♥Lovely Christmas ♥ Privat xXx

P: Frakken: http://www.euroman.dk/Upload/euroman-dk/stil/fredes-luksus/2011%20december/mm1/17.jpg
Jakkesættet: http://naoshi.s3.amazonaws.com/uploads/media_image/494/image/Tekst_003.jpg

Lyden af den dejlige vind der gled hen af træerne der fik dem svagt til at svaje. Beroligede de fleste. Specielt en. En mand der kom gående. Iført et jakkesæt. Og en frakke udover. Hvor både jakken og frakken var åben. Slipset gled svagt med vinden. Normalt så det dumt ud med et slips der fløj med vinden. Men på denne mand fremhævede det bare den faste muskuløse overkrop. Fordi folk jo fokuserede på det svaje. Der gjorde de også fokuserede på at skjorten var lidt stram. Stadig løs. Men stram nok til at hans muskuløse brystkasse kom frem. Manden tog roligt en Sony Go frem. Vandtæt. Stødtæt. Støvtæt. En perfekt mobil for hans arbejde. Alligevel havde den ikke en ridse. Denne mand havde altid været god til at passe på sine ting. Så hvorfor skulle en mobil være anderledes. Han kom roligt gående igennem parken. Hilste engang imellem på nogle. Denne mand havde i lang tid gået daglige ture igennem parken om natten. Og snakket engang imellem med nogle. Mobilen som han stadig havde i hånden. Og hvor han egentlig havde glemt hvorfor han havde taget den frem til at starte med. Ringede. Det var hans chef. Han tog mobilen. "Agent Smith." Var det eneste han sagde. "Jason. Vi har en situation. Hr. C er gået amok igen ikke langt fra din position. Kan du gøre noget ved det?." Jason som manden hed stoppede roligt op og kiggede rundt. Før han sukkede. "Nej chef. Jeg skal til at mødes med Kimberly. Ring hvis det bliver værre." Sagde han roligt og lagde derefter på. Og stak mobilen i lommen. Før han roligt begyndte at gå videre.

Jason var kun nået at gå 2 skridt mere før hans mobil ringede igen. og han stivnede kort. *Er Chris virkelig ved at gå så meget amok? Allerede? Klokken er ikke engang 3.* Jason fandt roligt mobilen frem og sukkede lettet da det var han opdagede at det var Kimberly. Han grinte svagt. Og trykkede på sideknappen så den ringede uden at give lyd. Og han lagde den i lommen roligt. Hvorfor skulle han tage den? Hun var jo lige rundt om hjørnet. Han stak sin hånd ind i inderlommen og fandt en aflang æske frem. Kimberly's julegave. Han glædede sig faktisk meget til at give hende den. Se hendes reaktion. Normalt var det ikke lige ham at give julegaver. Men Kimberly var speciel. Hun var som en søster for ham.

Jason gik roligt rundt om et træ. Og der sad hun. Så smuk som hun var. De var så forskellige. Egentlig burde Kimberly være et bytte for Jason. Men hun var langt fra det. Hun var hans bedste veninde. Og han håbede på de altid være bedste venner. Selv efter 5 år. Var de stadig venner. Det måtte betyde noget. Specielt når man tænkte på at i de 5 år havde de 1 måske 2 samtaler om året. Og alligevel føltes det som om de ikke gjorde andet hele deres liv end at snakke. Jason smilede roligt. Og gik roligt hen. Rundt om bænken eftersom han kom bagfra. Og satte sig ned ved siden af hende. Samtidig med at han rakte hende hendes gave med ordene. "Hej Kimberly. Glædelig jul." Sagde han med et roligt smil. Inde under papiret var der en aflang smykkeæske. Og indeni den. Var der en smuk Yin kæde. Den hvide del. Med en sort plet. Hvor der ovenover siddende i kæden der holdte yin tegnet sammen med kæden. Stod der Friends. Så snart hun havde åbnet pakken. Fandt han frem fra sin egen hals. Et sort Yang tegn. Hvor der i stedet for friends stod Best. Sådan at når man satte dem sammen. Stod der sætningen. Best Friends. Mens han så på hende smilende. Kæden var let. Den var lavet af sølv. Ægte sølv. Med en diamant på prikken. Med sort baggrund så diamanten blev sort også. Han så på hendes ansigt og ventede hendes reaktion for kæden.

//Kæderne: http://www.cpsc.gov/PageFiles/70938/09039.jpg

//Mobilen: http://wwwesphoneblogcom.c.presscdn.com/wp-content/uploads/2012/07/Sony-Xperia-Go-ST27i-white.jpg

Kimberly så bekymret på sin mobil og rejste sig kort op, før hun begyndte at gå frem og tilbage, hvilket Jason nok havde set. Hun sukkede og rystede sin mobil, som ville noget komme ud af den, mens hun sagde med en lettere bekymret stemme. " Jas! for helved.. hvorfor tager du ikke din mobil. Du har superhørelse for F sake.. ". hun sukkede dybt og satte sig utålmodigt ned på den iskolde bænk igen, før hun tog fat i den store dejlige tykke militær grønne jakke og lynede den helt op i halsen, før hun satte sig til at ånde på sine hænder. " Jason.. hvor er du? ". Hun sukkede indtil, hun hørte noget bag sig, dog da hun drejede sig for at kigge, fik hun sig et ordentligt chok. " Waaaah! ". Hun tog hurtigt armene op foran ansigtet og så skræmt mod personen der havde sat sig, før hun så det var Jason. " Jason for helved!?. Hvorfor tog du ikke din mobil, din torsk ". Hun slog ham en smule hårdt ind mod hans venstre skulder, så han rigtig kunne mærke hvor bekymret hun havde været. Hun så dog flovt på ham, da han rakte noget frem mod hende,- En gave.

Rødmen viste sig en lille smule, i det hun betragtede den smukke gave og sagde tøvende. " Er den.. til mig? ". Hun fik det helt dårligt over at se hvor smuk den var, da hun tog sin hånd ned i lommen og rodet lidt ved noget. Hun betragtede kæden og så derefter mod Jason da han viste sin. " Omg Jason! ". Hun sprang i favnen på ham og krammede ham tæt ind til sig, før hun grinte som en skole pige og vendte ryggen til ham og tog sit hår til siden, så han kunne give hende den på. " Jeg har også en gave til dig, dog.. den har en timeline kan man vel sige.. ". Hun sukkede dybt, da hun følte sig lidt dum, måske skulle hun ha givet ham en anden gave?. Hun vendte sig om, da han havde givet hende kæden om halsen. Hun tog den blidt i sin hånd og betragtede den lidt, før hun smilede. " Tak Jason. Du er virkelig den bedste ven man kunne ønske sig ". Hun grinte kort og smilede, før hun fandt en sportstaske frem, som hun havde stillet ved sin side. Sort hvor der stod NIKE hen af siden. Hun fandt en æske frem. Hun så kort på Jason og sagde " Disse.. de er special lavet specielt til dig Jason, af det hårdeste materiale Adamant. " Det lavet af det hårdeste matriale Adamant ". Det var selv hårdere end diamand og kunne holde til utrolig varme. Hun gav ham æsken.

" Du kan spænde dem fast til hver side, så vis der skete noget, så skulle du blot tag hænderne ned og sætte fingrene igennem ". Det var to små knive med knojern. De var special lavet præcis til Jason, så han kunne passe dem og kun ham. Hun havde gemt nogle af hans handsker, i håb om netop at få denne chance, til at få lavet disse.. og endelig var det gjort. " Vis du ikke kan lide dem, så det iorden at sælge dem.. ". Hun betragtede Jason en smule og sagde tøvende. " Jason angående.. du ved ". Hun sukkede kort og sagde " Jeg kunne godt tænke mig at se Chris igen men.. men han ville sikkert aldrig se mig igen, efter jeg efterlod ham.. samt.. samt han spurgte mig om noget, inden jeg tog afsted ". Hun så kort mod Jason og sagde tøvende " Han spurgte om.. jeg kunne få dig til at arbejde for ham ".

