Maybe This Christmas... - Privat

Det løb Skylar koldt ned af ryggen, da han sagde at han var til biografier. Hun smilede en smule og sagde" Virkelig?. Hvor interessant ". Hun smilede så godt hun kunne, men det faktum at han kunne lide biografier, samt historie interesserede ham.. det gjorde hende bekymret. Hendes stamtavle var lang og rodet, men vis man slog hendes navn op på internettet, ville man faktisk opdage at Skylar var kongelig, i den forstand.. at 12 andre personer skulle dø, før hun overhovedet ville komme i nærheden af noget der lignede en trone eller penge. Skylar´s familie var utrolig kompliceret, samt hendes mor og far, var blot toppen af isbjerget.. det var alt der lå bag dem, der var fuldstændig forskruet. Tusinder folk var sikkert kongelig, i den forstand at de stod som arving til en trone, vis flere tusinder døde før dem... det var faktisk sjovt, når man tænkte yderligere over det, ved mindre man var i familie med Skylar.. og hendes familie.

Hun smilede en lille smule og sagde " Hvorfor undre det mig ikke ". Hun blinkede kort til ham, før hun tog en lidt større tår af sit vin, før hun satte glasset elegant fra sig, mens hun betragtede ham en smule. " Ja, jeg har hørt om det. Dog jeg går ikke op i mode, såh.. ". Hun grinte kort og smilede uskyldigt. Hendes grin stoppede dog hurtigt, da hun hørte hans næste ord. Hun havde regnet med at han måske var et utro svin, men da han sagde at.. han faktisk havde mistet sin kone, så troede hun skam også fuldt og fast på det.. alt gav mening nu. " Lad mig gætte. Du kom også her til, for at slippe væk fra visse.. ting ". Hun så kort ned, før hun rettede en smule på sin kjole og så flovt på den tomme tallerken. " Tror du maden smager godt? ". Hun ændrede hurtigt emne, mest fordi hun ikke var god til disse ting, at snakke med andre om deres tab og følelser. " Men.. det gør mig ondt ". Hun strakte forsigtigt sin arm frem, før hun blidt klappede hans håndryg.. og tog så sin arm til sig, da deres mad pludselig kom. " Tak ". Hun betragtede maden og begyndte så småt at spise, dog når hun talte, så havde hun lagt bestikket, i form af hun ikke var færdig, samt hun brugte servietten til at duppe sine læber, så intet ville kunne ses, skønt det alligevel heller ikke kunne, fordi hun var opdraget til at undgå alt der hed madrester ved læbekant, af sin elskede kontrollerende mor. " Jeg kan godt lide eventyr.. du ved. Happy endings og alt det. Og erotiske bøger, der udfordre ens grænser, måde at tænke ".

Lawrence nikkede let: "Men tiden til at læse er ikke altid den store" sagde han med et kort smil, ikke fordi så meget arbejdede han jo egentligt heller ikke, men han kunne godt lide at lave ting, lide at bruge sin tid fornuftigt, og han mente ikke altid det var lige fornuftigt at sidde omskærmet fra verden med hovedet langt nede i en bog.

Lawrence vippede let med hovedet over hende spørgsmål: "Både og, kom også hertil for at se nye ting" sagde han roligt, det var nu ikke kun fordi at han ville væk, men han havde brug for at komme ud og opleve, og ikke bare sidde derhjemme i huset og tænkte på at Madison ikke længere var til stede, han savnede hende ofte, især når han lå om aftenen og skulle sove og selvom sorgen ikke blev mindre så følte han alligevel at han efterhånden var kommet så meget videre at dagene ikke føltes så ensomme mere. Han havde jo også fået en ny assistent siden dengang, åh alt det drama. Lawrence kiggede over i mod Skylar, mest for lige at få tankerne væk.

"Maden her er for det meste altid god, når jeg rejser til Italien overnatter jeg altid her" sagde han og smilede roligt til hende, Lawrence var meget et vanedyr og ikke god til når ting forandrede sig: "Tak" sagde han blot da hun kondolerede, egentligt så havde Lawrence det aldrig godt med når folk havde melidenhed med hele situationen, men på den anden side så vidste han jo godt at folk gjorde det af venlighed. Lawrence smagte på maden og fik den næsten galt i halsen da hun sagde at hun læste erotiske bøger, var det sådan noget man sad og sagde sådan et pænt sted, tjah hvorfor ikke? "Ja sådan læsning er ikke altid noget jeg finder... Udfordrende" sagde han i mangel på bedre ord og han smilede så i mod hende: "Jeg er nok mere... Visuel" sagde han igen i mangel på bedre.

Hun grinte kort, da hun så hvordan han reagerede. " Årh Lawrence, jeg kunne umuligt forstille mig, at du ville mangle erfaring angående den del ". Hun grinte en smule og smilede uskyldigt, før hun tog en lille bid af sin mad og tyggede lydløst på det, inden hun slugte stykket og fortsatte. " En jomfru som mig, kan godt lide at grave i det ukendte, både på den front, men også historisk ". Hun grinte lidt og sagde " Hvad med dig?. Du virker ikke som den sky type ". Hun sendte ham kort et elevator blik, for at understrege, at han så sandelig vidste hvordan han skulle klæde sig, for at føre sig bedst frem. " Jeg kunne dog umuligt forstille mig, at du mangler erfaring inde for det punkt ". Hun halv hviskede dette, eftersom folk så småt var begyndt at se mod dem. Hun kastede kort et blik mod dem, før de vendte deres nysgerrige blikke væk fra dem.

