Maybe This Christmas... - Privat

Lawrence flyttede sig ikke som hun talte, han afventede at hun talte: "Fint, jeg tror på dig..." sagde han og trak så let på skuldrende som skulle hun ikke være bange for at ha mente det var en løgn, men det gjorde han nu bestemt ikke, han troede hun var ganske seriøs og han var også sikker på at hun talte sandheden, hvertfald ville Lawrence gerne tro det bedste om alle mennesker.

Dengang at hun begyndte at tale om hvordan hun opdagede det blev Lawrence ganske stille og han kiggede så imod hende, han kunne mærke tåre presse sig på da hun snakkede om Madison, men det eneste man kunne se på ham var at han fik blanke øjne, han ønskede ikke at tale om Madison for selvom det gik fint for ham til dagligt så gjorde det jo trods alt ondt på ham at snakke om netop den periode omkring ulykken.

Lawrence fjernede sig fra døren og nikkede så imens han gik i retning i mod rummet længst nede i stuen til højre, det var soveværelset som han gik ind i og smækkede døren efter sig uden at sige et eneste ord lagde han sig på sengen med alt sit tøj på og kiggede op i loftet, tankene sværmede og Lawrence, tjah han lå blot.

Hun kneb sine øjne sammen og gav et spjæt fra sig, i det han gik direkte forbi hende og knaldede døren i med sådan en kraft, at det næsten lød som om hængslerne gik af. Hun stod blot der og vidste ikke helt hvad hun skulle gør af sig selv. Hvordan skulle hun berolige ham, så han ikke endte med at gør et eller andet dumt?. Hun sukkede dybt og gik hen til døren og stod der en smule, før hun forsigtigt bankede på døren. " L-Lawrence.. er du okay`? ". Hun tøvede kort og tog fat i dør håndtaget, dog slap hun det hurtigt igen, da hun tænkte situationen igennem. Han ville sku da ikke se hans kones morder, samt slet ikke trøstes af hende. Hun sukkede dybt og gik hen og tog sin rygsæk, før hun så mod døren og sagde " Undskyld.. ". Hun gik ud af døren, så hurtigt hun kunne, før hun tog trapperne ned til en anden etage, for så at tag elevatoren det sidste stykke ned. Hun gik ud fra hotellet og kastede et kort blik op af mod hans værelse, før hun gik væk der fra.

Hun anede ikke hvordan hun skulle rette op på sine fejl, samt hvad hun skulle sige til ham, men måske.. måske skulle hun ikke ha snakket om Madison, det gjorde blot mere skade på ham. Hun gik hen af mod stranden, det eneste sted hvor hun følte sig sikker, blot en lille smule.. samt hun turde ikke gå tilbage til Lawrence, ikke efter alt der var sket. Hun satte sig på en af de frie stole, der ikke mere var et håndklæde på. Hun rettede en smule på den vin røde striktrøje, før hun lænede sig bagud og lagde sin skitze blog over sit hoved, så der blev helt mørkt. Gadelygterne kastede et svagt skær ned mod stranden, mens kulden så småt kom krybende. Hun lå blot der og spekulerede på hvad hun skulle gør af sig selv, samt skulle hun tag tilbage til Lawrence og sige noget, eller skulle hun blot lade ham være. Hun tog forsigtigt sine falske briller frem, en blyant i hånden og tændte lyset på dem, så hun kunne se hvor hun tegnede. Hun begyndte at tegne sin skitze af Lawrence færdig... den fra hvor han sad i stolen nede på stranden.

Lawrence havde egentligt regnet med at hun var gået ud af døren, det var jo det hun var igang med i første omgang, Lawrence lå stille og satte sig dog op da hun tog fat i dørhåndtaget: "Jeg har det fint" sagde han ret så bestemt, han vidste ikke hvordan han havde det, egentligt havde han det vel ikke anderledes omkring Madison's død end for ti miutter siden, hans problem var bare at han ikke vidste hvordan han havde det med Skylar eller med den nye information.

Da han så dørhåndtaget stå vandret igen antog han at hun var gået ud af døren, Lawrence var ikke sikker på hvad hvad han skulle gøre af sig selv. Han lå længe i sengen og prøvede at gennemtænkte tingene, som anede han ikke helt hvad han skulle mene om noget, han ville helst ikke smide sit venskab med Lawrence i vasken bare på grund af det her, eller, det kom jo naturligvis an på hvordan hun havde det med det, han var jo ikke sikker på om hun var ked af det - men det virkede jo umiddelbart sådan.

Lawrence lå meget længe og kunne ikke sove, og som han bemærkede at vejret skiftet og regnen kom kunne han ikke lade være med at bekymre sig for Skylar, han gik derfor ud af døren og ned i lobyen for at spørge om hun mon var tjekket ind på hotellet, men nej. Lawrence gik derfor ned i mod stranden da det var det eneste sted han vidste hun kunne befinde sig og han gik der og kaldte hendes navn..