Et svagt grin undslap hans læber før han kunne nå at stoppe det. ved hendes reaktion om hans hørelse. Det var jo sandt. Hans hørelse havde jo fornemmet hendes opkald. Men han havde været så tæt på så han følte ikke det var nødvendigt at tage den. Da hun slog ham grinte han svagt og tog sig svagt til skulderen. "Kimberly jeg er 200 år gammel. Jeg er gammel nok til at klare mig selv." Sagde han med et barnligt grin og en barnlig tunge der blev rakt frem imod hende. Før han grinte igen og lænede sig tilbage i bænken. Og så på hende roligt. Ventende på hun skulle pakke den op.

Han smilede svagt. "Hvem skulle ellers være min bedste veninde? Paris Hilton?" Han grinte svagt og trak på skuldrene. Før han tog imod hendes omfavning. Og krammede hende selv tæt ind til sig. Før han roligt slap hende igen. Hun tog roligt imod hendes kæde. Og spændte den blidt fast om hendes hals. Og omfavnede hende bagfra kort. Bare for at fortælle hende noget i sit øre. "Kimmie. Du er den eneste jeg nogensinde har følt at det eneste der kunne gøre os tættere var hvis vi var biologiske søskende. Du betyder virkelig alt for mig." Efter han havde hvisket det ind i hendes øre slap han hende roligt. "Jeg er ligeglad med gaver. For mig er du en gave for dig selv. Jeg troede aldrig jeg skulle mærke hvordan det var at ha en familie. Men du gav mig chancen. For 5 år siden. Og jeg er så lykkelig over det. Intet ord kan beskrive hvor glad jeg er for det. Selv ikke engang de 3 ord jeg vil sige til dig. Jeg elsker dig Kimberly." Hviskede han blidt mens han så på hende vende sig imod ham. Han fulgte hendes bevægelser ned for at finde sportstasken frem. Så lidt undrende på hende og grinte svagt. "Synes du ikke jeg er pumpet nok i forvejen." Sagde han med et svagt grin. Men tog så imod æsken hun rakte ham. Han åbnede den langsomt. Og så de smukke knive indeni. Med dragemønster på håndtaget. Han smilede glad. og så på hende roligt. "De er fantastiske Kimmie. Jeg elsker dem. De passer til min tattovering." Sagde han og grinte svagt og mente den store dragetattovering han havde der dækkede det meste af hans ryg og halvdelen af hans brystkasse. Roligt rejste han sig op med holderne. Og satte dem fast på bæltet. Ved lænden. Takket værd lidt snor han havde i lommen. Så han kunne trække dem ud til sidderne med en hurtig bevægelse hvis han havde brug for det. Hans pistol kom frem. Den lå i holderen under hans venstre arm. Efter at ha sat dem sammen rettede han på sit tøj. Kimberly ville sikkert undre sig over hans pistol. Han havde jo normalt aldrig våben med når han skulle mødes med Kimmie. Men Zero var ikke langt derfra. Derfor havde han den på sig.

Da emnet ændrede sig til Zero. Satte Jason sig ned og så på hende roligt. "Er du sikker Kimmie? Jeg mener. Jeg tror ikke du vil se ham i den tilstand han er lige nu. Han har været på druk hver eneste aften siden du forlod ham." Sagde han og smilede halvskævt sådan undskyldende og opmuntrende samtidig. Der gik et par minutter før det gik op for ham hvad det var han spurgte om. "Arbejde for ham? Hvordan arbejde?" Spurgte han undrende og så meget forvirret på hende. Han sukkede svagt og gik i sin lomme. Og fandt en ring frem. "Jeg ved jeg ikke kan ændre din mening. Så tag den her." han rakte hende den lille ring. Som i virkeligheden var en minipistol. Med 6 små miniskud i. "De er hver dybbet i vievand. Samt har et kors på siden. Et skud vil ikke dræbe ham. Men han vil miste fokus. Og overblik. Nok til du kan komme væk." Sagde han og stak den roligt i hendes lomme. "Tag den kun op af lommen i nødsituationer." Sagde han roligt og sukkede svagt.

// Ringen: http://media-cache-ak0.pinimg.com/236x/c2/44/67/c2446704fcdb692b4e770f1ad4459614.jpg

Kimberly grinte over Paris Hilton kommentaren og svarede flabet tilbage. " Jeg høre ellers, at hun søger besties ". Hun grinte kort og smilede drilsk til Jason og rakte også tunge tilbage til ham. Hun elskede virkelig hans selskab, fordi der var ingen sensuel spændinger, samt det eneste der var mellem dem, var et bånd som en familie, blot stærkere. Hun følte virkelig at Jason var hendes bror, selvom de slet ikke var slægtet på nogen som helst måde, så var det sådan hendes følelser var. Hun blev glædeligt overrasket, da Jason hviskede i hendes øre. " I lige måde Jason ". Han betød virkelig også alt for hende,- Altså på en broderlig måde. Hun smilede og sagde" Jeg elsker også dig broder Jas ". Hun blinkede kort til ham og grinte en smule, før hun betragtede ham studer knivene. " Hva siger du? ". Hun smilede dog over lykkeligt, da han pludselig udbrød hvor perfekte de var til ham. " Selvfølgelig. Kun det bedste til min bror fra en anden mor ". Hun grinte og smilede sukkersødt til ham. Hun betragtede ham en smule, mens han rejste sig og satte det fast her og der, dog.. da hun opdagede hans pistol, lagde hun hovedet på skrå og sagde tøvende.

" Jason?.. hvorfor har du pistol med.. ". Hun lyttede til Jason og så en smule overrasket ud. " Virkelig? ". Hun kunne ikke helt forstå hvordan det kunne ha gået sådan ned af bakke med Zero, dog var hun alligevel nysgerrig. Var det Zero eller var det Orez. Hun sukkede og sagde" Jeg har stadig tænkt mig at gå ". Hans ord kom ikke bag på hende, da han næsten afsluttede hendes sætning, med hans ord.. om at han ikke kunne stoppe hende. Hun tog imod ringen og betragtede den en smule, før hun smilede forsigtigt og betragtede den. " Fuck den er fed Jason ". Hun smilede over hele ansigtet og prøvede den. Den passede perfekt på hendes højre hånd´s pegefinger. Hun smilede og tog den forsigtigt i lommen og nikkede, da han sagde at det kun var nød situationer.

Hun betragtede Jason en smule og sagde" Vis mig hvor han er ". Hun rejste sig derefter op og tog tasken over sin skulder. Der havde ikke været andet i den, end knivene til Jason. Den var ikke vildt stor, så den gik fint an, vis man tog den med sig. Hun gik ved siden af Jason og betragtede ham en smule og tog så hen af hvor Zero befandt sig. Da hun endelig kom frem og stod udenfor, så hun en smule tøvende rundt. " Er han virkelig der inde? ". Hun så kort på Jason og sagde " Han ville ha tilbudt dig kontakter og arbejde, så du ville tjene mere, men blot arbejde for ham, inde.. du ved, som en undercover person ". Hun sukkede en smule og så mod bygningen og sagde " Måske burde jeg selv gå der ind ". Hun stillede ikke tasken fra sig, men gik hen af mod døren og åbnede den.

Jason:
Jason grinte over hendes kommentar om Paris hilton og lod den derefter ligge. Hvorefter han rettede opmærksomheden mod det næste hun sagde. Og grinte svagt. "Broder? Du får mig til at lyde som en eller anden munk." Sagde han og grinte.

Jason så mod pistolen og sukkede svagt. "Fordi det er på det her tidspunkt Chris har fået lidt for meget at drikke." Sagde han og kløede sig selv i nakken. Hvorefter han så på hende. Og nikkede roligt. Og håbede hun forstod. Den ring gjorde ham måske kun disorienteret. Men den var smertefuld. Den ville give Zero mange voldsomme smerter. Og egentlig følte han medlidenhed med Zero. Så han ville ikke ha Zero fik flere smerter. Samtidig ville han så heller ikke ha at hun kom til skade.