Hun fortsatte med at spise, som om intet var sket. Indtil hun kom i tanke om, at hun slet ikke havde ringet og sagt glædelig jul til sine forældre, samt de måtte være ved at dø af bekymring, eftersom hendes mobil jo var stjålet, og at de sikkert ikke havde kunnet komme i kontakt med hende. Hun så kort på Lawrence, i det hun rejste sig op og sagde" Undskyld mig, jeg.. glemte noget på værelset ". Hun så kort mod ham, før hun sagde " Vis du lige vil undskylde mig 2 sekunder, jeg straks tilbage ". Hun skyndte sig derefter at gå med lange elegante skridt forbi folk, med hovedet holdt højt og rank ryg. Hun skyndte sig at tag trapperne op, skønt stiletterne gjorde det næsten umuligt. Da hun endelig kom op på sit værelse, var hun helt alene, præcis som hun elskede det. Hun tog telefonen på værelset og tastede nummeret på sin far ind, før hun ringede ham op." Glædelig jul  far.- Ja, min mobil er blevet stjålet ". Hun gik kort rundt, i sine egne tanker, mens hun snakkede med ham. " Nej jeg regner med at, når de finder mit pas, så kommer jeg måske et smut forbi.. men jeg skal først forbi min lejlighed i Terre. Den skulle være færdig om ikke så længe ". Hun lagde på efter at ha snakket i 2 minutter og ringede så sin mor op for at sige glædelig jul.

" Hej mor, glædelig jul ". Hun blev hurtigt skældt ud af sin mor, før hun satte den på højtaler, for at rette lidt på sine stiletter. Hun havde ikke lukket døren ind til sig. " Mor, jeg er okay. ". Hendes mor raste og sagde " Sådan opfør en arving af Rusland sig ikke unge dame! ". Skylar sukkede og sagde" Mor, blot fordi jeg arving, betyder det ikke at jeg nogensinde ønskede mig en trone ". Hun sukkede og skændes med sin mor kort, før de begge endte med at grine lidt. " Mor, jeg bliver nød til at smutte, jeg har en middag med en herre.. Nej han er underskøn, men ikke min type.. jeg tror han er den dominerende type. Desuden er jeg ikke hans type ". Hun grinte lidt og tog telefonen op og trykkede højtaler af, før hun lagde på.

Lawrence hævede let sit øjnbryn og var ikke helt sikker på at han mente en 6 stjernet resturent var stedet at tale om hendes sans for erotiske noveller: "Nu skal du ikke dømme hvad du ikke ved" sagde han blot og smilede så til hende, eftersom han havde været gift var det åbenlyst at han havde seksuel erfaring, men Lawrence brød sig ikke altid om at folk blot antog og bestemt ikke på den konto: "Jeg er et eget privat menneske må du forstå, så få mennesker ved noget om mig, og mange tror blot de ved noget" sagde Lawrence med et smøret grin og tog en tår af sin vin.

Lawrence lod hendes undskylde sig og blev siddende imens hun gik, han spiste roligt af maden og kiggede kort efter hende da hun gik, han havde så mange underlige tanker og han havde så mange ting han sad og tænkte på. Hende Skylar var meget flink og han havde faktisk lyst til at tale med hende, hvilket var en stor... Stor sjældenhed. Det var nærmest kun hans søster han havde lyst til at snakke med, de fleste piger han viste interesse for var som et led i nogen andre tanker han havde.

Men han kunne faktisk godt lide hende, hun virkede sød og flink og hun virkede som havde hun humor og som vidste hun en masse ting om verden, LAwrence smilede og kiggede i mod indgangen, afventede hvornår hun kom tilbage, det så ud til at tage sin tid.

Hun rettede en smule på sit tøj, samt sit hår, før hun gik ud af døren og låste efter sig. Hun vidste at hun aldrig nogensinde kunne åbne sig fuldstændig overfor folk, men hun ville dog alligevel prøve at åbne sig en smule overfor Lawrence. Han virkede som en rigtig god kandidat der kunne ende med at blive hendes langvarig ven. Hun gik ned af de mange trapper, før hun trådte indenfor igen. De flygtige øjne af mænd, faldt på den underskønne Skylar, før hun trådte hen af mod Lawrence, men blev stoppet i det inden. En høj flot mand, med blonde halv langt hår, lidt skægstubbe, samt flot armani sort jakkesæt, stod foran hende. Han smilede glat og hviskede noget i hendes øre, før han stak hende hans business kort, som han hurtigt tog en kuglepind frem fra inderlommen.. og skrev sit privat nummer på.

Skylar rødmede og smilede forsigtigt til manden, før hun kort trådte forbi ham og vinkede farvel til ham. Manden gik der fra, eftersom han havde spist færdig og blot havde ventet på Skylar kom tilbage. Skylar vinkede kort til Lawrence, i det hun fik øje på ham og satte sig så hen overfor ham igen. " Undskyld det tog så lang tid Lawrence. Mine forældre kan snakke i evigheder ". Hun grinte kort og tog den sidste slat tår af sin vin, før hun stillede glasset fra sig og fortsatte med sin mad. Hun sank kort og så mod ham, inden hun fortsatte samtalen, som var hun slet ikke gået, eller som havde en mand heller ikke stoppet hende og spurgt hende ud på en date imorgen. Hun smilede uskyldigt og sagde " Så vi kom dertil, hvor jeg tror jeg ved noget, men.. at jeg faktisk intet rigtig ved om dig. Lawrence Watson ". Hun blinkede kort til ham og tog en bid af sin mad, ventende på at han ville snakke lidt mere om sig selv, så hun slap for at snakke om sig selv.

"Oh, du kunne bare have sagt du ville ringe, så kunne du have lånt min telefon" sagde Lawrence og smilede roligt til hende, han havde næsten allerede afsluttet sin forret imens hun have været væk, nok mest fordi at hun havde været væk en del længere tid end hvad han lige havde troet hun ville være. Men det var jo klart når hun ville ringe til sin familie: "Så hvor er du oprindeligt fra?" spurgte Lawrence nysgerrigt og i et forsøg på at fortsætte deres samtale: "Og hvad laver du her?" spurgte han: "Flygter du også?" sagde han med et lille smøret smil og tog så den sidste bid af sin mad og lagde så kniv og gaffel pænt på tallerkenen.