Dryp.. dryp.. Skylar lå og snorkede på livet løs, nede på den fine strand, på den hvide strandstol. Hun havde tegnet i lang tid, men var så endt med at falde i søvn i mens. Hendes skitze blog lå oven på hende, samt blyanten lå stadig i hendes hånd, næsten faldet ned. Hun var begyndt at fryse, så hendes krop rystede mens hendes mave nærmest spændte i sine muskler nogle få gange, fordi resten af kroppen også gjorde det. Da regnen begyndte at tage til, vågnede hun dog endelig og satte sig op, med et undrende blik. Hun havde forstillet sig, drømt om at hun var på hotellet, lå og sov, samt at Lawrence var kommet ind til hende, med noget varm kakao og noget frugt. Hun strakte sig en smule og gabte.. før hun tog fat i sin blog og lagde den i rygsækken, så den ikke blev våd og ødelagt.

Hun krøllede sig en smule sammen og slukkede brillernes lys, mens hun betragtede hvordan stranden langsomt begyndte at blive vådere og vådere, mens vejret begyndte at trække op til storm. Hun tog sin rygsæk op og knugede den ind til sig, mens hun så vandet komme tættere og tættere på indtil.. " Hm? ". Hun vendte sig kort rundt og prøvede at se efter personen der råbte hendes navn, dog da hun ikke kunne se hvem der var, blev hun bange.. hvad vis det var Will?!. Hun sank ned i stolen en smule og lukkede sine øjne, mens hun knugede rygsækken tættere ind til sig, indtil stemmen kom tættere og tættere på. * Lawrence?? *. Hun rejste sig hurtigt op og så rundt, før hun fik øje på skikkelsen og gik en smule mod ham...* Hvorfor leder han efter mig.. *. Måske han havde det skidt.. eftersom han vidste hun intet sted havde at tag hen. Hun gik forsigtigt hen mod ham og grinte så en lille smule, før hun smilede uskyldigt og snøftede kort, mens hun tørrede en tåre væk. " Jeg er lige her, du behøves ikke at råbe ": Hun smilede forsigtigt og gik hen mod ham, før hun stod en meter eller to overfor ham. " Hvorfor leder du efter mig... jeg fortjener ikke din bekymring ". Hun sukkede kort og så skamfuldt væk fra ham.

Lawrence kiggede på hende, regnen stod stadig ned og han var selv efterhånden gennemblødt bare af at være gået de få meter der var fra hotellet og ned til stranden: "Hvorfor har du ikke booket et værelse?" spurgte Lawrence roligt og kiggede ned i mod hende som hun lå roligt der i sandet og han rakte så en hånd ned i mod hende for at hjælpe hende op.

"Lad være med at spørge så meget" sagde Lawrence og gav hende et roligt smil imens han let lagde hovedet på skrå: "Kom med tilbage og få noget tørt tøj på" sagde han roligt, han syntes bestemt ikke at hun kunne ligge herude i regnen, han ønskede heller ej at hun skulle tro af han hadede hende for det gjorde han bestemt ikke, faktisk ville han gerne hjælpe hende, om ikke andet mente han naturligvis at hun burde forklare sig, men den tid kunne de jo altid komme til.

Som de kom tilbage på hotellet førte Lawrence hende op på sit værelse, begge meget våde og gennemblødte tog Lawrence sine sko af og gik ind på badeværelset til han kun ahvde bokseshorts på, og han gik så ind i mod hans soveværelse og fandt en morgenkåbe som han tog på: "Noget af tøjet du købte er i kassen derudover" sagde han og pegede på en kasse henne ved udgangen.

Hun sukkede og lod ham hjælpe hende op, i det hun svarede ham tøvende. " Fordi jeg kun har mig selv. Jeg har ingen penge, vis du husker rigtigt ". Hun var jo blevet røvet og derfor var hun søgt hen til et sted, hvor hun følte sig sikker, samt i sikkerhed fra Will og alle mulige andre, fordi hvem andre end Lawrence, var dum nok til at tag ned til stranden, når det var ved at trække op til storm. Hun gik med ham tilbage til hotelværelset. Hun fattede ikke at han faktisk ville lade hende blive der, dog ville hun måske overveje det med et værelse for sig selv, fordi hun var menneskelig og Lawrence så brand godt ud, så måske det ville være bedst at skubbe sig lidt væk fra ham, blot for en sikkerheds skyld.

Hun betragtede Lawrence, da hun endelig kom indenfor. Hun tog sine sandaler af og gik hen af gulvet, dryppende. Hun sukkede kort og rejste sig op, før hun gik hen til kassen og fandt en tshirt frem og trusser. Hun gik ud på badeværelset, efter han havde været der ude. Hun lukkede døren efter sig, tog det våde tøj af og hængde der ude, mens hun iførte sig trusser, samt hotpants i sort, samt grå tshirt. Hun bandt tshirten under brystet af sig, lige over navlen.. dog bar hun ikke bh, men det behøves hun heller ikke. Hun kom ud fra badeværelset og lagde sig i sofaen og slappede af for første gangs skyld hele dagen. Hun så hen mod Lawrence og lukkede sine øjne en smule, eftersom hun var pænt træt. " Undskyld alt.. ". Hun sagde ikke mere efter dette, men strakte sig en smule, mens hun prøvede at finde en behagelig måde at lægge på, hvilket var fysisk umuligt på hotel sofaer.