Jason nikkede forstående. Og fulgte hende hen til den bar han vidste Jason var indeni. Hvorefter hans telefon uheldigt som altid ringede. Han rakte en finger op. For at stoppe Kimmie i at snakke. Og snakkede kort med sin chef. Og efter en kort diskussion sukkede han og lagde på. "Undskyld Kimmie men jeg må arbejde. De slemme fanger sig jo ikke af sig selv." Sagde han og grinte svagt. Før han krammede hende. Kyssede hendes pande og skyndte sig så hen til hans bil der ikke holdte lang der fra.

Zero:
Inde på baren var der stole der blev smadret og borde der blev væltet. Og engang imellem var der en mand der fløj igennem rummet. Det meste af baren så smadret ud. Og flere lå ned enden af skræk. Besvimet. Eller med blod løbende ud af munden eller næsen eller panden. Inde midt i rummet stod en mand. Selv med siden mod døren. Og fokus imod blodet på hans hænder. Kunne man tydeligt se det var Zero. Han havde venstre side imod Kimmie. Og langsomt løftede han hånden for at lade sin hånd glide igennem håret. Da noget under hans arm kom frem. En tattovering. Rimelig stor faktisk. Med bogstaverne. K-I-M-B-E-R-L-Y. Skrevet op langs siden. Med en meget pæn skrift. Der nærmest tyndede ud jo længere ind man kom mod centrum af stregerne. Zero blødte svagt fra det ene øjenbryn. Og fra baghovedet. En der havde været heldig og ramme ham med en flaske i baghovedet. Hans brystkasse løftede og sænkede sig i hurtige bevægelser. Der tydede på at han var forpustet. I sin højre hånd var der en flaske whisky som han tydeligt lige havde hentet efter tydeligvis at ha vundet slagsmålet. Han tog en stor slurk direkte fra flasken. Tømte resterne af den. Før han kastede den med fuld hammer ind i væggen. Hvorefter han drejede ansigtet mod døren. Og opdagede Kimberly. Der tydeligt var på vej hen imod ham. Men noget var galt med Zero. Og jo tættere på hun kom. Jo mere tydeligt var det der var. Og da hun så endelig opdagede at hans øjne var sorte med en hvid prik i midten. Var han allerede væk. Og dukkede op lige bag hende. Og greb fat om hendes hals med hans arm. Og tvang armene op over hendes hoved med den anden. Alt imens han krydsede sit ene ben. Så hun ikke kunne sparke efter hans klokkeværk. "Halløjsa Kimberly Ann Campbell." Hviskede han ind i hendes øre. Med den tydelige klare duft af whisky flydende ud af munden på ham. Og duften fra hans sved der tydeligt indikeret at han ikke havde været i bad i mindst en uge. Hvilket burde ha været en måned. Hvis det ikke han den ene morgen var vågnet op med så store tømmermænd at han havde været tvunget til at smutte i et koldt karbad for at gøre sig selv lidt mere ædru.

//Tattoo'en: http://2.bp.blogspot.com/-5HKXRcSKhf0/Ul3f6PMwzcI/AAAAAAAAALY/5EOssHFn0ps/s1600/name.jpg

Hun skubbede blidt døren op og trådte forsigtigt indenfor på den lettere store kro. Hun havde baren til højre fra sig, samt gardarobe og toiletter til venstre. Hun betragtede Zero der stod i midten af rummet, med lamper hængende og dinglende over sig, mens nogle få lys flakkede. Hun betragtede de forslået folk rundt omkring. Hun var nervøs, nej faktisk fucking bange, men mest fordi hun var bange for at det var Orez og ikke Zero hun ville møde her. Da han tog sin hånd igennem håret, så blodet gled igennem det, kunne hun ikke lade være med at rødme en smule. * Fuck han ser lækker ud *. Han lignede fandeme noget taget ud fra fightclub. Hun nærmede sig ham forsigtigt, men stoppede dog, da hun så hans smukke tattoo. Hun var simpelthen nød til at blinke et par gange, da hun så den, eftersom hun ikke kunne tro sine egne øjne. Hun havde fået en navle piercing siden sidst, men dette?!. En tattoo med hendes navn. Hun rødmede ekstra meget denne gang og det kunne vel forveksles en smule med kulde, i stedet for rødmen, eftersom hendes næseryg var en smule rødlig nu også.

Hun så kort mod Zero og sagde tøvende. " Chris? " Hun gav et gisp fra sig, samt hoppede helt, ved lyden af den pludselig whiskey flaske, der var blevet sendt igennem rummet. Rummet føltes varm, i forhold til udenfor, men Zero afgav en hvis kulde, hun før havde kendt til, dog da det gik op for hende, hvem det var der stod der, var det allerede forsent. " Arrghh! ". Hun skrig højt, mens hun prøvede at løsrive sig den pludselige lås, hun var sat i fra Orez side af. " Slip mig så Orez!. Jeg ikke kommet for at skændes! ". Hun så alvorlig ud, dog kunne hun intet gør, eftersom Orez stod bag hende. Hun gøs ved hans stemme, der luskede sig ind i hendes øregang. " Du har ingen ret til at kalde mig ved mit fulde navn! ". Hun vrissede af ham og prøvede at rive sig løs. Hendes mave var blottet en smule, så man liiiige kunne se den fine sten, fra hendes navle piercing, eftersom han holde hendes arme op over hendes hoved, så toppen var blevet trukket en smule op af. Hun sukkede dybt og sagde" Orez.. hvad der sket med ham ". Hendes stemme gik fra vred og alvorlig, til bekymret og sørgmodig. Hun ønskede ikke dette, da hun forlod Zero, men hun var nød til det.. de havde ødelagt hinanden ellers. " Orez.. please stop nu og opfør dig blot lidt anstændigt. Jeg løber ingen veje, så du kan.. du kan godt slippe mig ".

Efter at ha fået hende i armlåsen klemte han roligt om hendes hals for at få hende til at tie stille. "Hold kæft Kim. Hvis jeg ville. Kunne jeg knække nakken på dig nu. Og Zero ville ikke engang opdage det. Samt jeg ville ha glemt det imorgen. Fordi jeg har drukket så meget" Sagde han roligt og grinte svagt. Og tvang hende hen til en stol. Som han skubbede hende ned i. Og holdte hende fast. Mens han tog sit bælte af og bandt hendes arme fast på den anden side af ryglænet. Til ryglænet. Så hun ikke bare kunne rejse sig. Uden at skulle tage stolen med. Han trak en stol hen foran hende og satte sig roligt ned på den. "Kimberly. Jeg kalder dig lige hvad jeg vil er det forstået?" Han grinte svagt og lænede sig tilbage roligt. "Jeg burde nok takke dig. Efter hvad du gjorde imod Zero har jeg aldrig været så meget fri. Det er fedt at smadre nogle kranier. Og det lille CIA firma rydder op efter mig. Genialt." Sagde han og grinte svagt før han roligt tog en smadret flaske op. Og sænkede den roligt ned og skar hende blidt på låret. Bare et lille snit. "Fortæl mig Kimberly. Hvorfor er du vendt tilbage? For at såre Zero endnu mere? For hvis det er sagen. Så kan den her flaske hurtigt skære dine bryster af og plante sig dybt i dit hjerte." Sagde han roligt og rettede den mod hendes ene bryst. Mens han roligt så ned på navlen. "En navlepiercing? Jeg har selv fået noget nyt." Sagde han og grinte svagt. Og rettede højre side af hovedet imod hende. Fjernede lidt af sit hår. Så hans øre kom frem. Hvor der sad en rundt Helix piercing. Han grinte svagt. "Kan du li den?" Spurgte han roligt Og fjernede håret ved venstre side af hovedet. Hvor en clips ørering kom frem. Med et lille specielt form for kors på. Et kors som ikke brændte dæmoner. Fordi det var en form for negativ kors. Fra en anden form for tro. Zero smilede roligt mens han så hende i øjnene. "Som du nok kan se. Så har jeg ændret mig kraftigt siden sidst vi har set hinanden. Han løftede op i sine bukser og viste en tattovering der var ned af hans lår. Hvor der kom en rimelig nøgen dæmon kvinde frem. "Og jeg skal ha flere endnu." Sagde han med et ondt smil. Mens han så på hende roligt. Han drejede hovedet hvor der var en tattovering ned af hans hals. Hvor der stod. Only satan can judge me. Han vendte blikket imod hende og ventede nu bare på hendes reaktion. Mens han smilede hånligt.