Lawrence nikkede, var ikke helt sikker på hvorfor hun brugte hans navn på meget, men han valgte ikke at spørge: "Yeah" sagde Lawrence blot for at bekræfte hvor de var nået til: "Så hvad ønsker du at vide?" spurgte han med et roligt smil.

Lawrence ønskede altid at vide en masse om sine medmennesker og han havde også en privat dediktiv der af og til tjekkede op på de folk han ønskede information om, hvis han var itvivl om noget. Lawrence kiggede kort på hendes år, næsten alle piger han havde været i nærheden af havde haft naturligt blond eller brunt hår, men hendes røde og næsten flamme agtige hår det var... Anderledes. Og skræmmende nok så var det også ganske tiltalende.

Hun så kort på ham, før hun smilede en lille smule, med et nervøst træk og svarede " Frankrig, dog.. det meste af min familie stammer fra Rusland ". Hun så flovt ned, før hun bed sig en lille smule i underlæben. * Du alt for tæt på sandheden Sky.. find på et eller andet hurtigt! *. Hun gav et falsk betryggende smil fra sig, før hun svarede " Men det laaaaaangt laaaangt tilbage, altså.. at de rødder høre til stamtræet. Det meste af min familie stammer dog fra Frankrig, såh.. ja ". Hun trak kort på skulderne, før hun fortsatte med at spise, indtil der ikke var mere. Hun lagde kniv og gaffel pænt på plads på tallerken, i et mønster der betød at man var færdig med at spise, så tjenerne kunne ligeså se, at man var færdig og komme hen og tag tallerken uden at spørge. " Er det så tydeligt?. Men ja, jeg flygter også en smule.. ". Hun så kort ud af vinduet og hen mod stranden, hvor bølgerne var begyndt at bruse en smule mere end normalt.

Hun så kort over mod ham og sagde" Undskyld? ". Hun havde slet ikke lyttet til ham, da hun var faldet hen i sine egne tanker. Hun nåede dog hurtigt at opfange hvad han havde svaret hende med. " Nårh ja. Øhm?.. ". Hun prøvede at tænke lidt over, hvad hun egentlig godt kunne tænke sig at vide om denne mystiske mand. " Hvor mange år er du egentlig?. Du sagde jo at du var.. du ved ". Hun vidste at væsner kunne holde sig pænt godt og stadig blive flere tusinder år sådan da. Hun vidste også at hun som Aspara, havde et langt liv foran sig, men hun var forberedt på alt.. mente hun. Hun betragtede ham en smule og sagde " Er der nogen steder du kan anbefale, i Terre?. Seværdigheder?.. eller spisesteder.. eller blot tilflugts steder der ikke er mange folk, hvor man kan være lidt sig selv ". Hendes blik gled kort op mod klokken, før hun så mod Lawrence igen. Ikke fordi han kedet hende, men mest fordi hun kunne mærke at vinen slog lidt til.

Lawrence nikkede roligt: "Frankrig er også en dejlig by, jeg er også selv opvokset der" sagde han og smilede roligt, det var jo nok også derfor hans franske var så flydende, han havde kun boet i Terre i de 5 år han havde eget Desiré Noir, men han havde boet i landet langt længere: "Har også boet i USA 4 år, studerede derover da jeg var ung" sagde Lawrence med et roligt smil, altså ikke at han ikke stadig var ung, men alligevel.

"Fra hvad, om man må spørge?" var hans næsten spørgsmål og netop som han havde spurgt kom en tjener og fjernede deres forret og hældte ligeledes en smule mere vin i deres glas, Lawrence havde for længe tiden besluttet sig for ikke at røre hende og det vidste han at alkohol ikke ville ændre, især ikke nu hvor hun ud i det åbne havde sagt at hun ingen seksuel erfaring havde, det answer ville Lawrence ikke tage på sine skuldre endnu engang.

"Egentligt så er Terre ganske hyggelig" sagde Lawrence og kiggede roligt på hende: Og jeg ved det faktisk ikke" sagde han og trak på skuldrende inden han tog en tår af sin vin, ja det lød underligt men faktisk så vidste Lawrence ikke hvor gammel han var, for lige nu blev han stadig ældre "Men ikke særligt gammel" sagde han roligt: "Jeg er 28 år" sagde han: "Men nok omkring de... 40 sådan rigtigt" sagde Lawrence og håbede hun forstod hvad han mente, han var ikke et særligt gammel væsen: "Jeg fik slettet min hukommelse og mit liv for 20 år siden, og vågede op som mit 8 årige jeg... I realiteten kunne jeg være et par tusinde" sagde han roligt og trak på skuldrende.

Hun smilede en lille smule og sagde " Flygtet fra min evigt kæmpende far og mor, der jo er skilt. De begge mener at jeg skal vælge mellem dem, hvilket jeg mener... IKKE er nødvendigt ". Hun grinte kort fjernede sine arme, da tjeneren tog hendes tallerken. Fyren der havde taget tallerken, betragtede Skylar en lille smule, før han sagde" Uh principessa ". Fyren var italiensk, men han udstrålede dog en hvis viden indefor mode, samt sladre. Skylar så flovt op mod ham, i det hun forstod hvad han sagde. Prinsesse.. han havde lige kaldt hende det foran Lawrence, dog vis hun spillede den ud, som at hun altid blev kaldt noget ligene.. så var det vel okay. Hun smilede forsigtigt og sagde" Ja, folk siger jeg ligner sådan en ". Hun sendte kort tjeneren et advarende blik, da hun syntes at Lawrence ikke ville opdage det. Tjeneren vendte hurtigt rundt og gik derefter med deres tallerkner. Hun så kort mod Lawrence og rystede på hovedet og sagde" Typisk folk hva?. Den form for smigre, har vi piger heller ikke brug for ". Hun smilede forsigtigt og så kort ud af vinduet.