Lawrence nikkede, undrede sig dog lidt over hvordan man tog på ferie uden penge, men han ville ikke stille spørgsmåls tegn til hende lige nu, han gættede på hun havde nok at tænke på og det syntes han egentligt også han havde, så hvordan hun lige var landet i Italien det kunne han jo kun gisne om, især når han nu vidste at hun var mere russisk end hun var fransk.

Lawrence rystede på hovedet: "Du har intet at undskylde for mere" sagde Lawrence og kiggede i mod hende imens han i sin morgenkåbe satte sig ned på sin kontor stol ved skrivebordet og kiggede i mod hende, præcist som de havde siddet før hun var gået ud af døren: "Vi behøver ikke snakke om det hvis du ikke har lyst" sagde Lawrence, selvom han nu gerne ville have en forklaring på hvorfor hun kørte fuld rundt midt om natten.

Ja Madison's død var hendes skyld, men det var længe siden og Lawrence havde ikke lyst til at toturere sig selv ved at rode mere rundt i det og han kiggede derfor nu blot over i mod hende: "Og du skal altså ikke tro at jeg vil straffe dig for noget" sagde han og rystede kort på hovedet, hun så ud til at straffe sig selv fint.

Hun satte sig op og vende sin opmærksomhed mod Lawrence, mens han snakkede. " Det helt okay.. alt er fint.. lad os blot, stoppe med at snakke om det ". Det lå hende stadig tungt i hjertet, samt minderne blev friske, når man bragte det op, ligeså blev Madison´s livløse krop der lå på vejbanen, samt stødet fra bilerne der ramte hinanden. Hun ville ikke mindes om det mere, nej det var skam blot noget der skulle helt ud af hendes erindring. Hun så kort over mod Lawrence, før hun rejste sig op og tøvende sagde " Vis du ikke har noget imod det, må jeg så ikke godt låne sengen?. Man sover elendigt på denne sofa ". Hun klappede blidt ned på den hårde sofa, der slet ikke var egnet til at sove på.

Hun smilede da han sagde, at hun blot kunne tage sengen. Hun regnede selvfølgelig med at han ville tag sofaen og sove i, eftersom de jo ikke skulle sove klods op af hinanden, dog havde hun det skidt med at han skulle sove på den, eftersom den var helt usovelig på. Hun så kort mod Lawrence og sagde tøvende. " Er du sikker på at.. at vi ikke kan dele seng. Jeg vil ikke gør noget, samt jeg snorker ikke... og vi kan blot sætte noget mellem os, vis du er flov over at lægge.. og dele seng med en fremmed. Vi er blot.. venner, vis du ser på det, på den måde ". Hun smilede en lille smule og bed sig i underlæben, før hun gik ind til soveværelset og satte sig kort på sengen´s kant, i den hjørne, der så mest ubrugt ud.

Lawrence nikkede roligt til hende, en lille stemme inde hans hoved sagde at han var en stor idiot, hvorfor var det at han lod hende sove i sengen, burde han ikke være sur på hende? Hun var jo faktisk direkte skyld i at Madison ikke længere var iblandt dem, men ppå den anden side så lå det bare ikke til Lawrence, han havde faktisk ikke lyst til at være sur på hende og Lawrence var sikker på at Madison heller ej ville ønske det for ham.

Lawrence rystede på hovede: "Jeg har aldrig sovet ved siden af andre end Madison, så vil helst sove på sofaen" smilede han roligt og gik ind i soveværelset for at hente en dyne han kunne ligge på sofaen, han havde egentligt lyst tl at være oppe lidt endnu, mest fordi at han overhovedet ikke var træt: "Vil du have en kop kaffe?" spurgte Lawrence og gik ud i mod det lille the køkken.

Han satte det varme vand til, ihvertfald ville han selv have kaffe: "Så vil du fortælle lidt mere om hvorfor du er her?" spurgte han, nu hvor han havde fundet ud af at hun var fra Rusland ville han gerne vide mere om hende, noget der faktisk var sandhed. "OG fremover, så sig nej istedet for at lyve" sagde Lawrence og kiggede i mod hende med et lille smil: "Men du kan altså godt stole på mig" sagde han så roligt og hældte kaffe op.

Hun gik med ham ud til køkkenet og satte sig ved køkken øen, før hun blot sad der og betragtede ham en smule. " Kaffe med lidt whiskey i, ville være virkelig dejligt lige nu ". Hun betragtede ham en smule, før hun trak kort på sine skulder, da han spurgte om hun ville fortælle lidt mere om hvorfor hun var der. " Du har hørt sandheden angående hvorfor jeg er her. ". Hun så kort på ham og sagde" jeg løg kun om min alder, resten var rigtigt. Jeg bor i Frankrig i Paris... ved min mor, indtil min lejlighed i Terre bliver sat i stand. Vi er halv Fransk blod.. halv Russisk.. men jeg altså født og opvokset i Frankrig ". Hun så kort væk fra Lawrence, før hun tog imod koppen med kaffe i og tog en lille tår.