// Helix Piercingen: http://img0.etsystatic.com/010/0/5806612/il_340x270.456309826_lb9m.jpg
//Clips øreringen: https://i.imgur.com/KjQ4Rfo.jpg
//Tattoveringen på låret: http://fc05.deviantart.net/fs17/i/2007/123/f/4/Demon_Hunter_Logo_by_cmonster.jpg
//Halstattovering:
https://i.imgur.com/mLmCbnR.png

Hun holde med det samme sin kæft, da han strammede grebet, både fordi hun kunne mærke det var alvor, men skam også fordi det faktisk gjorde ondt at tale og trække vejret nu. Hun hev efter vejret, i små hiv, mens hun prøvede at vride sig fri fra ham. Hun gispede til sidst efter luft, eftersom det føltes som om alt syntes at svinde hen. Han havde altid en tendens til at tag det til ekstremer, især med at holde en for halsen og stramme for hårdt. Hun mærkede sin verden forsvinde og blev slap i kroppen, i det hun besvimede. Hun kom til sig selv kort efter, hvor han var ved at binde hende. Hun åbnede sine øjne og hostede hårdt, så det føltes som om hendes bryst ville gå i to. " Fuck! ". Hun hostede endnu mere og hev så efter vejret, mens hun prøvede at bevæge sig. Det var en fucking forfærdelig følelse, dog var det værre da Orez satte sig overfor hende på en stol og sagde han kunne kalde hende hvad han ville. " Fuck dig Orez! ". Hun spyttede kort foran hans fødder og lænede sig så langt frem hun kunne, mens hun stirrede på ham med et dyrisk blik i de kolde isblå øjne.

Hun så skræmt mod Orez og trak sig hurtigt tilbage i stolen, da hun så ham samle den smadrede vodka flaske op. " Fuck dig ". Hun vrissede af ham og sagde" Jeg ikke kommet for at skade ham. Jeg kom for at sikre mig, at du IKKE skadet ham ". Hun så flovt væk fra Orez. Han havde vel ret.. hvad havde hun troet der ville ske når hun kom.. at han ville være glad for at se på den pige, der så koldt forlod ham, efter at ha sagt hun aldrig ville. Løfte efter løfte var brudt. Da han skar hende hen af låret, gav hun et " Mh!.. " fra sig, som at det gjorde fandens ondt. Det var nye fine læder look alike jeans der lige var gået i stykker, samt den fine sorte top, der passede så perfekt til.. ville han nu også ødelægge den. Hun var stadig iført sin grønne militær jakke, der heldigvis dækkede hendes bar arme, så han ikke kunne skade dem.

Kimberly rødmede, da han lagde mærke til hendes navle piercing, man kunne se glinse igennem det tynde sorte stof. Hun så flovt væk fra ham og lyttede til hvad han sagde, indtil han begyndte at vise det frem. Hans Helix og clip, var vildt frække til ham, samt tattoen på hans ben var også fed.. dog kunne hun stadig bedst lide den han havde ned af siden. " Du bær også mit navn ser jeg. Så det altså ikke alt på Zero´s krop du har ødelagt ". Hun ville ikke lade ham se, at hun faktisk godt kunne lide netop dette. " Men fortæl mig endelig hvor den næste skal være, så jeg kan nå at forbyde samtlige tattovør, inden du ødelægger en fucking hot krop som hans ". Hun vrissede en smule af Orez og betragtede ham lidt.. før hun så mod hans øjenbryn og sagde tøvende. " Er du okay?.. ". Hun så en smule bekymret på ham og sagde" Burde det ikke heale?.. ".

Orez gloede på hende med et irriteret blik. Før han rejste sig op og hævede hånden klar til en baghåndslussing rettet imod hendes kind. Ventede bare på om hun turde sige det en gang til. Da hun sagde det igen. Svang han hånden og gav hende en lussing med baghånden. "Hold kæft!! Du tror du er hård nu ikk? Vil du gerne ende som alle de andre?" Spurgte han hårdt og kiggede kort rundt på de mange folk der lå ned. Før han kiggede på uret. Pis! 5 minutter til Zero ville komme til sig selv. Orez vendte blikket mod hende igen. Og satte sig ned roligt foran hende. Ignorerede hun spyttede blod efter ham. Og så bare på hende. "Du kom for at snakke med Zero. Du får chancen lige om lidt." Sagde han roligt og grinte svagt. "Men mærk dig mine ord. Selv ikke han vil binde dig op. Ikke efter det du gjorde imod ham. En hel måned. ENOGTREDIVE F***IN DAGE. Uden så meget som et brev til ham. Jeg ved han vil have en forklaring. Og han løsner dig ikke før han får den." Sagde han med et hånligt grin.

Zero så gennemborende på hende. "Den tattovering fik han lavet samme morgen han vågnede. For at minde sig selv om hvad det var du havde gjort. For at minde sig selv om de løfter du har brudt." Sagde han roligt og så kort ned. Tænkende. Før han grinte svagt. Og så op på hende igen. "Ødelagt hans hotte krop? Du kan li den sådan her. Du skal ikke lyve for mig. Min evne gør jeg kan se på dig at du synes det er frækt på ham." Han undrede sig kort over den øjeblikkelige ændring af emnet. Og grinte svagt. Før han løftede hånden op til såret ved øjenbrynet. Og tog roligt et lille stykke glas ud af det. Hvorefter det med det samme begyndte langsomt at heale. "Ikke så længe der ligger ting i vejen." Sagde han roligt og mærkede kort mod sit baghoved. Hvor der var det store sår. Det var fyldt med glas. Alt for meget glas til han selv kunne fjerne det. Men han var også ligeglad. Han vendte sig mod Kim igen. "Så min tid er omme. Hyg dig med Zero." Kort efter var det som om hele Zero's krop slukkede og blev helt stille.

Et par sekunder efter åbnede han roligt øjnene igen. Øjnene var hvide. Med en rød pupil i midten. Og en sort prik helt inde i midten. Ligesom et normalt øje. Han tog sig til hovedet. Det dunkede som bare galt. Det var det gode ved 2 personligheder. At den ene var fuld. Og den anden ædru. Han løftede hovedet op og opdagede roligt Kimberly sidde overfor. "Kimmie?" Spurgte han undrende. Før han tog sig til hovedet. Rystede hovedet roligt. Og grinte svagt. "Det er en drøm. Det det eneste det kan være." Hviskede han svagt og ømmede sin pande roligt.

Hun gav et højt skrig fra sig, da han smækkede hende en lussing. Den var så hård, at hun kom til at bide sig selv i siden af sin tunge, da hun ikke havde ventet dette bid. Hun kunne smage blodet og begyndte så småt at grine, som var dette latterligt.. som var Orez latterlig. Hun sukkede kort og rettede sit blik op mod ham og spyttede kort efter ham, med det blod der havde opfyldt hendes mund. " Du virkelig irriterende at høre på Orez.. ". Hun lyttede til det han sagde, som at hun troede hun var hård, men det vidste hun inderst inde hun ikke var, men derfor skulle hun jo ikke ligefrem gå rundt og reklamer for det. Hun kunne mærke smerten i sin tunge sætte ind, samt hendes kind var og kæbe var øm som ind i helvede. Hun lyttede til Orez ord og sukkede dybt, da hun tydeligt vidste at hun havde været forfærdelig overfor Zero. Hun så op mod Orez og sagde" Tag det roligt okay.. ". Hun kunne slet ikke tænke sig frem til, hvad fanden hun egentlig skulle sige til Zero når hun så ham.