Hun nikkede kort til hans fortælling om hvor gammel han var, før hun svarede med et lille smil. " Aha. Jeg er 25 ". Hun løg, men det var mest for han ikke skulle vide for meget om hende. Hun havde allerede givet ham sit navn, dog ikke efternavn.. kun mellemnavn. Hun tog en tår af sit vinglas, før hun så mod Lawrence. De havde spist, samt de havde hygge snakket, men måske kunne denne middag gå galt, så hun valgte at afslutte den for nu. De havde jo været der, samt de havde jo spist. " Årh jeg træt. Måske burde vi kalde det en aften og gå hver til sit ". Hun smilede forsigtigt og rejste sig op, efter at ha afsluttet sit vinglas. " Tak for en fantastisk vidunderlig aften. Det var virkelig pænt af dig ". Hun smilede blidt til ham, før hun gned sin tommeltot en smule op og ned af det lille kort hun havde fået af manden fra før. " Jeg træt, så jeg vil smutte op. Men tak for en god aften Lawrence. Glædelig jul ". Hun så kort på ham og najede elegant, før hun drejede rundt og gik med hastige skridt væk fra ham. Hun var beruset, træt og alt for udmattet til at føre en samtale, samt hun trængte til blot at trække i nogle hotpants og satte sit hår op i en knold og måske tegne lidt mere.

Da hun endelig kom op til sin dør, lukkede hun og låste efter sig. Skylar Wolf Lockhart.. 12 Arving til Russisk status(trone)/rigdom(arv). Hendes familie havde været fornylig i nyhederne, om mord, svindle, samt fattigdom.. de havde mistet alt, efter at være blevet smidt ud af Rusland, indtil de var vist uskyldige. Hendes far og mor havde ikke set hinanden siden, dog var de skilt da det skete. Nogen mente at Skylar havde slået en ihjel, for at redde sin familie fra fattigdom, mens andre mente at det var morens had og griskhed til penge.. andre mente at faren havde svindlet med penge og han var skyld i deres fattigdom. Alt var gået så galt, men i nat var det gået så fantastisk. Hun var et væsen, så måske en dag, ville hun få status som prinsesse.. vis de andre døde af mystiske grunde, dog.. hun ville aldrig ha noget med rigdom eller andet at gøre.. hun ville være kunstner, eventyre.. leve og opleve verden.. ikke fanget af folk og medier. Rundt i verden, levede flere som hende, arvinger.. tvunget til at stå i lyset af dem foran sig.. der var de retmæssige arvinger.

Lawrence rynkede kort på sine øjnbryn: "Hvor gammel er du selv?" spurgte han dengang hun sagde at hendes forældre var skilt, ikke fordi det som sådan havde noget med hendes alder at gøre, men det kunne det jo alligevel godt have hvis det var ford at hun stadig ønskede at bo hjemme ved en af dem, det kunne naturligvis skabe problemer, men så ung så hun nu heller ikke ud: Men de er jeg ked af at høre, det er altid træls at ende midt i en konflikt" sagde Lawrence blot og smilede roligt, heldigvis var hans forældre endnu lykkeligt gift.

Lawrence smilede let: "Nej jeg kan godt forestille mig at drengene falder på knæ for dig i hvert gadehjørne" sagde han med et roligt smil, selvom Lawrence ikke var ude på noget så var han på samme tid meget ærlig og lige nu kunne han da kun sige at hun var en meget smuk og tiltrækkende pige, så han kunne bestemt godt forstå at fyrene prøvede at komme tættere på hende end hvad godt måske var: "Aha" sagde Lawrence en smule mistroende da hun sagde sin alder, hun så måske en smule ung ud til at være 25, men det var der jo nogen er gjorde og han var blot glad for at han fik svar på sit spørgsmål.

Lawrence rejste sig da hun gjorde og nikkede elegant til hende men blev dog siddende imens hun forsvandt op til sig selv, han ville gerne have en tår whiskey, men da klokken blev lidt i tolv fandt han dog selv vej til sit værelse, han var ikke direkte fuld, men han havde dog drukket en smule, Lawrence gik i seng og da klokken slog lidt over syv slog han endnu engang øjnene op, da han havde fået tøj på, en sort skjorte og et par grå bukser gik han ind og bankede på ved Skylar og ventede på at døren blev åbnet: "Morgenmad?" spurgte han.

Døren blev åbnet af den blonde mand, med de smukke grønne øjne, svulmende muskuløse krop og muskler, samt bar overkrop og underbukser. Han betragtede Lawrence en lille smule, før han roede sig lidt i håret og sagde" Er det Sky du efter? ". Han så kort bag sig, før han råbte " Sky! ". Skylar kom gående inde fra soveværelset, med håret nede om skulderne, en lille tshirt, bundet under hendes bryster. Navlering viste sig tydeligt, glinsende og smukt, som den hang der, samt hendes stramme mave viste sig også. Hun gik i jogging bukser, hen mod Lawrence, før hun stillede sig i døren og holde sig kort for munden, før hun gabte en lille smule. " Godmorgen Lawrence ". Hun så kort på Will, før han trak i sit tøj og gik hen og krammede Skylar farvel og maste sig så forbi dem begge, før han smuttede med elevatoren ned.

Skylar betragtede Lawrence en smule, før hun sagde" Morgenmad lyder perfekt. 2 sekunder ". Hun åbnede døren og gik hurtigt ind i soveværelset, før hun fandt nogle stramme shorts frem, samt en løst siddende tshirt, der kunne bindes i den ene side, dog bandt hun den ikke, eftersom det var Lawrence hun skulle ned og spise morgenmad med. Hun så kort på ham og sagde" Tag dig ikke af Will ". Hun grinte kort derefter og skyndte sig så ud, før hun låste af og smuttede med Lawrence ned og spise. Hun havde fine sandaler på, der havde kina hæl. Hun satte sit hår op i en sporty hestehale, så det lå glat og glansfuldt ned af hendes ryg og gik til midten af ryggen af hende. Hun havde gårds dagens hvide neglelak på, på tær og hænder, dog ingen makeup, men det gjorde hende nu ikke mindre smuk. De isblå øjen betragtede Lawrence en lille smule, før hun tøvende sagde " Sov du godt i nat? ".