Hun havde det skidt med at sidde her overfor Lawrence især fordi han sådan havde hjulpet hende og hun havde ikke gjort andet end at give ham smerte. Hun tog sig sammen og tog en ordentlig tår, før hun sagde" Flasken med whiskey.. har du den ". Hun huskede hans ord.. sov ved andre end Madison. Hun kunne godt forstå ham, men hun ville ikke lade ham tag sofaen så. " Jeg tager sofaen, du tager sengen.. jeg fortjener ikke din medlidenhed.. jeg fortjener faktisk intet ". Hun tog whiskey flasken, om han ville det eller ej, før hun tog en tår af den, så hendes læber havde været på flasken. " Jeg stak af hjemme fra den nat det skete. Min mor er utrolig kontrollerende og jeg plejede at bøje mig, men jeg fik nok den aften. En af dem der stod foran mig, i rækken om rigdom og status.. døde en uge før og det eneste min mor kunne snakke om, var vor meget tættere jeg kom på denne status. ". Hun tog endnu en tår og satte sig hen i sofaen før hun betragtede Lawrence lidt.. og sagde" Men jeg ville ikke være noget af det.. jeg ville blot ha lov til at leve.. at male og tegne.. at opleve verden ". Hun sukkede kort og sagde " Så jeg sneg mig ud.. og tog hen for at drikke med nogen jeg havde lært at kende på kunstskolen.. ". Hun så kort mod Lawrence før hun sagde" Jeg lånte en bil af en ven.. og.. og da jeg var på vej hjem.. skete det.. hun kom bare ud af det blå og før jeg vidste af det, var vi begge end hvor vi ikke kunne bunde ".

Lawrence nikkede og rakte hende koppen da han havde lavet den, han kunne også godt bruge noget lige nu, dog havde han kun puttet kaffe i sin egen kop, han havde ikke brug for alkohol lige nu, det havde han vidst fået nok af de sidste par dage: "Okay" sagde Lawrence og nikkede roligt til hende imes han kort smilede: "Jeg tror på dig, det er slet ikke det..." sagde han og kiggede stille på hende, hun var faktisk irriterende sød især lige nu hvor hun stod med vådt hår og havde det lidt skidt.

"Hold nu op, du sover i sengen... Basta" sagde Lawrence galant og smilee roligt imens han nikkede på barskabet med alkohol i det ene hjørne af stuen imens han selv satte sig roligt ned i sofaen: "Jeg insitere" sagde han med den voksne og charmerende stemme som han så ofte havde omkring sig, han ønskede ikke at hun skulle have det dårligt og slet ikke over ham.

Lawrence nikkede som han lyttede til hendes historie, han havde mest af alt lyst til at fortælle hende at hun var en idiot for at køre bil efter hun havde drukket, men på den anden side havde Lawrence engang selv været så vred at han var kørt i fuldskab, dog havde han ikke ramt nogen og man kunne jo sige at det var mere held end det var noget andet: "Vi behøver ikke snakke om det, Skylar... Jeg var bare ked af at du vidste det og du ikke fortalte mig det" sagde Lawrence roligt og tog en tår af sin kaffe.

Skylar så kort mod Lawrence, før hun tog en ordentlig tår af whiskey flasken. Hun kunne mærke væsken løbe ned i hendes hals, mens alt syntes at blive godt, ligeså hendes nervøsitet. Hun lyttede til hvad Lawrence sagde, i det hun sagde. " Vidste du også, at jeg prøvede at redde hende... men det var forsent.. samt de ville ikke lade mig se hende, da.. da jeg endelig blev udskrevet ". Hun så kort mod Lawrence. " I fortjente at vide hvad der var sket, at.. at jeg.. ". Hun kunne mærke tårerne presse på, før hun smilede en lille smule og sagde" jeg sov ikke i flere nætter efter det var sket. Tanken om at ha.. ha dræbt en.. ". Hun så kort på whiskey flasken. " Jeg undgik fængsel, hvilket først fik mig til at skændes med min mor og far, eftersom jeg mente at det var der jeg hørte til, efter at ha gjort noget så dumt som at ha drukket og kørt bil.. ".

Hun sukkede dybt og betragtede Lawrence, før hun rødmede i sine kinder og sagde" Nej, du sover i din seng, mens jeg tager sofaen og du kan ikke få mig til at ændre mening ". Hun pustede kort en hårlok væk, der var gledet vådt ned foran hendes ansigt. Hun kom til at grine en lille smule af det, før hun tog endnu en stor slurk af hans dyre whiskey. Det slog hårdt, men hun var ligeglad, fordi der var intet som at drikke lige nu. " Såh.. hvordan fandt du ud af alt det om mig? ". Hun hævede det ene øjenbryn en lille smule, dog blev hun sig i underlæben, i det hun smilede en smule drilsk og sagde " Hvorfor... ville du finde ud af mere om mig. ". Hun smilede og ventede nysgerrigt og spændt på hans svar. Det var da lidt sjovt, at han havde villet søge lidt ekstra ind på hende, men samtidig var det heller ikke så sjovt igen, fordi han havde jo fundet ud af noget om hende, som ingen andre vidste, andet end familie.

Lawrence kiggede over i mod hende da hun talte og satte så en finger op foran hendes læber: "Stop med at tale" sagde han blot og kom med et lille smil, på nogen punkter var Lawrence nok konflikt sky og hun behøvede ikke ord for at sige at hun havde det dårligt, han kunne jo se det på hende: "Ord og forklaringer betyder ikke nogt for mig mere" sagde han og rystede på hovedet inden han roligt sænkede sin hånd.

