var bestemt ikke Lawrence's stil, han hvde det fint med bare at have det i fantasien også faktisk være sammen med de folk der var voksne nok til at indgå en aftale med ham som han kunne stole på, og det ville han aldrig gøre med unge piger der jagtede ham som et nyt Justin Bieber fænomen.

"Bøger?" sagde Lawrence og lod let sin ene finger berøre hans underlæbe imens hans tænkte over et fornuftigt svar: "Jeg har ikke så meget tid til at læse, men jeg er ret glad for biografier" sagde han: "Historie har altid interesseret mig" sagde Lawrence roligt: "Historie og Tal naturligvis" sagde han elegant, Lawrence var jo uddannet i økonomi på Havard, nok også derfor hans sprog kundskaber var så gode, og han anede absolut ingenting om mode, det havde han folk ansat til.

Lawrence nikkede til hende: "Du kender firmaet?" sagde han med et roligt smil, det gjorde de fleste jo nu engang, men det var ikke noget Lawrence havde lyst til at prale med, generelt så var han en meget beskeden mand på dette område og egentligt også en meget privat mand. Lawrence nikkede roligt til hene: "Fin familie" sagde han med et roligt smil, det var jo altid dejligt hun kendte til manere. Lawrence tog en rolig tår af sin rødvin da hun spurgte indtil hans ægteskab: "Nej jeg er ikke gift længere" sagde han og rystede kort på hovedet: "Min kone døde for snart halvandet år siden" sagde han i en let alvorlig mine og satte så sit rødvinsglas på bordet foran sig.