"Nej nej jeg tager mig ikke af nogen" sagde Lawrence med et kærligt smil, måske hun altså havde en kæreste? Det ville da også være godt for hende hvis hun var så gammel og aldrig havde været sammen med nogen, så var det måske på tide, på den anden side kunne det jo også være hun var religiøs overbevisning er måske gjorde at hun ville ente til hun blev gift, hvilket han naturligvis også ønskede at acceptere, det var jo hendes valg og hendes privat liv og da Lawrence selv ikke ville udlevere sig selv så regnede han heller ej med at hun ville gøre det.

"Ja udemærket" sagde han med et stille smil: "Drak en smule whiskey, det kan altid få en til at sove" sagde han med et lille grin, Lawrence drak ikke ofte men god vin sagde han aldrig nej til og det gjorde han heller ej til en god dyr falske whiskey som havde lagt et par år på lag i en grotte et eller andet sted: "Så hvad er dagens planer?" Spurgte Lawrence til hende imens de gik ned i mod resturenten som naturligvis serverede mad.

"Vidste ikke du havde selskab på din ferie, misundelses værdigt" sagde Lawrence og kom med et lille grin, ikek fordi hun var jo også hans selskab men han var jo trods alt rejst afsted helt alene hvilket han godt kunne finde en smule trist, nok mest fordi det altid fik ham til at tænke på Madison.

Hun hævede det ene øjenbryn en smule og grinte, i det han snakkede om hendes selskab. " Will er ham fyren jeg mødte igår. Du ved.. armani suit and tie ". Hun grinte lidt og smilede uskyldigt til Lawrence, før hun sagde" Men nej, han er skam ikke mit selskab eller kæreste eller noget. I´m riding solo ". Hun smilede kort for sig selv, før hun så rundt. Der var buffe, hvor man kunne blande sin helt egen salat, så det valgte hun. Hun gik hen og tog en salat skål, før hun blandede lidt nødder, kyllinge kød, salat, tomater, majs, peberfrugt. Hun satte sig ned og ventede på at Lawrence havde fået sit bad, endten bestilt eller hentet.

Hun betragtede ham en smule, før hun så lidt på ham og sagde" Jeg regner med at smutte til en gade jeg hørte om går, hvor der er selv lærte kunstner ". Hun gik meget op i kunst, samt hun lavede jo også noget af den selv. " Hvad med dig?. Har du noget specielt du skal lave i dag? ". Hun betragtede ham en smule, før hun begyndte at spise. Hun havde lånt Will´s arbejds telefon, eftersom han ikke skulle bruge den, samt de var kommet til at blive tætte venner, dog havde hun ikke været i seng med ham, eller kysset med ham. Hun så lidt på Lawrence og sagde tøvende " Kan du ikke sove om natten.. uden at drikke? ". Hun vidste jo ikke om han stadig sørgede over sit tab af sin kone, men måske han gjorde.. i såfald, var det i hvert fald ikke sundt.

"ohh så du scorede ligefrem igår" sagde Lawrence drillende og puffede til hende, han fik næsten et drengene smil i øjnene når han sagde det, Lawrence var ikke ligefrem på score tokt så det gjorde da ikke noget at nogen var det, og nu Lawrence tænkte sig om så kunne han vel egentligt også godt genkende tjeneren: "Bare jeg er fritaget fra detaljerne" sagde Lawrence med et kort grin og satte sig så til rette.

Lawrence hentede lidt forskelligt mad sammen med Skylar og Lawrence fik primært frugt på sin tallerken, for så sulten var han heller ej, og han kunne egentligt også mærke på sit hoved at han havde drukket en smule dagen i forvejen: "Du har ikke hørt noget med dit pas endnu?" spurgte Lawrence roligt og kiggede på hende med et lille smil imens han stille betragtede hende som han satte sig med sin tallerken fuld af alt den mad han kunne spise.

"Tjoh, det kunne jeg nu nok.. Men det er hyggeligt og det var jo juleaften" sagde han som svar til hendes spørgsmål om alkohol og han smilede så kort til hende imens han tog e bid af sin mad og afventede at han tykkede af munden før han talte videre: "Egentligt så skal jeg med et fly tilbage til Terre her klokken tre, men jeg skal lige have ringet til min assistent og udsat det, jeg kan jo ikke bare efterlade dig uden noget" sagde Lawrence med et roligt smil.

Hun sukkede da han snakkede om hendes pas. " Nej, de har ikke kontaktet mig endnu.. men Will gav mig hans telefon, altså til låns, så de altid kan ringe til den og få fat på mig der ". Hun ville ikke være så afhængig af Lawrence, især fordi han jo stadig var en fremmede for hende, samt hun var jo egentlig også en fremmede for ham. Hun havde nær kløjes i sin mad, da han sagde at han skulle med et fly ved tre tiden. Hun viftede med sine hænder og sagde" Nej tag endelig afsted!. Jeg skal ikke holde dig tilbage, jeg... jeg kan sagtens klare mig selv ". Hun smilede en lille smule og bed sig i underlæben, før hun tog sin mobil frem og sendte Will en besked. " Såen, så har jeg spurgt Will om jeg kan bo ved ham.. indtil de finder mit pas ".