Lawrence kiggede på hende med et let udfordrende blik: "Skal vi battle i stædighed? Det er min sofa og jeg bestemmer jeg vil sove på den" sagde han og smilede kort til hende så hun kunne se at han ikke mente det alt for alvorligt, men han mente det dog, han ville sove på sofaen og han institerede på at hun skulle sove inde i sengen, for han var ikke sur på hende og derudover så ville han hende kun det gode.

"Jeg har folk til den slags" sagde han blot til hende med et roligt smil, han havde folk til næsten alt og da hun spurgte hvorfor at han ville finde ud af mere om hende så sukkede han blot kort og trak så på skuldrende: "Fordi der var noget du ikke fortalte mig, lad os bare sige jeg er en menneskekender" sagde han og smilede roligt til hene imens han trak på skuldrende, han vidste faktisk ikke helt hvorfor.

Pludselig viste Lawrence sig fra en helt anden side, en mere legesyg side, mente hun selv. Hun så flovt på ham, da han havde holdt sin finger for hendes mund, som tydeligt havde påvirket hende. Hun grinte en lille smule, hvorefter hun nikkede til at han sagde hun ikke skulle sige mere. Hun betragtede ham en lille smule, da han spurgte om de skulle battle i stædighed. Hun spredte sig langt ud over sofaen, med et sensuelt legende glimt i sine øjne, før hun smilede en smule og sagde" Min sofa, mig der sover her. BASTA ". Hun grinte kort efter og tog flasken, før hun tog endnu en tår og stillede flasken fra sig og lukkede sine øjne en smule. " Godnat Lawrence. Sov godt inde i kongesengen ". Hun åbnede sine øjne og blinkede kort til ham, i det hun virkelig mente at han skulle sove der. Vis han troede at hun ville give sig så let, så tog han helt fejl. Hun strøg det lange rubin røde hår bagud, da det syntes at lægge hende lidt for megen foran ansigtet. Hun så kort over mod Lawrence og smilede forsigtigt, i det hun tøvende sagde " Hmm??.. du kunne vel aldrig hente et håndklæde til mit hår ". Hun nægtede at fjerne sig fra sofaen.

Lawrence der allerede sad på sofaen nægtede at flytte sig og rystede blot på hovedet: "Skylar.." sagde han med en alvorlig stemme imens hans blå grå øjne pludseligt ændrede sig og blev en smule mere mørke i det: "Der er en ting du skal vide om mig" sagde han meget alvorlig tog kiggede i mod hende: "Jeeg bryder mig ikke om at kvinder går i mod mine ordre... Så gå... nu" sagde han dominerende, men på en så uretfærdigt sexet måde som kun han kunne gøre det.

Lawrence kiggede i mod hende og afventede at hun gik, Lawrence blev en smule chokeret af sig selv imens han sad der, var han lige blevet seksuelt opstemt i rum med hende? Ikke fordi han følte sig egentligt ikke sådan, men han kendte jo trods alt sig selv så godt at han kendte stemmen og den mørke måde han talte på.

Han havde jo også en submissive hjemme i Terre så han manglede jo ikke noget, Lawrence tiltede hovedet på skrå og hævede sine øjnbryn i mens han stadig afventede, han kunne aldrig lave noget med Skylar, hun var jo ung, det ville være mærkeligt, især efter det med hende og Madison, og det vidste Lawrence's hjerne godt, men det var nu ikke altid den gad høre sammen med resten af kroppen.

Hun lænede sig forsigtigt hen mod ham, i det han sagde hendes navn. Hun betragtede ham en smule, ventede på at høre hvad han egentlig ville sige til hende. Hendes krop var så småt ved at heale hende lige nu, så hun ikke var så påvirket af whiskey´en... som hun ellers ville ha været. Da hans stemme gled ud, den mørke, sensuelle, dominerende stemme, der sendte gys igennem marv og ben på hende... kunne hun ikke lade være med at åbne sine øjne en smule, i ren overraskelser over hans pludselige forandring foran hende. Hun kunne dog ikke lyve sig fra, at hun nød at høre det, at høre ham blive såh.. dominerende, det passede jo perfekt til ham. " Javel Mr. Watson ". Hun rejste sig langsomt op, men dog med et listigt smil over sine læber, før hun rejste sig og gik ind mod soveværelset, men stoppede ved dørkarmen, hvor hun betragtede ham en lille smule. Hun forstod åbenbart ikke hvem eller hvad han egentlig rigtig var, fordi lige nu.. havde han vist en temmelig anderledes side af sig selv, en han måske ikke besad så stor kontrol over, som han faktisk havde troet.