Hun så mod Orez, da han pillede glasskåret ud og grinte kort, eftersom det var lidt sjovt den måde han sagde det på, dog tavs hun hurtigt igen og så flovt væk fra ham. Hun så dog mod ham, da han sagde at Zero ville komme frem.. og da han endelig gjorde.. blev hun mundlam. Hun anede ikke hvad hun skulle sige til ham eller gør, så hun smilede blot uskyldigt og sagde så godt hun kunne. " Flotte tat´s Chris ". Hun spyttede kort noget blod væk fra Zero og sig selv, før hun lukkede sin mund og øjne, samt prøvede at fokuser sin healing. Hendes tunge healede sig langsomt, men der var stadig et lille cut i den, eftersom hendes healing ikke var så kraftig som hun gerne ville ha den var. " Damn.. ". Hun sukkede og så mod Zero, da hun endelig åbnede sine øjne igen. " Surprise!. Din drøm siger at du skal slippe mig fri ". Hun grinte kort, mest for at dække over hvor åndsvagt det lød. " Please slip mig fri Zero.. du bløder fra dit baghoved ". Hun så bekymret på ham og bed sig en smule i underlæben. " lad mig få det fri.. det der sidder i vejen for din healings evne.. ".

Zero så kort på hende. Da hun nævnte hans Tattoo's. Og grinte svagt. "Orez'es idé. Undtagen den under armen." sagde han og grinte svagt. Før smerten i hans baghoved tog en. Og han sukkede kraftigt mens han gemte ansigtet i sine hænder. "Det ikke en drøm det her. Ellers ville mit baghoved ikke gøre så skide ondt." Sagde han svagt og så mod hende kort. Da hun prøvede at lave jokes med situationen. "Du har altid været dårlig til at fyre jokes af i triste situationer." Sagde han og grinte svagt. Før han satte sig op og lagde sin højre hånd på hans venstre overarm. Så det krydsede hen over hans bryst. Da hun spurgte om han ville slippe hende fri for at fjerne det i hans baghoved. Rejste han sig op med en pludselig bevægelse og sparkede stolen bagud så den fløj og væltede et par meter bag ham. "Hvorfor er du kommet Kimberly. Fuck mit sår i hovedet. Lad det gøre ondt. Jeg fortjener det." Det var tydeligt i hans toneleje at han bebrejdede sig selv for at hun forlod ham. Mens han roligt gik rundt i rummet. "Hvorfor er du kommet tilbage? Du brød dit løfte. Ikke at jeg ikke forstår du gjorde det. For det gør jeg. Men hvorfor så komme tilbage?" Spurgte han roligt og gik fortsat rundt om sig selv. Som om han prøvede at finde et sted at sidde. Men selvom der var så mange stole rundt omkring. Så ville han ikke sidde ned. Han løftede sin fod. Og placerede den på hendes stols sædekant. Imellem hendes ben. Før han skubbede med foden. Så hendes stol gled hen af gulvet baglæns. Men stoppede et par centimeter inden væggen. Hvorefter han gik roligt hen til hende. Og satte sig på hendes lår. Med fronten imod hende. Og spredte ben. Mens han roligt fandt en kniv frem. Og så på den roligt. "Hvorfor?" Spurgte han roligt og kastede den hen og sidde fast i en dartplade på væggen til højre for dem. Lige i midten. Hvorefter han krydsede sine arme og lagde sine albuer på hendes skuldre. Mens han hvilede sit hoved mod hans krydsede arme. "Fortæl mig det så jeg kan forstå det."

Hun sukkede og grinte en smule, da hun sagde " hvorfor undre det mig ikke, at det var Orez ide ". Hun smilede en lille smule, blot for at prøve om hun kunne få humøret op på den måde, men det lod til at det var en tabt sag, allerede fra begyndelsen. Hun lukkede sine øjne og gav et lille jolt fra sig, af chok.. da han rejste sig op med sådan en hurtighed og sparkede stolen fra sig, så den fløj bagud. Hun var en smule skræmt lige nu, dog da hun hørte ham bebrejde sig selv, åbnede hun sine øjne og så på ham med et trist blik. " Nej Zero det.. det min skyld. Jeg bare ikke kvinde nok til dig OKAY ". Hun snøftede kort og kunne mærke sine øjne blive våde, mens tårerne pressede på, dog lod hun dem ikke falde.

Hun lukkede sine øjne en smule og åbnede dem først, da hun mærkede stolen ikke rykkede på sig mere. Hun så op mod Zero, der satte sig på hendes lår og hun kunne allerede nu mærke blodet forsvinde i sine ben. " Omg Zero du tung!. Hop af please ". Hun grinte lidt og prøvede at skubbe ham væk med sit hoved, indtil hun blot lod det hvile mod hans brystkasse, da hun havde fået hans arme væk, samt fået ham til at se op, så han ikke mere hvilede det på dem. Hun sukkede dybt og sagde" Sandheden er.. at jeg tog kontakt til Jason, angående.. angående det du ville ha.. samt.. ". Hun bed sig en smule i underlæben og sagde flovt " Jeg ved ikke hvorfor jeg ville se dig! okay.. jeg ved bare at.. at jeg ikke kan stoppe med at tænke på dig, hvad du laver.. hvor du er.. hvordan du har det.. om du er okay.. ". Hun snøftede kort, da hun mærkede tårerne glide ned af sine kolde kinder. Hun var flov over vis Zero kiggede ned af hende, sådan som hun så ud.. med blod piplende frem fra riften, ved hendes nu ødelagte sorte jeans, samt armene bundet, så hendes mave kunne ses en smule og afslørede den smukke navle piercing hun havde fået lavet. Hun så op mod ham og sagde med gråd i stemmen. " Jeg aner ikke hvorfor.. hvorfor jeg.. hvorfor jeg kom her ". Hun så flovt væk fra ham og sagde" Vil du ikke godt slippe mig fri nu.. inden Orez den psycho kommer tilbage ".

Han så på hende roligt. Og sukkede svagt. "Nej det er der åbenbart ingen kvinde der er. Du ligesom de andre. De gad ikke engang og give det en chance til. Det gad du tydeligvis heller ikke." Hviskede han roligt og lod hende rykke hans arme væk. Og løftede hendes hoved selv. Hvorefter han roligt lagde armene om hendes hoved. Og nussede hendes nakkehår blidt. Han så lidt ned mod hende svagt. Og sukkede blidt. "Tak tror jeg." Hviskede han roligt og trak på skuldrene før hun fortsatte. Han lod hende tale færdig. Og så ned på hende. Før han roligt løftede hendes ansigt og så hende i øjnene. "Lyv ikke for mig. Du ved præcis hvorfor du er kommet. Du er bare for stolt til at sige det." Sagde han roligt og så hende direkte i øjnene med et roligt smil. "Desuden hvis du mener med okay om jeg er i live så ja. Om jeg er okay rent helbredsmæssigt så nej. Hvis jeg fortsætter sådan her er jeg alkoholiker inden julen." Sagde han og grinte svagt. Da hun begyndte at sige hun ikke anede hvorfor hun var kommet her. Sukkede han svagt. "Zero kommer først frem igen når jeg begynder at drikke." Hviskede han roligt. Og lod roligt hans hænder holde om hendes kinder. Hvorefter han bukkede sig ned og lod sine egne rimelig grove læber efterhånden. Placere sig ovenpå hendes silkebløde læber. Med en svag smag af salt efter hendes tåre. Som han faktisk var ligeglad med. Han ville bare mærke hendes læber en sidste gang. Før han vendte ryggen til hende og gik. Han stoppede kysset blidt og rejste sig op. HVorefter han bandt hende fri. Og gik hen til dartpladen. Tog roligt kniven og satte den i holderen på hans læn. Hvorefter han vendte sig mod døren og begyndte roligt at gå hen imod den.

Hun blev en smule fornærmet, da han sagde at der ikke var nogen kvinder der ville give det en chance til, samt at han placerede hende i samme katagori som dem. " Undskyld mig, men please forveksle mig IKKE med nogen af de skanky hoes ". Hun så fornærmet væk fra ham og følte en smule vrede blusse igennem sig, dog steg det hurtigt ned igen, fordi han havde ret i det med chance... hun gav ham ikke en chance til, men det var jo ikke rigtig hans skyld, at hun sådan chickened out. Hun rødmede da han pludselig kyssede hende, sådan ud af det blå. Hun mærkede hans dejlige men dog lidt ru læber, som havde han virkelig slet ikke passet på sin krop overhovedet, siden hun forlod ham. Hun så på ham, med et såret udtryk, da han trak sig væk fra hende og bandt hende op, som ville han til at efterlade hende igen. Hun så på ham og hendes krop gik i panik. Hvad skulle hun dog gør?!. Hun kunne ikke, eller kunne hun?. Hun så fra den ene side af lokalet, til den anden, før hun ventede.. ventede på hvad der ville ske, indtil det var for sent. Hun så mod døren, hvor Zero for få sekunder var trådt ud af. Hun stod blot der og mærkede alt lukke sig om hende, duften af blod.. alkohol.. sved.. tåre.. alt.