Hun hadet virkelig at være til besvær, samt vis Lawrence tog sin tid til at blive der, blot for hendes skyld?.. det ville være total åndsvagt. " Bare tag hjem Lawrence.. det helt iorden, jeg kan sagtens klare mig selv ". Hun grinte kort. Det ville også være nemmere vis han tog afsted, fordi så kunne hun holde sin hemmelighed hemmelig, samt hun regnede ikke med at han forevigt ville hænge på hende. Hun følte sig vel som et barn der blev passet, når han sådan.. tog sig af hende, igen og igen. Hun så kort på sin mobil og klokken, før hun lagde den fra sig. Hun betragtede Lawrence en smule.. og sagde" Såh.. du skal hjem idag. Det kom lidt som et chok, jeg havde troede du skulle vær her og holde nytår ": Det havde været hendes planer, men eftersom hun var broke og uden pas.. kunne det være hun skulle se at finde hjem af snart. " Det var i hvert fald dejligt at møde dig... og tak fordi du har hjulpet mig så meget ".

Lawrence smilede kort til hende: "Pas på, låne dig hans telefon er nok ikke alt han vil" sagde Lawrence og grinede let for sig selv: "Altså ikke fordi jeg skal blande mig" sagde han og smilede venligt, de var jo ikke andet end bekendte, måske endda kune man sige den op på venner, men så heller ejmere, for de to kendte jo ikke hinanden og lige nu følte Lawrence heller ikke for at være mere, fordi at... Ja han havde det fint med den submissive han havde hjemme i Terre lige nu.

"Well jeg kunne godt bruge et par ekstra dage på ferie, men hvis du eksitere så får jeg ombooket flyet bare til i morgen tidlig. Jeg har et møde i aften jeg skal til, så lidt udsættes skal det" sagde Lawrence og smilede roligt til hende, ja hun havde sikkert ret i at han burde tage hjem, han havde ikke brug for at lade nogen distrahere ham lige nu, og selvom han ikke havde følelser for Skylar så kunne han ikke være sikker på de var væk foevigt, han kendte jo sig selv.

Lawrence rystede på hovedet: "Nej faktisk har jeg lovet at spise middag ved min søster i Sverige, vi ser ikke hinanden så ofte" sagde Lawrence og smilede roligt itl hende: "Hun har lige født en søn jeg har lovet at se" sagde Lawrence og smlede til hende imens han smilede en smule mere af sin mad.

Skylar grinte kort og sagde" Wauw!, så skal du da helt klart afsted Watson ". Hun blinkede kort til ham, eftersom hun drillede lidt med at med vilje sige hans efternavn. Hun smilede og spiste færdig med ham, mens hun syntes at snakken ikke trak ud, men blot dragede hende mere og mere ind. Lawrence var i sandhed en mystisk fyr, der fyldte hendes verden med magi, det var tydeligt. Penge kunne måske ikke give en lykke, men det kunne tingene der kom fra det, samt oplevelserne, så sandelig gør. Hun gav Lawrence et stort og uventet kram, da de skulle skilles. Hun havde pakket sine ting, hun havde fået af ham, samt hun havde pakket dem ned i en rygsæk som før. Hun betragtede Lawrence en lille smule, før hun tog elevatoren ned.. og forsvandt ud af bygningen.

De næste par dage, brugte hun de steder, hvor der var kunstner. Maling og tegning. Hun tegnede hver aften på sin tegning, den med Lawrence. Hun huskede hans sølvfarvede øjne, der havde et smukt skær, samt hun huskede hans smil, de hvide tænder, det flot satte hår, de fine jakkesæt. Hun sukkede tungt og lagde sin skitze blog fra sig, før hun rejste sig og hoppede ud af vinduet. Hun gik mange gange ned til stranden, det sted hvor de havde mødtes. Hun savnede hans selskab, men vidste at det aldrig nogensinde kunne lade sig gør at blive hans ven, fordi det var hendes skyld.. hans blik i øjnene.. hun vidste det nu. Det var nemlig hende, der slog hans kone ihjel i fuld tilstand, den nat.. hun havde fået for meget at drikke.

Skylar var senere taget hjem til Will, efter at ha tilbragt næsten hver nat, til solopgang.. nede ved stranden, med tæppe om sig og en falske briller, der lygte i panden, så hun kunne tegne i fred, fra det sted hun havde sat.. for så at tag hjem og sove dagen væk det meste af tiden. Hun ønskede ikke at være arving, hun ønskede ikke at ha dræbt Madison.. det gjorde ondt at vide, at hun havde påført sådan en stolt flot mand som Lawrence, sådan.. et permanent ar indeni. Hun søgte hjem til Will den nat, for at tilbringe aften med ham, men da han viste sig at være voldelig, at ville voldtage hende ligefrem, havde hun flygtet med sin rygsæk over skulderen. Hun havde flygtet så langt væk fra ham som hun kunne. Hun stod på stranden og kiggede ud over havet, ventende.. men på hvad. Hun var uden mad, uden ly, uden varme, uden tryghed. Hun betragtede stranden en smule, før hun vendte sig rundt og så mod bygningen, der tånede sig smukt op. * Gad vide om han stadig er der *- Hun blødte en smule fra sin underlæbe, i mundvigen.. eftersom Will havde ramt hende temmelig hårdt der, så hendes hjørnetænder havde bidt sig sammen og flækket hendes læbe op, dog ikke så det behøves at syes eller limes.

Hun gik væk fra stranden og løb... løb mod Lawrence og hotellet. Varme, tryghed, ly, venskab, blidhed, gavmildhed. Hun løb og løb, indtil hun kom til hotellet. Hun så kort rundt, før hun listede sig indenfor og med elevatoren. Hun var iført en navy blå nederdel, der var flagrende og luftig, gik hende til lige over knæene, måske lidt højere men så ikke mere. En trøje i vin rød, der gik ned over det meste af nederdelen. Striktrøje. Hun havde sit hår sat op i en hestehale, dog var nogle få lokker, faldet ned her og der foran. Hun så rundt, før hun fandt frem til Lawrence´ s værelses nummer og bankede forsigtigt på, før hun sagde" Lawrence er du her... det.. det Skylar ". Hun var forpustet, samt smadret.. hun havde få blå mærker her og der.