Hun bandt forsigtigt sin tshirt op i den ene side, før hun gik ind i soveværelset. Hun lagde sig i sengen og strakte sig en lille smule, før hun tog sin hestehale ud, så det lange røde hår gled ned af hendes ryg og skulder. Hun rejste sig dog hurtigt op, da hun kom i tanke om at børste tænder. Hun gik ud i stuen igen og betragtede Lawrence en lille smule, før hun sagde" Har du en tandbørste jeg kan låne??... ". Hun tjekkede kort sin ånde, ved at ånde på sin hånd. Den stank af whiskey, samt hun følte sig faktisk også en smule fuld af energi stadig. Hun betragtede ham lidt, før hun strakte sig kort og sagde" Ey?. Hvorfor lægger du dig ikke ind i sengen egentlig, det ville være tusind gange bedre for dig ". Hun gik ind på badeværelset og tog noget tandpasta på sin finger, før hun skrubbede sine tænder og skyllede sin mund og kom ud igen. Vis Lawrence havde rejst sig, ville hun smide sig i sofaen og smile flabet, i det hun ville sige. " I call shotgun! ". Som i at hun nu havde sofaen og at han ikke måtte tag den. " Smut så ind og sov i din luxus seng, Mr Watson, mens jeg hygger mig her på den beton hårde sofa ": Nogle få rifter kunne ses ved kanten af hendes tshirt, som gik de en smule længere op mod brystet af hende, på venstre side.. hvor Will havde prøvet at rive hendes tøj af hende fra tidligere.

Lawrence kiggede i mod hende med sit dybe blik: "Godt" sagde han bare da hun valgte at aflyde ham og han afventede så at hun gik i mod soveværelset. Han kiggede kort efter hende og han sad et øjeblik imens han prøvede at få den følelse ud af kroppen som han lige nu sad med, en følelse så velkendt som han egentligt helst ville få af sig lige nu.

Lawrence rejste sig og satte kaffen ud i køkkenet imens tanker stadig var godt igang: "Jeg tror der ligger nogen i skufferne derude" svarede han blot og kiggede ind i mod hende og da hun løb hen og satte sig på sofaen smilede han blot roligt i mod hende, som anede han ikke hvad han skulle sige. Lawrence gik ind i mod soveværelset og trak træningstøj på, et par løse bukser og en sort tank top og han kom så ind i stuen igen.

"Jeg løber en tur" sagde han: "Bare gå i seng" fortsatte han og kiggede hen i mod hende, han ville gerne lige væk fra hende lidt og have tid for sig selv til at tænke, mest fordi at han ahvde så mange ting at tænke på lige nu, han forvirrede sig selv hele tiden og spænde ligeledes hele tiden ben for sig selv, hvilket på alle mulige måder var forfærdeligt.

Hun smilede og sagde" jeg glad for at vi er nået til en hvis overenstemmelse, angående hvem der sover hvor. Det var en ære at vinde over dem, Mr Watson ". Hun grinte lidt og vinkede farvel til ham, da han smuttede ud for at løbe sig en tur. Hun gik ind i soveværelset og tog en pude under sin arm, for derefter at tag en dyne og slæbte det ud i stuen til sofaen, før hun tog sine hotpants af, så hun nu på i trusser og tshirt. Hun lagde sig under dynen og lukkede sine øjne en smule, før hun kom i tanke om noget. Hun rodet lidt i sin rygsæk, før hun lagde sig til at sove. Hun lukkede sine øjne og prøvede at falde i søvn, men det var som om det var fysisk umuligt, når nu Lawrence var taget ud og løbe på den tid om natten. Hun forstod ham ikke helt, men en ting var sikker.. hun var færdig med at lystre folk, så selvfølgelig ville hun eje sofaen, lægge der og fylde det hele når han kom tilbage engang. Hvad kunne han gør ved det?, intet. Hun smilede over sin triumf, før hun lagde sig rigtig til rette, så hun fylde det hele med sin slanke spinkle krop. Hun lukkede sine øjne og endte med at falde i søvn blot et kvarter efter.

Det var ikke for at være led på nogen måde, men måske nød hun faktisk lidt at få lidt modstand samt kant fra Lawrence, egentlig også fordi hun mente at hun fortjente det, samt hun kunne ikke benægte at der var et eller andet der flammede op i hendes indre, når hun sagde ham imod og han så, så på hende.. med de øjne, det mørke, den dominerende stemme, det var skam noget hun sandelig nød til fulde og gerne ville se mere til, dog kunne hun også lide de stunder de havde haft, med snak og grin, samt hans blide gentleman side.

Lawrence var ikke just glad da han gik ud af døren, men det var ikke fordi han var sur på hende over et sofa dilemma, selvom ha syntes hun havde været lidt for hoverende da han gik ud af døren hvilket også bekræftede ham i hvorfor at han ikke skulle tænke på hende som andet end e ven eller en bekendt.

Lawrence anede ikke engang hvor han løb hen, men han vidste bare han havde brug for at løbe lagt og tænke, lige nu var han nemlig mere forvirret end han kunne lide at være. Okay så Skylar havde slået Madison ihjel, ind direkte naturligvis. Derudover så ønskede Lawrence kun at være venner med hende, men så pludseligt var hans mørke og dominerende side kommet til syne, og den kom aldrig... aldrig.. Med mindre han var interesseret i at de skulle se den side, hvilket jo ville lede til noget andet. Men i hans hjerne havde han jo slet ikke tænkt på Skylar som på mere og han endte med at konkludere at han nok bare var forvirret, desuden ville Skylar aldrig kunne passe ind i hans univers med de opførsel som hun satte for døren.