Hun strøg sig under hvert øje, før hun trådte forbi de forskellige folk der lå her og der, før hun løb mod døren og åbnede den. Da hun kom ud, kunne hun ikke rigtig se ham, men hans fodtryk var der. Hun fulgte dem, indtil hun fik øje på ham rundt om et hjørne, på vej ned af gaden. Hun løb direkte efter ham, med tårerne glidende ned af sine kinder, før hun sprang på ham bagfra og sagde" Please gå IKKE! ". Hun klamrede sit tæt ind til ham, mens hun pressede sine finger blidt ind mod hans overkrop. " Please Zero, please forlad mig ikke.. ". Hun snøftede og sagde" jeg elsker dig, jeg.. jeg vil ha dig.. jeg kan ikke leve uden dig ". Hun lod sig blidt glide af ham og tog om hans håndled, så han ikke blot fortsatte med at gå. " Jeg ligeglad med om Orez er der, til helveds med ham!. Jeg.. jeg vil blot ha en chance mere.. please ". Hun snøftede en smule og betragtede hans smukke ansigt, før hun lænede sig frem mod ham, dog kunne hun godt forstå ham, vis han afviste hende.

Han så lidt skuffet ned over hun ikke prøvede at stoppe ham. Og stak hænderne roligt i lommerne. Og fortsatte ud af døren. Og fulgte vejen til højre som gik rundt i et hjørne roligt. Han så kort rundt om i gaden. Men i samme øjeblik han syntes han så noget interessant blev han overfaldet bagfra. Hans øjne fik en sort kant. Selvforsvar var det han tænkte på. Men så snart hendes stemme kom forsvandt det sorte som dug på solen. Og roligt stivnede han. Hvad skulle han gøre? Han sukkede svagt da hun begyndte at snakke om hun elskede ham og at hun ikke kunne leve uden ham. Da hun gled ned og tog fat i hans håndled vendte han sig roligt imod hende. "Hvordan skal jeg kunne stole på det? At du ikke bare forlader mig igen?" Spurgte han roligt og vendte venstre side imod hende mens han løftede armen. "JEG HAR ALDRIG FØR SKREVET EN KVINDE PÅ MIN KROP." Halvråbte han vredt og sænkede armen igen. "Så hvordan skal jeg kunne stole på du ikke bare vil forlade mig igen? Jeg har stolet på det en gang. Jeg ved ikke om jeg skal stole på det igen." Sagde han roligt før han roligt gik hen til en af husende ved siden af dem. Og lænede sig op af væggen. Mens han roligt så ned. Sneen begyndte blidt at falde. Men så snart sneen rørte hans bar overkrop. Fordampede det. Zero var jo altid ekstrem varm. Så det klart at det fordampede. "Kimmie. Jeg elsker dig. Af hele mit hjerte. Men jeg har svært nok ved at kunne kontrollere Orez i øjeblikket. Hvis jeg stoler på dig og du forlader mig. Så kan jeg lige så godt vinke farvel til kontrollen. Og goddag Orez og fuld kontrol." Sagde han roligt og så op på hende. "Er du klar over hvad han kan finde på hvis det sker? Hvor mange han kan slå ihjel?"

Kimberly så en smule forskrækket på Zero, da han viste hende sit navn på hans krop igen, samt han halv råbte af hende. Hun vidste hun havde fucket rigtig meget op i det, men det hun ikke vidste, var altså.. hvordan skulle hun nogensinde rette op på det igen. " H-hvordan kan jeg bevise det for dig Zero.. please, sig det.. ". Hun så pludselig rigtig nervøs ud, som havde hun faktisk troet at han ville sige ja, at han blot ville kramme hende og sige alt var helt okay. " Christopher p-... fuck!. ". Hun tog sig hurtigt for munden og tog fat i Zero og stak ham en hård lussing, i det hun råbte. " Zero!. Nej Zero please ikke forsvind! ". Hun så på ham og holde øjenkontakt med ham, i håb om han viiiiiirkelig ikke endte med pludselig at få et eller andet flip igen, eller at forvandle sig tilbage til Orez, eftersom han jo havde sagt at Orez var blevet stærkere og han var blevet svagere. Hun så bekymret på Zero og puffede til ham en lille smule og sagde " Zero please, Zero.. jeg.. ". Hun betragtede ham og da hun opdagede Orez øjne, kunne hun ikke andet end hurtigt at vende sig om med ordene. " Fuck! ".

Hun smed sit tøj, stykke efter stykke, mens hun løb alt hvad hun kunne. * Zero sagde kulde, kold vand... samt.. hvad sagde han ellers!? *. Hun prøvede at huske hans ord, mens hun tog det af hun nu kunne komme til. Hun kunne altid købe noget nyt. Hun tog sin top af, men holde den dog stadig i sine hænder, mens hun derefter tog sine jeans af.. dog da hun stadig kunne mærke denne.. varme fra tøjet, smed hun det fra sig og gjorde sig usynlig. Hun løb alt hvad hun kunne, dog havde hun ikke tænkt over at hendes fodaftryk kunne ses. Hun løb mod havnen, så hurtigt hun kunne, mens hun tog ringen på som Jason havde givet hende. Hun vendte sig om i usynlig tilstand, og foldede sin hånd i en knytnæve ligene måde og skød 2 skud af mod Orez, før hun vendte sig om og løb videre.

Da hun var nået et stykke væk fra ham, var hun endelig nået til havnen. Hendes krop rystede allerede og hendes krops temperatur var faldet drastisk. Hun stod og steppede mens hun kiggede rundt. Orez var ikke til at se, men dette var ikke nok. * Kold vand.. *. Hun så mod det iskolde vand, der endnu ikke var frosset til og så ingen anden udvej, end at hoppe ned i det. Hun hoppede ned i vandet og dykkede ned i det, indtil hun var langt nok nede, til ikke at kunne ses fra overfladen, hvor hun så svømmede hen under broen, så hun ikke var til at se. Iført undertøj, iskold, våd samt rystende... og ikke usynlig mere, eftersom hendes usynligheds evne var stoppet. * Fuck det kooooold! *. Hun klapprede med sine tænder, men holde sig dog for munden og lukkede øjnene, i håb om at han ikke ville finde hende, samt at et af de skud.. havde ramt ham.