Lawrence gik op i seng, han havde brug for en lur og han ringede så hjem til sin assitent for at få ombooket et fly. Han fik besked på at en storm var under optræk i Frankrig og at et ikke var sikkert at flyve hjem før om et par dage, derfor valgte Lawrence at blive og han fik derfor Thomas, hans nye assistent til at undersøge noget mere om Skylar, det var ret forfærdeligt men Lawrence var interesseret i at vide mere om hende, og lige nu også nysgerrig til at vide om hun var faldet for denne Will fyr, selvom Lawrence godt vidste at det absolut ikke var hans sag, men han kunne ikke sige hvorfor han var nysgerrig, det var han bare.

Lawrence fandt ud af mange ting om hende og han sad netop denne aften med sin privat dediktiv i røret. Han fortalte om det royale blod som Skylar havde i årene, fortalte ligeledes at hun havde løget om sin alder, alle ting som ikke rigtigt var noget Lawrence lå det store i, men den vidste detalje han fik besked om, den sætning som indeholde navnet Madison, det havde han alligevel ikke ventet og Lawrence lagde roligt røret på i takt med at han sad og kiggede ud i luften, han havde ingen ord og anede ligeledes heller ikke hvad han lige nu skulle gøre af sig selv.

Lawrence sad i hvad der føltes som minutter og tænkte for sig selv imens en hånd flere gange gled igennem sit hår, da det bankede på blev Lawrence dog pludseligt revet ud af tankerne og gik så hen og åbnede da han hørte en stemme han kendte: "Skylar" sagde han en smule chokeret: "Hvad laver du her?" spurgte han, stadig med en chokeret stemme og et kort øjeblik havde han næsten glemt den besked han netop havde fået.

Hun lænede sig op af døren og mærkede sin skyldfølelse banke mod hendes hoved, som stod Madison og fortalte hende, at hun ikke kunne tillade sig, at gemme denne hemmelighed for Lawrence, samt at hun burde forklare at alt var sket ved en fejl, at det aldrig var mening, men Skylar var bare ikke klar. Hun sukkede og lænede sig kort op af væggen ved siden af den lukkede dør og sagde" årh gudskelov du er der Lawrence.. ". Hun snøftede kort og fjernede sine gennemsigtige glinsende perle tåre, der faldt fra hendes kolde kinder. " Will han... han ". Hun mærkede sig selv begynde at ryste, før hun knugede sin jakke ind til sig. " Will prøvede at voldtage mig. Du havde ret.. han.. han ville mere end venskab ". Hun havde ikke været i seng med ham og det var tydeligt at høre.

Hun stillede sig foran døren og vis han ikke havde åbnet den, ville hun åbne den for ham.. langsomt og blidt. Vis man så på Skylar, kunne man se blå mærker ved den ene side af hendes hals, samt noget der lignede et tandsæt.. eller suge mærke.. samt man ville kunne se blå mærker på hendes knor, samt hendes underlæbe i den ene side af venstre mundvig, hvor flængen var fra hans slag. " Han slog mig, da jeg kæmpede imod.. jeg ville ikke, jeg sagde at jeg var jomfru og ikke.. at jeg ikke ville med ham, så han blev sur og.. og ". Hun snøftede kort og begyndte så at hulke, før hun gik mod Lawrence og lænede sig op af ham, som skulle han holde om hende. Hun var græde færdig, samtidig med at hun rystede af frygt, for at det ville ske igen, ske at han fandt hende og ville prøve på noget.

Lawrence tog hende ingenfor: "Jamen dog, sæt dig ned" sagde Lawrence roligt og bød hende indenfor og sætte en den sofa der var en den ene side af rummet: "Du behøver ikke sige mere" sagde Lawrence og rystede på hovedet, han kunne sagtens ligge to og to sammen, men Lawrence kendte jo trods alt godt til drenge, han var jo selv en af dem og Lawrence vidste da også hvad der isæri hans lidt yngre dage havde fyldt mest i hans hoved, for selvom han måske ikke var gammel, så følte han sig gammel og mange ville nok ogs skyde ham til at være i starten af 30'erne selvom han kun var 28.

Lawrence kiggede roligt i mod hende og rakte hende et glas vand som hun sad og græd, han kunne desværre ikke gøre meget ved hendes gråd ike andet end at hjælpe hende så godt han nu engang kunne: "Noget jeg kan gøre for dig?" spurgte Lawrence roligt og satte sig så hen på stolen foran sit skrivebord hvor han før havde siddet og snakket i telefon, og han satte sig nu så han kunne kigge hen i mod hende.

Han anede ikke helt hvad han skulle sige, han ønskede ikke at sige til hende hvad han vidste for Lawrence var ikke vred, faktisk havde han ikke et ord for den følelse han havde, han var nok bare mest frusteret og en smule sorgmodig, men nu var Lawrence meget sjældent typen der blev sur: "Hvorfor har du løjet overfor mig med hvor gammel du var?" startede han blidt ud.

Skylar betragtede Lawrence en smule, da hun tog imod glasset, dog sagde hun intet. Hun tog en tår af det forfriskende dejlige vand, før hun tøvende sagde" Kan jeg.. kan jeg overnatte her?, blot indtil imorgen.. ". Hun ville ikke ha han lånte hende et værelse til, det ville være åndsvagt når han jo havde en fuldkommen tom sofa til at stå. " Det blot, din sofa er tom.. og jeg vil nødig ulejlige dig med at skulle booke et værelse til, dog.. det iorden vis du ikke vil, jeg.. jeg kan sikkert finde et andet sted ". Hun grinte kort for at dække over den lettere alvorlige situation. Hun tog endnu en tår af det dejlige vand, før hun stillede det fra sig. Hun spærrede dog sine øjne en smule op og gik helt i stå, da han spurgte hvorfor hun havde løjet om sin alder. Hun vidste ikke hvordan han vidste netop dette, men hun var bange, nej nærmere nervøs.. fordi hvad vidste han ikke os så?.