Klokken var halv syv om morgenen før Lawrence var tilbage, altså havde han løbet i tre en halv time, men han havde også haft brug for det. Han åbnede roligt døren ind til sin lille lejlighed, hans sorte top var helt våd af sved foran og bagpå, men han pustede knapt da han havde gået den sidste kilometer hjem og Lawrence forsøgte at gå lydløst for ikke at vække Skylar.

Skylar vågnede ved at døren blev åbnet og blidt lukket i. * Såh han prøver på ikke at vække mig *. Hun lå dog ikke i stuen mere. Hun var vågnet en time efter med lidt knas med nakken, før hun havde rykket sig ind i hans soveværelse. Hun havde haft det alt for varmt, så hun havde trukket sin tshirt af og taget en næsten gennemsigtig hvid tantop på, der hang løs og kun gik liiiiige til at kunne dække hendes bryster. Hun åbnede sine øjne, da hun syntes at kunne høre ham luske rundt, før hun rejste sig op og tog et håndklæde og stillede sig i døråbningen, mens hun betragtede den flotte svedige sensuelle Lawrence, der prøvede at gør alt for ikke at vække hende. " Hej badboy ". Hun kastede blidt håndklædet mod hans overkrop, så han forhåbentlig ville gribe den. " Jeg tror du trænger til et bad ". Hun grinte kort, før hun strakte sig en smule, helt uden at tænke på hendes mondering, eftersom hun var så søvning og havde skiftet i ligeså søvnig tilstand.

Hun gik forsigtigt hen mod ham, før hun gik forbi ham og gabte en lille smule. Hun gik hen for at tag sig noget forfriskende vand i en kaffe kop, før hun vendte sig mod Lawrence og sagde " Det var en lang løbetur.. ". Hun så kort mod uret på væggen og derefter mod Lawrence igen, før hun gik forbi ham og klappede ham blidt på skulderen. " Sofaen er din Watson ". Hun gik derefter ind i soveværelset med vandet i kaffe koppen og tog en tår, før hun lagde sig og gabte en lille smule. Hun var vildt træt, dog var hun også utrolig tørstig, så dette var den perfekte combi. Hun strakte sig en smule og trak dynen let over sig selv. Hun havde med vilje ladt døren stå på hvid gab, så hun kunne snakke med Lawrence vis han ville. " Havde du ellers en god løbetur? ".

Lawrence tog sine sko af og tog så roligt skoende af: "Oh hey" sagde han med en hviskende stemme som forventede han stadig at nogen sov, solen var begyndte at stå op udenfor og han smilede roligt i mod hende da hun kastede et håndklæde i hovedet på ham, det fik ham blot til at nikke, han trængte bestemt til et bad og det vidste han skam udemærket godt.

"Undskyld jeg vækkede dig" sagde han med et roligt smil og kiggde over i od hende, hun havde jo ikke sovet ret meget, modsat ham der jo slet ikke havde sovet denne nat endnu. Lawrence gik ud i mod badeværelset og tog et hurtigt bad, skyllede sin krop over og trådte så ud igen nu fuld påklædt med jakkesæt og det hele som var han klar til endnu en dag.

"Ja den var fin, havde bare brug for at tænke lidt" sagde han og smilede roligt til hende: "Jeg vil ikke have sofaen" sagde han og kiggede på sit ur: "Jeg har et møde inde i byen klokken otte, så måske vi skulle få lidt morgenmad?" sagde han og smilede roligt til hende: "Du kan bare blive her hele dagen, det burde kun tage et par timer" sagde han og bandt sit slips imens han gik hen i mod telefonen: "Roomservice? Yes please" svarede han da han blev spurgt om de ville have morgenmaden leveret: "Den kommer op lige om lidt" sagde han til Skylar.

Skylar betragtede Lawrence en smule, før hun gik ind og skiftede ud til bikini, i hvid. Bikinien var designer og utrolig smuk og flot på hende, den fremhævede også hendes barm, dog tog en en tshirt på, der blev bundet i siden, så hendes navle piercing stadig var en lille smule tydelig. Hun tog shorts på og så kort mod Lawrence, da hun endelig kom ud fra soveværelset. " Wauw, der vist en der skal noget i dag ". Hun betragtede ham en smule og smilede uskyldigt lidt, før hun satte sig en i sofaen og strakte sig en lille smule. Hun kunne forstå han ville samle tankerne lidt, alt den information om Madison.. det var klart han ikke var klar til andet. Hun sukkede en lille smule, da han snakkede om morgenmad. Hun anede ikke helt om hun var klar til morgenmad, dog da han alligevel bestilte det, kunne hun dog ikke lade være med at sige ja til det.