Zero så på hende roligt. Og var tæt på at svare hende. Da navnet så kom. Og Zero stivnede. Han mærkede lussingen. Kæmpede alt hvad han kunne imod trangen til at krølle sig sammen og skrige. Da det så skete. Han mærkede Orez langsomt tage kontrollen. Da det sidste Zero sagde inden Orez tog over var. "Så løb dog din dumme tøs." Hvorefter hans øjne blev kulsorte. Med den hvide prik. Han så kort på hende og grinte. Hvorefter han lod hende løbe. Han valgte at løbe efter. Alt hvad han kunne. Så tøj for tøj falde af hende fordi hun tog det af. Han grinte svagt. Som om det ville hjælpe. Ved at gøre hendes krop mere kold vil hendes krop automatisk prøve og skabe mere varme. Så han lod hende. Holdte sig et stykke bag hende. Da han var ved at indhente hende. Pludselig hørte han 2 skud. Og stoppede op. Samt faldt til jorden da 2 skud fløj hen over hovedet på ham. Mens nogle dråber af vievand flød ned på hans hånd og brændte hans hånd voldsomt. Han skreg kort af smerte. Hvorefter han kiggede op. Og de små hvide prikker som skulle forestille en form for pupiller blev mindre af vrede. Hvorefter han begyndte at løbe efter hende. Med en utrolig umenneskelig fart. Hvorefter han lige nøjagtig så hende hoppe ned i vandet. Han hoppede selv efter hende. Fulgte hende væk fra hvor hun var landet. Han var hoppet med hovedet først. Igennem hendes bølger. På den måde kunne man ikke rigtig mærke forstyrrelser i vandet. Man ville bare tro det var en selv. Han fulgte hende roligt hvorefter hun stoppede under broen. Han var lidt under hende og kiggede frem og tilbage. Og så det så. Det perfekte sted. Lige i starten af broen. Var der en form for skrænt ud. Et nogenlunde fladt stykke som man kunne stå på. Hvorefter han så svømmede op til overfladen. Tog hårdt fat om halsen på hende. Trak vejret en enkel gang og hev hende under vandet. Holdte hende fast der. For at få hende til at give op. Hvorefter han slæbte hende hen til den skrant der var under vandet. Sådan cirka til deres liv. Så resten var over vand når de stod op. Hvorefter han tvang hende op af væggen tvang hendes arme op over hendes hoved. "Den gode nyhed er at takket være dig og din dumdristighed. Så har du næsten intet tøj på tilbage." Sagde han med et hånligt grin. Hvorefter han greb fat i hendes trusser og hev i dem så hårdt at de gik i stykker. Hvorefter han tvang hendes arme på ryggen. Og bandt dem fast med hans bælte. Ligesom sidste gang. Hvorefter han vendte hende rundt. Så hun havde fronten imod ham. Og han greb fat i hendes kæbe så hun ikke ville stikke af mens han tog sit eget tøj af. Så hans lem kom frem. Hvorefter han tog fat i hendes lår og løftede hende op af væggen. Så hun ikke kunne røre jorden. "Du er så dødsdømt denne her gang." Hviskede han ondskabsfuldt i hendes øre og grinte med hans drabelige onde latter.

Orez pressede sin lem mod hendes underliv for at gøre klar til at tage hende hårdt der. Da hun fangede hans læber i et kys. Problemet var bare at det eneste Orez kunne føle var vrede. Han kunne ikke blive forelsket. (I andre end sig selv.) Han kunne ikke blive blød i knæende. Så så snart hun slap hans læber. Grinte han hångt. Og bukkede sig frem for at bide hårdt i hendes BH. Og hive så hårdt i den at den gik i stykker. Før han var ved at presse den ind i hende. Da han stoppede op fordi han opdagede hendes lår. Han så op på hende med et vredt blik. "Hvorfor har du mit navn skrevet der." Sagde han hårdt og slap hende for at gribe fat i hendes kæbe. Så han ikke kvalte hende. Men at det gjorde ondt på hende. Da de 3 ord kom frem. Skreg Orez vredt. Og knyttede sin næve. For at placere den med hans voldsomme styrke. Direkte imod hendes mave. Hvorefter et til fløj igennem luften mod hendes mave. Flere fulgte efter. Mindst 5 slag med hver næve. Hvis ikke flere. Før han så roligt stoppede og så ned på hende. Greb hårdt fat i hendes hår. Og lukkede øjnene. Han mærkede den fornemmelse af at brænde op indeni. Det var et tegn på at han teleporterede sig. Og han vidste at hun ville mærke den samme fornemmelse. Fornemmelsen af at ens indre organer var der ild i. Dog kun for nogle sekunder. Men nok til at gøre usindeligt ondt. Orez havde teleporteret dem hen til et lagerhus ikke langt derfra. Nede i kælderen. Hvor der var varmere. Og hvor Zero kunne gøre hvad han ville uden nogen ville opdage dem. Han tvang Kimberly hen til et bord. Bindte hendes ben fast til hver bordben så hun var tvunget til at sprede sine ben. Hvorefter han spændte hendes arme fast i hver hjørne af bordet. Så hun ikke rigtig kunne bevæge sig. HVorefter Orez stillede sig bag hende. Og lod roligt hovedet af hans lem. Røre hendes anal hul. "Se om du stadig vil elske mig efter det her." Sagde han hårdt og pressede en smule. Uden at bryde igennem. Så hun kunne mærke hvor meget hun egentlig skulle udvide det hul for det. Ligesom på badeværelset på hotellet i Paris.

Hendes tiggeri om det gjorde ondt med hans slag. Sænkede ikke kræften i dem. Da slagene var færdig. Grinte han hånligt og fjernede sine hænder da han mærkede den kendte engleaura som steg i takt med hendes healingsevne gik igang. Han var klogere end hun troede. Han vidste at hendes evne ville skade ham. Så derfor ville han ikke røre hende mens den var igang. Men da den virkede til at være forgæves. Fortsatte hans dominans mod hende. teleporterede dem.

Han grinte bare af hendes ynkelige tiggelyde om at få ham til at stoppe. "Nej sådan er det når jeg teleportere folk med mig." Sagde han og grinte hånligt hvorefter han klappede hende på røven. Og tvang hende over til bordet for at binde hende fast. Hvorefter han som sagt lod sin lem presse lidt mod hendes anal hul. Han var klar til at tage det eneste Zero ikke havde taget. Samt hendes værdighed sammen med det.

Han slog hende et par gange på røven så hun havde flere grunde til at græde. Mens han pressede lidt mere imod. Bare for at udvide en smule mere. Før hun sagde hun ikke ville noget med hverken ham eller Chris at gøre igen. Han bukkede sig roligt ned til hendes øre. Og hviskede hende blidt i øret. "Zero har intet med det her at gøre. Det her er kun ren hævn for at prøve og vise mig falsk kærlighed. Hvorfor skulle du elske mig? Ingen har elsket mig. Zero hader mig. Tøser hader mig. Den eneste persons kærlighed jeg behøver. Er min egen. Og det ved jeg ikke engang om jeg gør. Jeg kan kun mærke had. Eller også er det kærlighed som gør ondt. For jeg ved bare hver gang nogen prøver at være kærlige over for mig. Så gør det ondt. Jeg hader følelsen. På den måde kan jeg ændre elsk til had. Forelskelse til vrede. Og hvis jeg skal ha det sådan. Skal alle andre også. Så skal folk mærke det som normalt er nydelse. Blive til smerte." Da han sagde ordet smerte. Hviskede han det med en nydende tone. Der gjorde at man ikke kunne undgå at skælve. Enden af frygt eller nydelse. Som om ordet i sig selv. Gjorde en liderlig. Samtidig med at han tog en kniv frem og satte fast i bordet. Lige indenfor hendes rækkevide. Så hun kunne se at han havde tænkt sig at skære i hende. Da hendes healingsevner gik i gang havde Orez ikke opdaget det. Og før han vidste af det. Skreg han samtidig med han faldt bagover. Og landede på gulvet. Skrigene af smerte. Før han blev helt stille. Han havde brændemærker over hele brystkassen. Formet efter hendes egen krop. Kniven var placeret sådan at hun kunne nå den. Og skære sig selv fri. Men heldigvis så var lagerbygningen låst af. Det var hans tortur lagerbygning. Det var her han torturerede de fleste kvinder. Dørene var blevet muret sammen. Vinduerne det samme. Der var ingen vej ud. det eneste der var. Var masser af tortur instrumenter. Og en trappe ned til det rum han brugte til at lave sine pornofilm. Den eneste vej ud og ind var hans teleporteringsevner. Men Orez var besvimet. Han lå helt stille som om han var død. Med vidtåbne øjne. Som langsomt ændrede sig fra sorte til normale. Så når han vågnede var det Zero der kom frem. Ikke Orez. Det eneste der indikerede at han var i live. Var hans brystkasse der roligt trak vejret. Og hans hjerte der svagt bankede.