Hun så kort over mod ham og sagde" Jeg.. det.. ". Hun så flovt ned og prøvede at komme med en eller anden dum undskyldning. " Du så meget ældre end mig. Jeg ville ikke ha du følte sig.. ukomfrontabel med en der var langt yngre end dig selv ". Hun tog fat i sin rygsæk, for at tag den halvt over skulderen, dog da hun gjorde det, gled hendes skitze bog ud, der var omme på tegningen af Lawrence. Hun havde tegnet en ny, en der lå hende frisk til minde.. da han sad overfor hende den nat, med øjnene kiggende ud af det store vindue, med vin glasset foran sig, halvt fyldt, samt med sådan et ensomt glimt i sine øjne, som ventede han.. håbede han. Hun så kort ned på sin skitze bog og samlede den hurtigt op, for så at proppe den i sin taske, før hun rejste sig og sagde" Måske.. måske var det dumt jeg kom her hen ". Hun blev pludselig nervøs... hvad vis han kendte til hendes baggrund.. hvad vis han kendte til.. Madison.

"Du kan bare sove på sofaen" sagde han og nikkede i mod den sofa hun sad på, naturligvis ville han ikke smide hende ud, sådan var han bestemt ikke, desuden hadede han hende jo ikke, hun var jo en sød pige og hun virkede ikke som om hun forsøgte at kysse hans fødder for at komme tæt på ham ligesom pigerne på Desiré Noir og det tiltalte ham virkeligt.

"Jeg er ligeglad med folks alder" sagde Lawrence og kom med et roligt smil inden han hældte den lille smule whiskey op til sig selv og han nippede så roligt til det, han kiggede over i mod hende og ligemeget hvilke halvstammende ord hun sagde så blev han siddende med den rolige attitude han nu engang havde: "Du gjorde ret i at komme herhen" sagde han blot, hvor ville hun ellers være gået hen?

Lawrence kiggede på hende, han kunne godt fornemme at hun var nervøs og det kunne han vel egentligt også godt forstå, ihvertfald hvis hun vidste det samme som han gjorde, og ja noget af det vidste han jo at hun vidste. Lawrence drak resten af den lille tår whiskey der lå i bunden af glasset: "Så... Er der andet du vil fortælle mig?" sagde Lawrence og ville give hende en chance for nu slev at sige det.

Lawrence kiggede hen i mod hende og som han bemærkede hendes udtryk ændre sig kunne han gætte sig frem til at hun vidste hvad han talte om, hvilket både gjorde ham en smule mere utilpas men også en smule mere rolig, så hun havde altså vidste hvem han var fra starten af. Hans mund pressede sig sammen til en hård linje, ikke fordi han var sur, men mest fordi at han ikke helt anede hvad han skulle gøre af sig selv.

Da Skylar gik i mod døren var Lawrence hurtigt og stilte sig foran den og kiggede i mod hende: "Bliv" sagde han med en stemme der både var bedende og kommandrende, Lawrence havde tydeligt forandret sig siden han mødte Madison, han var ikke så kommanderede overfor folk mere, ikke i det daglige om ikke andet og slet ikke når han ikke kendte dem særligt godt.

"Var det med vilje du opsøgte mig?" spurgte Lawrence og kiggede i mod hende imens han stadig stod fora døren, måske hun med vilje havde forsøgt at fange hans opmærksomhed: "Hvad vil du?" spurgte han som forventede han at det var rigtigt det han antog, at hun var efer ham fordi at hun ville gøre eller sige noget til ham og han stod nu og afventede på hvad det var, ville hun udnytte ham? Have penge? Eller noget helt andet?

Hun så op mod Lawrence og sagde bedende " Flyt dig Lawrence ". Hun kunne ikke fatte at dette her skete, men det gjorde det. Hun forstod ham godt, hun forstod udemærket godt, at han ikke ville lade hende gå, dog undrede det hende en smule, da han spurgte om hun med vilje havde opsøgt ham. " Hvad snakker du om?. Jeg opsøgte dig ikke ". Hun sukkede dybt og sagde" jeg vil intet!. Jeg vil blot glemme at det skete okay! ". Hun halv råbte af ham denne gang, dog mest fordi hun følte sig såret, såret over at han nogensinde ville antage, at hun havde opsøgt ham med vilje, samt det blik han havde i sine øjne, som var hun en eller anden gold digger. " Jeg ikke ude efter dine penge Mr. Watson.. jeg sværger ved mit eget liv. Please tro mig ".

Hun gjorde håndfagter og prøvede at finde ord, finde et eller andet der kunne bevise ham, at hun faktisk ikke vidste hvem han var. " Jeg vidste ikke det var dig okay!. Jeg søgte på dig, på Will´s computer.. og jeg fandt.. jeg fandt en artikel om dig og din kone.. jeg så hende.. ". Hun huskede ansigtet. Hun huskede at ha slæbt sig selv ud af bilen efter sammenstødet, fundet Madison læggende på vejen, med glas og blod over alt. Hun huskede at ha betragtede den skønhed, men ligeså også prøvet at vække liv i hende. " Jeg prøvede at.. at redde hende.. jeg gjorde.. men hun ville ikke vågne okay! ". Hun vendte ryggen til Lawrence og smed sin rygsæk fra sig, før hun gik hen til væggen der var som et vindue. Hun betragtede udsigten en smule, før hun så sig over skulderen og vendte sig mod Lawrence og sagde" Jeg prøvede alt... ". Hun strøg sine tåre væk, før hun sagde" Må jeg please godt gå nu.. ".