Hun satte sig henne ved bordet, da maden endelig var kommet. Hun spiste, mens hun tjekkede få ting over en bærbar som hun havde fået sendt med op. Hun gik ligeså ind og tjekkede på¨nyhederne. Hun så kort over mod Lawrence og sagde" Måske burde jeg tag ud og finde frem til den der har taget mit pas.. eller spørge rundt omkring ": Hun kunne jo sikkert tegne hvordan personen så ud. Hun bed ned i sit æble og smilede en lille smule. " Så hvad er det du skal lave i dag Mr. Watson sir ". Hun gjorde kort honor, før hun smilede en lille smule og grinte. Hun kunne ikke lade være med at drille ham lidt, eftersom det jo var så fristende, siden han havde reageret på den måde aften før. " Nårh ja.. jeg høre at Will kom i fængsel.. han får 4 måneder for voldtægts forsøg, samt skal hjælpe til med opsamling af skrald på stranden, i 9 yderligere måneder for vold ". Hun smilede en lille smule, før hun strakte sig lidt og betragtede Lawrence. " Jeg må nok hellere se at komme afsted, vis jeg skal finde ham ". Det kunne være farligt for hende at finde en fyr som ham, men hun lyttede jo aldrig til fornuft, så stædig som hun var.

Lawrence rystede let på hovedet som de sad klar til at spise: "Syntes faktisk det er en ret dårlig idé, tænk hvis der skete dig noget" sagde han og rystede på hovedet, at opsøge en tyv var jo noget man skulle være næsten dum for at forsøge: "Er sikker på at politiet gør hvad de kan, ellers er det jo bare at gå til den franske ambassade" sagde Lawrence og smilede roligt til hende, hun ville nok have mere held med at tage derhen frem for bare at lege tyve fanger.

"Dejligt" sagde han blot da hun snakkede om Will, åh hvor havde Lawrence lige nu lyst til meget bestemt at sige at hun ikke skulle opsøge denne tyv, hun måtte jo være rablende sindsyg og han fik endda en tanke om at binde hende fast til noget, hvilken ledte ham på andre tanker... Hvilket... Fik ham til at tage en bid af sin mad i håb om at skubbe sine tanker væk, de tænkte jo ikke på hinanden sådan, gjorde de?

Lawrence kiggede over i mod hende igen: "Skal bare til mødet, ellers intet... Tror nok jeg må få sovet lidt når jeg kommer tilbage" sagde han med et lille smil, han havde jo trods alt været vågen i over 24 timer efterhånden og selvom Lawrence ikke kunne mærke det lige nu så var han ret sikker på at det ville komme til at ske. Han smilede roligt for sig selv og kiggede så på uret, han burde nok snart overveje at komme afsted: "Skal jeg booke et værelse til dig?" spurgte han roligt.

Hun betrsagtede kort Lawrence, da han spurgte om han skulle booke hende et værelse. Hun vidste ikke om hun skulle sige ja eller nej, men et eller andet i hende sagde nej. " Nej jeg vil ikke nasse af dine penge mere.. men vis.. vis du vil lade mig overnatte her, en dag eller to indtil jeg fanger ham, så ville det gør mig nok så glad. Jeg kan altid tag sofaen eller sengen. Hvad end du fortrækker, dog er der en ting du ikke kan og det er at stoppe mig i at finde fyren der gjorde dette ". Hun så bestemt på Lawrence og fandt sin blog frem, før hun rev en side ud og sagde" jeg har allerede tegnet fyren og har tænkt mig at gå rundt og spørge efter ham.. og vis jeg finder ham, får han en ting eller to fra mig af ". Hvad Skylar ikke vidste var, at fyren var kendt for at ha begået mord, en gang i en butik.. hvor han havde stjålet også.

Han var eftersøgt for mord, tyveri, samt muligvis svindel. Skylar pakkede papiret ned og puttede i sin inderlomme, før hun begyndte at flette det smukke lange røde hår, i en fransk fletning, så det ikke sad i vejen, til vis hun nu skulle løbe af nogen art. Hun gik ind i soveværelset for at finde sine sandaler. Hun satte sig på sengen og begyndte så småt at spænde sine sandaler, mens hun ventede på at høre Lawrence endten gå eller prøve at overtale hende til at lade være med at opsøge denne mand, skønt hun alligevel havde tænkt sig det, ved mindre hun pludselig brækkede foden eller blev låst ingen af nogen art.

Lawrence sagde ingenting men tog blot en tår af sin kaffe som ville han kvæle de ord han havde lyst til at sige, han ville ikke blande sig, hun måtte gøre hvad hun ville og Lawrence havde uden tvivl på fornemmelsen at han skulle være der tl at samle stumperne op, hvilket egentligt blot irriterede ham en smule, men hun viste tydeligt ingen seksuelle følelser for ham, ikke med nogen tegn som Lawrence havde aflæst ihvertfald og derfor så valgte han ikke at gøre andet end forholde sig passivt.

"Jeg må hellere smutte" sagde han og drak sin kaffe ud og tog den sidste bid af sin mad, inden han gik i mod døren: "Jeg er nok tilbage ved en 10 tiden også tager jeg mig nok en lur, men vi ses jo nok" sagde Lawrence blot og smilede i mod hende inden han gik ud af døren og lukkede den efter sig.

Lawrence var efterhånden træt af sin ferie især fordi at han alligevel endte med at arbejde, men hvis han lige kunne få 100.000 dollars i hus på et møde, ja så ville han da ikke takke nej til det. Lawrence var hjemme på hotellet klokken halv ti og ha gik direkte ind i sin seng, tog alt sit tøj af med undtagelse af bokseshorts og lagde sig så til at sove, han var helt ekstremt træt efter manglen på søvn, men desværre gjorde hans drømme ham ikke mindre forvirret.