Kimberly hørte hans skrig og smilede over den vidunderlige lyd, af Orez i smerte. Hun havde fået nok af hans shit, nok af dette, nok af alt. Hun vendte sit hoved mod hvor kniven var og strakte sine smalle finger, for at få fat i knivens skaft. Hun fik fat og rev bagud, så godt hun nu kunne, for at få den til at slippe bordet. Klck!,- Lød det, da den slap og rev noget træ i stykker. Hun vendte kniven i sin hånd og bevægede sin arm så godt hun nu kunne, så kniven skar op og ned. Da rebet om hendes venstre hånd var så godt som næsten skåret over, brugte hun sine kræfter og trak armen til sig i en hård bevægelse. Hun fik armen fri og drejede sin overkrop mod den anden hånd, hvor hun skubbede kniven under rebet og rev det op. Kniven var heldigvis vildt skarp, samt utrolig slank, så det gik hurtigt med at få resten op. Da hun endelig kunne rejste sig op igen.. lod hun sig glide ned på gulvet og næsten kravlede hen til et hjørne, hvor hun så satte sig og betragtede Zero´s krop.. ventede på om Zero eller Orez ville komme frem.

Da hun syntes at kunne høre bevægelse, tog hun fat om kniven´s spids og pressede den mod sit bryst, så det begyndte at bløde en lille smule. Det gjorde ondt, men hun var færdig med alle disse julelege. " Vis du nærmer dig mig.. stikker jeg kniven direkte igennem mit hjerte ". Hun tørrede blodet væk fra sin mundvig og hage, med den frie hånd.. hvorefter hun plantede den oven på skaftet af hånden og stirrede mod Zero med kolde isblå øjne, der udstrålede at alt var ovre, at hun ikke mere ville sidde og lege offer. " Få mig ud her fra.. UDEN teleportering ". Hun kunne ikke klare tanken om at skulle teleporter, samt hun vidste slet ikke om det var muligt at komme ud uden?. Hun vidste bare, at hun havde fået nok, at hun ville væk fra Zero og Orez. " Det slut.. du har ret.. uanset hvad jeg siger, så.. så kan jeg ikke klare tanken om den frastødende fyr! ". Hun skrig dette ud i rummet og mærkede sine hænder begynde at ryste, hvilket blot gjorde ondt, eftersom en lille del af bladet, allerede var presset ind i hende, så vis han prøvede at smelte det eller gør det varmt, ville han brænde hende. Hun snøftede kort og sagde bedende, mens hun rystede over det hele. " Please få mig hjem.. ellers.. ellers bliver jeg nød til.. til at.. ". Hun var bange, kold.. ydmyget.. i ren smerte.. hendes indre drejede og vendte sig stadig, eftersom hendes healing ikke syntes at hjælpe på brækket ribben. Det gjorde ondt at tale, ondt at trække vejret.. alt gjorde ondt.

Efter en ti minutters tid. Begyndte Zero roligt at bevæge sig. Healingen var næsten færdig. Så det eneste der var tilbage. Var en smule på det ene bryst. Zero satte sig roligt op. Hans blik var desorienteret. Og skulle bruge et par minutter til at fokusere. Før han tog sig til hovedet. Og roligt trak et stort stykke glas ud af hans baghoved. Som var gledet længere ind i hans kranie. Hvis han ikke tog det ud. Ville det sikkert skade hans hjerne. Men smerten var så stor han ikke kunne få hele stykket ud. Hans hænder rystede. glasset var omkring 4 centimeter langt. Men han kunne kun få 2 centimeter ud. før hans hænder rystede for meget til at kunne få det helt ud. Han kiggede kort op. Og så hen mod en der snakkede til ham. Og opdagede hurtigt at det var Kimberly. Der gik et par sekunder før det var det gik op for ham hvad det var hun sagde. Og han rejste sig chokket op. Og så direkte på hende. "Kimmie? Hvad laver du? Er du sindssyg?" Han så vred men samtidig såret ud. Han så direkte på hende. Hvorefter han svagt sukkede. Og vendte roligt ryggen til hende. "Gør det. Dræb dig selv. Hvis dit liv virkelig betyder så meget for dig. Og jeg som var begyndt at overveje og give dig en chance til." Hvorefter han sukkede svagt. Og begyndte at gå i den modsatte retning. Forbi mange af hans torturinstrumenter. Han hørte kniven ramme gulvet. Og gråd. For ikke at sige ord. Men han ignorerede dem. Han kunne ikke se på Kimberly. Han fandt roligt sin mobil frem. Og kiggede kort på den. Heldigvis var den vandtæt. Så vandet havde ikke skadet den. Han tog den op til øret efter at ha tastet et nummer ind. Der gik et par sekunder før telefonen blev taget. "Marcus? Ja det mig. Jeg har tænkt over det. Og jeg synes at vi skal fjerne Orez. Ja jeg ved godt der er 99.9 procent chance for jeg dør af det. Men jeg kan ikke klare det mere. Han ødelægger mit liv." Han mærkede nogle hænder rundt om ham bagfra. Og han stivnede kort. Så ned på hænderne der tydeligt var Kimberly's hænder. "Jeg ringer igen senere Marcus." Sagde han roligt og lagde derefter på. Hvorefter han vendte blikket imod hende. "Hvad nu Kimberly?" Det var længe siden han havde sagt hendes navn på den måde. Som om hun var en helt fremmed for ham. Hvilket hun var. Han kunne ikke fordrage selvmord. Om de havde modet til det eller ej. Han kunne ikke fordrage det.

Hans kolde stemme, den måde han talte til hende på, som var hun intet i hans øjne nu. Hun ville ønske hun kunne skrue tilbage, tilbage til dengang hvor Zero tog afsted, at hun kunne ha nået at få fat i ham inden. Hun holde tæt om ham, mens hun lyttede til hvad han sagde, hans ord.. Orez. Hun vidste at han kunne dø af det. * Er det min skyld, er det virkelig mig han.. han gør dette for *. Da han sagde hendes navn, på den kolde måde, fik hun det værre, som om alt luft gik ud af hendes krop og en fornemmelse af at skulle brække sig, lå hende for hals. Hun kunne ikke få et ord frem, andet end at holde om Zero, holde sig tæt ind til ham, mens tårerne stadig gled som sindssygt. Hun hadet Orez inderligt, men måske skulle hun blot ha ladt ham gør som han ville, måske skulle hun blot sluge sin stolthed.

Forsigtigt slap hun Zero og betragtede ham, i det hun tog hans mobil og smed den hårdt ind mod muren. " Du kan vove på at gør det! ". Hun sank derefter til jorden, mens hun mærkede sit hoved hamre, som havde hun slået det, men det var tårerne der satte sine spor. " Please... giv mig en chance til.. uanset hvad du gør, så vil jeg holde det ud, samt.. samt jeg vil ikke dømme dig for noget af det Orez gjorde ". Hun hulkede denne gang, mens hun blidt lænede sig mod hans ben og tog om det, for at holde ham fast. Han måtte ikke teleporter væk fra hende, han skulle blive ved hende.. så vis han prøvede at teleporter sig væk, ville hun sætte sin healings evne igang, så han ikke kunne. Hun ville ikke slippe ham, ikke denne gang. " Jeg skyld i alting Zero. Jeg fatter ikke hvad du ser i mig mere, men.. men please bliv ved mig ". Hun snøftede og sagde" Jeg kom for at finde dig, for at.. at bede om tilgivelse.. jeg kan ikke leve uden dig ". Hun så op mod ham og kom i tanke om løftet.. hun kunne stadig nå at holde det. " Jeg ved jeg sikkert vil fortryde dette, men.. Kan du huske vores løfte, mit løfte. ". Hun tøvede og rejste sig op, før hun så ham i øjnene og sagde " Det er det sidste af mig, der endnu ikke er blevet givet, samt.. jeg ved jeg ikke vil kunne holde til det sikkert, men.. men please ". Hun så mod bordet en smule skræmt, men tog blot om Zero´s arm og sagde" Please træn mig ".

Hun kunne se der skulle mere til end bare ord, så hun gjorde hvad hun gjorde. Hun rejste sig langsomt op og så på Zero, før hun gik hen mod bordet. Hun betragtede det, som var det noget hun ikke havde lyst til, men det var fordi at Orez næsten havde voldtaget hende på det. Hun så kort over mod Zero og rødmede en smule, før hun lagde sig op på det og spredte sine ben en smule, før hun så flovt væk fra hans blik og sagde" Jeg din Zero.. kun din. Please ". Hun så mod ham med rødmen over sine kinder, blide uskyldige dådyr isblå øjne, samt en svedig gylden glinsende krop.